Åbne arrangementer

Rødding Højskole slår dørene op for over 175 offentlige arrangementer i 2019.

Med 34 korte kurser og en lang række af andre arrangementer i løbet af året er det et overflødighedshorn af foredragsholdere, musikere, kunstnere, politikere og samfundsdebattører, der indtager talerstol og scene på Rødding Højskole.

Vi synes, at denne oase af tilbud også skal komme vores lokalbefolkning til gode. Det er derfor med glæde og stolthed, at vi nedenfor kan præsentere et program med over 175 tilbud.

Denne side vil løbende blive opdateret med flere arrangementer.


Pris

Arrangementerne koster alle 75 kr. med mindre andet er nævnt.
Prisen inkluderer kaffe, der altid er indlagt midtvejs eller efter et foredrag.
Deltager du en hel dag, kan du spise med for 110 kr. pr. måltid (ring til kontoret på 7484 2284).

Tilmelding er ikke nødvendig

Læs mere om de enkelte arrangementer og foredragsholdere m.v. ved at gå ind på denne hjemmeside under “KORTE KURSER”, hvis arrangementet indgår som en del af et kort kursus.

Der tages forbehold for ændringer.

Januar

Tirsdag den 1. januar
Kl. 13.30-15.30: "Rundt i den humoristiske verden" v/ Lillian Hjorth-Westh.
“Smilet er den korteste afstand”er titlen på Victor Borge biografi. Der kan være langt imellem os, men med smilet reduceres afstanden. Benny Andersen siger det i et digt:
Her står vi ved siden af hinanden
med en afstand på titusind mil
uden mod til at skyde genvejen
på sådan cirka et smil.
Dirch Passer sagde: "Man kan ikke være sur på den, man griner sammen med."Vi lægger ud med et causeri, der vil berøre vore store og givende humorister, der på forskellig måde stadig får os til at grine: Dirch Passer, Osvald Helmuth, Gøg og Gokke, Halfdan Rasmussen m.fl.

Kl. 20.00: Nytårskoncert med Fromseier Hockings.
En duo, der består af Ditte Fromseier (violin, bratsch, sang) og Sigurd Hockings (guitar, sang). Sammen har de optrådt i hele verden i snart 15 år og begge er de uddannede ved Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinje. Ditte og Sigurd er to af de mest turnerende musikere på den danske folkemusikscene og måske kender nogle især Ditte fra udsendelserne Sommersang i Mariehaven, hvor hun i en årrække var fast medlem af husorkesteret. I 2015 vandt de Danish Music Award som årets sangere og musikere. Koncerten afholdes i Rødding Frimenighed.

Onsdag den 2. januar
Kl. 9.30-12.00: ”Livet er i det mindste en historie værd” v/ Erik Lindsø.
Vi lever livet forlæns, men i livshistorien forstår vi det baglæns. Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro, håb og kærlighed. Vi fortæller vores lykke og vores ulykker, vores stjernestunder og vore sorger. Når vi fortæller vores liv for hinanden, deler vi også vores skæbne med hinanden, og skæbnefællesskaber er de stærkeste fællesskaber, der findes. Du kan forlade mig, og jeg ser dig måske aldrig igen, men den historie, du fortalte mig, bliver altid stående tilbage.
Erik Lindsø har i mange år undervist i erindringsskrivning og har skrevet bogen “Livet er i det mindste en historie værd” om nødvendigheden af, at vi giver os tid til at få vores liv fortalt og gjort til en god historie.

Kl. 19.30-21.00: ”USA – kultur og identitet. Hvordan påvirker det os?” v/ Mads Fuglede.
Siden Anden Verdenskrig har vi levet i det amerikanske århundrede. Få nationer har præget sine omgivelser så afgørende som USA. Og man kan ikke skille begreberne globalisering og amerikanisering fra hinanden. For millioner af mennesker er amerikansk livsstil et ideal. For andre er det en trussel mod traditioner og nationale værdier. Endvidere kan ingen nationer nogetsteds handle uden at medtænke, hvorledes de politiske vinde blæser i Washington. USA's præsident er ikke bare amerikanernes leder, men en politisk aktør, hvis holdninger præger vores alles liv – direkte og indirekte. Amerikansk kultur og identitet har mange fascinerende facetter, som dette foredrag vil give et nærmere indblik i.

Mandag den 7. januar
Kl. 13.00-14.30: "Beretninger fra arbejdet i Det Etiske Råd" v/ Jacob Birkler.
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

Jacob Birkler (født 1974) er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd fra 2010-2016, fra 2011 som formand. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.

Jacob Birkler har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter og er blandt andet forfatter til ”Bogen om provokeret abort - perspektiver og udfordringer” (2014). Herudover møder man ham ofte som debattør i danske medier samt som klummeskribent i Kristeligt Dagblad.

Onsdag den 9. januar
Kl. 20.00-21:00 "Rødding Højskoles historie" v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander, Rødding Højskole.

Onsdag den 16. januar
Kl. 19.30-21.00: At rejse er at leve. Fra Kina og Indien over Amerika og Mellemøsten v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander, Rødding Højskole.
Mads Rykind-Eriksen giver en rejseberetning fra tre store rejser:
- 1990: Ni måneder med den transsibiriske jernbane til Kina, videre til Thailand, Nepal og Indien til Pakistan.
- 1995-96: Et år fra USA og Canada i nord over Mellemamerika til Bolivia i Sydamerika over land sammen med sin kone Anja og deres dengang to børn på hhv. 1 og 4 år.
- 2000-2001: Fem måneders rejse i bus gennem Rusland over Sortehavet til Tyrkiet, videre til Syrien, Jordan og Israel til Egypten med sin kone og deres på det tidspunkt fire børn på hhv. 0, 2, 6 og 9 år.

Med billederne fra rejserne vil Mads Rykind-Eriksen fortælle om, hvordan det er at rejse alene og som familie og hvilke overvejelser man gør før afrejsen. Desuden vil han fortælle om de kulturer, han mødte på rejserne.

Onsdag den 30. januar
Kl. 19.30-21.00: Begejstringsaktivisme v/ Mads Nygaard, forfatter.
Den 15. juli 2016 modtog forfatter Mads Nygaard et nødråb fra 14-årige Ahmad fra Syrien. Drengen var flygtet alene fra krigen som 12-årig. Nu havde han efter to år på et opholdssted i Roskilde endelig fået lov til at få sin familie til Danmark. Men han skulle selv skaffe de 25.000 kr. det krævede. Hans familie var hjemløse efter at en bombe havde fjernet deres hus fra jordens overflade. Kunne Mads Nygaard hjælpe?

Det blev startskuddet til en omfattende indsamling, der indtil videre har hjulpet ikke bare Ahmad, men også 36 andre børn og unge, der er flygtet alene fra verdens brændpunkter. 780.000 kr. er samlet ind. Alle gennem aktioner, der bruger kunsten, litteraturen og poesien som omdrejningspunkt. Mads Nygaard kalder det: Begejstringsaktivisme.

Februar

Torsdag den 7. februar
Kl. 17.00-19.00: Mad og fællessang samt præsentation af måske kommende sange i den nye Højskolesangbog.

Program
Kl. 17.00: Fællesspisning, der indledes med velkomst og sang.
Kl. 17.45: Så syng da Danmark, lad hjertet tale – præsentation af måske kommende sange i den nye Højskolesangbog v/ Stig Kaufmanas.

Denne aftentester vi nye sange til den kommende 19. udgave af Højskolesangbogen, der ser dagens lys i november 2020. Redaktionsarbejdet er i fuld gang. Stig Kaufmanas, projektmedarbejder ved højskoleforeningen, vil introducere nogle nye sange, der aspirerer til at blive en del af sangskatten. Sangene synges igennem nogle gange for at finde ud af, om de fungerer i praksis – suppleret af fortælling om hele processen. Aftenen indeholder også nogle kendte sange.

Højskoleelever arrangerer kreativ værksted og leg for børnene.

Kl. 18.45: Kaffe, te, saft og kage.

Kl. 19.00: Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest mandag den 4. februar ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen. Mulighed for køb af øl, vin og vand.

Onsdag den 13. februar
Kl. 19.30-21.00: Mennesket og Maskinev/ Tim Wille-Jørgensen, gymnasielærer.
Engang var det hele så simpelt. Det er det bare ikke mere. Universet - maskinen - er større, mere indviklet, uforståelig, ufremkommelig og gåsehudsfremkaldende end nogensinde før. Hør historien om, hvordan vi fandt ud af det, og hvordan det er at være menneske i sådan en maskine. Det bliver både sjovt, smukt og tankevækkende.

Tim Wille-Jørgensen er cand.scient. i matematik og fysik, gymnasielærer på Silkeborg Gymnasium, musikalsk, to-sproget og generelt sjov. Modtager af Politikens undervisningspris som en af Danmarks bedste lærere.

Onsdag den 20. februar
Kl. 19.30-21.00: Koncert v/ Eline Hellerud Åsbakk, jazzsanger.
Der vil blive budt på skøn norsk vinterstemning, når jazzsangerinden Eline Hellerud Åsbakk sammen med den danske duo, bestående af Nikolaj Svaneborg (würlitzerklaver) og Jonas Kardyb (trommer), spiller denne aften.

Eline Hellerud Åsbak er jazzsanger og sangskriver fra Tromsø i Nordnorge. Musikken er inspireret af det kølige skandinaviske jazzudtryk med påvirkning fra nordnorsk visetradition. Teksterne er små poetiske historier, pakket ind i stilsikker jazz.

Med sig på scenen har Eline Hellerud Åsbak den danske duo Svaneborg/Kardyb, som nytænker formatet på jazzscenen. Dette giver et minimalistisk og let udtryk i lydbilledet, som passer perfekt sammen med Eline Åsbakks klare vokal og stemningsfyldte kompositioner.

De tre musikere formår at lave en unik fusion af jazz og folkemusik. De mødtes på et internationalt jazzstævne tilbage i 2014, hvor de hurtigt blev klar over glæden ved at spille sammen og det intuitive i sammenspillet.

Lørdag den 23. februar
Kl. 19.30-21.00: ”Livsfortælling med strejf af lys og under en bue af håb” v/ Bitten Laubjerg.
Vendelboen Bitten Laubjerg åbner sit livs rejsekuffert for os og fortæller om et spændende liv i lys og mørke. Om barndom og ungdom på forældrenes badepensionat, hvor pudsige gæster blev en del af hverdagen. Om jordomrejsen på 25.000 km i et folkevognsrugbrød. Om rejsen til Korea for at finde sine adoptivdøtres familie. Og tragedien, da den yngste datter begik selvmord. Hvordan skimtes lys for enden af tunnelen i den og andre af livets mørke og svære situationer?

Søndag den 24. februar
Kl. 14.00-16.30: ”Min farmors gæstebog” v/ Klaus Rothstein.
I efteråret var det 75 år siden de danske jøder flygtede til Sverige. Blandt flygtningene var Klaus Rothsteins bedsteforældre og hans forældre, mens de endnu var små børn. Flugten over Øresund blev en mærkelig del af familiens erfaring, et sted mellem stolthed og tabu. Hvorfor var det så svært at tale om? Hvad betyder flugt for en familiefortælling? Kan mørke erfaringer blive til lyse forhåbninger? Klaus Rothstein fortæller om flugtens spor, de usynlige såvel som de synlige. Og han sætter det hele i perspektiv til dagens humanitære kriser.

Kl. 19.30-21.00: “This little light of mine”. Koncert med Amazing Grace.
Amazing Grace er glad, livsbekræftende, rytmisk musik med solo- og fællessang. Vi synger bl.a. med på ”This little light of mine”.Orkestret spiller melodier med rod i den sorte befolknings gospelrytmer og spirituals fra USA’s sydstater, omsat til orkestrets egen spillestil. Orkestret består af seks erfarne jazzmusikere, som siden 1996 har leveret swingende jazzmusik. Denne aften ved koncerten i Rødding Frimenighedskirke.

Mandag den 25. februar
Kl. 9.30-11.50: ”Med Lykke-Per mod lyset” v/ Ulla Morre Bidstrup.
Det moderne gennembrud satte fokus på naturvidenskaben som det nye lys på menneskelivet. Lykke-Per er en mand med en mission. Det er en mission, som han deler med sin forfatter Henrik Pontoppidan og mange af samtidens forfattere, som tilsammen fik navnet ”det moderne gennembrud”. Missionen handler om at lade naturen kaste lys over menneskelivet og fortrænge mørket i form af dunkle trosforestillinger og romantisk idealisme. Men hvordan gik det i grunden med den mission?

Kl. 19.30-21.00: ”I fantasiens landskab – om maleren Otto Frello” v/ Karen Hansgaard Degenkolw.
”Jeg er optaget af publikum, det er malere ellers ikke, deer optaget af, hvad de selv føler. Det er jeg ikke. Jeg er optaget af, hvordan man kan få folk til at komme og kigge og helst også dagen efter.”Ordene er Otto Frellos (1924-2015), og de vidner om en både ambitiøs, men også anderledes maler, der gik sine egne veje. Det ses i hans værker, hvor han kreerede sine fabulerede universer, der nok er gådefulde, men som altid giver plads til publikum. Frello er oprindelig uddannet erhvervsmaler. Talentet for at male motiver førte til en kontrakt som illustrator ved Politikens håndbøger. Lyset kommer bl.a. frem i humoren i hans værker.
Karen Hansgaard Degenkolw introducerer os til "Lys i mørket-turen" og til Museum Frello i Varde. Hun har kendt Frello og skrevet kunsthistorisk speciale om hans arbejde.

Tirsdag den 26. februar
Kl. 9.30-11.50: ”Humorens lys. Storm P. og humoren som en lys idé” v/ Peter Borberg.
Robert Storm Petersen (1882-1949) – bedst kendt som Storm P. – regnes af mange for den største danske humorist nogensinde. Men bag de sjove tegninger og historier gemmer sig et kompliceret og følsomt menneske, der bar på sine hemmeligheder, og som gennem hele livet drømte om at blive forløst i såvel kunsten som kærligheden. Foredraget følger Storm P. fra vugge til grav, og det hele krydres med en række eksempler fra hans enorme produktion. Vi gør os på denne måde klar til "Lys i mørket-turen" til Esbjerg, hvor vi ser den største Storm P.‑samling uden for København. Peter Borberg udgav i 2017 den første biografi skrevet om Storm P.

Kl. 14.00-16.30: ”Synet af lys” v/ Pia Tafdrup.
Med digterens egne ord: "Digtsamlingen 'Synet af lys' er tredje bind i en serie, der begyndte med 'Smagen af stål' og 'Lugten af sne'. Jeg drømmer om at skrive en bog om hver af vores fem sanser. 'I synet af lys' gælder det synssansen: synet af smukt og af grimt, muntert og sørgeligt, lys og mørke, med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst etc.
Jeg er nærmest som et genopladeligt batteri og har langt mere energi på en dag, hvor solen skinner. Bare at se ud på en oplyst himmel, når jeg arbejder, lader batteriet op. Jeg er vist som de fleste på mange måder stærkt afhængig af lys. Bagsiden af lys er skygge eller mørke. Begge dimensioner findes i vores liv. Jeg vil læse fra 'Synet af lys' og fortælle om baggrunden for bogen og de to andre bøger i serien og efterfølgende meget gerne samtale." Siden debuten i 1981 har Pia Tafdrup skrevet mere end 20 digtsamlinger samt to romaner, og i 1999 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen ”Dronningeporten”.

Mange af os lever i et hamsterhjul af stress og har behov for øget opmærksomhed på sansernes betydning. Sanserne er livsvigtige, det er via dem, vi tager verden ind og bliver mere nærværende. Sanserne er forudsætningen for vores tankeverden. Mødet med digteren og digtene vil være som en invitation, og sikkert også motivation, til at lære at være nærværende – det vil sige bruge vores sanser og lytte til dem!

Kl. 19.30-21.00: ”Cohen i Frimenighedskirken: How the light gets in” v/ Karsten Holm og Cohen-trioen.
Store sange og prægtig poesi. En koncert med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers med Karsten Holm og Cohen-trioen. Vi hører Cohen-mesterværkerne ”Halleluja”, ”So Long Marianne”, og ”I’m Your Man”. Plus selvfølgelig den om lyset: ”There’s a crack in everything, thats how the light gets in” – og alle de andre sange med stærk poesi. Leonard Cohen er en af vor tids største sangskrivere, og hans sange er blevet en del af vores fælles kultur.
Leonard Cohen har engang fortalt om sin inspiration og første forsøg med at skrive: ”Den første poesi, der gjorde indtryk på mig, var bibelhistorien i synagogen. Det gav mig gåsehud.”
Vi møder: Karsten Holm, vokal, guitar. Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor. Martin Blom, diverse guitarer og kor.Knud Erik (Fuddi) Steengaard, violin og kor.

”Poesi er bare et tegn på liv.
Hvis dit liv brænder godt,
er poesi bare asken.”
(Leonard Cohen)

Onsdag den 27. februar
Kl. 19.30: ”Et liv i sort og hvidt” v/ Jan Grarup.
Kontrasterne står i kø hos fotografen Jan Grarup, der er i evig kamp med sig selv for at finde lys i mørket. Vi ser de prisbelønnede sort/hvid-billeder på det store lærred og hører krigsfotografens beretninger fra verdens brændpunkter.
Jan Grarup er uddannet fra journalisthøjskolen i Aarhus. Han har igennem de sidste årtier rejst verden rundt flere gange for at dække krige, konflikter og humanitære katastrofer. Hans arbejde afspejler hans tro på, at fotojournalistikken kan bruges som et redskab. Jan Grarups billeder fortælle historier om mennesker, der ikke selv er i stand til at fortælle deres egne historier.

Jan Grarup er blevet hædret med mange prestigefyldte priser, herunder to nomineringer til W. Eugene Smith fond for humanistisk fotografering, otte World Press Photography Awards, en særlig pris fra The Leica Oskar Barnack Award samt mange andre udmærkelser fra POYi (Pictures of the Year International) og NPPA (National Press Photographers Association). Han har fire gange udstillet på VISA POUR L'IMAGE og vundet VISA D'OR for sin dækning af Darfurs humanitære krise. Grarups arbejde med lys i det klassiske sort/hvide fotografi er beundret af mange – og noget af det han vil fortælle mere om i sit foredrag.

