Åbne arrangementer

Grundet corona-situationen afholdes ingen offentlige arrangementer til og med den 19. februar. Vi beklager!

Rødding Højskole slår dørene op for over 175 offentlige arrangementer i 2022, hvor vi glæder os til at byde lokalbefolkningen indenfor til en række offentlige arrangementer med både foredrag, koncerter og debatter. Med 25 korte kurser og en lang række andre arrangementer i løbet af året er det et overflødighedshorn af foredragsholdere, musikere, kunstnere, politikere og samfundsdebattører, der indtager talerstol og scene på Rødding Højskole. Vi synes, at denne oase af tilbud også skal komme vores lokalbefolkning til gode. Det er derfor med glæde og stolthed, at vi nedenfor kan præsentere et program med over 175 tilbud.

Denne side vil løbende blive opdateret med flere arrangementer.

Pris
Arrangementerne koster alle 75 kr. med mindre andet er nævnt. Prisen inkluderer kaffe, der altid er indlagt midtvejs eller efter et foredrag. Deltager du en hel dag, kan du spise med for 120 kr. pr. måltid (ring til kontoret på 7484 2284).

Husk at medbringe et gyldigt coronapas.

Tilmelding er ikke nødvendig
Læs mere om de enkelte arrangementer og foredragsholdere m.v. ved at gå ind på denne hjemmeside under “KORTE KURSER”, hvis arrangementet indgår som en del af et kort kursus.

Der tages forbehold for ændringer.

Januar 2022

Lørdag den 1. januar - Aflyst pga. corona-nedlukningen af landets højskoler frem til og med den 17. januar. Vi beklager.
Kl. 13.30-15.30: “Digteren fra Jenle. Jeppe Aakjær i ord og toner” v/ Lillian Hjorth-Westh. På Jeppe Aakjærs gravsten i Jenle i Salling står der: “Her slutter de glade sange”. Men det er ikke kun de glade sange, vi i dag kender ham for. Han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag.Hvem sidder der bag skærmen. Oles sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokke kommer vrimlende. Nu er det længe siden – og mange flere. Jeppe Aakjær fylder godt i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i vores bevidsthed, selv om vi ikke altid tænker over det. Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bønderne, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I sin samtid var han derfor både elsket og hadet. Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegnes et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed. Kl. 20.00: “Nytårskoncert i Rødding Frimenighedskirke med Louise Støjberg/Martin Rauff duo.

Søndag den 2. januar - Aflyst pga. corona-nedlukningen af landets højskoler frem til og med den 17. januar. Vi beklager.
Kl. 9.40-11.50: “Som et strejf af en dråbe”. Kim Larsens univers – i fortælling og fællessang v/ Erik Lindsø.
Kim Larsens sange har i fem årtier præget danskernes liv i lykkelige som ulykkelige stunder. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl – en plads han indtog på grund af en ofte overset eksistentiel dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Da Kim Larsen døde 30. september 2018, blot 73 år gammel, blev der landesorg. Der blev spontant afholdt mere end 50 mindekoncerter rundt om i landet. I ugerne efter hans død var hans sange de mest aflyttede på Spotify. DBU besluttede, at i resten af efterårssæsonen skulle Kim Larsen-sange spilles på samtlige stadioner før superligakampe. Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer. I den nye højskolesangbog er han repræsenteret med otte sange. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl, og i foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at han indtog denne plads på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Undervejs synges nogle af hans sange – kendte og et par mindre kendte. Kl. 19.30-21.00: ”Amerika, hvor er du på vej hen?” v/ David Trads. Fra det øjeblik Trump blev præsident, er der vendt op og ned på vores syn på USA. Alt det vi i fællesskab havde opbygget af alliancer – NATO, FN, EU – gjorde han fra første færd op med. Det begyndte at være svært at genkende Amerika. Uanset hvem der leder USA fremover, er Europa måske ved at miste en nær allieret. Hvordan i alverden kan det gå til? Hvor bevæger USA sig hen? Hvad sker der nu og hvor står vi efter præsidentvalget i november 2020? Hvad vil coronakrisen og de nye raceopgør få af betydning for et stærkt splittet USA? David Trads, en af vores mest benyttede USA-analytikere, bringer os i dette medrivende, underholdende og indsigtsfulde foredrag tættere på svarene. David Trads mener, at vi skal se længere tilbage end Trump. Siden 1980’erne, hvor David Trads første gang boede i USA, har forandringerne været så store og voldsomme, at reaktionen kunne blive en Trump, men også et helt andet USA end det, vi har kendt til i efterkrigstiden. Foredraget er baseret på bogen “Amerika, hvor er du?”, som udkom i 2020.

Onsdag den 26. januar
Kl. 19.30-21.00: Forfatteraften med Madame Nielsen.
Forfatteren og multikunstneren Madame Nielsen besøger Rødding Højskole til en forfatteraften, hvor hun blandt andet vil læse op fra og fortælle om sine seneste romaner.

Madame Nielsen er den endegyldige inkarnation af det kunstfænomen, vi de seneste cirka 20 år blandt andet har kunnet følge som Claus Beck-Nielsen, der erklærede sig selv død og i 2010 arrangerede sin egen begravelse, og under navnet Das Beckwerk. Gennem en række eksperimenter har Madame Nielsen udfordret vores vante forestillinger om identitet. I 2013 udkom den posthume ”Mine møder med de danske forfattere” under navnet Claus Beck-Nielsen, og siden da er hun – på livstid, siger hun selv – Madame Nielsen og har udgivet en række romaner: ”Den endeløse sommer”, der er blevet det internationale gennembrud og solgt til bl.a. USA, Tyskland, Frankrig og Spanien, samt de meget roste ”Invasionen” (2016), "Det højeste væsen" (2017) og “The Monster” (2018). Senest er i 2020 udkommet kærlighedsromanen "Lamento".

Februar 2022

Tirsdag den 22. februar
Kl. 19.30-21.00: ”Genforening og påskekrise – Danmark på randen af revolution” v/ Kaare R. Skou.
Hvad var det lige, der skete politisk for 100 år siden i det hektiske forår i 1920, hvor Sønderjylland kom tilbage til Danmark, hvor Christian 10.s trone vaklede, og hvor kongen var enevældig igen i 27½ time?

Den dramatiske fortælling om genforening og påskekrise fører os til Versailles, hvor de fire store ledere fra 1. Verdenskrig forhandler fred. Vi er på Hotel Flensburger Hof i Flensborg, hvor tre diplomater skal trække grænselinjen mellem Danmark og Tyskland, og vi er på Christiansborg, hvor Christian 10. afskediger regeringen Zahle under noget, der ligner et nationalistisk kupforsøg iscenesat af chefen for Forsvarets Efterretningstjene Erik With med støtte fra en garvet politiker som Venstres J.C. Christensen.

Kaare R. Skou er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har i 40 år arbejdet med at dække det politiske liv med udgangspunkt på Christiansborg først for regionalradioen i København og Radioavisen og senere som politisk redaktør på TV 2. Som pensionist har han optrådt som programvært i en række politiske portrætinterviews på dk4. Han er blandt andet forfatter til det politiske leksikon Dansk politik A-Å, fortællingen om det danske demokrati Land at lede – fra grevinde Danner til Anders Fogh, historien om vores grundlove fra Jyske Lov til Lissabontraktaten Lov & Land, og den politiske kogebog Folkestyret i arbejde.

Onsdag den 23. februar
Kl. 19.30-21.00: "Menneskesyn til eftersyn" v/ Jacob Birkler, tidl. formand for Det Etiske Råd.
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

Jacob Birkler (født 1974) er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd fra 2010-2016, fra 2011 som formand. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.

Jacob Birkler har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter og forfatter til en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Han er derudover en kendt debattør og foredragsholder.

Lørdag den 26. februar
Kl. 19.30-21.00: ”Lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke” v/ Hanne Dahl.
Vores Gud hævder at være både ophavsmand til lyset og den, der dagligt genskaber verden i sit lys. Ved kursets åbningsforedrag undersøger vi, hvad det betyder for vores forståelse af lys og mørke. Hvad betyder det for os, at lyset hævdes at være en stærkere kraft end mørket? Hanne Dahl vil tale om forestillingen om lyset som grundlag for dannelsen af vores menneskesyn. Hun vil med eksempler fra kunstens, litteraturen og samfundsvidenskabens verden gøre lysets kraft indlysende tydelig for os.

Søndag den 27. februar
Kl. 14.00-16.30: ”Lys for alle”. Kirkens Korshær gennem 100 år v/ Viggo Kaspersen.
Kirkens Korshær har altid fokuseret på mennesker i nød, protesteret over forhold, der har skabt uretfærdighed og haft blik for, at næsten skal mødes med omsorg, nærhed og respekt. Eller som Kirkens Korshærs tidligere chef Bjarne Lenau Henriksen har formuleret det: ”Man skal møde den anden i øjenhøjde, også selv om han ligger ned”.
Tidligere landssekretær Viggo Kaspersen vil give et billede i ord og toner af Kirkens Korshær i dag og for hundrede år siden og belyse de ændringer i tro og holdninger, der har gjort Kirkens Korshær til det, den er i dag.

Kl. 19.30-21.00: ”Det begynder at blive koldt om fødderne” v/ Hans Rønne.
En hjertevarm, Niels Hausgaard’sk monolog om livets sidste epoke. Teateraften i Rødding Frimenighedskirke.
”Pas på, du dør!” er næppe noget, vi råber ud i det daglige. Døden er ikke noget, vi snubler over. Den er ikke en begivenhed i livet, men den er en uløselig del af det. Der er ingen chance for, at døden springer nogen over, og derfor var det måske på tide, at vi ændrer perspektiv på det uafvendelige: Stopper med at tælle de grå hår og slutter fred med den omstændighed, at livet slutter inden så længe – prøver at sætte fokus på sidste akt i det liv, som vi skal udleve, helt til døden indtræffer.

Mandag den 28. februar
Kl. 9.40-11.50: ”Håb – hvor jeg hader det ord”. Min tyske morfars historie – en historie hvor mørket truer med helt at kvæle lyset. Fortalt af Peter Nejsum.

En stor arkivkasse med dokumenter og breve som foredragsholderens tyske morfar skrev til sin danske mormor fra krigsfangeskab under Anden Verdenskrig, og ikke mindst fra tiden efter, hvor han ikke kunne få lov til at rejse ind i Danmark og genforenes med sin kone og sin datter. Denne arkivkasse fortæller en spændende historie om adskillelse, håb, fortvivlelse, desperation og kærlighed – en historie, hvor mørket truer med helt at kvæle lyset. Det er også en personlig rejse ind i en livsfortælling om en morfar, der var tæt knyttet til foredragsholderen, og som også rummer ubehagelige overraskelser, der trækker spor op til nutiden.

Kl. 14.00-16.30: ”Hvorfor al den mørke, når nu lyset findes?” Forfattermøde med Peter Frederik Jensen.
Peter Frederik Jensen er uddannet bådbygger og forfatter. Han skriver på en indignation over uligheder og udkantsbegrebet, og på en frustration over, hvor mange mennesker der spilder deres liv. Forfatterens seneste bog ”Det Danmark du kender” (2020) tegner et portræt af tidernes Danmark. Her er uligheden vokset, arbejdsmarkedet og de politiske partier er i skred og fællesskabet i opløsning. Der er skabt en afstand mellem land og by, mellem politikerne og dem, de repræsenterer, mellem værdier og realpolitik; og den afstand slår sprækker i lokalsamfundet og helt ind i de enkelte familier. Hvad skete der? Hvad er der blevet af det Danmark, vi kendte? Hvorfor er al den mørke opstået, når nu lyset findes?

Kl. 19.30-21.00: ”Gå i mørket med lyset” v/ Mette Geil og Mads-Christian Paulsen.
Vi søger ind i Rødding Frimenighedskirke med lys og sang med refleksion over de syv pilgrimsord: Langsomhed, frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab, åndelighed.

Ord og toner, der inviterer til ro og fred, som et lille lys i den mørke aften. Der er tændt levende lys i kirken, og inden vi igen går ud i mørket, synger vi Sten Kaaløs salme fra 2010:

Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om
ikke at gå alene.
Gå med lyset. Kom!

Marts 2022

Tirsdag den 1. marts
Kl. 9.40-11.50: ”Ribe – Danmarks ældste by” v/ Carsten Bach-Nielsen.
Ribe er Danmarks ældste by, og den gamle by er både klosterby og domkirkeby. Danmarks kirke- og kulturhistorie kan fortælles med udgangspunkt i den gamle bys historie. Og den fortælling får vi som optakt til eftermiddagens besøg i kloster-, domkirke- og i dag også turistbyen Ribe.

Før elektricitetens og gadebelysningens tid var verden skarpt opdelt i to halvdele, en lys og en mørk. Det svarede til den orden, Gud havde skabt verden med. Sådan var også bevidstheden delt op hos de ældre salmedigtere. Vort liv udspiller sig i en kamp mellem lyset og mørket. Uden den modsætning ville vi ikke have Kingos salmer – og heller ikke Brorsons. Carsten Bach-Nielsen fører os tilbage til 1600- og 1700-tallet gennem vor fælles skat af salmer, men inddrager også det gamle byliv med nattens kaos og farer.

Kl. 19.30-21.00: ”Lyse toner” i Rødding Frimenighedskirke – rytmisk orgelkoncert v/ Mads Granum.
Komponist, jazzpianist og organist Mads Granum er en af Danmarks mest markante fornyere af den kirkemusiske tradition, hvor han med udgangspunkt i sine jazzrødder leverer egne fortolkninger af kirkemusik og den nordiske salmetradition.

