Hver onsdag aften kl. 19.30 - 21.00 er der højskoleaften. Det kan være foredrag, koncert, at vi tager en tur i teatret, ud at se Sort Sol eller noget helt femte. Herudover tager vi på udflugter m.v. Fælles for arrangementerne er, at vi møder noget nyt, som vi ikke nødvendigvis har hørt om eller set før, og på denne måde får udvidet vores horisont.
januar 2026
-
Menneskesyn til eftersyn v/ Jacob Birkler
tirsdag den 6. januar
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre, hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange…
Læs mere -
Rødding Højskoles historie v/ Mads Rykind-Eriksen
onsdag den 7. januar
Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.
Læs mere -
Fashion Kills - Fashion Dumpsite. Tæt på tøjindustrien v/ Søren Zeuth
onsdag den 14. januar
Foredraget der tager dig med på rejsen fra hvor dit tøj bliver produceret til hvor det ender. Du møder tekstilarbejderne i Kina og Bangladesh, som arbejder seks dage om ugen til en løn, der svarer til halvdelen af FN´s anbefalede leveløn. Meget af det tøj der produceres, kaldes fastfashion, hvor forbrugere køber nyt tøj hele tiden for hurtigt at smide det væk igen: – Hver dansker…
Læs mere -
Koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester – Italiensk fortolkning af Mozart – i Vejen
fredag den 16. januar
Det er med Mozart i centrum, at den unge, fremadstormende dirigent Alessandro Bonato står i spidsen for Sønderjyllands Symfoniorkester og fører publikum gennem en aften fyldt med musikalsk storhed og kontraster. Koncertprogrammet spænder fra solrige italienske toner til guddommelige melodier, hvor Mozarts tidløse mesterværker danner den røde tråd. Aftenen byder på Mozarts klaverkoncert nr. 21, med vinderen af den prestigefyldte Ferruccio Busoni-klaverkonkurrence, Arsenii Moon, der…
Læs mere -
Bevaringsværdig byggebranche v/ Mads Algreen Torp, Lærlinge for Bæredygtighed
onsdag den 21. januar
Vi river for meget ned, bygger for meget nyt og hverken håndværkere eller planeten er særligt godt tjent med det. Med denne problematik udgav Lærlinge for Bæredygtighed sidste år et manifest for en nødvendig, ny byggekultur i Danmark, der harmonerer med planetens grænser. Politiken gav manifestet 5 hjerter og kaldte det for en “decideret begivenhed” og “guldgrube af håb”. Med udgangspunkt i manifestet vil Lærlinge…
Læs mere -
Venskab v/ Anne Marie Pahuus
onsdag den 28. januar
Venskabet har både en stor enkelthed over sig, som får kærligheden til at ligne en kampplads, og er krævende på sin egen måde, fordi venskaber tit er for livet, og fordi brud sætter varige spor. I dette foredrag ser filosof Anne Marie Pahuus på bud på venskabets væsen både i filosofien og i litteraturen. Ved at placere venskab i forhold til andre relationer som kærlighed…
Læs mere
februar 2026
-
Til sidst kommer det frem – om mediernes rolle i demokratiet v/ Christian Jensen
onsdag den 4. februar
Hvad sker der, før en politisk skandale rammer breaking news-bjælken? Hvem er stemmerne bag afsløringerne – og hvad koster det at tale, når magten vil have dig til at tie? Med udgangspunkt i sin bog ”Til sidst kommer det frem” tager Christian Jensen, chefredaktør på Politiken, os med ind i det journalistiske maskinrum. Her fortæller han om de fortrolige møder, de anonyme tips og det arbejde,…
Læs mere -
Afstemningsfest i fbm Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920.
tirsdag den 10. februar
Vi går fem kilometer til Sønder Hygums forsamlingshus. Hvert år siden Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland blev stemt hjem til Danmark efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, har man fejret afstemningsdagen. Her møder vi lokalbefolkningen, og ved et veldækket kaffebord med flere sange fejres 106-året for Genforeningen. Festtalen holdes af Carl Holst, tidligere forsvarsminister og formand for Region Syddanmark.