Torsdag den 28. februar
Kl. 9.30-11.50: ”Nyt lys over Europa” v/ Bjarne Nørum.
Den britiske oplysningsfilosof David Hume har sagt de berømte ord: ”Når man ser en billardkugle bevæge sig efter at være blevet ramt af en anden billardkugle, kan man ret beset ikke tillade sig at hævde, at den ene kugle er årsag til den andens bevægelse.” Brexit – hvor briterne forlader EU med udgangen af marts – er lidt som David Humes tanker om, hvem der bevæger hvad. De inkarnerede britiske Brexit-tilhængere ser en ny, storslået, lys fremtid for briterne uden for EU. Men, hvor de havde håbet, at de med folkeafstemningen ville sætte skub i, at flere lande ville følge dem ud, så er det modsatte sket. Den folkelige opbakning til EU er blevet forstærket i de resterende 27 EU-lande, hvorfor EU takket være den britiske folkeafstemning går imod lysere tider.

Vi undersøger hvad Brexit er, og hvad Brexit betyder, i selskab med journalist Bjarne Nørum, der som London-korrespondent for Kristeligt Dagblad følger debatten i Storbritannien tæt. Og vi gør os med den nye oplysning om Europa og EU klar til forårets EU-afstemning.

Kl. 14.00-16.30: ”Vor tro den er et lys” v/ Morten Aagaard.
Siden 1912 har Kirkens Korshær hjulpet socialt udsatte mennesker i Danmark – hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme, fattige børnefamilier. Det sker med udgangspunkt i varmestuer, herberger, væresteder for børnefamilier og rådgivningstjenester i 29 byer i hele Danmark. Kirkens Korshær vil være dér, hvor nøden er størst, og tager altid udgangspunkt i det kristne menneskesyn. Ethvert menneske er enestående og værdifuldt i sig selv. Vi hører foreningens generalsekretær fortælle om det diakonale arbejde.

Kl. 16.30-17.30: ”Sang under kirketag” v/ Helle Christiansen.
"Sang under kirketag" er en sangtradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor også byens borgere kommer.

Marts

Tirsdag den 5. marts
Kl. 19.30-21.00: Slesvigs historie 
v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander
.
Denne aften fortæller Mads Rykind-Eriksen om Slesvigs fascinerende historie. I dette grænseområde levede dansksindede og tysksindede fredeligt sammen side om side i århundrede indtil nationalstaten voksede frem i begyndelsen af 1800-tallet og skabte det politiske landkort, vi kender i dag med et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen.

Onsdag den 13. marts
Kl. 19.30-21.00: Hvad man må og ikke må v/ Jens Horstmann, højskolelærer.
Vores dagligdag er indrettet efter regler. Nogle regler er store etiske retningslinjer, andre regulerer detaljer i din hverdag, mens endnu andre er symboler og politik. Men hvordan opfatter vi reglerne – hvorfor overholder vi nogle love, men ikke andre? Ville vi slå ihjel, hvis det ikke var ulovligt? Ville du betale skat, hvis du ikke skulle? Og så er der alle de regler, som i virkeligheden slet ikke giver mening! Så hvad er det, vi må og ikke må?

Jens Horstmann, højskolelærer i politik, jura og pædagogik. Cand. jur.

Fredag - søndag den 15. - 17. marts: Konference
Folket & Magten 2019: Er demokratiet truet?
Igen i år inviterer Rødding Højskole og nyhedsmagasinet RÆSON til politisk diskussion og samtale.

Overalt i verden gør vælgerne oprør mod de etablerede partier. Men hvad bliver der sat i stedet? Og hvordan forandres det danske folkestyre i disse år? Over 48 timer samler vi magthavere, meningsdannere, eksperter og borgere til det årlige møde på Rødding Højskole, der naturligvis bliver præget af valgene til Folketinget og Europa-Parlamentet.

Kl. 19.30: Åbningsdebat: Hvad afgør valget?
Konferencens store åbningsdebat med en række deltagere, herunder bl.a. Rasmus Nordqvist (MF, Alternativet), Henrik Dahl (MF, Liberal Alliance), Henning Hyllested (MF, Enhedslisten) og Ali Aminali (folketings- Europaparlamentskandidat, Det Konservative Folkeparti). I en tid præget af enorm uro og tumult i en række lande, spørger vi: Hvad er der på spil til folketings- og Europa-Parlamentsvalgene i Danmark? Har Christiansborg vendt sig væk fra vælgerne - og vælgerne væk fra Christiansborg?

Lørdag den 16. marts
Kl. 10.00-12.00: Hvordan forandres Danmark?
På en række områder - uddannelse, arbejdsmarked og meget andet - står Danmark overfor en række udfordringer. Kan det danske samfund, som vi har kendt det siden efterkrigstiden, blive ved med at ligne sig selv? Kan - og skal - det forandres? Med bl.a. Kaare Dybvad (MF, Socialdemokratiet og forfatter til bøgerne “Udkantsmyten” og “De lærdes tyranni”), Poul Højlund (folketingskandidat for Nye Borgerlige) og Kåre Traberg Smidt (folketingskandidat, Alternativet).

Kl. 13.30-16.15: Hvad vil Europa - og hvad vil vi med Europa?
Nogle siger, at Europa er på vej til at blive et frilandsmuseum - andre, at EU tværtimod er et forbillede for resten af planeten. Hvem har ret? Med Henrik Dahl (MF, Liberal Alliance samt forfatter og sociolog ), Marie Krarup (MF, Dansk Folkeparti) og Karin Rohr Genz (Europa-Parlamentskandidat, Alternativet).
Ordstyrer: Clement Kjærsgaard.

Kl. 16.45-18.00: Mine visioner. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (MF, Venstre).

Kl. 19.30-21.30: Clement Kjersgaard: De næste 25 år verdenshistorie - foredrag efterfulgt af spørgsmål-og-svar.

Søndag den 17. marts
Kl. 10.00-12.30: Værdier i politik
Hvilke spørgsmål kommer til at præge det danske samfund – og dansk politik – i årene, der kommer?
Først præsenterer Naser Khader (MF, Det Konservative Folkeparti) sit bud på disse store spørgsmål. Herefter duel mellem Naser Khader og og Stine Isaksen (MF, Alternativet). Efterfølgende duel mellem Stine Isaksen og Stig Grenov (formand for Kristendemokraterne og folketingskandidat). Endelig taler Stig Grenov om betydningen af værdier i politik. Alt i samtale med salen.

Kl. 13.30-15.00: Afslutningsdebat
Topmøde mellem en række politiske ungdomsformænd, bl.a. Anders Storgaard (fmd. Konservativ Ungdom), Carl Andersen (tidl. fmd, Liberal Alliances Ungdom), Tobias Weise (næstformand Dansk Folkepartis Ungdom), Jacob Klivager (fmd. Socialistisk Folkeparties Ungdom), Jakob Sabroe (fmd. Venstres Ungdom), Sigrid Friis Proschowsky (fmd. Radikal Ungdom) og Mads Kristensen (fmd. Sydjylland for Danmarks  Socialdemokratiske Ungdom).

Læs her for mere info.

Onsdag den 20. marts
Kl. 19.30-21.00: 256 Års Dansk Lyrik i 64 Kanaler v/ Peter Albrechtsen, lydkunstner.
I samarbejde med CPH:DOX møder vi i Rødding Bio lydkunstner Peter Albrechtsen, der sammen med lyrikformidlerne Bengtsson og Sydow har lavet lydværket ”256 Års Dansk Lyrik i 64 Kanaler”, hvor dansk lyrik gennem historien genopdages med brug af mangeartede lydkilder og lydmanipulation. De 64 kanaler refererer til mængden af højttalere, der findes i en moderne Dolby Atmos biograf, som giver én oplevelsen af at være omsluttet af tredimensionel lyd.

Den klassiske lyrik får altså nye moderne dimensioner og flyttes til et oplevelsens rum, hvor sanserne og følelserne aktiveres, hvor man kan læne sig tilbage og blive suget ind i alt fra Aakjærs, Blichers, Ingemanns til Andersens og Christensens poetiske universer.

Peter Albrechtsen, der har modtaget en Robert og sær-Bodil, og som er kendt for sit lyddesign på ”Dunkirk”, Christina Rosendahls ”Idealisten” og den kommende ”Valhalla”, vil sammen med Bengtsson og Sydow være til stede og tale efter lydværket.

Tirsdag den 26. marts
Kl. 19.30-21.00: Konstruktiv journalistik - et opgør med pressens negative verdenssyn v/ Gerd Maria May, fellow fra Constructive Institute og stifter af Room of Solutions.

“Inspiration til en ny journalistik til gavn for samfundet”. Sådan beskriver Gerd Maria May det, der er brug for i fremtidens journalistik, og uddyber: “Tilliden til journalistikken daler, tidligere loyale abonnenter vender sig væk fra deres medier, og negativiteten i journalistikken efterlader folk apatiske og deprimerede. Får vi ikke vendt den udvikling, går det ud over demokratiet og udviklingen af vores samfund."

Denne aften på Rødding Højskole kommer Gerd Maria May, ejer af konsulentvirksomheden Room of Solutions, tidligere fellow på Constructive Institute samt redaktionel udviklingschef for Jysk Fynske Medier, lektor på Center for journalistik på SDU, leder af Jysk Fynske Mediers journalistiske akademi og konsulent for internationale mediehuse.

Gerd Maria May har arbejdet i mediebranchen i20 år, de sidste 10 år i spidsen for en lang række redaktionelle udviklingsprojekter. Hun er i øjeblikket blandt andet i gang med at skrive en undervisningsbog til fremtidens journalister om en ny måde at være journalist på.

Hun mener, at der nu er brug for en helt ny journalistisk dagsorden. Hør begrundelsen denne aften.

April

Onsdag den 3. april
Kl. 8.30-10.00: Den Syngende Revolution. Estlands, Letlands og Litauens vej fra Sovjetrepublikker til selvstændige EU - lande, 1990 - 2017 v/ Rikke Helms.
Gennem Politikens storstilede støttekampagne i 1989 var avisens læsere med til at muliggøre oprettelsen af Det Danske Kulturinstitut i de tre baltiske sovjetrepublikker i august 1990. Danmark blev dermed det første vestlige land i verden, som i 1990 helt fysisk "rykkede ind" i de tre baltiske sovjetrepublikker. Det Dansk Kulturinstitut hilstes af balterne velkommen som en kærkommen manifesteret politisk støtte i kulturel indpakning. Rikke Helms blev som udpeget leder ikke blot Danmarks første (uofficielle) repræsentant i Riga, Letland, hvor kulturinstituttets hovedkontor åbnedes, men blev også både vidne til og involveret i de mange dramatiske begivenheder i balternes frihedskamp, som førte til den uventede selvstændighed i august 1991. 

Rikke var institutleder for Det Danske Kulturinstitut i Letland med filialer i Estland og Litauen fra 1990 til 2003 og vil fortælle om nogle af de mange intense, emotionelle og vanskelige problemstillinger, der dukker op under et lands kamp for sin selvstændighed. Om en kamp, som - helt enestående - fik sin næring og samlende styrke i de tre landes rige sangtraditioner og blev næsten ublodig. Desuden vil hun fortælle om landenes overgang til EU-medlemskab, og hvad dette aktuelt betyder for de tre tidligere sovjetrepublikker.

Rikke Helms er cand.mag. i russisk og dansk, og har tidligere været dansk lektor på Moskvas Statsuniversitet.

Onsdag den 3. april
Kl. 19.30-21.00: Akustisk og elektronisk koncert med Gustaf Ljunggren og Emil de Waal.
Gustaf Ljunggren og Emil de Waal har spillet sammen i 20 år med alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra hits fra Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina. De har altid haft integritet og nysgerrighed som en altafgørende faktor. Nu fejrer de det ved at springe ud som jubilæumsduo med egen fælles musik. Jubilæumsduoen har indspillet et stemningsfuldt album med ny musik på akustiske, elektriske og elektroniske instrumenter, som vil både røre, ryste, swinge og rocke publikum.

Gennem de sidste 20 år har de akkompagnerer navne som for eksempel Kim Larsen, Nik & Jay, Povl Dissing, Sanne Salomonsen, Steffen Brandt og Rytteriet.

Søndag den 7. april
Kl. 19.30-21.00: ”Den som mærker, at græsset gror" v/ Erik Sommer.
Vi har bedt Erik Sommer skyde kurset i gang, for så kommer vi godt fra start. Han gør det  med sange og fortællinger om historierne bag sangene, om begivenheder og om folk, der igennem tiden har haft noget på hjerte, og krydrer det med anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det, der kommer.Erik Sommer er komponist og har skrevet melodier til nogle af de sange, vi elsker at synge, fx "Du som har tændt millioner af stjerner".

Mandag den 8. april
Kl. 9.40-12.00: ”Mellem himmel og hav, ebbe og flod. Vadehavets og marskens natur og mennesker” v/ Klaus Melby.
Klaus Melby er leder af Vadehavscentret, porten til Nationalpark Vadehavet – den danske del af Unesco Verdensarv – som efter en omfattende renovering og udbygning genåbnede den 2. februar 2017. I mere end 25 år har han færdedes i dette område, og han ved alt om ebbe og flod, blomster og siv, fugletræk og fugls føde i naturens største spisekammer. Med sine billeder og sine historier, fortæller han om det, så man tænker: Det må jeg se! Og det skal vi. På torsdagens udflugt har vi Klaus Melbye med som guide.

Kl. 19.30-21.00: "Kunst, kærlighed og blomster i marsken. Om Emil Nolde" v/ Josephine Nielsen-Bergqvist.
Emil Noldes kunst er elsket og værdsat af mange danskere. Og hans liv er lige så fascinerende som hans kunst. Foredraget er en optakt til tirsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Tirsdag den 9. april
Kl. 19.30-21.00: "Frank Jæger og Tony Vejslev – sprogets og musikkens univers.” Koncert i Rødding Frimenighedskirke med trioen Tom Frederiksen, Finn Olafsson og Torsten Olafsson som på akustisk guitar og bas fortolker de evigt aktuelle digte af Frank Jæger. Til koncerten hører vi også nogle af Tom Frederiksens egne viser.

Onsdag den 10. april
Kl. 9.40-12.00: "Nationalitet er noget vi gør, snarere end noget vi har" v/ Michael Böss.
Nationalitet har to sider: en formel og en mental. Den første handler om statsborgerskab og alt, hvad der følger med i form af rettigheder og pligter. Det er den, der bliver registreret i passet og den formular, man skal udfylde i flyet for at komme ind i mange lande uden for EU. Den anden side er den personlige og indre nationalitet. Den handler om følelser, forestillinger, adfærd og værdier. Dette foredrag handler om den mentale side. Om hvordan vi udtrykker vores nationalitet til hverdag og fest, men for det meste uden at vi tænker over det. Nationalitet er nemlig en bestemt måde at leve, tænke og føle på. Men den forandrer sig gradvist. Er vi måske på vej mod en opløsning af dansk nationalitet?

Fredag den 12. april
Kl. 9.40-12.00: ”Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde” v/ Erik Lindsø.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo, vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi altid i godt humør. Man kan fx ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Med humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig og redde situationen. Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl. Et foredrag, hvor der skal lyttes med lattermusklen.

Kl. 14.00-16.00: ”Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: Livet, døden, det gode, det onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget, meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens spændingsfelter.

Kl. 16.30-17.30: "Jeg vælger mig april." Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke.
I den grundtvigske kirke, der er nabo til højskolen, har man tradition for at slutte arbejdsugen med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger forårssange udvalgt af frimenighedspræst Mette Geil.

Onsdag den 24. april
Kl. 19.30-21.00: Hvad ved du om sundhed og hvor ved du det fra? v/ Morten Elsøe, cand.scient.
Bullshit-fri underholdning, der renser dit sind for misinformation og madmyter. Får du kræft af aspartam? Skal E-numre undgås? Er kulhydrater fedende, og er gluten gift for kroppen?

Meget af det, vi tror om mad, er baseret på misinformation og pseudovidenskab, forklædt som fakta og pakket ind i anekdoter, før/efter-billeder og skræmmeretorik. Det kan gøre os bange for mad, som vi ikke behøver at frygte. Det kan få os til at fokusere på det forkerte, hvis vi gerne vil være sundere. Og det kan få os til at tage på i stedet for at tabe os. Du får chancen for at afprøve dine mest sejlivede forestillinger om sund mad, når Morten Elsøe inviterer til foredrag og debat.

Morten Elsøe er kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi fra Aarhus Universitet, 2013, med speciale i sødemidler og livsstilssygdomme. Desuden er han forfatter til bestselleren "Slut med forbudt", 2016, skrevet i samarbejde med Morten Svane.

 

Maj

Lørdag den 4. maj - Danmarks befrielse
Kl. 19.00: Befrielsesgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ frimenighedspræst Mette Geil.
Kl. 20: "Kaj Munk. Digter præst og urostifter" v/ Per Stig Møller.
Per Stig Møller fortæller om Kaj Munks liv og virke som forfatter, præst og samfundsrevser, der lagde sig ud med både regeringen og besættelsesmagten under besættelsen. Dette forklares ud fra hans kristendomsopfattelse, der ligger som en bjælke under hele hans virke.

Per Stig Møller er forfatter til flere bøger om Kaj Munk og tidligere udenrigsminister.
Aftenen rundes af med kaffe, kage og sang i højskolens spisesal. Og som altid på befrielsesaftenen er der levende lys i vinduerne.

Entré, kaffe og kage: 75 kr.

Onsdag den 8. maj
Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag.
Anja Rykind-Eriksen vælger og præsenterer forårssange under overskriften: ”Kom, maj du søde milde”. Organist Charlotte Støjberg sidder ved klaveret.

Torsdag den 9. maj (Europadagen)
Syng, spis og snak samt Europa-Parlemantsdebat
Kl. 17.00-19.00/21.00: Mad og fællessang efterfulgt af debat i fem Europa-Parlementsvalget den 26. maj.

Program
Kl. 17.00: Fællesspisning, der indledes med velkomst og sang.
Kl. 17.45: Så syng da Danmark, lad hjertet tale! Fællessang ved forstander Mads Rykind-Eriksen, der fortæller om sange i Højskolesangbogen, der har en særlig betydning for ham.
Højskoleelever arrangerer kreativ værksted og leg for børnene.

Kl. 18.30: Kaffe, te, saft og kage.