Med koncertaftenen ”Lyse toner” oplever vi en orgelkoncert, der skiller sig ud. Orglet har fået tilført en såkaldt Principal 8, og vi hører orgelet spille swingende jazz, bebop, salsa, ragtime og meget andet. Til ”Lyse toner” bliver vi også præsenteret for flere af Granums nye rytmiske salmer fra de anmelderroste album “Med favnen fuld af kærlighed” og “Stille eksplosioner”.

Onsdag den 2. marts
Kl. 9.40-11.50: ”Se op, an lyset og elsk verden”– fortællinger om liv, tab og tro v/ Flemming Kloster Poulsen.
”Se op og elsk verden”, er titlen på Flemming Kloster Poulsens seneste bog fra 2020 med historier om lykke, tab, fortvivlelse og tro, om at få sandheden at vide ved et enkelt fingerpeg, om at møde sine nære på ny og blive bevæget og bekræftet af musik, litteratur og film.

Flemming Kloster Poulsen har skrevet et levende stykke erindringskunst, som vibrerer og sitrer af levet liv – og lys.

Kl. 14.00-16.30: ”Det mørke der nu er en del af det lys, der skal komme” v/ Lena Kjems.
Den engelske forfatter C. S Lewis mødte sit livs kærlighed i en moden alder, men mistede hende alt for hurtigt igen. Hans bog ”Sorgens dagbog” består af fire noteshæfter, som Lewis skrev fuldstændig uden sorgfilter lige umiddelbart efter sin elskedes død. Han skriver sig gennem mørket, og i tidens fylde bliver det klart for ham, at lyset er der, også der hvor han ikke kan se det. Filmen om parrets kærlighed, Shadowlands, vil blive inddraget, ligesom der skønlitterært vil blive knyttet tråde bagud til Leo Tolstoj og fremad til Alice Munro.

Onsdag den 2. marts
Kl. 19.30-21.00: "Slesvigs historie" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Som optakt til vores grænselandstur den 9. marts til Sydslesvig fortæller Mads Rykind-Eriksen om dette områdes fascinerende historie. I dette grænseområde levede dansksindede og tysksindede fredeligt sammen side om side i århundrede indtil nationalstaten voksede frem i begyndelsen af 1800-tallet og skabte det politiske landkort, vi kender i dag med et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen.

Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.

Torsdag den 3. marts
Kl. 9.40-11.50: ”Går de unge mod en lysere fremtid?” v/ Lisbeth Trinskjær.
Unge har brug for noget at holde håbet i live, hvis de skal løfte fremtiden. Der er to store tendenser, som påvirker unge massivt og negativt: Perfekt er blevet ’det nye normal’. Det har den konsekvens, at der altid er noget, som mangler og ikke er godt nok. Unge oplever i dag en ’pligt til selvoptimering’, fordi de betragtes som en ressource, der skal håndteres og optimeres. Kan man ikke det, så ’mislykkes’ man som borger og som menneske. Der er opstået et massivt pres på unge, der som konsekvens bliver mere indadvendte, i tvivl og føler sig både ensomme og utilstrækkelige. Denne virkelighed kender Lisbeth Trinskjær til fra sit arbejde med unge, som forstander på Ubberup Højskole og som formand for højskoleforeningen – og det kendskab øser hun ud af, når hun kaster lys over ungdomsgenerationen i dag.

Kl. 14.00-16.30: ”Sangen har lysning, sangen har varme, sangen forener” v/ Jesper Moesbøl.
I november 2020 udkom 19. udgave af Højskolesangbogen. Antallet af sange var udvidet fra 572 til 601, og der er 151 nye sange i bogen. Samtidig udkom Sanghåndbogen, som over 600 sider præsenterer alle sangene i Højskolesangbogen. Som redaktør af Sanghåndbogen arbejdede Jesper Moesbøl i tre år tæt sammen med det sangudvalg, der har sammensat indholdet af den nye Højskolesangbog. Jesper Moesbøl kender til udvalgets overvejelser, og han kender historierne om alle sangene i den 19. udgave. Han sætter sig ved højskolens flygel, vi synger, og han fortæller om sangene, vi synger, nye som gamle.

Kl. 16.30-17.30: ”Sang under kirketag”. Vi synger om lyset og foråret, som vi venter på. ”Men midt i al mørket der brænder et lys”. Sangvært: Jesper Moesbøl.

Lørdag den 12. marts
Kl. 19.30-21.00: ”Den muntre alvor”. En personlig historie v/ Lillian Hjorth-Westh.
Lillian er født og opvokset på en bondegård i Rutsker på Bornholm. Her blev hendes muntre livssyn grundlagt. Hun fortæller om hvordan, og tager os med på en sorgmunter rundrejse i sit eget liv sammen med de litterære og bemærkelsesværdige personer, der har ledsaget hende som tro følgesvende, fordi de har sat tidløse milepæle, der er blevet pejlemærker i hendes liv.

Søndag den 13. marts
Kl. 9.40-11.50: ”Livet er det bedste vi har”. Eksistensfilosofiske efterklange v/ Mads Rykind-Eriksen.
“Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær”, synger vi med Jens Ronsedal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavs. På samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstanderfor Rødding Højskole i 15 år. Han fortæller om de efterklange, der har haft betydning for ham selv.

Kl. 14.00-16.30: ”Humor som overlevelse”. Grin og gråd med Georg Metz.
”Humoren har jeg svært ved at se bort fra. Skal vi holde os i live, livlige og livskraftige er det vigtigt af og til at mærke, at vi har lattermuskler”, siger Georg Metz.
”Hos Storm P. siger dommeren vredt, at man har fundet tiltaltes fingeraftryk på gerningsstedet, hvortil den lille mand svarer: ’Umuligt, hr. Dommer jeg havde handsker på’. Her åbner der sig horisonter til, hvad der sker, hver gang den store humor kommer på bordet”, forklarer Georg Metz. Humor kan han tale længe om, og han gør det gerne – og trækker på den jødiske tradition, han er vokset op med, hvor der er et hav af historier, der på munter vis sætter livet i relief.

Kl. 19.30-21.00: “Humor og kristendom” v/ Gudmund Rask Pedersen.
Humor og kristendom er nært beslægtede. Det er der nogle, der vil benægte. Som Henrik på syv år siger det: “Det kan godt være lidt kedeligt at være kristen. I hvert fald hvis man skal være det hele tiden.” Ikke desto mindre så er der en række stærke fællestræk mellem humor og kristendom. Humorens modsætning er ikke alvor, men selvhøjtidelighed. Som en psykolog sagde det: ”Humor er ikke religion, men de to størrelser har det til fælles, at man kan se, man ikke selv er verdens navle.”

Mandag den 14. marts
Kl. 9.40-11.50: “Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde” v/ Erik Lindsø.
Når livet er allerbedst, siger vi: ”Jeg var lige ved at dø af grin!” Når livet er værst, siger vi: ”Jeg er ved at dø af stress.” Men hellere dø af grin end af stress. Det er Erik Lindsøs motto. Det handler om at ændre mismod til livsmod, og Erik Lindsø gør det ved at tage fra de muntre og give til de skuffede. Der venter os en munter og livsbekræftende formiddag, hvor lattermusklerne bliver rørt.

Kl. 14.00-16.30: “Jeg får altid puttet alvor ind i morskaben”. En historie om Jørgen Ryg v/ Peder Borberg,
Jørgen Ryg (1927-1981) er en af de mest særegne skikkelser i nyere dansk kulturhistorie og regnes for en af landets mest elskede og folkekære komikere gennem tiderne. Ord som ”monologens mester” og ”geni” er uløseligt forbundet med hans navn. Men Jørgen Ryg var meget mere end det. Han var også en fremragende tegner og en af Europas førende jazztrompetister, der i en årrække nød international anerkendelse. Med en usædvanlig evne til at balancere det komiske og det melankolske var Jørgen Ryg altid i øjenhøjde med den almindelige dansker, der elskede ham, hvad enten han optrådte på film, i tv, på teater eller i en af landets populære revyer. Jørgen Ryg var en sjælden sammensat kunstner, der ville prøve det hele. Og som endte med at fare vild i sit utrolige talent. Om sig selv sagde Jørgen Ryg: ”Jeg får altid puttet alvoren ind i morskaben – det er det der kendetegner mig!” Peter Borberg har sammen med Henrik Busborg skrev bogen om Jørgen Ryg: ”Jeg vil prøve det hele” (2019).

Kl. 19.30-21.00: ”Gøg og Gokke”. Vi går i Rødding Bio og ser filmen fra 2018.
Filmdramaet om Gøg og Gokke følger den berømte komikerduo Oliver Hardy og Stan Laurel i perioden efter deres storhedstid. I 1930’erne var komikerduoen det hotteste på det store lærred. Men succesen havde en bagside, og 20 år senere er de reduceret til to forhenværende berømtheder. Filmen følger nedturen og kampen for at vende tilbage. Undervejs løftes sløret for et ukendt kapitel i de to legendariske filmstjerners liv. Vi får et kærligt gensyn med Gøg og Gokkes særegne komik med et indblik i dynamikken mellem det umage makkerpar på godt og ondt.

Onsdag den 16. marts
Kl. 9.40-11.50: “Lidt af far”. En fortælling om livsmodet, der kan svigte v/ Frederik Lindhardt.
Denne formiddag møder vi en søns fortælling om livet sammen med sin demenssyge far – den tidligere biskop i Roskilde, Jan Lindhardt. Frederik Lindhardts historie handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden, der følger med, når man ved, man skal miste. Men det er også en fortælling om minderne, humoren, nærheden, glæden og kærligheden. Sidst, men ikke mindst, handler fortællingen også om, hvordan alzheimers og demens udfordrer os og vores syn på selvstændighed, på værdighed og på fornuft.

Kl. 14.00-16.30: “Spurven”. Edith Piaf i ord og tone v/ Lillian Hjorth-Westh.
Den fransk varieté- og koncertsangerinde Edith Piaf var kendt under kælenavnet Spurven, og man husker hende for en perlerække af evergreens som “Non, je ne regrette rien” og “Milord”. Edith Piaf voksede op i et parisisk fattigkvarter og tjente allerede i en alder af otte år sine første penge som gadeartist. Lillian Hjorth-Westh fortæller den fascinerende historie om Edith Piaf, krydret med eksempler på Spurvens sangtalent, og vi følger Lillian igennem Paris’ gader og føler med Edith Piaf og hendes søster på deres færden igennem et barsk miljø. En uforglemmelig og fantastisk rejse igennem Spurvens hårde liv.

Kl. 19.30-21.00: Højskolesangbogen jazzicificeret. Koncert med jazzduoen Svaneborg Kardyb.
Glæd dig til en aften, hvor et af de nyeste navne i dansk jazz giver koncert. Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb er begge uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Svaneborg Karby udgav i 2019 deres debutalbum “Knob”, som straks gav dem international opmærksomhed. Året efter fulgte albummet “Haven”, som er en hyldest til naturen. De to unge musikere har forsøgt at indfange stemninger fra naturen ved blandt andet at bruge deres bedsteforældres sønderjyske og nordjyske stemmer. Senest har de kastet sig over den danske sangskat, som de fortolker på en måde, så gammelkendte sange opleves på helt nye måder.

Torsdag den 17. marts
Kl. 9.40-11.50: ”Erobrer og menneskebarn”. En historie om Martin Andersen Nexø fortalt af Lillian Hjorth-Westh.
Næst efter H.C. Andersen er den bornholmske forfatter Martin Andersen Nexø den forfatter, der er oversat til flest sprog. Det er ikke uden grund, mener Lillian Hjort-West, for han har sat aftryk over hele verden. Martin Andersen Nexø gjorde en forskel ved at sætte ord på klassesamfundet. Ved at beskrive de trængsler og pinsler, samfundets laveste mennesker måtte gå igennem. Han turde skrive. Han turde tage det skridt, der kunne gøre ham upopulær. Han var faktisk med til at ændre historien, fortæller Lillian Hjorth-Westh. Historien om den bornholmske forfatter, der indtog verden, er historien om, at livet vokser – vi bliver modige med mod på livet – når vi tør miste fodfæste undervejs.

Kl. 14.00-16.30: “Hvor der er en vilje, er der også en vej”. Om udbryderkongen Lorentzen v/ Niels Ole Frederiksen.
”For en god ordens skyld, så var min far ikke indsat, men ansat”. Niels Ole Frederiksen voksede op i Horsens Statsfængsel, Danmarks mest afgrænsede kirkesogn, hvor hans far var præst. Mellem dette lidt mærkelige kirkesogns ydre, afgrænsende hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er han født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger. Han blev døbt i Fængselskirken, dette sogns egen kirke. Niels Ole Frederiksen fortæller om dem, der har afsonet en dom i fængslet, og om fanger, han har mødt. Fokus er på udbryderkongen C. A. Lorentzen, hvis motto var: “Er der vilje, er der vej”.

Fredag den 25. til søndag den 27. marts
Litteraturseminar
Det er blevet en fast tradition at Rødding Højskole hvert forår og efterår afholder et litteraturseminar, hvor vi invitere en række forfattere m.fl. til at diskutere et aktuelt emne.
Programmet vil blive offentliggjort her i slutningen af januar.

April 2022

Onsdag den 6. april
Kl. 19.30-21.00: "Det arabiske forår: Kommer der en sommer eller isvinter bagefter?” v/ Steffen Jensen.
Der er opbrud i den arabiske verden. Demonstrationer, oprør, revolutioner og konfrontationer. Hvor nogle lande vælter deres diktator, kaster andre sig ud i en blodig borgerkrig. Der er lande, hvor tyrannen anvender magt mod ethvert forsøg på protest, og andre lande hvor man holder sig tilbage, mens man spændt og nervøst venter på det kommende udslag.