Læs mere -
Forfatteraften med Madame Nielsen
onsdag den 18. februar
Forfatteren og multikunstneren Madame Nielsen besøger Rødding Højskole til en forfatteraften, hvor hun blandt andet vil læse op fra og fortælle om sine seneste værker. Madame Nielsen er den endegyldige inkarnation af det kunstfænomen, vi de seneste cirka 25 år blandt andet har kunnet følge som Claus Beck-Nielsen, der erklærede sig selv død og i 2010 arrangerede sin egen begravelse, og under navnet Das Beckwerk….
Læs mere -
Forfattermøde v/ Niels Krause-Kjær
onsdag den 25. februar
Da Niels Krause-Kjærs bog ”Ude for uden” udkom i september 2025, strøg den direkte ind som nr. 1 på bestsellerlisten. Niels Krause-Kjær er født og opvokset på en gård i Jylland. På bogens omslag er der et billede af hans barndomshjem to dage før, det bliver revet ned. Bogen er en blanding af fiktion og en personlig beretning om Danmark i en brydningstid. Krause-Kjærs far var elev på Rødding…
Læs mere
marts 2026
-
Grænselandstur med besøg hos det danske mindretal og Danevirke
tirsdag den 3. marts
Vi starter med at besøge det danske mindretalsgymnasium, Duborg-Skolen, i Flensborg, hvor vi møder skolens elevambassadører, der vil fortælle os om, hvordan det er at leve som dansk mindretal i Tyskland. Bagefter besøger vi det gamle voldanlæg Dannevirke. Om eftermiddagen kører vi ud til Vadehavet, hvor vi går en tur i den lille landsby Ballum, hvis smukke, gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om den…
Læs mere -
Sjælespark v/ Bertel Haarder
onsdag den 4. marts
Bertel Haarders seneste bog ”Sjælespark – om ånd og magt, sorg og sejr, politik og pjank” er blevet en bestseller, og den har fået anmeldernes ros. Bertel Haarder griber fat om en række værdier rundet af højskole, folkeoplysning og kristendom, som han mener er det danske både særkende og fundament, og som vi derfor skal agte på, for de er, som han siger, ved at…
Læs mere -
Sange til Simon. En fortællekoncert om kærlighed, sorg og håb
onsdag den 11. marts
I november 2020 mistede musikerægteparret, Christine Dueholm og Perry Stenbäck, deres yngste søn Simon i en trafikulykke. Med ét blev musikken endnu vigtigere for dem og en del af helingsprocessen for dem begge. I september 2025 udgav Christine 10 sange samt en lille bog med titlen: ”Sange til Simon – urskrig og himmelklang”. Denne fortællekoncert tager udgangspunkt i Christines musik og tekster, suppleret af et…
Læs mere -
Udsigt til et grønnere Danmark – hvordan vi skaber plads til naturen på fremtidens landkort v/ Sebastian Jonshøj
onsdag den 18. marts
Det har længe set sort ud for biodiversitet, havmiljø og klima. Massivt iltsvind i fjordene, alarmerende artstilbagegang og accelererende global opvarmning – også lokalt. Men sommerens forhandlinger og aftale i Den Grønne Trepart sætter scenen for en helt ny og markant grønnere virkelighed. Hør om, hvordan vi disponerer pladsen når de mange samfundsinteresser skal tilgodeses og den vilde natur skal genvinde fodfæstet i verdens mest…
Læs mere -
Hvem dyrker vores grøntsager? v. Moanna Quynh
onsdag den 25. marts
De danske gartnerier lukker, og det bliver stadig sværere at finde danskproduceret frugt og grønt i supermarkederne. Samtidig ser vi i disse år en ny bølge af unge mennesker, der ønsker at dyrke den danske landbrugsjord. De vil være økologer og arbejde efter regenerative principper – med respekt for jorden og med ambitionen om at passe bedre på den dyrebare ressource, vores landbrugsjord er. Men…
Læs mere
april 2026
-
Det svenske eksperiment – mellem foregangsland og skræmmebillede v/ Johan Varning Bendtsen
onsdag den 8. april