Kl. 18.45: Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest mandag den 6. maj ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen. Mulighed for køb af øl, vin og vand.

Europa-debat
Kl. 19.00-21.00: EU-debat i samarbejde med Europabevægelsen som optakt til Europaparlamentsvalget den 26. maj. Mere information følger senere.

Kl. 19.30-21.00: Den videre vej v/ Joachim Juel Vædele.
Om at være menneske midtvejs gennem livet. Eller: Kunsten at vandre gennem livet og tage skrammerne som en mand.
Joachim Juel Vædele vandrede på Caminoen i efteråret 2018. I sin vandrefortælling, der ledsages af billeder, tager han både praktiske, personlige og åndelige sider af vandringen op – til mulig inspiration for vores egen, private, videre vandring.
Aftenen er også en mulighed for at spørge ind til praktiske ting om planlægning, ruter, udstyr, litteratur m.v.

Lørdag og søndag den 11.  - 12. maj
Rødding Litteraturseminar 2019: Vilde Kvinder i Litteraturen

Det er de unge, de gale og de umulige - kvinderne altså - der danner rammen for Rødding Litteraturseminar 2019. Kom og vær med, når vi bliver klogere på de vilde kvinder i litteraturen.

Denne weekend samler vi en række forfattere og formidlere i samtale om et højaktuelt tema i den danske såvel som den internationale samtidslitteratur. I en tid hvor forestillinger og meninger om køn og kvinder brydes, tilbyder litteraturen os nogle stærke figurer og måske endda forbilleder at orientere os ud fra. Men hvordan ser de ud, og hvad fortæller de os? Med afsæt i aktuelle udgivelser ønsker vi at diskutere kvindefigurerne i et samspil mellem forfattere, oversættere og skarpe litteraturformidlere.

Rødding Litteraturseminar er et nyt årligt arrangement, hvis mål er at sætte fokus på nogle af de vigtigste strømninger i den nye litteratur og i litteraturdebatten. Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond og Kulturelt Samråd ved Vejen Kommune.

Deltagelse i alle programpunkter er gratis, og forplejning kan tilkøbes. Læs mere, og tilmeld dig her: https://www.roedding-hoejskole.dk/roedding-litteraturseminar-2019-weekenden-den-11-12-maj/

Program

Lørdag den 11. maj
Kl. 10.00: Ankomst, kaffe og indkvartering
Kl. 11.00: Velkomst ved seminarværterne Lean Pejtersen, Sidsel Andersen og Johanne Bille.

11.30: Den gale kone
Den brasilianske forfatter Hilda Hilst skriver i sin anmelderroste debutroman Den uanstændige madame D med udgangspunkt i en rablende, aldrende enkes bevidsthed. I den nyligt genudgivne Natsangersken af den danske forfatter og surrealist Ulla Ryum skrives en lignende ældre, excentrisk kvinde frem, en kvinde der er i sine vilde følelsers vold og vender alting på hovedet. Oversætter af Hilda Hilst Lean Pejtersen og forfatter og efterords-skribent til Natsangersken Ida Marie Hede diskuterer den rablende gamle kone som kvindefigur i litteraturen.

Kl. 13.00 – 14.00: Frokost.

14.00: De unge og de umulige
De tre forfattere Tine Høeg, Julie Mendel og Selma Rosenfeldt-Olsen og dagbladet Informations litteraturanmelder Kamilla Löfström inviteres til en åben samtale om at skrive litteratur fra den unge kvindes perspektiv - om forskellige måder at skrive om det begyndende voksenliv. Hvad har de tre forfattere hver især gjort sig af overvejelser i forhold til at skrive unge kvinder frem i litteraturen? Havde de nogle litterære forbilleder i forhold til fremstillingen af den unge kvinde? Trængte dannelsesromanens form sig på, og betyder køn noget i forhold til fortællingers struktur?

Kl. 15.45: De Kvindelige Helgener
Den katolske helgenkult kan siges at være centreret omkring en samling af eksemplariske liv. Men hvordan kan det være, at helgenbiografierne, som igennem historien har fungeret som vidnesbyrd om disse liv, lidt tættere på Guds lys end andres, ofte handler om magi, masochisme og kønsskifte? Litterat og kulturjournalist Johannes Fogtmann fortæller om de kvindelige helgener og deres vilde liv.

Kl. 16.30: Eftermiddagskaffe og kage

Kl. 17.00: Besat af ikoner
Hvad får os til at dyrke en kvindeskikkelse? I Johanne Billes kommende roman møder vi en fortæller, der er besat af Prinsesse Diana på en måde, der tangerer til det maniske, ligesom der flere andre steder i ny dansk litteratur skrives om kvindelige ikoner. Kulturjournalist ved dagbladet Politiken Lucia Odoom og forfatter Johanne Bille mødes i en samtale om popkulturelle ikoner og undersøger det inspirerende ved ikondyrkelsen, som den bl.a. kommer til udtryk i litteraturen, men også dens skyggeside: Hvad siger vores objektivisering af disse kvinder om vores samfund? Og hvad med de kvindeskikkelser, der ikke lever op til idealerne?

Kl. 18.30: Aftensmad

Kl. 20.00-21.00: Oplæsning af egne værker ved de inviterede forfattere

Kl. 22.00: Ost, rødvin og frit samvær med åben bar

Søndag den 12. maj
Kl. 10.30: Brunch.
Kl. 11.15: Afgang med bus til Vejen Station, hvorfra der er forbindelse videre mod Aarhus og København kl. 11.50

Juni

Onsdag den 5. juni - Grundlovsdag

Grundlovsdag

Onsdag den 5. juni på Rødding Højskole

Igen i år inviterer Rødding Højskole i samarbejde med Rødding by til Grundlovsfest på Højskoleengen


Program for Grundlovsdag

Kl. 13.00-13.10: Sang og velkomst til Grundlovsmødet v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole

Kl. 13.10-13.40: Trylleri ved Henning Nielsen

Kl. 13.40-13.50: Højskolens kor synger

Kl. 14.00: Gymnastikopvisning ved DGI Motionsmix Sydvest og DGI Mini-Juniorholdet i Sydvest

Kl. 14.45: Grundlovstale af Ahmed Akkari, der indledes med en sang

Kl. 15.15-16.15: Grundlovshilsner og Danmarkssange. Mette Geil, præst ved Rødding Frimenighed introducerer

Kl. 16.15: Grundlovstale ved Mads Rykind-Eriksen, forstander ved Rødding Højskole

Kl. 16.30: Eftermiddagsjazz ved Big Band Ribe

Kl. 17.15-18.00: Fyraftensgudstjeneste i fællesskab mellem Rødding Frimenighed og Rødding Sognekirke med deltagelse af Big Band Ribe og Rødding Højskoles kor

Kl. 18.00-18.15: Fyraftensjazz ved Big Band Ribe

Kl. 18.15: Fællessang og afrunding

Tag familien og tæpperne med!
- der er hoppeborg til børnene

I løbet af dagen kan du købe:
- kager fra Det store sønderjyske kaffebord, kaffe og te
- toast lavet af økologiske råvarer ved Landsforeningen BROEN
- samt pølser, øl, sodavand og is

Søndag den 23. juni
Kl. 19.30-21.00: Sankthans – mere end et bål.
Aftengudstjeneste i midsommerens og Johannes Døberens tegn i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil. Vi går syngende ud af kirken. Derefter synger vi flere af midsommersangene i skæret af sankthansbålet, der samler os og byens borgere på Højskoleengen.

Mandag den 24. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Den eneste ene” v/ Katrine Frøkjær Baunvig.
Hvorfra kommer drømmen om den eneste ene, og hvordan har den forandret sig med tiden? Og hvordan har drømmen det i dag, side om side med eksistentiel ensomhed og høje skilsmisserater?

Det er nogle af de spørgsmål, Katrine Frøkjær Baunvig, fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantiker, sætter sig for at finde svar på i dette foredrag. Fra begyndelsen af vores tidsregning og frem til nu sporer hun drømmen om den store kærlighed i dens mange forskellige udtryk. Gennem sin egen familiehistorie, religion, litteratur, film, reklamer og genstande finder hun tegn på menneskets evige ønske om at føle noget stærkt. Og på dets håb om at finde en højere mening med livet, som nogle gange – men ikke altid – kan fremkaldes i samværet med ét bestemt andet menneske. Foredraget bygger på hendes seneste bog ”Den eneste ene”. Bogen er frugten af hendes kulturhistoriske forskning og en kærlighedserklæring til håbet, de romantiske følelser, fællesskabet og til drømmen om at være noget for nogen.

Kl. 14.00-16.30: ”Det glædelige budskab”. Søren Kierkegaard om tro, håb og kærlighed v/ Kresten Lundsgaard-Leth.
Hvad er håb? Alle mennesker håber på dit og dat, men har vi egentlig styr på, hvad det overhovedet vil sige at håbe? "I dette foredrag vil jeg – med eksistensfilosofiens hjælp – belyse, hvordan håbet både kan være fremtids- og fortids-rettet, hvordan håbet altid har med det mulige at gøre – og hvordan vi kan bruge Kierkegaards skelnen mellem det æstetiske, det etiske og det religiøse stadium til at blive klogere herpå," skriver Kresten Lundsgaard-Leth som optakt til sit foredrag – et foredrag om meningen med det hele.

Tirsdag den 25. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Fra næstekærlighed til velfærdsstat. Spiller Luther en rolle?” v/ Jørn Henrik Petersen.
Kvit og frit frelst ved Guds nåde er mennesket sat fri til at tage sig af sit medmenneske. Det er en luthersk hovedpointe; men menneskenes børn er selvcentrerede, så de glemmer opgaven. Derfor må der ’ordninger’ til – og det kunne måske være en velfærdsstat. Har det noget med Luther at gøre, når nu samfundet har gennemløbet en sekulariseringsproces? Svaret er ja, fordi en teologisk tanke er rykket over i kulturen. Uden en evangelisk-luthersk forkyndelse havde den danske velfærdsstat næppe set ud, som den gjorde, da den så dagens lys. Spørgsmålet er så, om den er på vej til at gå i opløsning, og om det måske har noget at gøre med religionens mindre betydning.

Kl. 14.00-16.30: ”Alt det mænd er” v/ Flemming Kloster Poulsen.
Hvad er en moderne mand? Hvad vil det sige at være en ordentlig søn, ægtemand, far? Det er, hvad det handler om med denne mosaik af aktuelle fortællinger fra hverdagen og litteraturen, bl.a. Jens Chr. Grøndahl, David Szalay og Bibelen. De feminine værdier dominerer i Europas familier, skoler og kirker. Traditioner og kønsroller har skiftet. Vestlige mænd leder efter identitet og holdepunkter. Identiteten skal genopfindes. Litteraturens fortællinger giver udblik og indblik, og gennem foredraget kan mænd blive klogere på sig selv, og kvinder kan få indsigt i livet på den anden side kønsforskellen.

Kl. 19.30-21.00: Midsommerkoncert i frimenighedskirken v/ Schack-Hindø Duo.
Vores salmeskat som jazz. Jazzpianisten Martin Schack og kontrabassisten Jesper Hindø har fundet sammen omkring vores salmeskat og puster med den største respekt nyt liv i arvesølvet. Stilen er nordisk, dvs. melodisk, skønhedssøgende, nysgerrig og legende, men altid loyal mod sit oplæg. Duoformatet giver musikerne maksimal mulighed for sublimt sammenspil og publikum en intim og nærværende oplevelse.
· Martin Schack tilhører den absolutte elite som pianist, hammondorganist og arrangør og har mange udgivelser i eget navn.
· Jesper Hindø er klassisk uddannet kontrabassist og spiller i Sønderjyllands Symfoniorkester. Han er også aktiv i bandet ”Dreamband, som er hjemmehørende i Sønderborg, og han modtog i 2015 Sønderborg Musikråds Musikpris.

Der er her tale om et møde mellem to højtprofilerede musikere, som begge har et ben i hinandens lejr, og ordet crossover vil i denne forbindelse være oplagt.

Onsdag den 26. juni
Kl. 19.30-21.00: ”Krop og ånd – og meningen med livet” v/ Mikkel Wold.
Er sundheden blevet nutidens religion? Mikkel Wold er bogaktuel med ”Krop og ånd – og meningen med livet”, hvor han sammen med lægen Bente Klarlund Pedersen udveksler meninger og holdninger om emner som sport og dens eksistentielle og religiøse undertoner, en ubarmhjertig sundhedsfokusering, stress, lykken og længslen efter sammenhæng og mening, frihed, spiritualitet og ånd og om forholdet mellem tro og viden.

Torsdag den 27. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Poesi og nåde. Den poetiske kristendom”v/ Gudmund Rask Pedersen.
Kristendom handler om Guds nåde. Nåden i det menneskelige. Nåden rækkes os og kommer til syne på mangfoldige måder, herunder i form af fortælling og poesi. Poesi betyder "skabelse". I ordet bliver verden til for os. Gennem fortællingen gribes og forløses vi. Menneske først og kristen så! Vil du fatte noget af kristendommens tale, må du begynde i den menneskelige erfaringsverden – din egen personlige såvel som den, der formidles gennem poesi og skønlitteratur, romaner og anden livsfortælling. Et foredrag om nåde med opslag og nedslag i såvel livshistorier og skønlitteratur som i bibelske fortællinger.

Kl. 14.00-16.30: ”Kvinder, kærlighed og evolution i Grundtvigs salmer” v/ Synnøve Sakura Heggem.
Grundtvig (1783-1872) var samtidig med Charles Darwin (1809-1882). Grundtvigs ironisering over at betragte mennesker som abekatte er velkendt. Men hvilke udviklingstanker præger Grundtvigs hjertesprog, hans kvindebilleder – Maria- og gudsbilleder? Hvad betyder det, at hans forestilling om "Faderens eenbaarne Datter" er "kiærligheden skiøn og prud"? Kvindegalleriet i Grundtvigs salmer er uendeligt stort. Heggem vil i foredraget særligt pege på Grundtvigs Maria-billeder gennem tidens strøm, og hvordan det spejler et stort univers i stadig udvikling og udvidelse.

19.30-21.00: ”Grundtvig og kvinderne”. Danseforestilling v/ Else Mathiassen, Karen Sørensen og Torben Lassen:
· "Menneske først, Christen saa" – alene som skabt har mennesket allerede en guddommelig status.
· "Skolen for livet" – en fri og levende folkeoplysning.
· "Det levende ord og den fri samtale" – demokratisk hjørnesten.

Grundtvigs betydning for sin egen tid og inspirationen fra hans indsats siden hen kan næppe overvurderes. Hans liv og tanker blev i høj grad formet af de mennesker, der omgav ham, og her spillede de mange forskellige kvinder en afgørende rolle.
Forestillingen fokuserer på de kvinder, der prægede Grundtvigs tanker, ideer og digtning: Moderen Cathrine Marie Bang og tjenestepigen Malene Jensdatter, godsejerfruen på Egeløkke Constance Steensen de Leth og hans hustru gennem 23 år Lise Blicher, foruden Clara Bolton og hans anden kone Marie Toft samt hans tredje og sidste kone Asta. Denne aften er det livsbekræftende og poetisk fortælling med musikalitet, krop og ånd – fællessangen og dansen, der etablerer mødet med Grundtvig og kvinderne i hans liv.

Fredag den 28. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Sommer, salmer og vild opstandelse" v/ Iben Krogsdal.
Hvad længes mennesker efter i dag, hvis de altså længes efter noget? Forfatter og salmedigter Iben Krogsdal vil fortælle om livet på godt og ondt ud fra sine nye salmer. Undervejs vil hun indvie os i nogle af de menneskeskæbner, der har inspireret hende som salmedigter, og vi skal synge en række nye salmer og sange om sommer, sorg og opstandelse.

Kl. 14.00-16.30: “Hvad tænder dig?” Livsgnist, livsmod, livsfortælling v/ Kræn Christensen.
Hvor man end befinder sig i livet, så gælder det om at bevare gnisten – livsgnisten. Hvor kommer den fra, og hvor går den hen, når den ikke er der? Livsgnisten i tilværelsen ændrer sig og antager forskellige former, alt efter hvor man er i livet.  Kan livsgnisten forbruges, så der bliver mindre og mindre af den? Er livsgnisten noget, vi skal præstere, eller har vi den bare? Er livsgnist et individuelt projekt, som manifesterer sig i en fyldt kalender, golf, foredrag og maratonløb? Hvordan møder man livet uden at være trist, således at man også mister livsgnisten? Hvad stiller man i grunden op, når der ikke længere er plads til begejstring på samme måde, som man var vant til? Og hvad sker der, når du bliver tændt? Når gnisten springer,kan alting ske – og det er ganske vist!

Kl. 20.00: All You Need Is Love - en collage af sang og oplæsning v/ Beatsalmer.dk.
En salme er en sang om Gud. Gud er kærlighed.Koncerten forsøger at finde klangbund for nye tanker i en tidsperiodes sange, som er lagret i en fælles bevidsthed i flere generationer. Samtidig er den en bevidst manipulation, hvor der fokuseres på en utilsigtet, men mulig tvetydighed i sangteksterne – akkurat som i skønlitteraturen, hvor adskillige emner, motiver og tendenser kan stå i forbindelse med kristendom og derved kaste nyt lys over kendt bibelstof – og vice versa.Hovedtemaet i koncerten er ’fra ensomhed til kærlighed’. Teksterne i første halvdel omhandler ensomhed og er hentet fra Det Gamle Testamente. Tilsvarende omhandler teksterne i anden halvdel kærlighed og er hentet fra Det Nye Testamente.

Søndag den 30. juni
Kl. 19.30-21.00: "Så selv en sten kan blomstre. Digte der virker." V/ Erik Lindsø.
Når livet træder i karakter og får betydning for os, når vi rammes af sorg eller vi beruses af glæde, får vi brug for ord, vi ikke har i hverdagssproget. "Vi har ikke ord for det," siger vi. Men de ord, vi mangler, findes i digte og sange. Ord kan blive så store, at hvad de nævner bliver til skæbner. Samtidig kan vi ikke forstå verden og livet længere, end vi har sprog til. Derfor er poesi og sange ligeså vigtige i opdragelsen som viden og facts. Et foredrag, der lader digte og sange tolke de største øjeblikke i livet.