Steffen Jensen, mangeårig korrespondent i Mellemøsten for TV2. Steffen Jensen er et af landets bedst kendte ansigter, ikke mindst på baggrund af rapporterne fra Mellemøsten – midt i krige og under opstande. Steffen Jensen har været mellemøstkorrespondent fra TV2’s spæde start, og har boet fast i Jerusalem i en lang årrække.

Lørdag den 23. april
Kl. 19.30-21.00: ”Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde” v/ Erik Lindsø.
Det handler om at ændre mismod til livsmod, og Erik Lindsø gør det ved at tage fra de muntre og give til de skuffede. Der venter et muntert og livsbekræftende foredrag, hvor lattermusklerne bliver rørt. Selv forklarer han: ”Humoren er en nådegave – en overraskelse, der uventet kommer dumpende og gør os lattermilde. Når det humoristiske indfinder sig, bliver alt andet mindre væsentligt. Derfor er humor det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtigere i replikken, Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelige og redde situationen.”

Søndag den 24. april
Kl. 9.40-11.50: ”Mellem himmel og hav, ebbe og flod. Vadehavets og marskens natur og mennesker” v/ Klaus Melbye.
Efter en omfattende renovering og tilbygning til 77 millioner kroner genåbnede Vadehavscentret – Porten til UNESCO Verdensarv den 2. februar 2017. I mere end 29 år har Klaus Melbye færdedes i dette område, og han ved alt om ebbe og flod, blomster og siv, fugletræk og fugls føde i naturens største spisekammer. Med sine billeder og sine historier, fortæller han om det, så man tænker: Det må jeg se! Og det skal vi. På onsdagens udflugt har vi Klaus Melbye med som guide.

Kl. 14.00-16.30: ”Den som mærker, at græsset gror” v/ Erik Sommer.
Erik Sommer er en fremragende formidler af den folkelige sang. Han kommer med sange og fortællinger om historierne bag sangene, om begivenheder og om folk, der igennem tiden har haft noget på hjerte, og krydrer det med anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det, der kommer. Erik Sommer har skrevet melodier til nogle af de sange, vi elsker at synge, f.eks. “Du som har tændt millioner af stjerner”.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Klezmerduo i Rødding Frimenighedskirke.
Klezmerduo hører til landets førende fortolkere af den traditionelle, jødiske festmusik klezmer. Musik, der taler til hjertet og insisterer på at blive hørt. Duoen spiller over 100 koncerter om året herhjemme og i udlandet. Klezmerduo har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen samt udgivet fire albums.

Mandag den 25. april
Kl. 9.40-11.50: “Marskens maler. Om Emil Nolde” v/ Josephine Nielsen-Bergqvist.
Nolde er født i det sælsomme, flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Hans kunstneriske udtryk er mange. Han er kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse billeder. Forskellige rejser, blandt andet til Ny Guinea, kan spores i hans kunst. Emil Nolde er en af de fremmeste ekspressionister, og han var en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen Die Brücke. En stor udstilling i Berlin 2019 gjorde op med det entydige billede af Emil Nolde, som den forfulgte kunster, der af nazi-regimet fik maleforbud. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime? Hvilke forbindelser havde han, og hvordan gav det sig udtryk? Hvordan skal vi i dag med denne nye viden forholde os til hans kunst? Foredraget er en optakt til tirsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Tirsdag den 26. april
Kl. 19.30-21.00: ”Klimaforandring – sådan redder vi verden” v/ Rasmus Thirup Beck.
Folk ved godt, at det der med klimaforandringer er noget skidt, men hvor skidt er det – og hvordan løser vi klimakrisen? Prisvindende journalist og radiovært Rasmus Thirup Beck har dækket klimaområdet intenst siden 2008. Han har rapporteret både om konsekvenser og løsninger, både i form af artikler, som vært på P1’s klimaprogram ‘Sidste mand slukker lyset’, og senest som medforfatter til bogen ’Hvis vi vil’ – hele tiden med et stædigt fokus på, at vi sammen kan skabe en bedre fremtid for kloden.

Torsdag den 28. april
Kl. 9.40-11.50: ”Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
“At livet det er livet værd/på trods af tvivl og stort besvær,” synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavs. På samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads Rykind-Eriksen har – sammen med Anja – været forstander på Rødding Højskole i 15 år. Han fortæller om efterklange, der har haft betydning for ham selv præsenteret igennem en række sange, som vi skal synge i fællesskab.

Maj 2022

Onsdag den 4. maj – Danmarks befrielse
"Kaj Munk. Digterpræst og urostifter" v/ Per Stig Møller.
Per Stig Møller fortæller om Kaj Munks liv og virke som forfatter, præst og samfundsrevser, der lagde sig ud med både regeringen og besættelsesmagten under besættelsen. Dette forklares ud fra hans kristendomsopfattelse, der ligger som en bjælke under hele hans virke.

Per Stig Møller er forfatter til flere bøger om Kaj Munk og tidligere udenrigsminister.
Aftenen rundes af med kaffe, kage og sang i højskolens spisesal. Og som altid på befrielsesaftenen er der levende lys i vinduerne.

Entré: Gratis
Kaffe og kage: 50 kr.

Juni 2022

Søndag den 5. juni 2022 - Pinsesøndag
Grundlovsmøde på Rødding Højskole i samarbejde med Rødding by
Søndag den 5. juni – Pinsedag

Kl. 9.30: Åbning af grundlovsmøde ved Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole
Rundstykker og kaffe
Kl. 10.00: Gudstjeneste med altergang i fællesskab mellem Rødding Frimenighed og Rødding Sognekirke
Kl. 11.00: Velkomst til grundlovsmødet ved Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole
Grundlovstale ved NN. Afventer svar fra partiformand.
Kl. 11.45: Grundlovshilsner og Danmarkssange. Mette Geil, præst ved Rødding Frimenighed, introducerer, og vi synger sange, der er valgt og motiveret af lokale kræfter og stemmer.
Kl. 12.30: Middagsjazz
Kl. 13.00: Grundlovstale v/ Jane Sandberg, debattør og museumsdirektør på ENIGMA
Kl. 13.30: Sang og tak for i dag

I løbet af dagen mulighed for køb af toast lavet af økologiske råvarer ved Landsforeningen BROEN - samt pølser, øl, sodavand, slik og is

Søndag den 26. juni
Kl. 19.30-21.00: ”MOR! – Arven fra mor og morfar” v/ Adrian Hughes.
Adrian Hughes’ mor efterlod et svidende bittert afskedsbrev til ham og hans fire brødre. I detaljer udpenslede hun, hvor skuffet hun var over dem. I foredraget går Adrian på sporet af sin mors både glamourøse og tragiske forhistorie for at finde ud af, hvorfor hun blev, som hun blev. På dét spor viser der sig blandt andet hemmelige adoptioner, fakede graviditeter, hastebryllupper og sære dødsfald i tidens mest luksuriøse omgivelser. Fortællingen er lige dele Matador, Dallas og Citizen Kane. I en af hovedrollerne finder vi Adrians morfar, den i sin samtid kendte den hovedrige byggematador Thorvald Dreyer. Med sin hustru Margot Dreyer deltog han i en meget offentlig trekant med Frederiksbergs borgmester Arne Stæhr Johansen. Hans kolossale materielle succes fulgtes med personlig fiasko. Hans familieliv indadtil gik i opløsning, og det gik ud over Adrians mor og hendes tre søskende og alle børnebørnene. Undervejs bliver det tydeligt, hvordan Adrians mor ubevidst er fortsat i sin fars psykologisk selvdestruktive fodspor. Hughes stiller i foredraget spørgsmålet om moderen kunne bryde med sin fars arv, og om Adrian kan bryde med sin mors? Morens breve og erindringer handler om social og kulturel arv, og om emner som skyld, skam og tilgivelse. I øvrigt er Lise Nørgaard et af mange vidner til morfarens sære societyliv på Frederiksberg.

Kl. 19.30-21.00: ”Hvad har Den Kinesiske Mur til fælles med Vadehavet? Om UNESCO og verdensarven” v/ Poul Duedahl.
FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – UNESCO – kom til verden i kølvandet på Anden Verdenskrig. Organisationen skulle sikre fred og sikkerhed gennem et omfattende stykke mental ingeniørkunst. Centralt var begrebet ”menneskehed”, der gjorde det muligt at promovere almenmenneskelig sammenhængskraft. I den forbindelse fik organisationen skrevet en menneskehedens historie, som fremhævede menneskenes fælles historie og gensidige afhængighed. Med projektet fødtes samtidig verdensarvsbegrebet, hele menneskehedens fælles kulturarv, og de første verdensarvssteder blev udpeget. Foredraget fortæller om, hvordan det kan være, at netop verdensarven gik hen og blev UNESCO’s bedst kendte initiativ.

Mandag den 27. juni
Kl. 9:40-11.50: ”Åh, Jeg be’r. Om bøn, den kristne bøns indhold og praksis” v/ Anders Gadegaard.
Hvad er bøn, og hvad er meningen med bønnen? Anders Gadegaard undersøger i sit foredrag bønnes indhold og praksis. Kan et moderne menneske med fornuften i behold henvende sig til Gud i bøn? Eller svarer det til at opgive alt, hvad man har lært om sammenhængen mellem årsag og virkning, tilfældighed og nødvendighed?
I Gadegaards bog med titlen ”Åh, jeg be’r” lyder et rungende ja til det første og nej til det sidste ved at udlægge og forklare bønnens mening. Udlægningen af bønnen skal ikke spærre for fornuften, men tværtimod påvise religiøsiteten som et for vores livssyn nødvendigt supplement og korrektiv til rationaliteten. Anders Gadegaard har i mere end 20 år arbejdet kontinuerligt med udvikling af morgenandagtens bønner i Københavns Domkirke.

Kl. 14.00-16.30: ”Arvegods – giv livsvisdom videre” v/ Preben Kok.
Preben Kok fortæller med udgangspunkt i sit eget liv og fra 40 år som sognepræst om at give sit værdifulde arvegods videre til de kommende generationer med budskabet om at forsone sig med sine fejl og finde friheden i at blive elsket for det hele menneske, man er på godt og ondt. Preben Kok fik selv det meste af sit eget arvegods i 1950’erne. Til morgensang på skolen lærte han salmer og sange som N.F.S. Grundtvigs ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”, og ordene gav ham en fornemmelse af tryghed i livet. Først senere erfarede han, at salmen er en lille del af Grundtvigs lange digt ”Åbent brev til mine børn”, hvor den dengang 56-årige far skriver om, hvad han ønsker hans børn skal arve efter ham. På den måde giver det over 180 år gamle digt fornyet inspiration til de grundlæggende spørgsmål, som vi alle må stille os selv: Hvad er det vigtigste arvegods til vores børn og børnebørn? Hvad vil vi give videre til næste generation, og den næste igen?

Tirsdag den 28. juni
Kl. 9.40-11.50: ”- og gjorde Danerne kristne”. Religionsskiftet i Danmark v/ Klaus Ebbesen.
Kristendommens indførelse er den største begivenhed i dansk åndshistorie. Men det var en meget langvarig kulturproces. De ældste spor efter kristendommen går tilbage til ca. år 400, og først ca. år 1900 er de sidste nisser og trolde jaget af landet. Som optakt til eftermiddagsturen til Jelling, giver arkæolog og forfatter Klaus Ebbesen en grundig indføring i overgangen fra Odin og Thor til Hvide Krist.

Kl. 19.30-21.00: ”Du kom med alt det der var dig”. Midsommerkoncert i Rødding Frimenighedskirke med Erik Grip og Henrik Gunde.
Forlaget Gyldendal udgav i 2019 bogen “Du kom med alt det der var dig” om Jens Rosendals liv og forfatterskab. Bogen er bygget op om 12 af Jens Rosendals sange og salmer.
Visesangeren Erik Grip, der er kendt for sine tolkninger af de største danske digtere såsom N.F.S. Grundtvig, Emil Aarestrup og Frank Jæger blev efterfølgende bedt om at udgive et album med Jens Rosendals sange.
Erik Grip tog kontakt til pianisten Henrik Gunde, og sammen har de skabt en smuk udgivelse.
De fleste kender sangen ”Du kom med alt det der var dig”. Men Jens Rosendal har skrevet mange andre sange, der fortjener lige så stor opmærksomhed. Sangene er en vigtig del af den danske kulturarv og den særligt danske tradition for fællessang. Glæd jer!

Onsdag den 29. juni
Kl. 9.40-11.50: ”Karen Blixens mange pagter” v/ Elisabeth Nøjgaard.
Karen Blixen refererer flere gange i livet til pagter, hun har indgået. Med sin bror, med Afrika, med digteren Thorkild Bjørnvig og sågar med Djævelen. Også ægteskabet med Bror von Blixen-Finecke er en form for pagt om frihed og eventyret fjernt fra Danmark. Alle som én vidner disse fortællinger om Karen Blixens kompromisløse stræben efter det store i livet. Foredraget fortæller om, hvordan hun opsøgte det, oplevede det og skabte det – selv når livet gik hende mest imod, og omkostningerne kunne blive uoverskuelige.