Sverige står i et vadested. Efter årtier som humanitær stormagt, demokratisk duks og feministisk forbillede sker der i disse år gennemgribende forandringer i det svenske samfund. Banderne skyder, militæret opruster, og identitetspolitikken vinder frem. Vores blågule broderland er ikke længere et ubekymret glansbillede med IKEA møblement, majstænger og hjemmekogt blåbærsuppe. Men hvad er Sverige så? Dét spørgsmål er udgangspunktet i foredraget Det svenske eksperiment – mellem foregangsland og skræmmebillede, hvor…
Læs mere -
Fælles studietur til Gotland og Stockholm
onsdag den 15. april
Den fælles studietur går til den svenske ø Gotland og den svenske hovedstad Stockholm. Vi kører i egen bus, så vi kan opleve Sveriges smukkeste ø på kryds og tværs. Det er ikke uden grund, at den store svenske filmskaber Ingmar Bergman bosatte sig her, at Sveriges statsminister Oluf Palme havde sit sommerhus her, og at den danske kunstner Asger Jorn ville begraves her. For…
Læs mere -
En alliance på prøve: USA, Grønland og Europas sikkerhed v. Lise Wiederholt Christensen
onsdag den 22. april
2026 er startet med dramatisk fart. Krisen mellem USA og Grønland-Danmark om Grønlands fremtidige status har slået dybe skår i relationerne mellem USA og Kongeriget Danmark – og i det bredere transatlantiske forhold. Hvor efterlader det NATO, og kan tilliden genopbygges, eller står Europa over for at måtte finde sine egne ben i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed uden amerikansk lederskab? Hvordan skal vi forstå sikkerhedspolitikken…
Læs mere -
Skæbnefortællinger v/ Mads Rykind-Eriksen
onsdag den 29. april
Forstander for Rødding Højskole Mads Rykind-Eriksen kommer denne dag og holder foredraget “Skæbnefortællinger”. Det er tre medrivende og gribende fortællinger. Første fortælling har overskriften “Fra tysk flygtning til dansk sydslesviger” og handler om Erna Duggen, der som barn i de sidste måneder af Anden Verdenskrig flygtede fra Polen, hvordan hun senere kom videre til Østtyskland og endte i Sydslesvig. Herefter følger fortællingen om en russisk…
Læs mere
maj 2026
-
Danmarks befrielse – Befrielsestale v/ Georg Bendix
mandag den 4. maj
Georg Bendix’ mor var jødisk, og da han var seks år, flygtede familien i oktober 1943 fra Sjælland til Sverige, i det, der senere blev kaldt den store redningsaktion af de danske jøder. Georg fortæller om livet som jøde i det daværende Danmark, om den dramatiske flugt og om årene i Sverige. Aftenen rundes af med kaffe, kage og sang i højskolens spisesal. Og som…
Læs mere -
Hvad er vi værd? Om feministisk økonomi v/ Emma Holten
onsdag den 6. maj
Ligesom resten af samfundet har økonomi en historie, som ikke kan skilles fra alle de typer af diskrimination, der har præget menneskets tid her på jorden. Men det ser vi sjældent i den økonomiske debat, hvor økonomien næsten fremstilles som en uangribelig sandhed. Men hvad ligger der egentlig bag modellerne, udregningerne og tabellerne? Er det så ligetil, hvad en sygeplejerske, en skattelettelse eller en bro…
Læs mere
juni 2026
-
Heldagstur til Midtjylland
tirsdag den 2. juni
Vi kører til Tinnet Krat, hvor vi ser Gudenåens og Skjern Åens udspring, Danmarks to største åer, der udspringer blot få hundrede meter fra hinanden og løber mod hhv. øst og vest. Herefter kører vi til Jelling og ser Jellingmonumenterne med det tilhørende museum. Efter frokost går turen videre til Troldborgen og vikingebroen, der gik over den naturskønne Vejle Ådal. Tæt derved i Tørskind Grusgrav…
Læs mere -
Fuldt Flor Festival
onsdag den 10. juni
Forberedelse af Fuldt Flor Festival der løber af stablen den 12.-14. juni 2026.
Læs mere