Kl. 19.30-21.00: ”Vadehav og verdensarv” v/ Klaus Melby.
Det at lade noget gå i arv er en styrke for nationens identitet. Kobler man samtidig Vadehav og Verdensarv, får man noget af det stærkeste og smukkeste. Dette understreger betydningen af Danmarks mest unikke naturområde Vadehavet, som rangerer blandt noget af det ypperligste natur på verdensplan. I mere end 26 år har Klaus Melbye formidlet Vadehavet, og han vil tage os med ud i det, gå i dybden og sætte området ind i et globalt perspektiv.

Juli

Mandag den 1. juli
Kl. 9.40-12.00: "Et jævnt og muntert virksomt liv. Grundtvig og livsglæden" v/ Aage Augustinus.
Livet er i egentligste forstand uoverskueligt. Alligevel må vi se at komme til rette med det, så det bliver til glæde for én selv og andre. At livet skal være til glæde, slår Grundtvig fast. Livets grundstemning er glæden, og den skal man arbejde på. Grundtvig kalder det ligefrem ”dødbideri”, når vi henfalder til sortsyn over dagens mulighed. Vi bider i døden i utide, når vi ikke tager glæden på os. Grundtvig så det som sin livsopgave at fremme og vække lysten til at leve og glæden ved livet og tilsvarende bekæmpe det, der til alle tider vil true med at kvæle livslysten. Vi vil følge Grundtvigs liv frem til gennembruddet, hvor livets grundstemning for ham så ubetinget bliver glæden – glæden ved at være til.

Kl. 9.40-12.00: ”Vadehav, klima og stormfloder” v/ Klaus Melby.
For 30 år siden lyttede man med ved radioen over hele Danmark, når der blev varslet storm over Vadehavet. I dag er det blevet dagligdag at høre om klimaændringer og naturkatastrofer. Men hvor er Vadehavet i denne fortælling? Vil havspejlsstigningen fjerne Vadehavet og ødelægge dette skønne hjørne, eller vil landskabet følge med? Og hvad med baglandet og bagvandet? Hvad kan vi gøre? Vil vores børnebørn opleve Vadehavet? Klaus Melbye vil se tilbage og se frem

Kl. 14.00-16.30: "En udsat blandt indsatte. Om en barndom i Horsens Tugthus blandt røvere og udbryderekonger" v/ Niels Ole Frederiksen.
Niels Ole Frederiksens far var præst i Danmarks mest afgrænsede kirkesogn, Horsens Statsfængsel. Mellem dette lidt mærkelige kirkesogns ydre afgrænsede hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er han født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger.Han blev døbt i dette sogns egen kirke, Fængselskirken.
Niels Ole Frederiksen fortæller om dem, der har afsonet en dom i fængslet og om fanger, han har mødt, bl.a. udbryderkongen C. A. Lorentzen, hvis motto var: "Er der vilje, er der vej".

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: ”Carl Nielsen og Højskolesangbogen” v/ Pia Dahl.
Carl Nielsen skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille, men indholdet er stort. Mange sange i Højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Den store komponist rammer det enkle ord med en autentisk tone. Men hvordan? Det er det, vi får belyst i denne fortælling.

Kl. 19.30-21.00: ”Ternede kompositionsfortællinger fra et værksted. Om fire steder i Midtjylland, The Rolling Table Runner og vejen til Moskva.” V/ Anne Mette Larsen.

Tirsdag den 2. juli
Kl. 9.40-12.00: "Livets musik. Om at leve livet musikalsk" v/ Pia Dahl.
Det første, det ufødte barn hører i moders liv, er hjerteslaget, pulsen, rytmen – livets rytme. Det sidste, den døende hører, er vores stemmer, lydene omkring os … musikken, livets musik. Alle mennesker har en musikalitet, en fornemmelse ikke bare for rytme, melodi og harmoni, men for en musikalsk tilgang til livet og livets udfordringer. Musikalitet er en menneskelig udtryksform og en måde at kommunikere på. ”At være musikalsk” handler altså ikke blot om at kunne synge rent eller være god på et dansegulv – musikalitet er en måde at leve på, være til i verden på. Det er det, dette foredrag handler om.

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: "Lattermild og gavmild. Fortællinger fra Møllehaven" v/ Erik Lindsø.
"Der er ikke mere end 40 cm mellem et klap på skulderen og et los i røven," siger Johannes Møllehave. Selv hører han til dem, der giver klap på skulderen, og han har gjort det i fire årtier samtidig med, at han har kildret vores lattermuskel. Han har i sine tusindvis af foredrag bevist, at Dario Fo har ret, når han siger, at ”vil du proppe alvor ned i halsen på en mand, må du først få ham til at åbnemunden af grin.” Ingen som Johannes Møllehave har insisteret på glæden som en livsopgave, og han citerer gerne Mark Twain: "Man skal leve sit liv, så selv bedemanden bliver ked af det, når man dør," Eller: "Det er for tidligt at bekymre sig, og for sent at ærgre sig."

Onsdag den 3. juli
Kl. 9.40-12.00: "Forundring fryder. Et opgør med trivialiteten" v/ David Bugge.
Det trivielle er det ensformige og det banale, det der er forudsigeligt og derfor i længden uinspirerende, trættende og glædesløst. I en let tilgængelig form – og under inddragelse af bl.a. K.E. Løgstrup, Martin A. Hansen og Karl Ove Knausgård – viser foredraget, hvordan digtningen og fortællingen på forskellige måder søger at overvinde den trivialitet, der har det med at kendetegne vores traditionelle tilgang til verden.

Kl. 14.00-16.30: Verden set gennem forruden på en ”Mercer” v/ Jesper Grunwald.
Han havde alt, hvad der hører sig til et topjob i mediebranchen: Luksuslejlighed på Strandvejen, aftryk på fremtidens strategier, jævnlige konferencerejser til Europa og USA. For alt det blev han ridder af Dannebrog. Men så en dag tog han en anden frakørsel på motorvejen og kørte direkte ud i DR’s HR-afdeling – og sagde sin stilling op. Nogle dage senere var han at finde i en Mercedes – som taxachauffør – for at opfylde en gammel drøm, som var trængt i baggrunden af den solide karriere, en drøm om at møde mennesker på helt almindelige vilkår, og fortælle og skrive om menneskers dagligdag fuld af håb og vrede, politik og kærlighed, skuffelser og sejre. Jesper Grunwald fortæller om sin omvendte dannelsesrejse, der fik ham til at elske livet, som det kommer til udtryk i vogn 1‑0024.

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: "10 blokfløjter og 1 blokfløjtespiller. Koncert med fortællinger" v/ Pia Dahl.
Hvor mange blokfløjter har Pia Dahl? Det ved hun knapt selv. Men de 10 bedste og mest forskellige i hele samlingen får lov at komme med til denne spændende musikfortælling. Den største blokfløjte er på størrelse med Pia selv, og den mindste bor i hendes dametaske. Pia fortæller om blokfløjterne, ”ur-instrumentet”, og hun viser os forskellen på klange, muligheder, vaner og traditioner. Der er folkemusik på programmet og musik fra forskellige tider.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Vingefang–folk, world music and global roots.
Vingefang har sin egen lyse, let genkendelige, nordiske klang. Musikerne tager dig med på en spændende rejse fra nordiske toner over stemningsfulde franske viser til brasilianske rytmer. Sangtitler som ’Medmennesket’, ’Njia Yangu’, ’La valse sans fin’ og ’Girando na Renda’ viser duoens forkærlighed for det multikulturelle, og brugen af instrumenter afspejler gruppens opfindsomhed.

Torsdag den 4. juli
Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: "Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: Livet, døden, det gode, det onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget, meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens spændingsfelter.

Fredag den 5. juli
Kl. 9.40-12.00: "Skyggerids. Om glæden og sorgen som dens bagside. Søren Kierklegaard og glæden" v/ Pia Søltoft.*
For Søren Kierkegaard at se er vore bedste lærermestre, når det gælder glæden, liljen på marken og fuglen under himlen. De kan lære os den rene glæde, glæden i sig selv, livsglæden at kende. Men glæden står aldrig alene. Sorgen er dens tro følgesvend, fordi tilværelsen er flygtig og glæden skrøbelig. Men i enhver sorg er den tidligere glæde indvævet som et vandmærke, et skyggerids. Kierkegaard-kenderen Pia Søltoft tager os med ind i Søren Kierkegaards univers.

Kl. 14.00-16.00: "Om kunsten at være en glædesspreder" v/ Erik Lindsø.
”Jeg er ikke nogen særlig morsom mand, men når jeg ser ud over livet, så bliver det morsomt,” lød svaret fra Storm P., da han en dag blev spurgt, hvordan det var at være en morsom mand. Det er også Storm P., der siger: "Nogen skaber glæde, hvor de går – andre, når de går". Erik Lindsø runder ugen af med at tage dig med på en rundrejse i livsglædens, smilets og den muntre alvors univers, som man møder det hos Storm P.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag.
I den grundtvigske frimenighedskirke, der ligger nabo til skolen, har man en tradition for at slutte arbejdsugen af med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger nogle af sommerens sang udvalgt af Charlotte Støjberg, organist ved Rødding Frimenighedskirke og medlem af trioen Zenobia.

Søndag den 28. juli
Kl. 19.30-21.00:Højskolesang og fortælling v/ Aage Augustinus.

Mandag den 29. juli
Kl. 19.30-21.00: "Den ideelle amerikaner". Om den dansk-amerikanske fotograf Jacob A. Riis v/ Tom Buk-Swienty.
Som mange andre emigranter tog den 21-årige Jacob A. Riis i 1870 chancen for et bedre liv i USA – drevet af sted af en skuffet far og et knust hjerte over ikke at kunne få sit livs kærlighed.I New York ender han som sulten vagabond. Han lever blandt de allerfattigste og ser dem bukke under af sygdom og sult. Jacob får især øjnene op for slumbørnenes vilkår og bliver den første til at bruge fotografiet som dokumentation for de forfærdelige forhold. Han bliver USA's markante fortaler for de fattiges sag. Først som politireporter på New York Tribune og senere som ven med Theodore Roosevelt. Han holder lysbilledforedrag fra slummen og skriver bogen ”How the Other Half Lives”, og er med til at give sagen så stor opmærksomhed, at der langsomt sker ændringer. Tom Buk-Swienty har skrevet den første komplette biografi om legenden Jacob A. Riis.

Tirsdag den 30. juli
Kl. 9.30-12.00: ”Livet er vel større end en Tuborg fra fad?” v/ Aage Augustinus.
Et foredrag om forfatteren Johannes V. Jensen, der på den ene side gerne vil være tilfreds med verden, som den er, men på den anden side længes efter noget større end ”Vaskefad, Skohorn, Tandbørste og hele Historien, Tobak og Solskin og Tuborg fra Fad”. Der er i forfatterskabet en rastløshed og en voldsom spænding mellem hjemstavnskærlighed og udlængsel. Han så sit folk både indefra og udefra, og forfatterskabet har samme vingefang fra Himmerlandshistorierne til skildringer fra fjerne verdensdele, der etablerede ham som den mest berejste forfatter i dansk litteratur. Johannes V. Jensen modtog Nobels Litteraturpris i 1944.

Kl. 14.00-16.30: "Kort over Paradis". Historien om en bog og et liv v/ Knud Romer.
Vi skal høre historien om “Kort over Paradis”, en roman der strækker sig fra barndomslandet på Falster til Teheran, på fronten af Den kolde Krig og tilbage igen. Det tog ikke kun Knud Romer 12 år at skrive romanen færdig, processenvar så hård, at den lagde hans liv i ruiner. Hvorfor? Kort over Paradis viste sig af vise vejen til helvede.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Klezmerduo i Rødding Frimenighedskirke.
Klezmerduo hører til landets førende fortolkere af den traditionelle jødiske festmusik – klezmer. Musik der taler til hjertet og insisterer på at blive hørt. Den har en boblende vitalitet. Samtidig bærer den smerten og glæden i sig. Igennem mere end 30 år har duoen fordybet sig i klezmermusikkens stemningsfulde og livsbekræftende univers, som de formidler med humor og smittende spilleglæde. Fængende musik med rødder i Østeuropa, som rummer længsel og smerte og samtidig insisterer på håbet, glæden og festen. Koncerterne krydres med fortællinger. Kombineret med en fornem teknik og et sjælfuldt, sanseligt udtryk formår Klezmerduo at skabe intense, uforglemmelige oplevelser, der taler til hjertet. Duoen spiller over 100 koncerter om året herhjemme og i udlandet, hvor de har optrådt i de fleste europæiske lande samt i Israel, USA, Argentina og i Cuba. Klezmerduo har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen samt udgivet 4 CD’er, der har fået flere Folk Award-nomineringer.

Kl. 14.00-16.30: "Livserindring holder rodløsheden på afstand - ikke mindst for næste generation". Foredrag v/ Kaj Smedemark.
Kaj Smedemark fortæller om arbejdet med sin erindringsbog "Frem mod lyset". Om idé, overvejelser og proces. Selv siger han: "Uden livserindring bliver vi hjemløse. Min livsfortælling er en tidsrejse, skabt af historiske omstændigheder. Det er min egen lille bitte historie, på samme tid ganske almindelig og ganske unik, indfældet i den store verdens historie. Jeg har søgt svar på, hvad der har været de strengeste øjeblikke i mit liv, de lykkeligste øjeblikke, det vigtigste jeg har lært, hvilke personer jeg særligt har lyttet til, hvilke begivenheder, der især har påvirket mig, hvad jeg er taknemmelig over, hvordan min barndom og ungdom var, hvem der har betydet særlig meget for mig, og hvad jeg egentlig ønsker at give videre til mine børn. Glemmer vi, hvor vi kommer fra, varer det ikke længe, før vi ikke mere ved, hvem vi er. Verden har ændret sig så meget fra min barndom til nu, at unge mennesker vanskeligt kan sætte sig ind i det. Min livsfortælling kan både ophæve hjemløsheden og udgøre et kontrastsyn på nutiden. Bogen er skrevet til mine børn, min familie og min slægt."

Onsdag den 31. juli
Kl. 9.30-12.00: "Var vi blevet så rige og lykkelige i Norden uden højskoler?" V/ Lene Rachel Andersen.
I en verden i forandring tales der om ”den nordiske hemmelighed”, der drejer sig om, hvordan de nordiske landes succes blev skabt. Hvorledes gennemgår samfund, som det er sket i Norden, fredeligt grundlæggende forandringer? Danmarks, Norges og Sveriges overgang fra enevældige bondesamfund til demokratiske industrisamfund var usædvanligt fredsommelig. I løbet af den proces kravlede landene fra bunden af den europæiske økonomi fra omkring 1860 til toppen i løbet af 1930’erne og har været velstående og progressive lige siden. Finland foretog en lignende rejse fra 1918 og 30 år frem. De nordiske lande ligger gang på gang i toppen, uanset om målingen har været på den mest lykkelige eller tillidsfulde befolkning, men også hvad angår konkurrenceevne og bruttonationalprodukt pr. indbygger. Hvordan lykkedes det? Og vigtigst: Kan vi gøre det igen?

Kl. 19.30-21.00: "Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange" v/ Mads Rykind-Eriksen.
"Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær", synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavsPå samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstander for Rødding Højskole i 12 år. Han fortæller om efterklange, der har haft betydning for ham selv.

August

Torsdag den 1. august
Kl. 19.30-21.00: ”Verdens tilblivelse”. Den nordiske skabelsesmyte fortalt og fortolket v/Mads Rykind-Eriksen.
Den nordiske skabelsesmyte er en stærk fortælling med en poetisk tilgang til forståelsen af menneske- og folkelivet, hvor verdenstræet Ask Yggdrasil er helt centralt. De gamle nordboer besad en stor livsvisdom, som blandt andre Grundtvig lod sig inspirere af i sine højskoletanker. Men har myterne noget at sige os i dag? Og hvis de har, hvordan skal de da fortolkes? Det vil Mads Rykind-Eriksen perspektivere i forhold til vores moderne samfund og den opbrudskultur, som vi på mange måder befinder os i. Det lægger naturligt op til diskussion med tilhørerne tilsidst.

Kl. 19.30-21.00: Reportagefotografi v/Kasper Løftgaard.
Kasper Løftgaard fotograferer til dagligt for bl.a. Zetland, men har leveret fotos til så forskellige publikationer som Politiken, Euroman, Ud&Se, The Wall Street Journal og alverdens udgivelser derimellem. På trods af de mange kommercielle projekter, har Kasper løbende fundet tid til også at prioritere det analoge fotografi i sit arbejde, og krydser ubesværet frem og tilbage mellem det digitale og det analoge.Vi får en præsentation af hans arbejde, og et oplæg til,hvordan man kan gribe reportagegenren an fra et analogt perspektiv.

Fredag den 2. august
Kl. 9.30-12.00: ”At tænke uden gelænder” v/ Hans-Jørgen Schanz.
Den tysk-amerikanske tænker Hannah Arendt var en af det tyvende århundredes mest originale tænkere. Foredraget vil give et kort vue over hendes forfatterskab og herunder komme ind på hendes bestemmelser af totalitarisme, ondskabens banalitet, frihed og hvad det vil sige at tænke.

Kl. 14.00-16.00: ”Kierkegaard i dag” v/ Pia Søltoft.
En nutidig introduktion til Søren Kierkegaards tanker om, hvad det vil sige at være menneske i en travl tid. Emner som genfortryllelse af verden, forholdet mellem sjæl og legeme, etik, samvittighed og misundelse tages op.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag. En tradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor byens folk indbydes til at afslutte ugen med sange fra Højskolesangbogen.

Mandag den 19. august
Kl. 19.30-21.00: "Beretninger fra arbejdet i Det Etiske Råd" v/ Jacob Birkler.
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

Jacob Birkler (født 1974) er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd fra 2010-2016, fra 2011 som formand. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.

Jacob Birkler har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter og er blandt andet forfatter til ”Bogen om provokeret abort - perspektiver og udfordringer” (2014). Herudover møder man ham ofte som debattør i danske medier samt som klummeskribent i Kristeligt Dagblad.

Torsdag den 29. august
Kl. 19.300-21.00: "Hvad man må og ikke må" v/ Jens Horstmann.
Vores dagligdag er indrettet efter regler. Nogle regler er store etiske retningslinjer, andre regulerer detaljer i din hverdag, mens endnu andre er symboler og politik. Men hvordan opfatter vi reglerne – hvorfor overholder vi nogle love, men ikke andre? Ville vi slå ihjel, hvis det ikke var ulovligt? Ville du betale skat, hvis du ikke skulle? Og så er der alle de regler, som i virkeligheden slet ikke giver mening! Så hvad er det, vi må og ikke må?