Kl. 9.40-11.50: ”Herrnhuterne – brødremenigheden og Christiansfeld” v/ Jørgen Bøytler.
Som optakt til eftermiddagens besøg i Christiansfeld har vi inviteret Jørgen Bøytler, der er ph.d. og præst ved Brødremenighedens kirke.
Christiansfeld er en evangelisk-luthersk koloni, hvor indbyggerne skulle bo helt fysisk efter den kristne tro. Derfor boede mændene i den ene side af byen og kvinderne i den anden. Med en byplan, der var rodfæstet i den kristne tro, var det naturligvis kirken, som skilte de to bydele fra hinanden. Idealet bag Christiansfeld var ikke blot at skabe en kristen by, men også at skabe et ægte samfund, hvor indbyggerne skulle være fælles om alt, både det åndelige og det praktiske. Det betød, at ligestilling og demokrati var langt foran de daværende forhold i resten af Danmark, og kvinder havde eksempelvis plads i det ledende råd, Ældste Rådet.

Kl. 19.30-21.00: ”Grethe, Magisteren og Baronessen – et giftigt trekløver” v/ Bo Bjørnvig.
Bo Bjørnvig er søn af Grethe og Thorkild Bjørnvig. Bo var en lille dreng, da hans far i perioder flyttede ind på Rungstedlund i begyndelsen af 1950’erne, og han oplevede sin mor, Grethes, aftagende begejstring for Baronessen i takt med, at Baronessen forlangte Thorkild Bjørnvigs fulde opmærksomhed. Bo arbejder nu med Grethes dagbøger, og vi får Grethes fortælling og et indblik i, hvordan pagten mellem de to forfattere var skæbnesvanger ikke blot for dem selv. Bo Bjørnvig taler også om Heretica-kredsen, og hvilken rolle den spillede.

Kl. 19:30-21.00: "Midt i naturen. Vadehavet og marskens natur fortalt gennem film, billeder og musik" v/ Carl C. Christiansen.
Carl C. Christiansen fra Tønder er kendt for sine naturfilm, hvor han tager tilskuerne med på fantastiske rejser ind i Tøndermarsken og Vadehavets hemmeligheder med scenerier, man ikke drømmer om at se. Hans forestilling er også optakt til morgendagens tur.

Torsdag den 30. juni
Kl. 9.40-11.50: ”Lysegrønt håb” v/ Mickey Gjerris.
Hvor kan vi finde håb, når den eneste klode, vi har, ødelægges af menneskeskabte klimaforandringer? Klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, som kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle i verden, og vores opfattelse af, hvad det gode liv er.
Vi får i dette foredrag et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen kan udvikle et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og meningsfuldt liv. Et livssyn, som – midt i klimakrisen – rummer et lysegrønt håb for fremtiden. Bioetiker og teolog Mickey Gjerris deler i foredraget sit håb og sine personlige klimaetiske tanker med os.

Kl. 9.40-11.50: ”Vadehav og verdensarv” v/ Thomas Brændgård.
Kunsten at lade noget gå i arv er en styrke for nationens identitet. Derfor har man gjort Vadehavet til verdensarv. Noget af det stærkeste og smukkeste er hermed sikret for kommende generationer. Vadehavet er et af Danmarks mest unikke naturområder, som rangerer blandt den ypperligste natur på verdensplan. Thomas Brændgård vil tage os med ud i det med sine billeder, gå i dybden og sætte området ind i et globalt perspektiv.

Kl. 14.00-16.30: ”Store Kongensgade 23” v/ Søren Ulrik Thomsen.
Store Kongensgade 23 er det punkt, hvor passerens spids kan placeres i Søren Ulrik Thomsens liv. Alt tidligere peger drømmeagtigt ind mod dette punkt og sted i hans liv, og alt senere viser tilbage til dette centrum.
”Store Kongensgade 23” er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole. Men bogen er også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle. Søren Ulrik Thomsen læser fra essayet og fortæller fra sit liv og sin digtning.

Kl. 19.30-21.00: ” fremtid bli ́r farvet af den klang, vi har arvet” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Titlen er to verslinjer fra sangen ”Hvor du sætter din fod” af Jens Sejer Andersen. Digtere har gennem århundreder i poesiens sprog beskrevet vores natur, kultur og historie, og komponister har sat poesien i musik. Sangene fortæller historie på hjertesproget, og derfor går det dyrebare nogle gange først rigtigt op for os, når vi synger om det. Mads Rykind-Eriksen har valgt sange, der fortæller om den kulturarv, vi har fået givet, og som vi er forpligtet på at give videre, så fremtidige generationer også kan synge om den.

Juli 2022

Fredag den 1. juli
Kl. 9.40-11.50: ”Den amerikanske drøm. Om familien og Det lille hus på prærien” v/ Nana Hauge.
En dag i 1930 i Mansfield, Missouri, satte bondekonen Laura Ingalls Wilder sig ned ved sit skrivebord efter morgenens arbejde og begyndte at nedskrive sine erindringer om det frie land mod vest, som for længst er borte. Det blev til de bøger, vi kender som Laurabøgerne. En fortælling om familiesammenhold og tryghed, men også en beretning om en tilværelse ansigt til ansigt med en stor ubarmhjertig natur, der ikke sådan lige lod sig tæmme uden mod, udholdenhed og afsavn. Bøgerne er en inspirerende hyldest til friheden, til Gud, til Amerika og til nybyggerne. De er en del af historien om den ånd, der skabte Amerika.
Sognepræst og Amerika-entusiast Nana Hauge giver os gennem genfortælling og tolkning et indblik i den opbyggelige fortælling om ”Det lille hus på prærien”.

Kl. 14.00-16.00: ”Drømmenes kaptajn” v/ Susanna Sommer.
Troels Kløvedal kom hjem fra sin første verdensomsejling i 1978. Susanna Sommer har lyttet til hans mange historier og skabt en samtalemosaik om og med ham. Vi lytter til fortællingen om en tid fyldt med opbrud, nye livsformer og en verden, der åbnede sig. Og om ham der gjorde det, vi andre ikke turde, og som vi derfor gjorde til drømmenes kaptajn.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag v/ Susanna Sommer.
Vores sangvært Susanna Sommer har med radioprogrammerne Sangenes Blå Bog præsteret et roadtrip gennem Højskolesangbogen. Med sangene som kompasnål fortæller hun højskolebevægelsens, fællessangens og det moderne Danmarks historie. Sommers P2-radioserie om Højskolesangbogen har høstet en Prix Europa (podcastens svar på De Gyldne Palmer) som årets bedste musikprogram. Hun fik desuden den prestigefyldte Krygerpris i 2007. Så syng da..!

Søndag den 3. juli
Kl. 19.30-21.00: ”Glæden kræver opsøgende virksomhed” v/ Erik Lindsø.
Livet skal ikke bare lykkes. Man skal tage imod det, opsøge det. Hvad man lukker sig om, bliver indestængt og dæmonisk. Det dæmoniske er det tillukkede, det tavse, det stumme. Verden skrumper ind, når man er sur og forurettet. Hvorimod glæden åbner op. Sorgen kan man dele med andre – glæden fordobles sammen med andre. Derfor er glæden formidler af det bedste imellem os. Men glæden kommer ikke af sig selv. Man må lave opsøgende virksomhed. Som Storm P. siger: ”Hvis der ikke er noget at glæde sig over – så er der noget at glæde sig til”. Vi må gerne græde over livet, men ikke begræde det. Foredraget er filosofiske, poetiske og litterære betragtninger over begrebet glæde.

Kl. 19.30-21.00: ”Vadehav og verdensarv” v/ Klaus Melbye.
Kunsten at lade noget gå i arv er en styrke for nationens identitet. Derfor har man gjort Vadehavet til verdensarv. Noget af det stærkeste og smukkeste er hermed sikret for kommende generationer. Vadehavet er et af Danmarks mest unikke naturområder, som rangerer blandt den ypperligste natur på verdensplan. I mere end 29 år har Klaus Melbye formidlet Vadehavet, og han vil tage os med ud i det, gå i dybden og sætte området ind i et globalt perspektiv.

Mandag den 4. juli
Kl. 9.40-11.50: “Et jævnt og muntert virksomt liv”. Grundtvig og livsglæden v/ Aage Augustinus.
Livet skal være til glæde, slår Grundtvig fast. Livets grundstemning er glæden, og den skal man arbejde på. Grundtvig kalder det ligefrem ”dødbideri”, når vi henfalder til sortsyn over dagens mulighed. Vi bider i døden i utide, når vi ikke tager glæden på os. Grundtvig så det som sin livsopgave at fremme og vække lysten til at leve og glæden ved livet og tilsvarende bekæmpe dét, der til alle tider vil true med at kvæle livslysten. Foredraget handler med Grundtvig som vejviser til glæden ved at være til.

Kl. 9.40-11.30: ”Vadehav, klima og stormfloder” v/ Klaus Melbye.
For 30 år siden lyttede man med ved radioen over hele Danmark, når der blev varslet storm over Vadehavet. I dag er det blevet dagligdag at høre om klimaændringer og naturkatastrofer. Men hvor er Vadehavet i denne fortælling? Den nyeste prognose for havspejlsstigningen siger, at havspejlet vil stige en meter de næste 80 år, de sidste 100 år er havet steget 11 cm. Hvad vil der ske med Vadehavet? Hvad kan vi gøre? Vil vores børnebørn opleve Vadehavet? Klaus Melbye vil se tilbage og se frem.
Kl. 11.30: Frokost.

Kl. 14.00-16.30: ”Glæden som livets fortegn”. Om K.E. Løgstrup og glæden v/ Peter Aaboe Sørensen.
I vores livsudfoldelse er vi for det meste optaget af at undersøge, hvad livet er for at kunne bemestre og beherske det i form af veldefinerede forklaringer. Men herved overses, at det betydningsfulde i livet måske er det, vi ikke kan begribe – det vi er grebet af og undres over – det at livet overhovedet er og findes. En sådan livsbetragtning rummer en uudgrundelig gådefuldhed og kalder på en mere omfattende forståelse. Denne forståelse hensætter os i glæde og taknemmelighed over livet som skænket, som en gave. Foredraget vil med afsæt hos den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup fremme en forståelse af glæden som det begreb, der i vores liv er til fælles bedste.

Kl. 19.30-21.00: ”Man kan ikke blive sur på den, man synger sammen med”. På glædesrejse i Højskolesangbogen med Pia Dahl.
Den 12. november 2020 udkom 19. udgave af Højskolesangbogen. I løbet af det første år solgte den 200.000 eksemplarer og røg ind som den mest solgte bog i 2021. Der er 151 nye sange med, bl.a. sange af ganske unge forfattere og komponister. Nogle af de nye er også gammelkendte sange, der ikke har været med før. Pia Dahl præsenterer en række af sangene. Og vi synger, så taget letter.

Tirsdag den 5. juli
Kl. 9.40-11.50: ”Karneval og inkarnation. Om Karen Blixen, kristendommen og glæden” v/ David Bugge.
Store dele af Karen Blixens forfatterskab kan læses som et opgør med kristendommen, sådan som hun mente at finde den repræsenteret hos Martin A. Hansen og kredsen omkring tidsskriftet Heretica. De savnede i Blixens øjne sansen for livsglæden og for det magiske og erotiske, og de reducerede ifølge hende fejlagtigt frelsen til en ”forløsning under narkose”, hvor der ikke skal ydes noget af mennesket. Det interessante er imidlertid, at vi i andre fortællinger af Blixen finder en positiv fremstilling af netop den uendelige, betingelsesløse guddommelige nåde, der intet forlanger af os, men ”deklarerer almindelig amnesti” og således bringer håb og glæde til det fortvivlede menneske.
Foredraget bliver holdt i en let tilgængelig form og forudsætter ikke, at man har læst Blixen.

Kl. 14.00-16.30: ”Glæden på trods – med perler fra poesiens verden” v/ Gudmund Rask Pedersen
Glæden har forrang. Glæden er en livsindstilling. Glæden, og med den troen på mening, har forrang frem for det meningsløse. Med glæden er det som med modermælken: jo mere man bruger af den og øser løs af den, jo mere bliver der af den. Med glæden gælder det om at give sig god tid. ”For al glæde kræver god tid. Ikke ubegrænset med tid, men nogle øjeblikke, hvor tiden er go”, siger Gudmund Rask Pedersen i sin bog ”Glæde på trods”. Et foredrag om livsglæden som “den røde tråd”.

Kl. 19.30-21.00: “Marskens maler. Om Emil Nolde” v/ Josephine Nielsen-Bergqvist.
Nolde er født i det sælsomme, flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Hans kunstneriske udtryk er mange. Han er kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse billeder. Forskellige rejser, blandt andet til Ny Guinea, kan spores i hans kunst. Emil Nolde er en af de fremmeste ekspressionister, og han var en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen Die Brücke. En stor udstilling i Berlin 2019 gjorde op med det entydige billede af Emil Nolde, som den forfulgte kunster, der af nazi-regimet fik maleforbud. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime? Hvilke forbindelser havde han, og hvordan gav det sig udtryk? Hvordan skal vi i dag med denne nye viden forholde os til hans kunst? Foredraget er en optakt til onsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Onsdag den 6. juli
Kl. 19.30-21.00: “Livet er det bedste, vi har”. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: Livet, døden, det gode, det onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget, meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom og en glæde ved at være til, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens glædelige spændingsfelter.

Torsdag den 7. juli
Kl. 9.40-11.50: “Men størst er kærligheden” v/ Bodil Toftdahl.
Livet igennem sker der forandringer. Nogle af dem har man selv valgt, andre ikke. Nogle af dem gør én stærkere og klogere, andre finder plads som en smerte, man aldrig helt slipper af med. Læringen om kærligheden er måske den af livets gaver, der er mest dyrebar, fordi den er så dyrt købt. Foredraget handler om parforhold, livserfaring, livsmål og viljen til at overleve på den gode måde, uanset hvad livet nu engang er blevet til.
Paulus skrev, at man skal iføre sig kærligheden. Man skal vælge at lade sig elske, tage kærligheden om sig som en kappe. Det er en fascinerende mulighed, som ikke alle griber, af den ene eller anden grund. Kærligheden tager farve efter det sted, hvor man er i sit liv. Det er aldrig for sent at finde glæde ved kærligheden i en ny farve. Hvad er det, vi gerne vil vide? Vi vil gerne vide om det virkelig er muligt at finde en ny vej med kærligheden, selv om tiden korter af.

Kl. 19.30-21.00: ”Haven – en hyldest til naturen”. Koncert med jazzduoen Svaneborg Karby.
Glæd dig til en aften, hvor et af de nyeste navne i dansk jazz giver koncert. Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb er begge uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Svaneborg Karby udgav i 2019 deres debutalbum “Knob”, som straks gav dem international opmærksomhed. Året efter fulgte albummet “Haven”, som er en hyldest til naturen. De to unge musikere har forsøgt at indfange stemninger fra naturen ved blandt andet at bruge deres bedsteforældres sønderjyske og nordjyske stemmer. Senest har de kastet sig over den danske sangskat, som de fortolker på en måde, så gammelkendte sange opleves på helt nye måder.

Fredag den 8. juli
Kl. 9.40-11.50: ”Skynd dig langsomt. Om at give tiden fylde” v/ Erik Lindsø.
“Når jeg kigger på uret, er det altid mig, der er bagefter”, siger Benny Andersen i et digt. Og i et andet digt: “Selv med 12 ure i huset har vi ikke tid nok.” Vores opfattelse af tiden udtrykker vores livskvalitet. Den, der skruer tempoet op for at nå noget mere, mister de stille glæder. Vi havde indtil for få år siden talemåden at ”give sig god tid”. Det betød, at man var grundig, at man gjorde sit arbejde godt, at man var nænsom og omhyggelig. I dag er den, der giver sig god tid, blevet til den, der er ”langsom i vendingen”. I dag er tiden blevet en ressource, og derfor er tiden blevet kostbar. Mangel på tid er blevet en alvorlig stressfaktor og en hindring for sund livskvalitet. Foredraget handler om de værdier, der giver tiden fylde – om evnen til at skynde sig, men give sig god tid til det. Langsomhed er kunst, der er svær at lære, hvis man aldrig har trænet talentet.

Kl. 14.00-16.00: ”Derfor kan musik gøre dig glad i låget”. Om musikken som glædesformidler” v/ Pia Dahl.
Musik kan øge vores velvære, det er velkendt. Det er et mysterium, hvordan musik trigger vores belønningssystem, og hvorfor den kan få hårene til at rejse sig på huden. Forskere har studeret og studerer til stadighed, hvilke faktorer, der spiller ind. Men gennem århundreder har man vidst, at musikken øger glæde og velvære. Musikkens nærmest dæmoniske virkning har altid optaget os. I foredraget bevæger vi os fra sang ved kuvøsen til en sidste dans – en hyldest til musikken gennem tiderne og musikken gennem livet.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag.
I den grundtvigske frimenighedskirke, der ligger nabo til skolen, har man en tradition for at slutte arbejdsugen af med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger nogle af sommerens sange udvalgt af Pia Dahl.

Søndag den 31. juli
Kl. 19.30-21.00: Forfatteraften med Ida Jessen.
Til at indlede ugen får vi besøg af forfatter Ida Jessen, som fortæller om sit forfatterskab, der strækker sig over flere årtier: fra debut-novellesamlingen ”Under sten” (1989) til den nyeste roman, ”Kaptajnen og Ann Barbara” (2020), som foregår på den jyske hede anno 1754. Hendes baggrund i Sønderjylland, Midtjylland og Nordnorge har skabt grobunden for et forfatterskab, der beskæftiger sig med landet frem for byen. I hendes værker skildres menneskets udfordringer og kampe på afsidesliggende steder: “I de små samfund bliver eksistensen så at sige sat på spidsen … Der er noget fortættet over udkanterne, et sus af stilhed, og en tidløshed”, har hun udtalt. Ida Jessens inspirationskilder er blandt andet Selma Lagerlöf og Kerstin Ekman, og denne aften vil vi opleve en forfatter, der som disse forbilleder skildrer menneskeskæbner eminent.

August 2022

Mandag den 1. august
Kl. 9.40-11.50: ”Det nye menneske” v/ Niels Grønkjær.
Mennesket er trængt. På den ene side af videnskabelig naturalisme, på den anden af konkurrencesamfundets kompetenceideologi. Hvordan bliver mennesket menneskeligt? Hvordan forsoner vi os med den overgangstid vi befinder os i?
Foredraget udspringer af Niels Grønkjærs to seneste bøger: ”Det nye menneske” (2017) og ”Oplysning for de oplyste. En religionsfilosofisk introduktion til Hegel” (2021).

Kl. 14.00-16.30: “Fra billedkunst til romankunst”. Jesper Wung-Sung og Rakel Haslund-Gjerrild i samtale med Andreas Ullum Kristensen.
I denne samtale fortæller forfatterne Jesper Wung-Sung og Rakel Haslund-Gjerrild om deres romanportrætter af to af dansk kunsthistories helt store enere. I ”Kvinde set fra ryggen” (2021) skildrer Wung-Sung Ida Hammershøi, den tavse model i maleren Vilhelm Hammershøis værker og kvinden i hans liv, mens Haslund-Gjerrilds roman ”Adam i Paradis” (2021) handler om de sidste år i maleren Kristian Zahrtmanns liv. Trods store forskelle mellem de to malere, mellem Hammershøis grå nuancer og Zahrtmanns stærke farver, har romanerne en del til fælles: De vækker kunstnernes værker og deres modeller til live, og de tegner et billede af den samme epoke, tiden omkring år 1900, hvor begge kunstnere levede. Men hvad gør kunstnere og kunstværker til velegnet romanstof? Hvilken inspiration henter de to forfattere i det visuelle? Og hvorfor taler netop kunstnerlivet omkring år 1900 til dem i dag?

Kl. 14.00-16.30: ”Forundringsparathed” v/ Jørgen Carlsen.
Jørgen Carlsen har opfundet et nyt ord: forundringsparathed. For ham at se er det langt vigtigere end det fortærskede ord forandringsparathed. Det er vigtigt at stimulere vores fornemmelse for livets underforståede under. Han vil i sit foredrag præsentere en række eksempler på forundringsparathed med baggrund i filosofi, litteratur og højskolens univers.

Kl. 19.30-21.00: Forfatteraften med Jesper Wung-Sung.
Jesper Wung-Sung er en af Danmarks mest elskede fortællere og mest vidtfavnende forfattere. Siden debuten i 1998 har han skrevet et hav af bøger i stort set alle genrer for børn, unge og voksne og vundet en stribe litteraturpriser. Det store forfatterskab strækker sig fra det hverdagsrealistiske til det fantastiske, og fra det historiske til det selvbiografiske.
Det folkelige gennembrud for det voksne publikum kom i 2017 med den historiske kærlighedsroman ”En anden gren”, som bygger hans egen kinesiske oldefar og danske oldemors historie, og som han modtog De Gyldne Laurbær for. Jesper Wung-Sung er gennem årene blevet kendt som en udpræget mandeskildrer, idet store dele af forfatterskabet handler om forskellige faser af mandens liv. Men i hans nyeste roman, den meget roste ”Kvinde set fra ryggen”, er det Ida Hammershøi – kvinden, de fleste nok bedst kender som den anonyme, rygvendte skikkelse i maleren og ægtemanden Vilhelm Hammershøis berømte værker – der er i centrum.

Kl. 19.30-21.00: ”Hertugdømmernes hovedstad”. Træk af Haderslevs historie v/ Lennart Madsen.
Som optakt til morgendagens udflugt til det østlige Sønderjylland, hvor vi bl.a. skal på en vandring i Haderslevs centrale bydel, vil Lennart Madsen fortælle om byen, der blev grundlagt i midten af 1100-tallet som en lille handelsplads, men som i løbet af middelalderen voksede op til at blive en af de største byer i Hertugdømmet Slesvig. Haderslev oplevede i 1500-tallet sin storhedstid, da den var centrum for reformationen og blev hovedstad i en del af hertugdømmet. Da Sønderjylland blev en del af Preussen i 1864, var Haderslev den syvende største by i det nuværende Danmark. Det ændrede sig i den tyske tid, hvor Første Verdenskrig og udvandring knækkede den før så dominerende købstad.

Onsdag den 3. august
Kl. 9.40-11.50: ”Fortællingens force”. K.E. Løgstrups tanker om litteraturens rolle i skole og pædagogik v/ David Bugge.
Få danske tænkere har øvet så stor indflydelse på vores skoletradition som teologen og filosoffen K.E. Løgstrup. For længst er hans begreber om bl.a. ’talens åbenhed’ og ’urørlighedszonen’ gået ind i den pædagogiske forskning; og ofte hører man hans synspunkter inddraget i den løbende debat.
Med udgangspunkt i Løgstrups refleksioner over fortællingen giver foredraget et indblik i Løgstrups skolesyn. David Bugge demonstrerer, at Løgstrups tanker er mere aktuelle end nogensinde. David Bugge har om Løgstrup bl.a. skrevet bøgerne ”Løgstrup og litteraturen” (2009), ”Hinandens verden” (2011) og ”Løgstrup & skolen” (2014).

Kl. 9.40-11.50: ”Fortællingens force”. K.E. Løgstrups tanker om litteraturens rolle i skole og pædagogik v/ David Bugge.
Få danske tænkere har øvet så stor indflydelse på vores skoletradition som teologen og filosoffen K.E. Løgstrup. Hans begreber om bl.a. ’talens åbenhed’ og ’urørlighedszonen’ er for længst gået ind i den pædagogiske forskning; og ofte hører man hans synspunkter inddraget i den løbende debat.
Med udgangspunkt i Løgstrups refleksioner over fortællingen giver foredraget et indblik i Løgstrups skolesyn. David Bugge demonstrerer, at Løgstrups tanker er mere aktuelle end nogensinde. David Bugge har om Løgstrup bl.a. skrevet bøgerne ”Løgstrup og litteraturen” (2009), ”Hinandens verden” (2011) og ”Løgstrup & skolen” (2014).

Kl. 14.00-16.30: “De fem sanser” v/ Pia Tafdrup.
I foråret 2022 afslutter Pia Tafdrup storværket ”De fem sanser”, hendes undersøgelse af de menneskelige sanser i poetisk form. I de seneste år har hun udgivet ”Smagen af stål” (2014), ”Lugten af sne” (2016), ”Synet af lys” (2018) og ”Lyden af skyer” (2020), og denne digtcyklus fuldender hun nu med femte og sidste sansedigtsamling ”Berøringen af hud”. I den anledning har vi inviteret hende til at læse op fra alle værkerne, se på serien samlet og fortælle om hele det ambitiøse projekt.

Kl. 14.00-16.30: ”Vild med frihed” v/ Hans-Jørgen Schanz.
Vesten er vild med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt – selv reklamerne lover os frihed til at være den, vi drømmer om. Et af problemerne er, at vi bruger ordet frihed så meget, at vi næsten har glemt, hvad det egentlig betyder. Friheden kunne med andre ord trænge til en god omgang sprogvask, så vi igen kan skelne de forskellige betydninger af begrebet klart.
Hans-Jørgen Schanz vil i foredraget skure mudderet af de værste misforståelser af frihedsbegrebet og rense det, så vi forstår, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod.

Kl. 19.30-21.00: Lyrisk koncert med Rigmor.
Denne aften samles vi til en musikalsk oplevelse af de helt store, der taler direkte ind i nutidens dansksprogede pop- og rock-musikscene og samtidig er en del af en længere lyriktradition. Rigmor startede ud fra en idé om at sætte musik til tekster af digteren Michael Strunge og blande disse med bandets egne tekster. Fra dem skal vi høre vægtig, postmodernistisk outsiderpoesi tilsat klingende guitarer og en sødmefuld og dog melankolsk vokal, der tydeligt formidler poesien, som er i højsædet. I bandets nye udgivelse fra foråret 2022 tager de et skridt væk fra Strunge og sætter egne ord på samtiden. Efter koncerten vil der være mulighed for at høre nærmere om lyrikken fra bandets sangskrivere.

Torsdag den 4. august
Kl. 19.30-21.00: “Den sønderjyske hjemstavn på det store lærred” v/ Frelle Petersen.
Instruktøren og manuskriptforfatteren bag ”Resten af livet” Frelle Petersen fortæller om tankerne bag det at skabe universelle dramaer ud af stilfærdige fortællinger fra det sønderjyske. Med den overraskende store succes med ”Onkel” (2019), første del i hans sønderjyske filmtrilogi, har Frelle Petersen cementeret sit navn i den danske filmverden. Trods et meget lille budget gik filmen sin sejrsgang over hele landet og vandt både danske og internationale filmpriser. ”Resten af livet” har haft et anderledes stort budget, men Frelle Petersen har holdt fast i mange af de samme sønderjyske skuespillere og har stadig den sønderjyske dialekt og den særegne sønderjyske humor i centrum. ”Resten af livet” får premiere i juli 2022, og vi oplever således instruktøren midt i filmens modtagelse.