Jens Horstmann, projektmedarbejder ved Grænseforeningen, tidligere højskolelærer på Rødding Højskole i politik, jura og pædagogik. Cand. jur.

September

Søndag den 1. september
Kl. 19.30-21.00: "Er Danmark Tysklands ven internationalt? Dansk-tysk parløb og konflikt i det internationale samarbejde – historisk, aktuelt og fremadrettet". V/ Uffe Østergård.
Danmarks udenrigspolitik har længe været rettet mod Storbritannien og USA; men med opbrud i den angelsaksiske verden, Brexit og præsident Trump i Det Hvide Hus har Danmark måtte styrke andre internationale bånd. Tyskland, der i forvejen er Danmarks største handelspartner og en mangeårig partner, ligger lige for, og den danske regering har udviklet en Tysklandsstrategi, der skal bringe Danmark endnu tættere på naboen i syd. Men hvor enige er Danmark og Tyskland egentlig, når det kommer til det internationale samarbejde i EU, NATO og FN? Hvor og hvornår gennem tiden har samarbejdet fungeret eller ikke fungeret? Og hvad betyder Brexit og Trump for landenes indbyrdes forhold? Uffe Østergaard, der er ekspert i europæisk politik og identitetshistorie, giver en knivskarp analyse af de historiske og aktuelle forhold og et bud på, hvilken retning udviklingen går i.

Mandag den 2. september
Kl. 9.40-12.00: "Mindretal på godt og ondt”. En personlig fortælling fra det tyske mindretal" v/ Jan Diedrichsen.
Jan Diedrichsen, der i dag arbejder i København og Bruxelles, fortæller sin personlige historie om at vokse op i det tyske mindretal i Tinglev og trækker tråde til det de større politiske sammenhænge: Hvordan var det at vokse op i et mindretal? Hvad var positivt? Hvad var udfordrende? Hvad har det givet ham? Mindretallene i grænselandet har gennem de senere årtier til stadighed fået bedre vilkår for at pleje deres sprog og kultur. Men hvordan ser den aktuelle udvikling ud for det tyske mindretal? Hvordan tolkes det øgede fokus på nationalisme i Europa? Og kan den ikke-nationalistiske linje, man finder hos både det tyske og det danske mindretal, bibeholdes fremover?

Kl. 14.00-16.30: "Kan nationalpopulismen blive stueren i Tyskland?” Forskelle og ligheder på højredrejningen i Tyskland og Danmark" v/ Jesper Vind.
Det tyske establishment har nærmest været i chok siden det nationalpopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) gjorde sit indtog, først i en række landdage og i efteråret 2017 i Forbundsdagen. I Tyskland, hvor den nationalsocialistiske historie stadig spiller en stor rolle, har mange det svært med den højredrejning, AfD står for, og hvis ledende medlemmer ytrer sig relativerende om den nationalsocialistiske fortid. Men er AfD overhovedet udtryk for en ny højredrejning i Tyskland? Eller giver partiet bare udtryk for strømninger, der i forvejen findes i samfundet? Hvordan håndteres AfD’s opblomstring politisk i Tyskland? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem tysk og dansk nationalpopulisme, og hvordan omgås man den? Jesper Vind, der i 2017 har udgivet bogen ”Det nye tyske højre”, analyserer de aktuelle politiske tendenser i Tyskland, Danmark og Europa.

Kl. 19.30: Koncert med Stormtown Jazzcompany.
Kunst og kultur og ikke mindst musik forener på tværs af grænser. Noderne er de samme, underordnet hvilken kultur, vi befinder os i. Vi har inviteret det tyske jazzorkester "Stormtown Jazzcompagny" til en underholdende aften. De kommer fra Husum, hvor de i mange år har haft det dansk-nordiske Mikkelberg-center som øvested. De spiller traditionel jazz.

Onsdag den 4. september
Kl. 9.40-12.00: ”Har det danske mindretal en fremtid?” Interview med Jørgen Kühl ved Johan Varning Bendsten.
Jørgen Kühl er både professor med speciale i mindretal og rektor på A.P. Møller Skolen i Slesvig. For nylig har han i sin analyse af mindretallet fremført den analytiske betegnelse post-national, der dækker over de medlemmer af mindretallet, der har tysk baggrund og har valgt det danske til. Medlemmerne af den nationale gruppe definerer han derimod som dem, der er født ind i mindretallet. En undersøgelse, han har foretaget på sin egen skole, viser, at omkring to tredjedele af eleverne kommer fra tyske hjem og således er post-nationale medlemmer af mindretallet. Kun tre procent af eleverne kommer fra hjem, hvor begge forældre har dansk baggrund. Men hvordan skal man forstå et nationalt mindretal, der kun overlever ved at integrere dele af flertalsbefolkningen i mindretalslivet? Hvordan ser fremtiden ud for mindretallet? Og hvad med mindretallets egen selvforståelse? Den må defineres på ny, lyder det fra Jørgen Kühl. Undervejs i interviewet trækkes paralleller til andre europæiske mindretal – om de også overlever ved at inddrage flertalsbefolkningen i mindretalslivet.

Kl. 16.00-18.00: "Danmark og Tyskland – det ny vennepar i Europa". V/ Friis Arne Petersen.
Både Danmark og Tyskland har blikket rettet mod det dansk-tyske venskabsår i 2020. Men hvad betyder venskabet til Tyskland for Danmark, og hvordan viser det sig i samarbejdet mellem de to lande? Hvilken rolle spiller det dansk-tyske grænseland og dets mindretal for det dansk-tyske venskab? Og hvor tilfældigt er det egentligt, at venskabsåret falder sammen med 100-året for Genforeningen i 2020? Danmarks ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, tegner et aktuelt billede af det Tyskland, Danmark har foran sig.

Kl. 19.30-21.00: "En tysker, der blev dansk”. En personlig fortælling om en ung tysk piges møde med det danske mindretal v/ Jule Sösemann.
Selvom 20-årige Jule Sösemann har tyske forældre og kalder sig ”pæretysk”, er hun også dansk. Efter eget valg startede hun som barn i den lokale danske børnehave i Flensborg. Derved traf hun en beslutning, der først skulle føre hende og siden hendes tre søskende og forældre ind i det danske mindretal. Her har hun været aktiv både som spejder og i Grænseforeningens Elevambassadører, hvor hun har debatteret sin baggrund med danske gymnasieelever. Jule Sösemann fortæller, hvordan det for hende har været at skifte – eller rettere sagt udvide – sit nationale sindelag. Hun forholder sig også til den verserende sprogdebat i Sydslesvig med en ærlig og bramfri mening om de danske skolers sprogpolitik.

Kl. 19.30-21.00: Slesvigs historie v/ Jørn Buch.
Som optakt til elevernes studietur den 18. september til Sydslesvig fortæller Jørn Buch om dette områdes fascinerende historie. I dette grænseområde levede dansksindede og tysksindede fredeligt sammen side om side i århundrede indtil nationalstaten voksede frem i begyndelsen af 1800-tallet og skabte det politiske landkort, vi kender i dag med et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen. På studieturen starter vi med at besøge det danske mindretalsgymnasium, Duborg-Skolen, i Flensborg, hvor vi skal møde skolens elevambassadører, der vil fortælle os om, hvordan det er at leve som dansk mindretal i Tyskland. Bagefter besøger vi det gamle voldanlæg Dannevirke.

Jørn Buch er historiker, forfatter og foredragsholder.

Fredag den 6. september
Kl. 9.40-12.00: "Den varme stol" med Marie Krarup og Christian Juhl: "Hvor tysk må det danske mindretal være? Er der kulturelle og sproglige grænser for medlemskab i mindretallet?" Interviewer: Kerrin Linde.
Professor Jørgen Kühl påpeger, at det danske mindretal kun overlever, fordi det har medlemstilgang fra den tyske flertalsbefolkning. Hvad betyder det for det danske mindretal, når det kommer til dansk sprog og kultur? Hvor national bør mindretallet være? Hvordan kommer mindretallet til at se ud i fremtiden? Og hvor går grænsen for det danske statstilskud til mindretallet? Christian Juhl, der sidder i Folketingets Sydslesvigudvalg, og MF Marie Krarup debatterer. Journalist Kerrin Linde, der selv kommer fra Sydslesvig, stiller spørgsmålene.

Kl. 14.00-16.30: "Sport og national identitet. Kan sport overvinde nationale grænser?" V/ Erik Veje Rasmussen.
Erik Veje Rasmussen er tidligere landsholdsspiller i håndbold og har sidenhen været træner for bl.a. den tyske topklub Flensburg-Handewitt, der i folkemunde også hedder danskerklubben på grund af sine mange danske spillere. Med udgangspunkt i sine erfaringer fra sportens verden og fra det dansk-tyske grænseland fortæller Erik Veje Rasmussen om sport og national identitet: Hvilken rolle spiller det nationale i sporten – for de udøvende og for tilskuerne? Kan sport overvinde nationale grænser? Og gør Flensborgs danske islæt det nemmere at rekruttere danskere til ”danskerklubben”?

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag. Det er en tradition i Rødding, at man slutter ugen med sang i den grundtvigske frimenighedskirke. Sangene udvælges af Knud-Erik Therkelsen.

Søndag den 22. september
Kl. 19.30-21.00: "Har du visor, min vän, sjung dem nu!" Højskolesang og fortælling v/
Anette Jensen og Aage Augustinus.
Siden den første udgave af Højskolesangbogen i 1894, har hver af de nordiske lande haft et afsnit i Højskolesangbogen, som hermed bevidner en nedarvet tradition for, at vi i Norden har sange og fællessang tilfælles.

Mandag den 23. september
Kl. 9.30-12.00: ”Foreningen Nordens historie” v/ Jørgen Thomsen.
Foreningen Norden blev til ved afslutningen af Første Verdenskrig, og i april kunne den fejre sin 100 års fødselsdag. Det markeres med et foredrag af stadsarkivar Jørgen Thomsen, Odense, der har arbejdet med landsforeningens historie op til jubilæet. I foredraget følges foreningens udvikling fra tænketank til folkelig organisation, politisk pressionsgruppe og netværksorganisation med betydning for nordisk samarbejde på mange planer – og hvordan dette samarbejde hele tiden har skullet forholde sig til den internationale udvikling.

Kl. 14.00-16.30: ”En tornedalsfinne og en islænding”. To aktuelle nordiske forfattere v/ Anette Jensen.
Mikael Niemi: "At koge bjørn" og Jón Kalman Stefánsson: "Historien om Ásta". Begge romaner er udkommet i 2018, og forfatterne repræsenterer hvert sit område af Norden. Mikael Niemi er tornedalsfinne og tilhører det finske mindretal i Sverige, Jón Kalman Stefánsson er fra Island.

Kl. 19.30-21.00: Koncert i Rødding Frimenighedskirke med Perry Stenbäck, nyckelharpe/guitar og Bjørn Elkjer, orgel/klaver.
Denne koncert bliver en helt speciel oplevelse, idet vi skal høre den svenske multiinstrumentalist Perry Stenbäck spille nyckelharpe i et sprudlende samspil med organist og pianist Bjørn Elkjer. Dels er nyckelharpen et meget specielt og sjældent hørt instrument og dels er konstellationen orgel/klaver, nyckelharpa praktisk talt aldrig set før. Og hvad er så en nyckelharpe? Ja det er en slags violin med taster på, som stammer fra Sverige og som har været tæt på at uddø, hvis ikke bl.a Perry havde genfundet den.

Koncertens repertoire vil bestå af gamle svenske og danske folkemelodier og salmer, som fremføres på nye og spændende måder. Mange af folkemelodierne er flere hundrede år gamle og man hører ofte inspiration fra datidens store komponister som Vivaldi og Bach. De er ofte ret virtuose i deres hurtige melodiføringer.

Tirsdag den 24. september
Kl. 9.30-12.00: "Var vi blevet så rige og lykkelige i Norden uden højskoler?" v/ Lene Rachel Andersen.
I en verden i forandring tales der om ”den nordiske hemmelighed”, der drejer sig om, hvordan de nordiske landes succes blev skabt. Hvorledes gennemgår samfund fredeligt grundlæggende forandringer, som det er sket i Norden? Danmarks, Norges og Sveriges overgang fra enevældige bondesamfund til demokratiske industrisamfund var usædvanligt fredsommelig. I løbet af den proces kravlede landene fra bunden af den europæiske økonomi fra omkring 1860 til toppen i løbet af 1930’erne og har været velstående og progressive lige siden. Finland foretog en lignende rejse fra 1918 og 30 år frem. De nordiske lande ligger gang på gang i toppen, uanset om der måles på den mest lykkelige eller tillidsfulde befolkning eller på konkurrenceevne og bruttonationalprodukt pr. indbygger. Hvordan er det lykkedes? Og vigtigst: Kan vi gøre detigen?

Kl. 14.00-16.30: ”Nordens tid er nu! Hvad sker der i det nordiske samarbejde i disse år?” v/ Helle Engslund Krarup.
De nordiske statsministre er enige om, at Norden skal være verdens mest integrerede region. Hvordan arbejder Nordisk Ministerråd for at nå dette mål? Nordisk Ministerråd har arbejdet målrettet på at reformere samarbejdet for også i det 21. århundrede at levere resultater, som er relevante for Nordens regeringer, erhvervsliv og borgere. Samarbejdet antager mange former, som både retter sig indad i Norden og ud over Nordens grænser.

Kl. 19.30-21.00: ”Hvordan slipper vi af med de fossile brændsler for 150 kroner om måneden?” V/ Anders Winther Mortensen.
Vi har allerede de tekniske løsninger, der skal til for at vinke farvel til de fossile brændsler. Og det er godt, for vi har travlt, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2°C og gerne ikke over 1,5°C, som verdens ledere har aftalt. Fremtidens danske energisystem er elektrisk, hvor vind og sol leverer langt størstedelen af energien – eller det burde den være. Det er nemlig begrænset, hvor meget biomasse vi har til rådighed på verdensplan. Allerede med vores nuværende efterspørgsel efter biomasse er omkring 1 million dyre- og plantearter uddryddelsestruede, hvilket kun vil forværres, hvis biomasseefterspørgslen til at erstatte fossile brændsler øges. En løsning på dette kunne være elektrobrændstoffer, der er baseret på CO2 fra f.eks. biogas eller atmosfæren og brint produceret fra vind- og solstrøm. Med disse bæredygtige byggesten kan vi, allerede i dag, fremstille alle de produkter vi kender fra fossil olie blandt andet benzin, diesel, flybrændstof, plastik, osv., men på en bæredygtig måde og til en overkommelig pris.

AndersWinther Mortensen er ph.d.-studerende vedSDU Life Cycle Engineering, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknik.

Torsdag den 26. september
Kl. 9.40-12.00: ”Længslen efter noget større end en Tuborg fra fad?” v/ Aage Augustinus.
Et foredrag om forfatteren Johannes V. Jensen, der på den ene side gerne vil være tilfreds med verden, som den er, men på den anden side længes efter noget større end ”Vaskefad, skohorn, tandbørste og hele historien, tobak og solskin og Tuborg fra fad”. Der er i forfatterskabet en rastløshed og en voldsom spænding mellem hjemstavnskærlighed og udlængsel. Han så sit folk både indefra og udefra, og fra Himmerlandshistorierne til skildringer fra fjerne verdensdele har forfatterskabet samme vingefang som hans rejseliv, som etablerede ham som den mest berejste forfatter i dansk litteratur. Johannes V. Jensen modtog Nobels Litteraturpris i 1944.

Kl. 14.00-16.30: Forfatterforedrag med Katrine Marie Guldager. Med udgangspunkt i sin seneste roman, "Et rigtigt liv", vil Katrine Marie Guldager fortælle om sit forfatterskab de senere år, hvordan hun har bevæget sig fra ”Køgekrøniken”, over ”En skyldig familie” og til den korte roman, ”Bjørnen”.

Kl. 19.30-21.00: ”Kære William”. En aften med Annika Hoydal i Rødding Frimenighedskirke.
Skuespilleren, sangeren og komponisten Annika Hoydal har i sin barndom kendt Færøernes store forfatter og billedkunstner William Heinesen. Hun fortæller, læser op og synger en blanding af egne erindringsbilleder, forfatterens ord samt de sange, han holdt af.

Fredag den 27. september
Kl. 9.30-12.00: "Ved Ishavet" v/ Lars Johansson.
Foredraget handler om hans nyeste historisk-dokumentariske roman. Romanenudspiller sig i den lille nordnorske fiskerbygd Berlevåg, hvor den unge fiskerkone Margit efter nogle kaotiske ungdomsår endelig har fået skabt sig et stabilt liv. Imidlertid forliser hendes mand under en vinterstorm, og hun står alene tilbage med små børn og uden livsgrundlag. En anden hovedperson i ”Ved Ishavet” er Jorunn, Margits uægte datter, som ikke bor hos sin mor, men kæmper med sin identitet i det lille religiøse samfund. Samtidig bliver Berlevåg en vigtig strategisk brik i tyskernes krig mod Rusland og det lille fiskersamfund oversvømmes af tyske soldater. Personer og handling i romanen har tæt relation til virkeligheden. Hvilke etiske dilemmaer medfører det? Og hvad siger personerne selv til at optræde i en roman?

Kl. 14.00 -16.00: Carl Larsson: "Det gode liv" v/ Grethe Bay.
Carl Larsson, svensk kunstner, var en suveræn akvarelmaler, en dreven illustrator og portrætmaler. Han er kendt og elsket for sine idylliske skildringer af familiens liv på den berømte gård Hyttnäs i Dalarnes Sundborn. Han malede drømmen om det gode liv, bygget op om familien, hjemmet, naturen og den enkle livsførelse. Han var med til at skabe et nordisk livsideal, som stadig er gældende. Selv havde Carl Larsson dystre øjeblikke, som ikke lader sig aflæse i hans billeder.

Kl. 16.30-17.30: "Sang under kirketag" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke.