Fredag den 5. august
Kl. 9.40-11.50: ”Et jævnt og muntert, virksomt liv”. Grundtvig og livsglæden v/ Aage Augustinus.
Livet er i egentligste forstand uoverskueligt. Alligevel må vi se at komme til rette med det, så det bliver til glæde for én selv og for andre. Vi vil følge Grundtvigs liv frem til gennembruddet, hvor livets grundstemning for ham så ubetinget bliver glæden – glæden ved at være til. Livets grundstemning er glæden og den skal man arbejde på. Grundtvig kalder det ligefrem ”dødbideri”, når vi henfalder til sortsyn over dagens mulighed. Vi bider i døden i utide, når vi ikke tager glæden på os. Grundtvig så det som sin livsopgave at bekæmpe dét, der til alle tider vil true med at kvæle lysten og glæden.

Kl. 14.00-16.00: Kunstnermøde med Jessie Kleemann.
Den anerkendte pioner på den grønlandske såvel som den internationale kunstscene Jessie Kleemann gæster os til en optræden, en digtoplæsning og en samtale om sin kunstneriske praksis. Jessie Kleemann er oprindeligt uddannet skuespiller, men har i dag et utal af værker bag sig inden for blandt andet flersproget digtning, skulptur og performance. Hun har gennem sin karriere beskæftiget sig udfordrende med den grønlandske identitet og med spørgsmålet om overlevelse som både et personligt og et samfundsmæssigt anliggende. For hvad er det, vi lever for? Og hvordan skal vi bære os ad med det, spørger hun. Kleemann evner med både en fysisk konkrethed og symbolsk styrke på én gang at vise os noget fremmed og alment.

Kl. 14.00-16.00: ”Rundt om bordet. Måltider til tiden” v/ Johannes Andersen.
Et foredrag om det at spise. Om måltidets egoistiske nødvendighed. Om muligheden for at vise sig som et civiliseret menneske ved at spise sammen med andre. Måltidet er vejen til fællesskab – selv for de indspiste. Fællesskabet omkring bordet styrker tilhørsforhold, selvtillid og selvværd. I det store perspektiv tager udviklingen af den demokratiske kultur sit afsæt ved bordet og over måltidet. Men bordfællesskabet er under pres – af medier, af livsformer og af madproduktionen. Johannes Andersen tager turen rundt om bordet, og åbner for måltidets mange muligheder for at styrke fællesskabet.
Johannes Andersen har skrevet bogen ”Rundt om bordet. Trængte måltider og moderne livsformer”.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag”. Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

September 2022

Lørdag den 3. september
Kl. 19.30-21.00: ”Et år efter det tyske valg: Mindretalspolitik på regionalt, nationalt og europæisk plan – hvad batter mest?” v/ Siegfried Matlok.
Ved det tyske valg den 26. september 2021 blev det dansk-frisiske mindretalsparti SSW for første gang i 60 år valgt ind i den tyske Forbundsdag. Her et år senere giver Siegfried Matlok en analyse af, om mindretalspolitikken har mest gennemslagskraft på regionalt, nationalt eller europæisk plan.

Søndag den 4. september
Kl. 9.40-11.50: ”Lille mindretal – hvad nu? Potentialer og faldgruber i Forbundsdagens arena” v/ Stefan Seidler.
Stefan Seidler blev som spidskandidat for det dansk-frisiske mindretalsparti SSW valgt ind i den tyske Forbundsdag med over 55.000 stemmer. Stefan Seidler har kaldt det stort for det danske mindretal. Men fra kritikere har det lydt, at et enkelt mandat blandt Forbundsdagens over 700 medlemmer ikke vil give mindretallet nogen særlig indflydelse. Her et år efter valget gør Stefan Seidler status over den indflydelse, som pladsen i den tyske Forbundsdag har givet, og opridser potentialer og faldgruber i den politiske arena på forbundsniveau i Tyskland.

Kl. 14.00-16.30: ”Det danske mindretal er dansk i sind men tysk i handling” v/ Rejhan Bosnjak.
I løbet af de seneste årtier har forholdet mellem det danske mindretal og det omkringliggende tyske flertalssamfund ændret sig fra fjendskab til venskab og nært samarbejde. Mange med tysk baggrund er blevet en del af mindretallet, og det har stor indflydelse på mindretallets syn på sig selv som dansk nationalt mindretal. Rejhan Bosnjak, der for nylig har udgivet en undersøgelse af det danske mindretals selvopfattelse, giver i dette foredrag et øjebliksbillede af mindretallets syn på sig selv og sit eget dansk-nationale ståsted i et tysk flertalssamfund.

Kl. 19.30-21.00: ”Jeg ser de bøgelyse øer”. Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Tirsdag den 6. september
Kl. 9.40-11.50: “Uden Grænseforeningen havde der ikke været noget dansk mindretal” v/ Axel Johnsen.
100-året for Genforeningen i 2020 var også 100-året for oprettelsen af Grænseforeningen. Museumsdirektør Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, er forfatter til storværket ”Grænsen, folket og staten: Grænseforeningens historie 1920-2020”. I dette foredrag kortlægger han Grænseforeningens betydningsfulde plads i danmarkshistorien som en af nationens største og mest indflydelsesrige græsrodsorganisationer. Han giver en fortælling om udviklingen i danskernes forhold til grænsespørgsmålet og Sydslesvigs mindretal, og han giver en status på, hvor den 102-årige forening står i dag, og et bud på hvor den er på vej hen.

Kl. 14.00-16.30: ”Grænseforeningen har sejret på alle fronter i spørgsmålet om Sydslesvig. Men hvad nu?” v/ Grænseforeningens kommende generalsekretær.
Grænseforeningen har til formål at støtte det danske mindretal og har gjort dette gennem mere end 100 år. Men i dag har mindretallet det så godt som aldrig før. Og det dansk-tyske grænseland står som en modelregion for mindretalsbeskyttelse i Europa. Har Grænseforeningen sejret sig selv ihjel? Eller hvilken vej skal der udstikkes for foreningen nu? Grænseforeningens nye generalsekretær giver sit bud på Grænseforeningens fremtidige rolle.

Kl. 19.30-21.00: ”Grænselandet i år 3020. En spids spådom i humorens tegn” v/ Anders Bonde.
Hvordan ser grænselandet ud, når 1000-året for Genforeningen skal fejres – eller markeres – i 3020? Det og andre vigtige spørgsmål vedrørende grænselandets og dets mindretals udvikling går Anders Bonde til med et skarpt analytisk blik og en hel del humoristisk sans.

Onsdag den 7. september
Kl. 19.30-21.00: ”Jeg er pæretysk”. Koncert og personlige fortællinger med Jule Sösemann.
Jule Sösemann er for længst et kendt navn i Sydslesvig, hvor hun har begejstret publikum med sine stille sange til guitar-akkompagnement. Den unge musiker er oprindelig tysk, men valgte selv det danske mindretal til, da hun for 20 år siden overbeviste sine forældre om at sende hende i dansk børnehave. I dag kalder hun sig med et smil på læben ”pæretysk”, men hun er bestemt også meget dansk.

Torsdag den 8. september
Kl. 9.40-11.50: ”Kampen om midten. Tysk politik efter 16 år med Merkel” v/ Moritz Schramm.
Moritz Schramm er vokset op i det, han selv kalder et venstreorienteret miljø i 1970’ernes Berlin. I dag efter 16 år med Merkel som kansler er det venstreorienterede rykket ind på den tyske politiske midte, og det er her kampen om magten i Tyskland udkæmpes. For selvom der i Danmark er meget fokus på yderfløjene i tysk politik og særligt på det nationalpopulistiske Alternative für Deutschland, er den politiske midte kun blevet styrket over de seneste årtier – også under den konservative Merkel, der måske var mere socialdemokratisk end visse socialdemokrater. Med udgangspunkt i sin bog ”Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede” kortlægger Moritz Schramm i dette foredrag det tyske politiske landskab et år efter forbundsdagsvalget og udpeger, hvor det danske mindretals parti SSW står.

Kl. 14.00-16.00: ”Et nybrud i Tyskland er et nybrud i Europa” v/ Friis Arne Petersen.
Det seneste forbundsdagsvalg i Tyskland markerede et nybrud: Efter 16 år var æraen med Merkel som kansler forbi. Her et år efter valget sætter Friis Arne Petersen sig i helikopteren for at tegne de store linjer for, hvilken betydning nybruddet i Tyskland har haft for udviklingen i Europa. På trods af den betragtelige flyvehøjde holder han i foredraget også øjnene stift rettet mod Danmark og ikke mindst grænselandet.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag.” Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mads Rykind-Eriksen.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

Søndag den 11. til tirsdag den 13. september
Folket & Magten
Igen i 2022 står Rødding Højskole og nyhedsmagasinet RÆSON bag en weekend-konference, hvor politikerne, meningsdannere og eksperter forlader Slotsholmen og København for at møde folket til 48 timers politisk diskussion og samtale.

Politikerne får som altid selskab af andre gæster - bl.a. RÆSONs grundlægger, Clement Kjersgaard, der holder foredrag mandag aften.

Programmet vil blive offentliggjort her medio juni.

Fredag den 23. til søndag den 25. september
Litteraturseminar
Det er blevet en fast tradition at Rødding Højskole hvert efterår og forår afholder et litteraturseminar, hvor vi invitere en række forfattere m.fl. til at diskutere et aktuelt emne.
Programmet vil blive offentliggjort her medio august.

Oktober 2022

Lørdag den 1. oktober
Kl. 19.30-21.00: Højskolesang og fortælling v/ Anette Jensen og Aage Augustinus.

Søndag den 2. oktober
Kl. 9.40-11.50: ”Fra enevælde til folkestyre. Grundtvig og folkeoplysningen i Norden” v/ Aage Augustinus.
Hvordan gik det til, at Danmarks, Norges og Sveriges overgang fra enevældige bondesamfund til demokratiske industrisamfund foregik så usædvanlig fredsommeligt, som tilfældet var? I løbet af den proces kravlede landene fra bunden af den europæiske økonomi fra omkring 1860 til toppen i løbet af 1930’erne og har været velstående og progressive lige siden. Finland foretog en lignende rejse fra 1918 og 30 år frem. Hvorfor er det lykkedes de nordiske lande at etablere både sikkerhed og en høj grad af individuel frihed, stort set ingen korruption, velfungerende offentlige institutioner samt befolkninger, der gang på gang i diverse målinger rangerer som verdens lykkeligste?
En af de væsentligste faktorer er N.F.S. Grundtvigs tanker om folkeoplysning, som fra Danmark spredte sig til Norge og Sverige.

Kl. 14.00-16.30: ”Stemmer fra Grønland – hvordan fortæller vi historien?” v/ Kirsten Thisted.
Med udgangspunkt i sin omtalte og anmelderroste bog ”Stemmer fra Grønland, den danske koloni i 1920’erne” spoler Kirsten Thisted tiden hundrede år tilbage. Hvordan så relationen mellem Danmark og Grønland ud, når man dykker ned i den tids danske og grønlandske kilder? Var Grønland en koloni? Og i givet fald hvilken slags koloni? Havde grønlænderne nogen magt over deres egen fremtid, eller var de totalt underlagt et fremmed styre? Hvilke sammenhænge tegner der sig mellem de historier, vi vælger at fortælle om de fortidige relationer, og vores visioner for fremtiden? Kirsten Thisted kommer med bud på svarene.

Mandag den 3. oktober
Kl. 9.40-11.50: Nordisk fortælle-formiddag. Doris Ottesen fortæller Sigrid Undsets roman Olav Audunssøn.
I Sigrid Undsets store middelalderværk ”Olav Audunssøn i Hestviken” og ”Olav Audunssøn og hans børn” følger vi en mands livslange kamp for at komme til rette med sin samvittighed: sone sin skyld for et drab, som han i sin ungdom har begået. Mordet er aldrig blevet opklaret, men skyld og skamfølelse ødelægger alligevel livet for Olav Audunssøn. Hans livslykke: forholdet til ægtefælle og børn brister i skyld. Olav Audunssøn sætter sig ved sin dødssynd ikke alene udenfor middelalderens kirkesamfund, men også udenfor samfundet med Gud. Olav Audunssøn forbliver dog trofast og troende til døden, hvilket til sidst skænker ham nåden.”

Kl. 14.00-16.30: ”Den yderste kant”. Den færøske krimiserie om Hannis Martinsson v/ Jogvan Isaksen.
Jogvan Isaksen har været en meget produktiv fag- og skønlitterær forfatter og er blandt de førende kritikere og forfattere i færøsk sammenhæng. Hans populære færøske krimiserie med journalisten Hannis Martinsson som detektiv er oversat til flere sprog, foruden dansk også islandsk og tysk. På dansk foreligger tolv titler. I sommeren 2021 blev der på Færøerne optaget en krimiserie baseret på Jogvan Isaksens bøger. Serien er på seks afsnit, og sendes i løbet af 2022 med både danske og færøske skuespillere med Ulrich Thomsen i rollen som Hannis Martinsson. Jogvan Isaksen fortæller om sine kriminalromaner.

Kl. 19.30-21.00: “Det nordiske samarbejde i et geopolitisk perspektiv” v/ Lars Barfoed.
Der er politisk opbrud i verden. Et mere indadvendt USA og nye udfordringer, der udfordrer vore samfund og stiller krav om stærkere europæisk handlekraft. Men den ser ud til at svigte. I det lys er der brug for at styrke det politisk sammenhold og samarbejde i Norden. Lars Barfoed, erfaren politiker og formand for Foreningen Norden, giver sine bud på fremtidens nordiske samarbejde.