Oktober

Onsdag den 2. oktober
Kl. 19.30-21.00: "Mennesket og Maskine" v/ Tim Wille-Jørgensen.
Engang var det hele så simpelt. Det er det bare ikke mere. Universet - maskinen - er større, mere indviklet, uforståelig, ufremkommelig og gåsehudsfremkaldende end nogensinde før. Hør historien om, hvordan vi fandt ud af det, og hvordan det er at være menneske i sådan en maskine. Det bliver både sjovt, smukt og tankevækkende.

Tim Wille-Jørgensen er cand.scient. i matematik og fysik, gymnasielærer på Silkeborg Gymnasium, musikalsk, to-sproget og generelt sjov. Modtager af Politikens undervisningspris som en af Danmarks bedste lærere.

Torsdag den 3. oktober
Kl. 17.00: Syng, spis og snak. Mad og fællessang – høstmarked på Rødding.

Program
Kl. 16.00: Mulighed for at få presset sine æbler fra haven til æblemost.
Kl. 17.00: Fællesspisning, som indledes med velkomst og sang.
Kl. 17.30: Høstmarked hvor en række lokale leverandører kommer og præsenterer forskellige produkter; ost, honning, mel, øl, kød og grønsager. Mulighed for smagsprøver. Undervejs synger vi og børnene kan prøve at presse æblemost.Kl. 18.45: Kaffe, te, saft og kage. Desuden smagsprøver på den friske most og mulighed for at købe den på patentflaske til 20 kr./liter.
Kl. 19.00: Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest mandag den 30. september ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen. Mulighed for køb af øl, vin og vand.

Næste fællesspisning er lørdag den 26.oktober kl. 17-19 som en del af Rødding litteraturstævne, der fortsætter med oplæsning af forfatterne Siri Ranva Hjelm Jacobsen og C. Y. Frostholm.

Velkommen!

Søndag den 6. oktober
Kl. 19.30-21.00: "Hvad er tro?" v/ Marianne Christiansen.
Tro betyder på dansk mange ting – lige fra usikker viden til blind tro. Tro har med troskab at gøre, trofasthed, tillid. At tro på et andet menneske er den største hædersbevisning, man kan give en anden. At tro på Gud er at stole på en anden magt end sig selv. Som Luther siger: ”Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud”. Tro er at læne sig ind til den, man tror kan bære. ”Tro er fast tillid til det, der håbes på,” siger Det Nye Testamente. Hvordan præger tro vores samfund og vores liv?

Mandag 7. oktober
Kl. 9.40-12.00: "Troens symboler i kirkens billedsprog" v/ Hans Jørgen Frederiksen.
Den kristne kunst kan ikke klare sig uden symboler. I foredraget beskæftiger vi os med nogle af de mest interessante symboler fra forskellige perioder af kristendommens historie og spørger til deres muligheder og begrænsninger. De historiske omstændigheder og dermed betingelserne, hvorunder symbolerne har virket, har naturligvis udviklet sig gennem århundrederne. Tegn med ret præcise litterære referencer figurerer side om side med langt mere universelle og almenmenneskelige symboler. Nogle udtryk kræver en kulturelt forankret forhåndsviden for at blive forstået, medens andre i højere grad stiller krav om åbenhed og fordomsfri sansning.

Kl. 20.00: I Rødding Frimenighedskirke: Koncert med Den Danske Salmeduo – med Christian Vuustpå saxofon og klarinet og Hans Esbjergpå klaver.
Den Danske Salmeduo laver stemningsfulde nyfortolkninger af danske salmer. Den røde tråd er de utroligt smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er beriget med. Mange af disse salmer har været en del af almindelige danskeres hverdag i hundreder af år – enestående og klassike. Den Danske Salmeduo har lavet en række spændende nye bud på, hvordan disse salmer kan spilles – med respekt for det musikalske udgangspunkt og med fornemmelse for den tekstlige baggrund.

Tirsdag den 8. oktober
Kl. 9.30-12.00: "Hjemlængsel. Troens aftryk i litteraturen" v/ Doris Ottesen.
Der er i den nordiske litteratur en stærk tradition for at tage livtag med de store, eksistentielle spørgsmål. Det gælder for såvel den klassiske som den nyere litteratur og – ikke mindst – de spørgsmål, som den kristne tro stiller og forsøger at besvare: om tillid, frygt, barmhjertighed, medfølelse, sorg – og naturligvis frem for alt – om kærlighed og død. Doris Ottesen taler om hjemlængsel, en længsel efter det sted, hvor livet giver mening. Engang var det kirken. Der er en stor hjemlængsel i det moderne samfund! Måske det skyldes, at den folkeligt-kristne tradition er trængt af forestillinger om oplysning og individualisme, hjemløshed og fremmedgørelse, som er modernitetens triste følgesvende.

Kl. 14.00-16.30: "Tro og videnskab. Mod og modsætninger" v/ Johan Peter Uldall Fynbo.
I den offentlige debat fremstilles naturvidenskab og religiøsitet ofte som hinandens modsætninger. I foredraget vil Johan Fynbo, der er astronom ved Niels Bohr Institutet i København, først skitsere sin vej ind i forskningen fra en baggrund som bondesøn fra Kolding-egnen. Dernæst vil han skitsere det moderne astronomiske verdensbillede og fortælle kort om, hvad han arbejder med inden for astronomien. Endelig vil han diskutere spændingsfeltet mellem tro og forskning og argumentere for, at det er fuldt ud muligt som et troende menneske at arbejde som forsker uden at slå meget store knuder på sig selv.

Kl. 19.30-21.00: "Hvor ordene ikke rækker, tager tonerne over. Kirken og musikken" v/ Pia Dahl.
Musik og åndsliv hører uløseligt sammen, og der har i århundreder været en frugtbar treenighed mellem kirke, tro og musik. I foredraget tager vi rejsen fra den gregorianske sang, som med den katolske kirke forenede Europa i middelalderen, videre over Luther som musiker til Grundtvigs betydning for salmemelodierne i 1800-tallet, for at slutte med Søren Kierkegaards forhold til Mozart og hans opera ”Don Juan”. Hvad har musikken betydet op gennem historien? Hvad er det, musikken kan udtrykke, som rækker ud over det talte ord?

Onsdag den 9. oktober
Kl. 9.40-12.00: Kristendom og velfærdsstat – velfærdsstat og sekularisering v/ Jørn Henrik Petersen.
Oplægget drøfter først, om velfærdsstaten overhovedet har noget at gøre med religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed. Har de overhovedet noget med hinanden at gøre? Har religionernes tanke om pligten til at drage omsorg for medmennesket spillet en rolle, eller er velfærdsstaten blot og bart en politisk konstruktion, der er frembragt af politiske stridigheder og kompromisser? I oplæggets anden del diskuteres, om sekulariseringen har betydet, at religion ikke længere spiller en rolle, og om velfærdsstaten i sig selv har fremmet sekulariseringen.

Kl. 14.00-16.30: "Kilerne ved korsets fod. Per Kirkeby, troen og kunsten" v/ Erik Lindsø.
"Tro er det, der kan bære i selv de sværeste stunder, " siger Per Kirkeby i et interview med Erik Lindsø, efter han var kommet sig over en hjerneblødning og en skilsmisse. Per Kirkeby er internationalt berømmet som kunstner, og han har udstillet på verdens mest kendte museer. Per Kirkeby var kommunist og erklæret ateist. På et tidspunkt siger han ja til nogle kirkeudsmykninger. Det ændrede hans livssyn; men det fornyede også det symbolsprog, hvorpå kunsten udtrykker troen. Erik Lindsø fortæller om kunstneren og digteren, der aldrig fortalte om sine trosoplevelser, men gerne om resultaterne.

Kl. 19.30-21.00: "Tro og politik" v/ Marianne Jelved.
Sekulariseringen er i større udstrækning blevet dagsordensættende, og den har præget det politiske billede, siden Anders Fogh Rasmussen lancerede, at "religion skal ud af det offentlige rum", og tro skulle være en privatsag. Med islam på den politiske dagsorden hører man ofte, at religion og politik skal holdes adskilte. Vi indbyder derfor en politiker til en debat om, hvilken rolle tro og kristendom spiller i lovgivningsarbejdet, og om man som politiker er sig bevidst om, hvilken rolle kristendom spiller i hele udformningen af det danske samfund.

Kl. 19.30-21.00: "Estland, Letland og Litauen - vejen til selvstændighed v/ Jakob Borgensgård.
Jakob Borgensgård kommer denne aften og fortæller om de tre baltiske lande og deres historie. Estland, Letland og Litauen har i særlig grad et skæbnefællesskab, fordi de i sidste århundrede blev besat af Sovjetunionen. Balterne kæmpede sammen for at få deres frihed igen - og det fik de. De har mange ting til fælles, f.eks. betænkelighederne ved naboen i øst, Rusland. Men de har også mange forskelligheder - f.eks. historie, religion og sprog, og de har udviklet sig på hver deres måde, siden de blev selvstændige igen.

Jakob Borgensgård, tidligere lærer på Rødding Højskole, hvor han har planlagt og gennemført en lang række ture til Baltikum.

Torsdag den 10. oktober
Kl. 9.00-12.00: Salmer – tradition vs. fornyelse v/ Morten Skovsted og Iben Krogsdal.
Når man taler om kunst, kultur og kristendom er det svært at finde noget, der mere end salmerne forener netop disse tre. Salmer er lyrik og musik såvel som kultur, tradition, fornyelse og forkyndelse. I dette dobbelt-foredrag vil Morten Skovsted gøre rede for, hvordan salmerne i årtusinder har været en bærende del af vores kirke- og gudstjenesteliv, ikke mindst i kraft af Luthers og Grundtvigs understregninger af salmernes betydning. Salmerne har fyldt i kirken og kulturen, og fylder stadig det meste af gudstjenesten, men hvordan skal salmerne fortsat få og give betydning i forlængelse af den fornemme overlevering? Det sidste vil Iben Krogsdal give en række bud på, blandt andet med sine nydigtninger af Luther-salmer og de gammeltestamentlige salmer, men også med helt nye tekster. Vi skal naturligvis synge en del salmer, både gamle og nye, i løbet af denne formiddag.

Kl. 19.30: Salmesangsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke. Prædikant: Mette Geil.

Fredag den 11. oktober
Kl. 9.40-12.00: "Den tredje reformation – fra statskristendom til google-buddhisme" v/ Morten Thomsen Højsgaard.
For 1000 år siden gjorde Harald Blåtand os kristne. Omkring år 1500 kom Luther og gjorde os til protestanter. Og nu, 500 år senere, flytter vi igen de religiøse hegnspæle. Statskirken er ved at miste fodfæstet, og google-buddhismen tager over. Eksemplerne på den nye form for åndelighed er mange – fra Sanne Salomonsens universelle energier over Christian Stadils gode karma til personlig udvikling for mødre med inspiration fra Dalai Lama. Og perspektiverne er kolossale: Vi er i gang med den største omvæltning afde religiøse værdier i 500 år. Men i modsætning til de to første reformationer kommer forandringerne denne gang nedefra – fra danskernes personlige religiøsitet. Foredraget omhandler de store omvæltninger, vi er vidne til, og hvor troen er på vej hen i dagens Danmark.

Kl. 13.30-16.00: Folkekirkens fremtid som folkets kirke. Debat mellem Morten Fester Thaysen, med i styrelsen for Grundtvigsk Forum, og Hans-Ole Bækgaard formand for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.
Vi runder kurset af med en debat om folkekirkens rolle, position og fremtid. Kan kirken i større udstrækning atter blive et folkeligt forankringssted? Skal traditionen fornys? Hvordan? Hvilke opgaver skal kirken tage på sig ud over gudstjenesten og de kirkelige handlinger? Vi har bedt formændene for Grundtvigsk Forum og Indre Mission, de to traditionsrige kirkelige foreninger, tage debatten med os.

Kl. 16.30-17.30: "Nu falmer skoven". Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke.
Det er blevet en tradition i Rødding, at ugen rundes af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Byens befolkning tropper op, og vi er inviteret med. Folk fra byen eller inviterede står på skift for sangtimen. Denne gang er det Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 21.00: Koncert med Pia Dahl.

Søndag den 20. oktober
Kl. 19.30-21.00: "Rundt i den humoristiske verden" v/ Lillian Hjorth-Westh.
“Smilet er den korteste afstand” er titlen på Victor Borgesbiografi. Der kan være langt imellem os, men med smilet reduceres afstanden. Benny Andersen siger det i et digt:

Her står vi ved siden af hinanden
med en afstand på titusind mil
uden mod til at skyde genvejen
på sådan cirka et smil.

Dirch Passer sagde: "Man kan ikke være sur på den, man griner sammen med."Vi lægger ud med et causeri, der vil berøre vore store og givende humorister, der på forskellig måde stadig får os til at grine: Dirch Passer, Osvald Helmuth, Gøg og Gokke, Halfdan Rasmussen m.fl.

Mandag den 21. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”Livet er det bedste vi har. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
"Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær," synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavsPå samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstander for Rødding Højskole i 12 år. Han fortæller om efterklange, der har haft betydning for ham selv.

Kl. 14.00-16.30: "Den, der synger, er aldrig alene" v/ Erik Sommer.
Et højskoleforedrag med sange, anekdoter og fortællinger om poesi, begivenheder og mennesker, om hvad der er væsentligt, og som har værdi for os som mennesker. Erik Sommer er melodimager og har bl.a. skrevet melodien til "Du som har tændt millioner af stjerner", som Prins Henrik havde ønsket sunget til sin begravelse. Erik Sommer modtog i 2015 Den folkelige sangs Pris for sin mangeårige musikalske indsats for sangen i Danmark. Eftermiddagen er krydret med humoristiske anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det, der kommer.

Kl. 19.30-21.00: "Så syng da, Danmark - og så syng dig glad." Ved Lillian Hjorth-Westh, Mads Rykind- Eriksen og Birthe Bjørn Braunstein.
Vi har alle tre livet igennem levet med sangen og af sangen. Vi kan ikke forestille os et liv uden sang. Den glæde deler vi ud af med historier og sange – som optakt til, at du selv kan byde ind med en historie og en sang

Tirsdag den 22. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”Livet er svært, men matematik er sværere”. Om Storm P.'s livsfilosofi v/ Peter Borberg.
Havde Storm P. (1882-1949) været barn i dag, var der givet blevet stillet en håndfuld diagnoser på ham, og han var blevet vaccineret mod at have ild i røven. Styrken ved Storm P. er, at han aldrig blev voksen. Han så verden i børnehøjde. Foredraget er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det kommer til udtryk i hans ca. 3000 fluer. Peter Borberg udgav i 2017 den første store biografi om Storm P., og i foredraget øser han hjertevarmt af en stor viden om og kærlighed til Storm P. som humorist og skæv eksistens.

Kl. 14.00-16.30:"Vi er alle latterlige. Om humorens hellige gral" v/ Stefan Kjerkegaard.
Stefan Kjerkegaard har skrevet bogen "Humor", hvor det bl.a. hedder: ”Humor sætter et perspektiv på livet, os selv og hinanden og giver livet spændvidde og kvalitet. Humoren er undtagelsen – ikke reglen. Humoren punkterer selvhøjtideligheden og sætter magthavere på plads. Humor er en ventil i vores personlighed, der kan lindre smerte. Humor punkterer alvoren i situationer, hvor der er brug for det. Humoren sørger for, at vi engang imellem kommer ud af vores safe spaces og komfortzoner. Den laver vittigheder med samvittigheden. Det særlige med humor er, at den har unddraget sig teori, for vil man forklare den, forsvinder den”. Stefan Kjerkegaard kalder det "humorens hellige gral", at den ikke helt lader sig indfange.

Kl. 19.30-21.00: "Om maleren Emil Nolde og marsken. Optakt til heldagsturen" v/ Lene Kirkegaard.
Tysk eller dansk maler? Med udgangspunkt i Emil Noldes malerier og akvareller skildres hans univers. Nolde er født i det sælsomme, flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Noldes kunstneriske udtryk er mange. Kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse billeder. Forskellige rejser, blandt andet til Ny Guinea, hvor han opholder sig et halvt år, afspejles i hans kunst. Nolde er en af de fremmeste ekspressionister og en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen "Die Brücke". Under naziregimet får han maleforbud og hans kunst stemples som ”entartet”. Nolde lever sit liv i grænseegnen mellem Danmark og Tyskland – er han en tysk eller dansk maler? Foredraget er en optakt til vores på besøg på Nolde Museet torsdag.

Onsdag den 23. oktober
 Kl. 9.40-12.00: Vor folkesangs fire store: Carl Nielsen, Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Oluf Ring. V/ Poul Christian Balslev.
Fællessangens er Danmarks særpræg. Vi nævner altid forfatterne, men glemmer ofte komponisterne. I starten af 1900-tallet oplevede fællessangen en blomstringstid, som vi stadig plukker blomster fra. Det skete i høj grad på grund af det stærke firkløver af komponister bestående af Carl Nielsen, Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Oluf Ring. På hver deres måde bidrog de til den fælles sag at skabe gode og sangbare melodier – melodier, der holder den dag i dag. Povl Christian Balslev fortæller om komponisterne, deres særpræg, deres forhold til og syn på hinanden samt deres fælles mission. Undervejs skal der selvfølgelig synges.

Kl. 14.00-16.30: ”Thit Jensens modige virke” v/ Lillian Hjorth-Westh.
“Hun var en flamme” står der på gravstenen på Farsø Kirkegård. Thit Jensen (1876-1957)var på mange måder en usædvanlig kvinde i sin samtid. Hun var en af de første danske forfattere, der virkelig forstod at iscenesætte sig selv. Når hun lod sig vise, var det ofte med en cigar i mundvigen, smykkebehængt eller udklædt i historiske kostumer. Men vigtigst af alt havde Thit Jensen et livslangt engagement i forbedring af kvinders situation. Hun var en af dem, der banede vejen for, at kvinder fik valgret i 1915. Hun var med til at indgyde kvinderne livsmod, og hendes samfundskritiske fortællinger og romaner var store læsersucceser. Som flittig foredragsholder satte Thit Jensen kvinders rettigheder, ægteskab, erotik og prævention til debat. Foredraget går bag om denne ofte oversete kvinde, der voksede op i en lille by i Himmerland.