Tirsdag den 4. oktober
Kl. 9.40-11.50: ”En vildfugl”. En fortælling om Emilie Demant-Hatt (1873-1958) – billedkunstner og forfatter og ungdomskæreste med Carl Nielsen v/ Anette Jensen.
Emilie Laurentze Demant-Hatt var en helt særpræget kunstner, født i Selde i Salling i 1873. Hun begyndte sin kunstnerkarriere som naturalist men endte som ekspressionist. I 1903 og 1907 opholdt hun sig blandt samerne i Nordsverige og skrev da sammen med den samiske rensdyrbonde Johan Tuuri den første bog om samerne. Selv udgav hun i 1913 ”Med lapperne i Højfjeldet”. Som ganske ung havde hun en romantisk affære med komponisten Carl Nielsen, og i 2002 udsendtes den charmerende bog ”Forårsbølger” om de tos ungdomseventyr. Emilie var på flere punkter forud for sin tid og en kunstner, som fortjener langt større opmærksomhed end tilfældet har været. Hun blev i sin samtid kaldt ”En vildfugl i dansk kunst”.

Kl. 14.00-16.30: ”Det grænsedragende menneske og den grænseløse nåde”. Om Karl Ove Knausgårds roman ”Min kamp” v/ David Bugge.
Sjældent har en bog givet anledning til så heftig en debat som den norske forfatter Karl Ove Knausgårds storværk ”Min kamp”. Romanen beretter om Knausgårds eget hverdagsliv fra hans tidlige barndom med en streng far og en kærlig, men fraværende mor og op til hans voksentilværelse som digter og familiefar i Sverige. Og langt uden for hjemlandets grænser har det rejst spørgsmålet om det berettigede i – ved navns nævnelse – at lade ens nærmeste optræde i litteraturen. Men bogen er meget mere end en livshistorie. Ikke mindst er den et originalt forsøg på at indkredse menneskets evindelige hang til grænser og – i modsætning hertil – den grænsesprængende og altomfattende guddommelige nåde.
I en let tilgængelig form, der ikke forudsætter, at man har læst Knausgård, giver David Bugge i foredraget et indblik i ”Min kamp” og et udblik til det øvrige forfatterskab.

Kl. 19.30-21.00: ”På rejse langs Norges kyst”. Nordisk dokumentarfilm v/ Anette Jensen og Aage Augustinus.
Vi skal bl.a. se den norske filminstruktør Ivo Caprinos flotte film ”The Ocean. A Way of Life”, en utrolig flot filmisk rejse ned langs Norges kyst.

Onsdag den 5. oktober
Kl. 20.00: Koncertaften med den grønlandske duo INUANIMA.
INUANIMA opfører performance-koncerten ”The Roaring Sea” om Havets Moder og Åndemanerens rejse ned til hende.
INUANIMA blev etableret i 2019 af Aviaja Lumholt og Igor Rado, efter at de havde ledet en musikworkshop for unge i Narsaq i det sydlige Grønland.
INUANIMA er grønlandsk og er skabt af ordene: INUK, som betyder menneske, og INUA, som har med ordet ’ånd’ at gøre, og ANIMA, det latinske ord for sjæl (og dyr).
Aviaja Lumholt er halvt dansk, halvt grønlandsk, sanger, pianist, komponist, tromme- og maskedanser. Igor Rado er opvokset i Danmark med forældre fra eks-Jugoslavien. Han er sanger, multiinstrumentalist, komponist og performer. De har optrådt adskillige steder i Norden.

Torsdag den 6.oktober
Kl. 9.40-11.50: ”Norden til Ejderen: Skandinavisme, højforræderi og krig” v/ Rasmus Glenthøj.
På baggrund af ny forskning fortæller Rasmus Glenthøj den politiske skandinavismes historie. Han har sammen med Morten Nordhagen Ottosen i 2021 udsendt den banebrydende og anmelderroste bog ”Union eller undergang”, som giver nye indsigter i forståelsen af skandinavismen. Bogen fortæller om, at der i 1800-tallet var grupperinger, som ønskede de tre skandinaviske lande forenet for første gang siden Kalmarunionen. Flertallet af skandinavisterne ønskede ligefrem, at Danmark, Norge og Sverige blev delstater i en forbundsstat, et slags Skandinaviens Forenede Stater, der kunne stå samlet mod ydre fjender. Skandinavismens mål blev som bekendt aldrig realiseret, men ifølge Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen kunne skandinavismen ”i princippet været lykkedes”, og Danmark kunne dermed være blevet del af et rige, der strakte sig fra Kruså eller Kolding til Kirkenes ved den norsk-russiske grænse.

Kl. 14.00-16.00: “Med hjemstavn I Dalarna”. Om den svenske maler Anders Zorn v/ Grethe Bay.
Kunsthistoriker Grethe Bay vil i et billedforedrag præsentere den svenske maler Anders Zorn. Anders Zorn skabte sig en international karriere og nåede at male præsidenter, men han glemte aldrig hjemstavnen i Dalarna i Midtsverige. Hans motiver spænder vidt fra det elegante liv på de bonede gulve til varme skildringer af folkelivet i hjembyen Mora. Han maler med levende energiske penselstrøg, med fyldige farver sat kontrastfuldt op mod hinanden og med et stort talent for at indfange lyset i motiverne. I 1896 slog han sig ned i Mora, hvor han aktivt bidrog til udvikling af hjemstavnen. Anders Zorn blev født i Mora i 1860 og døde sammesteds i 1920.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag.” Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

November 2022

Søndag den 20. november
Kl. 19.30-21.00: “Hvad er tro?” v/ Elof Westergaard
Tro betyder på dansk mange ting – lige fra usikker viden til blind tro. Tro har med troskab at gøre – trofasthed, tillid. At tro på et andet menneske er den største hædersbevisning, man kan give en anden. At tro på Gud er at stole på en anden magt end sig selv. Som Luther siger: ”Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud.” Tro er at læne sig ind til den, man tror kan bære. ”Tro er fast tillid til det, der håbes på,” siger Det Nye Testamente. Hvordan præger tro vores samfund og vores liv?

Mandag den 21. november
Kl. 9.40-11.50: “Billedbiblen”. Om forholdet mellem kunst og kirke v/ Hans Jørgen Frederiksen.
Foredraget præsenterer en række forskellige eksempler på inspirerende kirkelige kunstværker fra forskellige perioder. Hvad er det kunsten kan i kirken? Hvad skal kirken med kunst? Hvad karakteriserer kunst som kunst, og i særdeleshed: Hvornår er noget kirkekunst? Foredraget inddrager den debat, der ofte opstår, når nutidige kunstnere skal udsmykke en kirke. Senere på ugen skal vi besøge Ribe Domkirke, hvor Carl-Henning Pedersens udsmykning fra 1980’erne fortsat debatteres. Vi skal også besøge Hjerting Kirke ved Esbjerg, der blev indviet i 1992. Robert Jacobsen skabte altervæggen, uden at det vakte debat. Hvorfor ikke?
Hans Jørgen Frederiksen er kunsthistoriker og en af vores førende eksperter på forholdet mellem kunst og kirke.

Kl. 14.00-16.30: ”Hvad er en grundtvigianer”. Om den til stadighed påtrængende Grundtvig v/ Ingrid Ank.
N.F.S. Grundtvig har haft enorm indflydelse på dansk mentalitet, samfund, kultur, kirke og skole – siges det. Men hvad er en grundtvigianer – hvad kan en grundtvigianer kendes på? Hvad er forbindelsen mellem nutidens grundtvigianisme og Grundtvig selv? Og hvorfor siger næsten alle præster i folkekirken, at de er grundtvigske?
Det er, som om der er noget i vores tid, der kalder på Grundtvig. Det kan have at gøre med, at Grundtvig ikke så den enkeltes frihed og fællesskabet som modsætninger, men kæmpede lige hårdt for begge dele. Og det kan have at gøre med, at Grundtvig opfattede mennesket som handlekraftigt – i stand til at vende historiens gang – og samtidig som en del af en historie. Og det kan have at gøre med, at Grundtvig insisterede på både at tale et politisk sprog og et poetisk: Han vidste, at vi måtte have ord for andet end et argumenterende sprog og lod hjertet tale.

Kl. 19.30-21.00: “Tonens himmelstige. Om sangen og fællessangen i kirken” v/ Pia Dahl.
Med tre nedslag – Gregor, Luther og Grundtvig – ser vi på, hvordan den musikalske udvikling har præget og stadig præger vores opfattelse af kirken. Gregor 1. den Store (pave år 590-604) lagde navn til den gregorianske sang, som vi kender helt op til i dag. Han prægede udviklingen af liturgi og salmesang i hele Europa. En anden, der har sat sig afgørende spor, er Luther. Hans holdning til musik og fællessang har haft enorm betydning for salmesangen i den danske folkekirke. Grundtvig har som vores største salmedigter sat sit helt eget præg på den danske folkekirke og kirkeliv generelt. Han producerede tekster så hurtigt, at komponisterne ikke kunne følge med. De kom samtidig i åben strid om melodiernes grundtone og musikalske stemning. Hvad skulle der til, for at en salmemelodi stemte sindet på den rigtige måde?

Kl. 19.30-21.00: ”Vikleprøver, ideudvikling og farver” v/ Astrid Skibsted.
Astrid Skibsted, uddannet tekstildesigner fra Designskolen Kolding i 2010. Siden sin afgang har Astrid Skibsted haft eget studio og praksis. Hendes kunstneriske praksis tager afsæt i væven og kommercielle udsmykningsopgaver som messehagelen til Sankt Nicolai Kirke i Kolding og i vikleprøverne, der gennem det seneste årti har skabt et kunstnerisk og videnskabeligt fundament for udvikling. Se mere astridskibsted.dk.

Tirsdag den 22. november
Kl. 19.30-21.00: “Stille eksplosioner”. Koncert med Mads Granum Kvintet.
En koncert med Mads Granum Kvintet er en rejse ind i et dragende salmeunivers, hvor genkendelighed og nytænkning går hånd i hånd. Repertoiret er kendte nordiske salmer med melodi af Mads Granum, senest udgivet på albummet ”Stille eksplosioner”. Koncerten krydres med underholdende, informative og overraskende introduktioner. Mads Granum har med sine fortolkninger af salmer opnået en opsigtsvækkende niche-succes som jazzmusiker.

Onsdag den 23. november
Kl. 9.40-11.50: ”En sten i skoen”. Søren Kierkegaards indflydelse på den danske kirke v/ René Rosfort.
Kort før sin død i 1855 lancerede Søren Kierkegaard en kirkekamp, hvor han kaldte kirken for hedenskab og præsterne for hyklere og løgnere. Kirken finder hos Kierkegaard næsten udelukkende kritik, foragt og spot. Folk såvel som menighed er ensbetydende med mængde og masse, som for ham er forbundet med usandhed og åndløshed. Det er en dundrende kritik af kirken og kirkelivet, som Søren Kierkegaard runder sit liv af med. Alligevel er Kierkegaard blevet en uomgængelig teologisk autoritet, der stadig dominerer dansk teologi. Hvordan hænger det sammen?

Kl. 14.00-16.30: “Gudstjenesten til debat” v/ Rasmus H.C. Dreyer.
Gudstjenesten er til debat i folkekirken. Er den for gammeldags? For luthersk? For katolsk? For moderne? Anklagerne er mange. I dette foredrag spoler vi tiden tilbage til reformationen og ser på, hvordan liturgien i folkekirkens gudstjeneste er blevet fornyet eller bevaret fra 1500-tallet til den seneste reform i 1992. Vi kigger på de centrale handlinger i gudstjenesten og de særlige kendetegn i den danske tradition – samt de mange markører, der gør den luthersk, katolsk og universelt kristen på en og samme gang.

Torsdag den 24. november
Kl. 19.30-21.00: “Hold håbet op”. Salmer fra Grundtvig til Kim Larsen v/ Erik Lindsø.
Der skrives salmer som aldrig før siden 1800-tallet. Den nye Højskolesangbog præsenterer en lang række af dem. Vi dykker ned i dem for at lære dem at kende. Hvad kendetegner dem? Johannes Møllehave har engang sagt, at “en salme i høj grad tager hensyn til ur, religion og almanak …, og at fuglene, blomsterne og landskabet blander sig i synerne. Salmer rammer dagen ind, lovpriser skaberværket og guddommeliggør livet.”

Fredag den 25. november
Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag”. Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mads Rykind-Eriksen.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og synger med.

Søndag den 27. november
Kl. 19.30-21.00: “Så syng da, Danmark”. Højskolesangbogens kerne og fornyelse v/ Jesper Moesbøl.
Højskolesangbogen udkom første gang i 1894 og er siden blevet fornyet 19 gange. Hver gang har målet været, at sangbogen skulle afspejle både dens aktuelle samtid og dens forudsætninger. Det er også målet for den 19. udgave. Vi skal se nærmere på dobbeltheden mellem sangbogens kernesange – uden hvilke der ikke er nogen Højskolesangbog – og de sange, som udtrykker livet i dag. Er der en sammenhæng. Eller er den moderne Højskolesangbog blevet så mangfoldig, at sammenhængen forsvinder?

Mandag den 28. november
Kl. 9.40-11.50: ”Højskolesangbogen og kærligheden” v/ Jesper Moesbøl.
Kærlighed er et af Højskolesangbogens omdrejningspunkter. ”Hvor den blusser, bor livsgrøden/hvor den slukkes, hersker døden”, skriver Grundtvig i ”Kærlighed til fædrelandet” (nr. 381). Vi synger om kærlighed til landskabet og årstiderne, sproget og folket, morgen- og aftenstunden, historien og fællesskabet, kærlighed fra Gud til mennesker og kærlighed mellem mand og kvinde. Kærligheden er den helt afgørende faktor i alle livets forhold. Det skal vi forfølge denne formiddag – både når kærligheden blusser, og når den slukkes. For Højskolesangbogen har ord og melodier, der udtrykker det, vi har så svært ved at sige. Og gennem sangen lever kærligheden og troen på, at livet er livet værd.

Kl. 14.00-16.30: “Højskolesange er digte, der virker” v/ Jørgen Carlsen.
Det vidunderlige ved en god højskolesang er, at man kan spejle sit liv i den. Den er en bevidsthedsudvidelse med ord og toner som tryllemiddel – et virkelighedsrum, der inviterer én indenfor. Sangen er en opmærksomhedskur, der på en og samme tid rummer en lovsang og en protest. Mange af sangene er i første omgang digte, der siden er sat i musik. Når et digt bliver til en sang, sker der både noget med digtet og med os.
Jørgen Carlsen fortæller og introducerer sange, der underbygger hans synspunkter.
Jørgen Carlsen har siddet i de seneste to udvalg, der har udarbejdet Højskolesangbogen. Ved den nyeste revision var han formand for sangbogsudvalget.

Kl. 19.30-21.00: “På besøg i digterværkstedet”. Tradition og fornyelse i nyere salmer og sange v/ Lisbeth Smedegaard Andersen.
Lisbeth Smedegaard Andersen er en af vores betydeligste salme- og sangskrivere. I Højskolesangbogen er hun repræsenteret med seks sange. Med udgangspunkt i egne tekster vil Lisbeth Smedegaard Andersen fortælle om baggrunden for at skrive nye salmer og sange og de overvejelser, man gør sig, når man skriver i fortsættelse af en stærk tradition og ind i en ny tid, der kræver et nyt billedsprog.

Tirsdag den 29. november
Kl. 9.40-11.50: ”Højskolesangbogen i livsoplysningens tjeneste”. Tematiske nedslag v/ Mette Sanggaard.
Højskolesangbogen er om nogen højskolernes og efterskolernes bog. Den tjener ikke alene den folkelige fællessang, men dens sange giver poetiske forklaringer på, hvad vi mener med livsoplysning. Højskolesangbogen er de fleste morgensamlingers naturlige udgangspunkt. I foredraget går vi sammen med Mette Sanggaard på besøg i en række nye og gamle sange, der kan inspirere unge (og hvem der ellers måtte have brug for det) til livsmod og livtag med tilværelsen i verden af i dag. Ikke mindst vil vi gøre os umage med at falde over sange, der i poetiske vendinger taler tidens selvfølgeligheder imod.

Kl. 19.30-21.00: ”Hvorfor er det nu, vi synger?” v/ Per Krøis Kjærsgaard.
Fællessang forandrer, forundrer, forøger og forener. Hvorfor gør den det? I et par skønne timer sammen med komponisten, sangskriveren og sangformidleren Per Krøis Kjærsgaard synger vi os igennem 12 gode grunde til, at fællessang er så fantastisk og tiltrækkende – og vigtigere end nogensinde før. Med lune og glimt i øjet sættes nye og gamle sange fra Højskolesangbogen ind i en historisk kontekst og i perspektiv til dagsaktuelle emner. Det hele krydres med gode historier og anekdoter om sangene og de mennesker, der står bag.

Onsdag den 30. november
Kl. 9.40-11.50: ”Højskolesangbogens melodier” v/ Jesper Moesbøl.
Uden gode melodier ingen fællessang. Ja, måske har melodierne større betydning for vores glæde ved at synge sammen end teksterne i sig selv. Vi skal på besøg i melodiernes historie. Den begynder i Tyskland, men får hurtigt dansk klangbund hos Weyse i København. Gennem en melodisk revolution ved Thomas Laub og Carl Nielsen bliver fællessangen for alle. I den moderne højskolesangbog er der både lyse og lette melodier og dunkle, svævende sange. Er der en fællesnævner for melodierne i Højskolesangbogen? Og hvordan taler man om melodier?

Kl. 14.00-16.30: “Hjertesproget er vers og sang”. Fortællende fællessangskoncert med Marianne Søgaard og Anne Odgaard Eyermann.
Vi skal høre om sangudvalgets arbejde med at vælge sange til den 19. udgave af Højskolesangbogen og om samarbejdet mellem komponister og forfattere til nogle af de helt nye sange. Vi skal synge om håb, grænser, klima, silikonebryster, Jyske Bank – og selvfølgelig om kærlighed.

December 2022

Torsdag den 1. december
Kl. 9.40-11.50: “Som et strejf af en dråbe”. Kim Larsens univers v/ Erik Lindsø.
Kim Larsens sange har i fem årtier præget danskernes liv i lykkelige som ulykkelige stunder. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl – en plads han indtog på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Da Kim Larsen døde 30. september 2018, blot 73 år gammel, blev der landesorg. Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer. I Højskolesangbogen er han repræsenteret med otte sange.

Fredag den 2. december
Kl. 9.40-11.50: “Den, der synger, er aldrig alene” v/ Erik Sommer.
Formiddagen byder på et højskoleforedrag med sange, anekdoter og fortællinger om poesi, begivenheder og mennesker, om hvad der er væsentligst og har værdi for os som mennesker. Erik Sommer bruger sangene til at fortælle om den tid vi kender, med tanker om det der kommer. Erik Sommer har slået sit navn fast som en folkekær komponist, der har skrevet melodier til nogle af de sange, vi elsker at synge, f.eks. “Du som har tændt millioner af stjerner”.

Kl. 14.00-16.00: ”Oplysning være skal vor lyst”. Højskolesangbogen som livsoplyser v/ Mads Rykind-Eriksen.
Livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse er folkehøjskolens kerneopgaver. Hvad der gemmer sig bag disse begreber, kan allerbedst forklares med nogle af de sange, der står i Højskolesangbogen. Med Grundtvig synger vi (nr. 82), at oplysningen ”den springer ud af folkedåd og vokser, som den vugges, den stråle i vort folkeråd til aftenstjernen slukkes”. Eller med Christian Hostrup (nr. 199): ”det gælder om, vi hjælpes til at se med egne øjne og ret forstå, hvad tiden vil, men ikke tro dens løgne”. I en af de nye sange (nr. 190) digter Inger Christensen om, at oplysningen handler om et opgør med ”et menneskes hjerne, der gør vores jord til en dødsmærket stjerne”. Mads Rykind-Eriksen har valgt et dusin sange, der illustrerer, hvor stærkt poesi og sang står, når den danske oplysningstradition skal forstås.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag”. Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og synger med.

Onsdag den 28. december
Kl. 19.30-21.00: ”Fra enevælde til folkestyre. Grundtvig og folkeoplysningen i Norden” v/ Aage Augustinus.
Hvordan gik det til, at Danmarks, Norges og Sveriges overgang fra enevældige bondesamfund til demokratiske industrisamfund foregik så usædvanlig fredsommeligt, som tilfældet var? I løbet af denne proces kravlede landene fra bunden af den europæiske økonomi fra omkring 1860 til toppen i løbet af 1930’erne og har været velstående og progressive lige siden. Finland foretog en lignende rejse fra 1918 og 30 år frem. Hvorfor er det lykkedes de nordiske lande at etablere både sikkerhed og en høj grad af individuel frihed, stort set ingen korruption, velfungerende offentlige institutioner samt befolkninger, der gang på gang i diverse målinger rangerer som verdens lykkeligste? En af de væsentligste faktorer er N.F.S. Grundtvigs tanker om folkeoplysning, som fra Danmark spredte sig til Norge og Sverige.

Torsdag den 29. december
Kl. 9.40-11.50: “Spurven. Edith Piaf i ord og toner” v/ Lillian Hjort-Westh.
Man husker den franske kabaretsangerinde Edith Piaf, også kendt som Spurven, for en perlerække af evergreens, bl.a. ”La vie en rose”, “Non, je ne regrette rien” og “Milord”. Edith Piaf voksede op i et parisisk fattigkvarter, og tjente allerede i en alder af otte år sine første penge som gadeartist. Lillian Hjorth-Westh fortæller den fascinerende historie om Spurven, krydret med eksempler på hendes sangtalent, og vi følger Lillian igennem Paris’ gader og føler med Edith Piaf og hendes søster på deres færden i det barske parisiske miljø. En uforglemmelig og fantastisk rejse igennem Spurvens hårde liv.

Kl. 14.00-16.30: “Hvor der er en vilje, er der også en vej”. Om udbryderkongen Lorentzen v/ Niels Ole Frederiksen.
”For en god ordens skyld, så var min far ikke indsat, men ansat”. Niels Ole Frederiksen voksede op i Horsens Statsfængsel, Danmarks mest afgrænsede kirkesogn, hvor hans far var præst. Mellem dette lidt mærkelige kirkesogns ydre, afgrænsende hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er han født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger. Han blev døbt i Fængselskirken, dette sogns egen kirke. Niels Ole Frederiksen fortæller om dem, der har afsonet en dom i fængslet, og om fanger, han har mødt. Fokus er på udbryderkongen C. A. Lorentzen, hvis motto var: “Er der vilje, er der vej”.

Fredag den 30. december
Kl. 14.00-16.30: ”Putins Rusland” v/ Niels Bjørn Wied.
Hvor kommer Moder Rusland fra? Hvad vil Putin, og hvad er roden til konflikterne med Vesten. Af vestlige iagttagere bliver Vladimir Putin ofte set som en irrationel og magtsyg diktator, der regerer Rusland, som det passer ham. At Rusland bemægtiger sig Krimhalvøen, er for mange blot et eksempel og et bevis på Putins utilregnelighed. Hans handlinger opfattes som en hån mod det vestlige demokrati og menneskerettighederne. Men hvad er i grunden Putins motiv og hvordan ser den almindelige russer på Rusland? Bliv klogere på det spørgsmål, når vi ser nærmere på Putins Rusland, den russiske mentalitet samt russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Kl. 19.30-21.00: ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale!” Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Lørdag den 31. december
Kl. 14.00-16.30: ”Gaven” v/ Kirsten Rykind-Eriksen.
Ved juletid giver vi hinanden gaver i store mængder som aldrig før. For nogle er det ved at tage overhånd. Gavegivning anses for at være en del af vores forbrugsmønster: Men gaver har en langt dybere betydning. At give en gave kræver en modgave. I foredraget kommer Kirsten Rykind-Eriksen ind på, hvordan gaver er brugt i tidens løb. F.eks. til at skaffe sig en acceptabel partner ved giftermål, politisk – for at skaffe sig venner i et andet land eller for at afvæbne en fjende og undgå krig – eller symbolsk – for at vise, hvem der har magt og bestemmer.

Januar 2023

Søndag den 1. januar
Kl. 13.30-15.30: ”Tove Ditlevsen” v/ Lillian Hjorth-Westh.
Tove Ditlevsen debuterede i 1939 med digtsamlingen Pigesind. Det blev til 48 udgivelser. Fire ægteskaber, fire børn, misbrug og et kompliceret liv satte sit præg på Tove Ditlevsen og hendes digtning. Hun skrev om universelle emner i livet og kunne rime hjerte på smerte uden at det blev banalt. Tove Ditlevsens digtning er almen. Som forfatter var hun loyal og tro mod barndommens gade på Vesterbro. Livet igennem talte hun de svages sag. Selv blev hun svag, når angsten slog hende ud. Tove Ditlevsen skriver ærligt, følsomt og alvorligt, men også med livsglæde, humor og dyb psykologisk indsigt. På det seneste har hun fået en renæssance, bl.a. vækker hendes forfatterskab opsigt i USA.

Kl. 19.30-21.00: ”Humor som medicin”. Om livsmod, livslyst og livsglæde v/ Erik Lindsø.
Det handler om at ændre mismod til livsmod, og Erik Lindsø gør det ved at tage fra de muntre og give til de skuffede. Der venter et par muntre og livsbekræftende timer, hvor lattermusklerne bliver rørt.
Når livet er allerbedst, siger vi: ”Jeg var lige ved at dø af grin.” Når livet er værst, siger vi: ”Jeg er ved at dø af stress.” Men hellere dø af grin end af stress. Humor er da også et værn mod stress. Med humor når vi det samme, men i nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Man kan ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Humor afvæbner den urimelige. Humor fornyr og forynger vores livssyn. Humor gør os finurlige og eventyrlige. Humor giver os overskud til at drage virkeligheden i tvivl.

Mandag den 2. januar
Kl. 9.40-11.50: “Som et strejf af en dråbe”. Kim Larsens univers – i fortælling og fællessang v/ Erik Lindsø.
Kim Larsens sange har i fem årtier præget danskernes liv i lykkelige som ulykkelige stunder. Hans sange bliver ønsket ved både bryllupper og begravelser. Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer. Han blev vores fælles musikalske bagtapet. Vi kaldte ham nationalskjald, fordi han blev en del af vores folkesjæl. I foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at han indtog denne plads på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Undervejs synges nogle af hans sange – kendte og et par mindre kendte. I den nye højskolesangbog er han repræsenteret med otte sange.

Kl. 20.00: Nytårskoncert med Middle East Peace Ensemble i Rødding Frimenighedskirke.
Middle East Peace Ensemble blev etableret af Henrik Goldschmidt i 2003 under navnet Middle East Peace Orchestra. Orkestret har gennem årene besøgt små og store spillesteder og festivaler i hele verden for at sprede et musikalsk budskab om fred og samhørighed på tværs af modsætninger og nationale grænser. Overalt har orkestret begejstret publikum med sit medrivende, virtuose spil og med sit idégrundlag om at skabe fred mellem mennesker. Musikken favner alt fra jødisk klezmer til mellemøstlig makam, og musikerne har bl.a. arabisk, dansk og jødisk baggrund. Ensemblets medlemmer er håndplukkede og blandt de førende på deres felt. De har alle viljen og lysten til at gå ind i hinandens musikalske kultur og lære hinandens musik at kende.