Kl. 19.30-21.00: ”En mand med en guitar”. Koncert med Erik Grip.
Erik Grips repertoire rummer sange, der fortæller om eksistens og kærlighed. Han har gennem fem årtier været en af folkesangens fornemste fortolkere af den dansk sangskat, hvor han – ofte på egne melodier – tager os med ind i den tradition, hvor vi finder Grundtvig, Kingo, Frank Jæger, Nis Petersen og mange flere. Erik Grip er troubadour. Han spiller, og han synger; men han er også fortæller, der med anekdoter og gode historier giver sangene et personligt nærvær.

Torsdag den 24. oktober
Kl. 19.30-21.00: "Sørgmunter og bramfri." Sigfred Pedersen i ord og toner v/ Lillian Hjorth-Westh og Birthe Bjørn.
Alle kender "Katinka, Katinka", "Den gamle skærslippers forårssang" og "Jeg plukker fløjelsgræs". Men ikke alle kender Sigfred Pedersen, der voksede op på Dalagergård i Harndrup på Nordvestfyn, og som i sine sange og viser udviklede en smuk natur- og kærlighedslyrik ledsaget af drilske og muntre melodier. Historien om Sigfred Petersen er historien om et meget virksomt og omgængeligt menneske, hvis livsopgave var at sætte et positivt præg på tilværelsen. I løbet af foredraget synger vi de gode og kendte sange.

Fredag den 25. oktober
Kl. 9.40-12.00: "Er der vilje, er der vej". Udbryderkongen og pengeskabstyven Carl August Lorentzen v/ Niels Ole Frederiksen.
Natten mellem den 22. og 23. december i 1949 undveg udbryderkongen Horsens Statsfængsel via en 18 meter lang tunnel.Det var en sensation, som gav genlyd i hele Danmark. Det er fortællingen om en mand, der besad store kreative evner, og hvis opfindsomhed ingen grænser kendte, når det gjaldt om at finde egnede flugtveje ud af fængslet.

Kl. 14.00-16.00: "Humor som medicin.Om livsmod, livslyst og livsglæde" v/ Erik Lindsø.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men i nedsat tempo, vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi altid i godt humør. Man kan f.eks. ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Med humor kan vi vende mismod til livsmod.. Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Et foredrag, hvor der skal lyttes med lattermusklen.

Kl. 16.30-17.30: "Sang under kirketag." Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke.

Lørdag den 26. oktober
Kl. 17-19: Mad og fællessang på Rødding Højskole
- efterfulgt af oplæsning og musik til Rødding litteraturstævne med forfatterne Siri Ranva Hjelm Jacobsen og C.Y. Frostholm.

Program
Kl. 17.00: Fællesspisning, som indledes med velkomst og sang.
Kl. 17.45: Fællessang hvor lærere, elever og folk fra byen motiverer sange.
Højskoleelever arrangerer kreativt værksted og leg for børnene.
Kl. 18.45: Kaffe, te, saft og kage.
Kl. 19.00: Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.
Kl. 19.30-20.00: Oplæsninger v/ Rødding litteraturstævnes to forfattere Siri Ranva Hjelm   Jacobsen og C.Y. Frostholm.
Kl. 20.00: Oplæsninger og musiske indslag v/ Rødding Højskoles elever og lærere.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest mandag den 21. oktober ved at skrive til: kontor@rhskole.dk med “Madbillet til fællesspisning” i emnefeltet. Selve betalingen sker ved middagen. Mulighed for køb af øl, vin og vand. Deltagelse i litteraturstævnet er gratis.

Velkommen!

Rødding Litteraturstævne: Naturfremstillinger i ny dansk litteratur
Rødding Litteraturstævne er et årligt litteraturarrangement, hvor vi sætter to dugfriske danske udgivelser fra det aktuelle bogår i stævne under en fælles overskrift. I 2019 er det: "Træmuseet" af C. Y. Frostholm og "Havbrevene" af Siri Ranva Hjelm Jacobsen.

Program
Kl. 10.00: Ankomst, kaffe og indkvartering.
Kl. 10.45: Velkomst ved stævnevært og litteraturlærer ved Rødding Højskole Lean Pejtersen.
Kl. 11.00: "Kunst i den økologiske krises tidsalder".
Foredrag med litterat og kurator Ida Bencke om den økologiske og kulturelle kontekst, som stævnets værker skriver sig ind i. Ida er medstifter af Laboratorium for Æstetik og Økologi, der i 2017 blev præmieret med Schade-prisen for deres tværmedielle arbejde med litteratur.
Kl. 12.00: Frokost.
Kl. 12.45: Fælleslæsning af uddrag af de to værker.
Kl. 14.00: Oplæg og forfattermøde med Siri Ranva Hjelm Jacobsen.
Kl. 15.00: Kaffe og kage.
Kl. 15.30: Oplæg og forfattermøde med C. Y. Frostholm.
Kl. 17.00: Syng, spis og snak. Mad og fællessang.
Kl. 19.00: Pause.
Kl. 19.30: Oplæsning ved de inviterede forfattere.
Kl. 21.00: Aftenkaffe, åben bar og frit samvær.
Læs mere om programmet her og tilmeld dig.

Onsdag den 30. oktober

Kl. 19.30-21.00: Jwan Osman flygtede fra Syrien til Danmark som en af de mange uledsagede flygtningebørn, der rejser alene gennem Europa. Denne aften gæster Jwan højskolen for at fortælle os om sin rejse, det liv og den familie han forlod i Syrien, og den tilværelse, han nu forsøger at skabe i Danmark. Jwans fortælling er en af de fortællinger om børn, der flygter til Danmark, som indgår i en ny bog af journalist og forfatter Mads Nygaard og Michael Graversen. Jwan vil undervejs læse højt fra "De uledsagedes bog", og der vil være god mulighed for at stille Jwan spørgsmål.

Om "De uledsagedes bog", fra forlaget:
Bogen rummer et repræsentativt udvalg af uledsagede flygtningebørns egne beretninger om flugten fra hjemlandet og op gennem Europa – for nogen blev det en flugt væk fra krig mod fred og familiesammenføring, for andre blev det til afslag og et liv under jorden i bl.a. Italien. Vidt forskellige baggrunde og personligheder, vidt forskellige ressourcer og drømme ... Fælles for fortællingerne er sorgen over at måtte rejse og den voldsomme. livsfarlige kamp, flugten var/er.

November

Lørdag den 2. november
Kl. 19.30: "De dybeste rødder. Hvorfor er vi danskere?" Åbningsforedrag v/ Mads Rykind-Eriksen.

Søndag den 3. november
Kl. 9.40-12.00: "Danmark er en kvinde. På genopdagelse i den danske natur" v/ Rune Engelbrecht Larsen.
Naturen-den danske natur -er en dybfølt rod i vores selvforståelse, og naturen spiller en afgørende rolle i kunst, litteratur og sange. En riflet mark i morgendisen eller en diffus nattemåne i stormvejr er sindbilleder, alle kender. Rune Engelbrecht Larsen er med kamera og notesbog gået på genopdagelse i den danske natur. I ord og billeder fortæller han om naturperler -fra Grenen og Raabjerg Mile til Hammeren og Helligdomsklipperne på Bornholm. Bliver vi naturfremmede, taber vi os selv af syne. Men på en naturskønt plet kan vi genopdage det tabte.

Kl. 14.00-16.30: En fælles forestillet nation? Om hvordan 1800-tallets danske landskabsmaleri har formet vores syn på Danmark v/ Gertrud Oelsner.
Som en af 1800-tallets væsentligste genrer kan landskabsmaleriet ikke alene fortælle om, hvordan Danmarks fysiske fremtoning engang tog sig ud, det kan også minde os om, at landskabet er under konstant forvandling. Vi forbinder ofte det danske landskab med grønne bøge, kyststrækninger, bølgende kornmarker og monumenter fra ældre tider. Og ikke uden grund -for det er, hvad kunstnere som C.W. Eckersberg, Christen Købke, J.Th. Lundbye, Louis Gurlitt og P.C. Skovgaard har vist os. Billederne registrerer politiske eller kulturelle forestillinger om nationen, og derfor har de i høj grad også været med til at forme vores forståelse af, hvad Danmark er for en nation. Hvordan, skal vi høre mere om i dette foredrag.

Kl. 19.30-21.00: Fællessang og fællesskab 1: "Hvorfor synger vi?" v/ Per Krøis Kjærsgaard.
Vi kan som danskere bryste os af at have en kolossal og rig sangskat. Vi er et folk, hvor snart sagt enhver forening, bevægelse og sammenslutning har sin egen sangbog: Spejderne, friskolerne, pensionisterne, arbejderbevægelsen, DGI, højskolerne osv. Hvorfor er fællessangen nødvendig og vigtig for os – som mennesker og som folk? Hvorfor er Højskolesangbogen den mest solgte bog i landet? Hvorfor er fællessangen så tiltrækkende? Med andre ord: Hvorfor er det lige, vi synger? Per Krøis Kjærsgaard indkredser fællessangens væsen og dens betydning for det danske.

Mandag den 4. november
Kl. 9.40-12.00: "Hvad udad tabes, må indad vindes. Fra stormagt til lilleputnation. Nederlaget i 1864 som dansk identitetsmarkør" v/ Uffe Østergaard.
Det moderne Danmark blev formet i årene efter krigen i 1864, som var præget af pessimisme, indadvendthed og forsigtighed. Oven på nederlaget, hvor Danmark ikke kun mistede territorium, men i lige så høj grad status som mellemstor stat, var vi som folk nødt til at genopfinde os selv som nation. 1864 ændrede Danmarks ’brand’Sloganet blev "Hvad udad tabes, må indad vindes". Uffe Østergaard tager hvad det var, vi vandt under behandling.

Kl. 14.00-16.30: "Deres Kongelige Højhed!" Om verdens ældste monarki og kongehusets betydning for den danske selvforståelse v/ Lars Hovbakke Sørensen.
Vi sidder klistret til skærmen og rammes et øjeblik af højtidelighed, inden vi brager løs i nytårsfesten. Dronningens nytårstale er, uden sammenligning, år efter år, det mest sete tv-program, og vi elsker Hendes Majestæt som vores kærlige, kyndige og kritiske vejviser. Mange af os er vokset op med kongerækken som en del af vores fælles rygrad. Republikanerne råber nogle gange, at kongehuset er alt fra at være en anakronisme til at være for dyr i drift. Det ændrer dog intet ved den enorme opbakning, Kongehuset har. Lars Hovbakke Sørensen trækker de historiske linjer op, med bud på hvad det er, monarkiet dybest set betyder for os.

Kl. 19.30-21.00: "Hjemlængsel." Nedslag i litteraturens betydning for dansk identitet og selvforståelse" v/ Doris Ottesen.
Foredraget er litterære, livsfilosofiske og opbyggelige funderinger over litteraturens betydning. Doris Ottesen bruger litteraturen til at sætte ord på en nutidig følelse, hun kalder ”hjemlængsel” -en længsel efter et sted, som giver livet mening. Litteraturen er sådan et sted. I vores danske litteratur har vi et etableret fundament, hvorpå vores bygning kan stå, og som i tolkningen af tilværelsen og meningen med livet hæver sig over de ofte middelmådige overvejelser, spekulationer og grublerier, som fylder den politiske og mediedækkede hverdag. Litteraturen er den rod, der kan rejse en himmel over tilværelsen.

Tirsdag den 5. november
Kl. 9.40-12.00: ”I Grundtvigs fædreland!” Hvad mener vi, når vi siger 'i Grundtvigs fædreland'? Om Grundtvig, den grundtvigske virkningshistorie og Grundtvigs betydning i dag v/ Anders Holm.
Grundtvig var romantiker, historiker, folkeoplyser, mytolog, præst, politiker, forfatter, salmedigter, sangskriver. Hans offentlige fremtræden var markant, og hans betydning har været skelsættende for vores skolesyn, folkestyre og kirke. Anders Holm giver en historisk og nutidig vinkel på Grundtvig og hans politiske, kulturelle og samfundsmæssige betydning.

Kl. 19.30-21.00: "Fællesang og fællesskab 2: "Hvad er en god folkelig sang? Tradition og fornyelse. Arbejdet med den kommende Højskolesangbog" v/ Jørgen Carlsen.
Højskolesangbogen er Danmarks mest solgte bog, og hvad man i bogbranchen kalder en 'steady seller'. Vi snakker om sangen som en skat, og Højskolesangbogen kaldes et nationalt symbol. Hvad er en god folkelig sang? Hvad kræves der for at komme i Højskolesangbogen? Hvad er tradition, og hvad er fornyelse? I november 2020 udkommer 19. udgave. Jørgen Carlsen er formand for det udvalg, der skal udvælge sangene, og manden, der kan svare på spørgsmålene.

Onsdag den 6. november
Kl. 9.40-12.00: "Kontrol er godt, men tillid er billigere." Om den danske tillidskultur v/ Gert Tinggaard Svendsen.
Velfærdstaten er blevet et nationalt symbol, og blev den nedlagt, ville vi ikke ane, hvad vi skulle sætte i stedet. Men velfærdsstaten er også et paradoks: Den offentlige sektor er kolossal, skatterne er skyhøje, og de økonomiske incitamenter til at arbejde er svage. Alligevel er vi blandt verdens rigeste lande. Hvordan hænger det sammen? Svaret findes i den tillid, vi har til hinanden. Hvis der blev afholdt VM i tillid, ville Danmark stå øverst på sejrsskamlen med en guldmedalje om halsen. Vi har et enestående velfærdssystem, fordi vi er verdensmestre i tillid. Hvad grunder denne tillidskultur sig på? Hvor langt rækker den tilbage? Hvordan har den det? Professor Gert Tinggaard Svendsen er tillidsekspert, og han kommer med svarene.

Kl. 14.00-16.30: Højskolens samfundsrolle.
I 175 år har den danske folkehøjskole været en vigtig aktør og et eksamensfrit rum for demokratisk dannelse, sammenhængskraft og skabelse af nye idéer -med en tolkning af tilværelsen og meningen med livet som fundament. Der har siden starten i Rødding i 1844 været mere end 400 højskoler i Danmark. I dag er der 70. Højskoler forgår, men bevægelsen består! Men hvilken rolle skal højskolerne spille, og hvilke opgaver skal de tage på sig for fortsat at være til folkegavn? Det vil et panel bestående af tre nye forstandere: Rikke Holm fra Askov Højskole, Rasmus Meyer fra Krogerup Højskole og Jesper Øland fra Roskilde Festival Højskole sammen med to erfarne forstandere: Lisbeth Trinskjær fra Ubberup Højskole og formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD, og Mads Rykind-Eriksen fra Rødding Højskole give svar på som oplæg til debat. Ordstyrer: Erik Lindsø.

Kl. 19.30-21.00: "Lyse nætter". Koncert med Alberte Winding og band.
Alberte Winding og band spillede sig sidste år gennem Danmark med historien om at komme hjem, både til kærligheden og hjemstavnen. I hver by medbragte bandet en sang om stedet ud fra fortællinger fra de lokale. Det kom der skægge og rørende historier ud af. -og albummet "Hva drømmer du?" Sangene skildrer livets yderpunkter med musikken som et rum, hvor det problematiske ved livet kommer til udtryk, samtidig med at man selv kommer videre. To generationer er vokset op med Alberte som Luna i Bamse og Kylling, og når hun synger sine sange, lytter mange af os til en barndomsven. Med sytten albums har Alberte Winding gennem mere end 30 år markeret sig som en af de mest folkekære og alsidige kunstnere i Danmark. Det forlyder, at "Lyse nætter" vil være at finde som fællessang i den kommende Højskolesangbog.
Entre: 150 kr.

Torsdag den 7. november: Jubilæumsdag - Rødding Højskoles 175-års fødselsdag
Kl. 15.00-17.30: Reception med taler og sange. Højskolens kor og musikhold optræder.

Fredag den 8. november
Kl. 9.40-11.00: "Dagen derpå. 175 år og 1 dag. Hvordan skal traditionen gives videre?" Tanker ved Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 13. november
Kl. 19.30-21.00: Konstruktiv journalistik - et opgør med pressens negative verdenssyn v/ Ulrik Haagerup.
"Inspiration til en ny journalistik til gavn for samfundet". Sådan beskriver Ulrik Haagerup det, der er brug for i fremtidens journalistik, og uddyber: “Jeg er i stigende grad bekymret for, hvordan vi i medierne forvalter den magt og indflydelse, vi har på samfundet, på politik og på vores fremtid. Udviklingen truer den politiske proces og selve demokratiet.”
Denne aften på Rødding Højskole kommer Ulrik Haagerup, leder af det nyoprettede "Constructive Institut: Constructive journalism” ved Aarhus Universitet og tidligere chef for DR Nyheder samt chefredaktør ved såvel Jyllands-Posten som Nordjyske Medier og modtager af Cavlingprisen.

Haagerup har I årtier fulgt med og deltaget i journalistikkens udvikling herhjemme og internationalt - og han mener, at der nu er brug for en helt ny journalistisk dagsorden. Hør begrundelsen denne aften.

Mandag den 18. november
Kl. 19.30-21.00:Foredrag: ”Fra tanke til ting” v/ Claydies.

Tirsdag den 19. november
Kl. 19.30-21.00: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Søndag den 24. november
Kl. 19.30: "Danmarks mest solgte bog. Træk af Højskolesangbogens historie" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Den første Højskolesangbog udkom i 1894, og vi synger nu fra 18. udgave. I 2020 kommer 19. udgave. Mads Rykind-Eriksen fortæller sangbogens historie. Hvorfor har nogle sange været med i samtlige udgaver? Hvorfor er andre sange kun med i én udgave? Hvad er opskriften på en folkelig sang? Hvorfor er nogle sange ikke gode nok til at komme med, selvom de er populære? Hvad er kvalitetskravet for at komme med i Højskolesangbogen? Svarene illustreres med sange.

Mandag den 25. november
Kl. 9.40-12.00: "Digteren fra Jenle. Jeppe Aakjær i ord og toner” v/ Lillian Hjorth-Westh.
På Jeppe Aakjærs gravsten på Jenle i Salling står der: "Her slutter de glade sange". Og det er de glade sange, vi i dag kender ham for. Men han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag.Hvem sidder der bag skærmen? Ole sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokkene kommer vrimlende. Nu er det længe siden ... Jeppe Aakjær er efter Grundtvig og Ingemann den med flest sange i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i danskernes bevidsthed – selv om vi ikke altid er os bevidste om det. Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bønderne, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I sin samtid var han derfor både elsket og hadet. Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegner Lillian Hjort-Westh et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed.

Kl. 14.00-16.30: "Grundtvig så det Rung'er". Om Grundtvig, salmesangen og melodierne, der ikke kunne følge med v/ Pia Dahl.
Grundtvig skrev nye salmer til hver eneste gudstjeneste i Vartov – produktionen var så stor, at komponisterne ikke kunne følge med. Grundtvig digtede derfor på melodier, han kendte, og gerne nogle, hvor tempoet på salmesangen blev sat op. "Blomstre som en rosengård" blev første gang sunget på "I en kælder sort som kul", og "Op, dog Zion ser du ej" på "Jyden han er stærk og sej". Komponisten Berggreen døbte det Vartov-galoppaderne, og det var ikke venligt ment. Oluf Rung derimod var mere begejstret. Oluf Rung og Berggreen røg derfor i totterne på hinanden. Begge var de elever af Weyse, og begge mente, de varetog videreudviklingen af Weyses salmetonesprog. Men Grundtvigs salmer og hans lancering af dem, udfordrede samtidens komponister. Kunne man f.eks. bruge folkemelodistof som fundament for melodier til nye salmer?  Foredraget fortæller en sjælden historie fra produktionsværkstedet af de 1800-tals salmer, der viste sig så slidstærke, at vi fortsat synger dem – og slet ikke vil undvære dem.

Kl. 19.30-21.00: "Højskolesange oversat til malerier". En kunstkoncert v/ Ken Denning og Jesper Buhl.
Billedkunstner Ken Denning og operasanger Jesper Buhl har fra Højskolesangbogen udvalgt 25 sange, som billedkunstneren har oversat til lærred. På en sjælden måde har en billedkunstner fået en ny platform, hvor han fortæller, hvordan man omsætter tekster og melodi til et maleri, mens operasangeren synger, både solo og fælles med publikum. Malerierne vil være udstillet på Rødding Højskole under kurset. Sange og billeder er udkommet i bogform, og bogen præsenteres.

Tirsdag den 26. november

En dag med Erik Sommer
Det er ikke uden grund, at du som kursist indbydes til en hel dag i selskab med Erik Sommer. Han har ikke blot markeret sig som en af tidens store melodimagere med en fornem fornemmelse for et tonesprog, der rammer både tiden og hjertet. Hvem kan ikke tage sig selv i at gå og nynne "Du som har tændt millioner af stjerner"? Men han har også en gudbenådet evne til at fortolke sange og give dem ny mening ved at åbne til en forståelse for det vigtige samspil mellem melodi og tekst. For sin indsats fik Erik Sommer i 2015 "Den folkelige sangs pris."

Kl. 9.40-12.00: "Den, der synger, er aldrig alene".
Formiddagen byder på et højskoleforedrag med sange, anekdoter og fortællinger om poesi, begivenheder og mennesker, om hvad der er væsentligst, og som har værdi for os som mennesker. Erik Sommer bruger sangene til at fortælle om den tid, vi kender med tanker om det, der kommer.

Kl. 13.30-16.00: "Bag om ordene. Når melodien taler" v/ Erik Sommer.
Erik Sommer tager dig med på besøg i sit sangskriverværksted. Hvad er en god folkelig sang? Hvordan er det særlige forhold mellem tekst og melodi? Hvad gør man, når man sætter melodi til en tekst? Om håndværk og fiduser med eksempler på nyere sange og salmer, både dem, der blev til noget, og dem, der blev i skuffen.

Kl. 19.30: "Derfor bærer blus vi med glæde". Salmesangsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

Onsdag den 27. november
Kl. 9.40-12.00: "I Carl Nielsens fodspor. Carl Nielsen i ord og toner” v/ Aase Collin og Kristin Lomholt.
Komponisten Carl Nielsen har med sine melodier haft enorm betydning for den folkelige sang. Han var en enestående personlighed, hvis liv var spændt ud mellem kunst og kærlighed. I dette spændingsfelt tages vi med på en rejse i Carls fodspor gennem Jylland over Fyn til Lolland for til sidst at ende i København. Gennem fortælling, billeder, fællessange, solistiske indslag tegnes et nært billede af Carl Nielsen som menneske.

Kl. 14.00-16.30: "Livet er ikke det værste, man har". Benny Andersen og den folkelige sang v/ Erik Lindsø.
Benny Andersen blev kaldt den danske nationalskjald. I sit forfatterskab er han en skarpsindig iagttager, der i mere end 50 år registrerede, hvad der sker i det danske samfund og danskerne imellem. I sin digtning har han beskrevet os med både lune og alvor. Benny Andersen er en sprogfornyer, en øjenåbner. En blanding af en unik sprogsans blandet med hjertevarm humor gav ham en poetisk særstatus. I sine sange rakker han hellere op, end han rakker ned. Han kalder Rosalina for sin livsfordobler, og mens de fleste holder døren på klem, tager han hele døren af. Med afsæt i Svantes viser sætter Erik Lindsø fokus på Benny Andersens betydning for udviklingen og fornyelsen af den folkelige sang.

Kl. 19.30: "Den danske sang på nye stærke vinger". Koncert i Rødding Frimenighedskirke med Zenobia.
Trioen Zenobia består af Louise Støjberg (sang, guitar og trækbasun), Mette Kathrine Jensen Stærk (sang og harmonika) og Charlotte Støjberg (keyboard og sang).
Zenobia har gennem 10 år indtaget den danske musikscene med forførende og stemningsfyldte fortolkninger af den danske sangskat. Trods et traditionelt musikalsk udgangspunkt med danske sange og salmer, gør de musikken til deres egen ved tilsætning af argentinsk tango og dansk folkemusik. Zenobia har udgivet flere albums, vundet priser og turneret i ind- og udland.

Kl. 19.30-21.00: "At rejse er at leve. Fra Kina og Indien over Amerika og Mellemøsten v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mads Rykind-Eriksen giver en rejseberetning fra fire store rejser:
- 1990: Ni måneder med den transsibiriske jernbane til Kina, videre til Thailand, Nepal og Indien til Pakistan.
- 1995-96: Et år fra USA og Canada i nord over Mellemamerika til Bolivia i Sydamerika over land sammen med sin kone Anja og deres dengang to børn på hhv. 1 og 4 år.
- 2000-2001: fem måneders rejse i bus gennem Rusland over Sortehavet til Tyrkiet, videre til Syrien, Jordan og Israel til Egypten med sin kone og deres på det tidspunkt fire børn på hhv. 0, 2, 6 og 9 år.
- 2010: 17 dages rygsækrejse med fly, bus, færge og tog til Marokko og de ældgamle kongebyer Marrakesh og Fez samt Saharaørknen med sin kone og på det tidspunkt syv børn på hhv. 1, 3, 7, 10, 13, 17 og 20 år.

Med billederne fra rejserne vil Mads Rykind-Eriksen fortælle om, hvordan det er at rejse alene og som familie og hvilke overvejelser man gør før afrejsen. Desuden vil han fortælle om de kulturer, han mødte på rejserne, ligesom de mange uforglemmelige oplevelser undervejs. Fx opholdet på et indisk munkekloster, da han blev jagtet af et næsehorn i Nepal, opsendelsen af et rumskib fra USA, krokodillejagt på Amazonfloden og mødet med en tidligere russisk soldat, der var med i kampene ved Stalingrad og den arabiske kultur.

Mads Rykind-Eriksen er forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.

Torsdag den 28. november
Kl. 9.40-12.00: "I tid og evighed". Nye salmer til tiden v/ Lisbeth Smedegaard Andersen.
Vores verden har forandret sig radikalt siden Kingos, Brorsons og Grundtvigs tid, og derfor er det i dag mere aktuelt end nogensinde at overveje, hvad en salme er. Hvordan kan man forny en så gammel genre, og hvad inspirerer en salmedigter i dag? Mennesker stiller stadig spørgsmål om troen og meningen med det hele, men vi har en anden baggrund, og ligesom en præst i sin prædiken igen og igen må forsøge at fortolke evangeliet, så det kaster lys ind over den verden, vi lever i, må en salmedigter forsøge at finde det billedsprog, der kan give liv til en nutidig tolkning af evangeliet, så folk kan synge med på en salme og føle, at det er udtryk for deres tro, håb og bøn. Til det behøver man den inspiration, der kommer fra naturen, fra billedkunsten, fra litteraturen og fra den dagligdag, man nu engang lever i. Foredraget tager afsæt i, at vi synger nogle af Lisbeth Smedegaards salmer, mens hun undervejs fortæller om de tanker, hun gør sig som salmedigter, og om det billedsprog, en ændret omverden kalder på.

Kl. 19.30-21.00: "Søbemadens triste tid er ude". Frank Jæger og Tony Vejslev – sprogets og musikkens univers." Koncertforedrag med Tom Frederiksens Trio.
Denne aften er et koncertforedrag med en hyldest til makkerparret Frank Jæger og Tony Vejslev. Tom Frederiksens Trio blev ved Danish Music Awards i 2008 hædret som "Årets bedste visealbum". De nyfortolker på bas og guitar, trommer og japansk bambusfløjte de evigt aktuelle digte af Frank Jæger: ”Bedstefar, tag dine tænder på”, ”Liden sol i disse uger”, ”O, at være en høne” – og mange flere.

Fredag den 29. november
Kl. 9.40-12.00: ”På opdagelse i Ingemanns land”. B. S. Ingemann i fortælling og sang v/ Erik Lindsø.
B.S. Ingemann har skrevet nogle af de smukkeste og mest hjertegribende salmer og sange i dansk poesi, som er uomgængelige sokkelstene i vores kulturelle dannelse. Samtidig har Ingemanns digtning haft afgørende betydning for vores nationale og religiøse selvforståelse. Derfor er kendskab til Ingemann nødvendigt for en forståelse af, hvad det vil sige at være dansk. Ingemanns morgen- og aftensange blev til i et tæt samarbejde med komponisten Weyse – sange dedikerede til fattige børn på et børneasyl. Ingemann (1789-1862) er født på Falster, men Sorø blev stedet, hvorfra hans forfatterverden gik – sammen med sin elskede Lucie. Ingemann sange gjorde ham folkekær allerede i samtiden. På sin 70-årsdag fik han i gave et guldhorn af danske kvinder, som beundrede ham.

Kl. 13.30-16.00: "Mens vi venter!". Om arbejdet med den nye højskolesangbog v/ Jørgen Carlsen.
I november 2020 udkommer efter planen 19. udgave af Højskolesangbogen. Jørgen Carlsen er formand for det udvalg, som allerede i to år har arbejdet på opgaven med at udvælge de sange og melodier, der skal med. Udvalget er på hårdt arbejde, for det er svært at konkurrere med 18. udgave, som er den mest populære – og måske den bedste – nogensinde. Hvilke kriterier arbejdes der ud fra? Hvor mange nye sange kommer med? Og hvilke sange må vige pladsen for de nye? Måske løftes sløret for noget af det, vi kan forvente.

Kl. 16.30-17.30: "Sang under kirketag". Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mads Rykind-Eriksen.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi møder op og gør os gældende, så det kan høres!

Kl. 21.00-21.45Viseaften med troubadouren Kristian la Cour.
Vi har inviteret vores kollega fra nabohøjskolen i Askov til at komme på vores festaften. Kristian er visesangens mester, og han tager os med på rundtur i både den danske og den svenske visetradition, samtidig med at han præsenterer sange, han selv har skrevet melodier til.

December

Onsdag den 4. december
Kl. 19.30-21.00: "De næste 25 års verdenshistorie" v/ Clement Kjersgaard.
Er USA færdig som supermagt? Er Kina’s opstigning kun lige begyndt? For 30 år siden mente nogle, at verdenshistorien var slut. I dette foredrag opstiller Clement Kjersgaard de spørgsmål, som han mener afgør udviklingen - og dermed de vilkår, også vores samfund skal indstille sig på.

Clement Kjersgaard er tv-vært, skribent, foredragsholder og udgiver af nyhedsmagasinet RÆSON.

Lørdag den 28. december
Kl. 19.30-21.00: ”Nationalitet er noget vi gør, snarere end noget vi har” v/ Michael Böss.
Et foredrag om hvordan vi udtrykker vores nationalitet til hverdag og fest. For det meste uden at vi tænker over det. Nationalitet er nemlig en bestemt måde at leve, tænke og føle på. Men den forandrer sig.

Søndag den 29. december
Kl. 9.40-12.00: ”Rundt om maleren Michael Ancher” v/ Lillian Hjorth-Westh.
Foredraget er historien om Michael Peter Ancher (1849-1927), en af de betydeligste skikkelser i dansk malerkunst. Det er fortællingen om drengen, der voksede op i Rutsker på Bornholm, og som 16-årig udvandrede til Djursland, hvor han fik job som skriver på Kalø godskontor. Her får han mulighed for at afprøve en iboende trang til kunstnerisk udfoldelse, og de kommende år udfolder han et sjældent set talent. Han bosætter sig i Skagen, hvor han sammen med sine kone Anna Ancher bliver centrum for de legendariske Skagensmalere. Hans malerier af fiskernes liv i Skagen gav ikke blot Michael Ancher internationalt gennembrud, men han malede sig også direkte ind i vores bevidsthed, så de fleste af os i dag ser hans skagensmalerier som en del af den danske kulturarv.

Kl. 14.00-16.30: ”Det arabiske forår: Kommer der en sommer eller isvinter bagefter?” v/ Steffen Jensen.
Der er opbrud i den arabiske verden. Demonstrationer, oprør, revolutioner og konfrontationer. Hvor nogle lande vælter deres diktator, kaster andre sig ud i en blodig borgerkrig. Der er lande, hvor tyrannen anvender magt mod ethvert forsøg på protest, mens man i andre arabiske lande holder sig tilbage, mens man spændt og nervøst venter på det kommende udslag.

Mandag den 30. december
Kl. 14.00-16.30: "Er der vilje, er der vej". Udbryderkongen og pengeskabstyven Carl August Lorentzen v/ Niels Ole Frederiksen.
Natten mellem den 22. og 23. december i 1949 undveg udbryderkongen Horsens Statsfængsel via en 18 meter lang tunnel.  Det var en sensation, som gav genlyd i hele Danmark. Det er fortællingen om en mand, der besad store kreative evner, og hvis opfindsomhed ingen grænser kendte, når det gjaldt om at finde egnede flugtveje ud af fængslet.

Kl. 19.30-21.00: ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale!”. Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Tirsdag den 31. december
Kl. 14.00-16.30: ”Gaven” v/ Kirsten Rykind-Eriksen.
Ved juletid giver vi hinanden gaver i store mængder som aldrig før. For nogle er det ved at tage overhånd. Gavegivning anses for at være en del af vores forbrugsmønster: Men gaver har en langt dybere betydning. At give en gave kræver en modgave. I foredraget kommer Kirsten Rykind-Eriksen ind på, hvordan gaver er brugt i tidens løb. F.eks. til at skaffe sig en acceptabel partner ved giftermål, politisk, for at skaffe sig venner i et andet land for at afvæbne en fjende og undgå krig eller symbolsk for at vise, hvem der har magt og bestemmer.

Januar 2020

Onsdag den 1. januar
Kl. 13.30-15.30: "Digteren fra Jenle. Jeppe Aakjær i ord og toner” v/Lillian Hjorth-Westh.
På Jeppe Aakjærs gravsten på Jenle i Salling står der: "Her slutter de glade sange". Og det er de glade sange, vi i dag kender ham for. Men han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag.Hvem sidder der bag skærmen. Oles sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokke kommer vrimlende. Nu er det længe siden – m.fl. Jeppe Aakjær fylder godt i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i vores bevidsthed, selv om vi ikke altid tænker over det. Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bønderne, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I hans samtid var han derfor både elsket og hadet. Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegnes et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed.

Kl. 20.00: Nytårskoncert i Rødding Frimenighedskirke med Karsten Holm og Cohen-trioen.
En aften med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers med Karsten Holm og Cohen-trioen. Vi hører Cohen-mesterværkerne ”Halleluja”, ”So Long Marianne”, ”I’m Your Man” – og alle de andre sange med stærk poesi. Leonard Cohen er en af vor tids største sangskrivere, og hans sange er blevet en del af vores fælles kultur. Leonard Cohen har engang fortalt om sin inspiration og første forsøg med at skrive: ”Den første poesi, der gjorde indtryk på mig, var bibelhistorien i synagogen. Det gav mig gåsehud.”

Vi møder: Karsten Holm, vokal, guitar. Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor. Martin Blom, diverse guitarer og kor. Knud Erik (Fuddi) Steengaard, violin og kor.

Torsdag den 2. januar
Kl. 9.40-12.00: "Humor som medicin". Om livsmod, livslyst og livsglæde v/ Erik Lindsø.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken.Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn, og den gør os finurlige og eventyrlige.Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivlMed humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig og redde situationen. Der venter en munter og livsbekræftende formiddag, hvor lattermusklerne bliver rørt.

Kl. 19.30-21.00: "Verden under Trump! Hvad pokker sker der?” v/ David Trads.
Under Donald Trump er dét Vesten, som har givet os enestående fred, velstand og succes siden Anden Verdenskrig ved at falde fra hinanden. Præsidenten melder USA ud af det meste og sår tvivl om resten – for under Trump er det altid og hele tiden America First!Trump er tilsyneladende ligeglad med USA’s stærkeste allierede i Europa og Nordamerika. Han elsker derimod USA’s traditionelle fjender som Nordkorea og Rusland. Præsidenten er tydeligt mere fascineret af ”stærke mænd” i diktaturer end af demokratiske ledere.
Lederen af den frie verden, som man siger, stempler NATO som ”forældet” og anklager EU for at være sat i verden for at ”drage fordel af USA”. De aftaler, som USA allerede havde godkendt – Paris-aftalen om global opvarmning, Iran-aftalen om atomnedrustning – melder han sig ud af. Det store spørgsmål er nu: Hvad pokker sker der? Hvorfor handler Trump, som han gør? Og måske allervigtigst: Hvad kan Europa og Danmark gøre for at forhindre, at det hele falder sammen? 

Mandag den 6. januar
Kl. 19.30-21.00: "Beretninger fra arbejdet i Det Etiske Råd" v/ Jacob Birkler.
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

Jacob Birkler (født 1974) er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd fra 2010-2016, fra 2011 som formand. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.

Jacob Birkler har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter og forfatter til en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Han er derudover en kendt debattør og foredragsholder.