Åbne arrangementer

Rødding Højskole slår dørene op for over 175 offentlige arrangementer i 2020.

Med 25 korte kurser og en lang række andre arrangementer i løbet af året er det et overflødighedshorn af foredragsholdere, musikere, kunstnere, politikere og samfundsdebattører, der indtager talerstol og scene på Rødding Højskole.

Vi synes, at denne oase af tilbud også skal komme vores lokalbefolkning til gode. Det er derfor med glæde og stolthed, at vi nedenfor kan præsentere et program med over 175 tilbud.

I Genforeningsåret har vi samlet alle de arrangementer, som Rødding Højskole og Rødding Frimenighed har i en folder, som du finder her.

Denne side vil løbende blive opdateret med flere arrangementer.

Vores offentlige arrangementer er indtil videre aflyste frem til august, da forbuddet mod offentlige forsamlinger på pt mere end 10 personer og fra juni 8. juni op til 50 personer stadig gælder.


Pris

Arrangementerne koster alle 75 kr. med mindre andet er nævnt.
Prisen inkluderer kaffe, der altid er indlagt midtvejs eller efter et foredrag.
Deltager du en hel dag, kan du spise med for 110 kr. pr. måltid (ring til kontoret på 7484 2284).

Tilmelding er ikke nødvendig

Læs mere om de enkelte arrangementer og foredragsholdere m.v. ved at gå ind på denne hjemmeside under “KORTE KURSER”, hvis arrangementet indgår som en del af et kort kursus.

Der tages forbehold for ændringer.

Januar

Onsdag den 1. januar
Kl. 13.30-15.30: "Digteren fra Jenle. Jeppe Aakjær i ord og toner” v/ Lillian Hjorth-Westh, fortæller.
På Jeppe Aakjærs gravsten på Jenle i Salling står der: "Her slutter de glade sange". Og det er de glade sange, vi i dag kender ham for. Men han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag. Hvem sidder der bag skærmen. Oles sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokke kommer vrimlende. Nu er det længe siden – m.fl. Jeppe Aakjær fylder godt i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i vores bevidsthed, selv om vi ikke altid tænker over det. Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bønderne, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I hans samtid var han derfor både elsket og hadet. Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegnes et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed.

Kl. 20.00: Nytårskoncert i Rødding Frimenighedskirke med Karsten Holm og Cohen-trioen.
En aften med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers med Karsten Holm og Cohen-trioen. Vi hører Cohen-mesterværkerne ”Halleluja”, ”So Long Marianne”, ”I’m Your Man” – og alle de andre sange med stærk poesi. Leonard Cohen er en af vor tids største sangskrivere, og hans sange er blevet en del af vores fælles kultur. Leonard Cohen har engang fortalt om sin inspiration og første forsøg med at skrive: ”Den første poesi, der gjorde indtryk på mig, var bibelhistorien i synagogen. Det gav mig gåsehud.”

Vi møder: Karsten Holm, vokal, guitar. Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor. Martin Blom, diverse guitarer og kor. Knud Erik (Fuddi) Steengaard, violin og kor.

Torsdag den 2. januar
Kl. 9.40-12.00: ”Humor som medicin”. Om livsmod, livslyst og livsglæde v/ Erik Lindsø, fortæller.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn, og den gør os finurlige og eventyrlige. Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl Med humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig og redde situationen. Der venter en munter og livsbekræftende formiddag, hvor lattermusklerne bliver rørt.

Kl. 19.30-21.00: ”Verden under Trump! Hvad pokker sker der?” v/ David Trads, kommentator.
Under Donald Trump er dét Vesten, som har givet os enestående fred, velstand og succes siden Anden Verdenskrig ved at falde fra hinanden. Præsidenten melder USA ud af det meste og sår tvivl om resten – for under Trump er det altid og hele tiden America First! Trump er tilsyneladende ligeglad med USA’s stærkeste allierede i Europa og Nordamerika. Han elsker derimod USA’s traditionelle fjender som Nordkorea og Rusland. Præsidenten er tydeligt mere fascineret af ”stærke mænd” i diktaturer end af demokratiske ledere.

Lederen af den frie verden, som man siger, stempler NATO som ”forældet” og anklager EU for at være sat i verden for at ”drage fordel af USA”. De aftaler, som USA allerede havde godkendt – Paris-aftalen om global opvarmning, Iran-aftalen om atomnedrustning – melder han sig ud af. Det store spørgsmål er nu: Hvad pokker sker der? Hvorfor handler Trump, som han gør? Og måske allervigtigst: Hvad kan Europa og Danmark gøre for at forhindre, at det hele falder sammen?

Mandag den 6. januar
Kl. 19.30-21.00: ”Beretninger fra arbejdet i Det Etiske Råd” v/ Jacob Birkler, tidl. formand for Det Etiske Råd.
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

Jacob Birkler (født 1974) er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd fra 2010-2016, fra 2011 som formand. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.

Jacob Birkler har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter og forfatter til en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Han er derudover en kendt debattør og foredragsholder.

Tirsdag den 9. januar
Kl. 19.30-21:00 "Rødding Højskoles historie" v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander, Rødding Højskole.

Onsdag den 15. januar
Kl. 19.30-21.00: Mennesket og Maskine” v/ Tim Wille-Jørgensen, gymnasielærer.
Engang var det hele så simpelt. Det er det bare ikke mere. Universet - maskinen - er større, mere indviklet, uforståelig, ufremkommelig og gåsehudsfremkaldende end nogensinde før. Hør historien om, hvordan vi fandt ud af det, og hvordan det er at være menneske i sådan en maskine. Det bliver både sjovt, smukt og tankevækkende.

Tim Wille-Jørgensen er cand.scient. i matematik og fysik, gymnasielærer på Silkeborg Gymnasium, musikalsk, to-sproget og generelt sjov. Modtager af Politikens undervisningspris som en af Danmarks bedste lærere.

Onsdag den 22. januar
Kl. 19.30-21.00: "By- og landdistriksudvikling" v/ Thea Green.
Thea Green arbejder på den tværfaglige tegnestue LABLAND, der beskæftiger sig med by- og landdistriktsudvikling. Som tegnestuen skriver på deres hjemmesiden: ”Vi udvikler ikke FOR borgerne, men sammen MED borgerne. På denne måde kan by- og landdistriktsudvikling danne kimen til et fællesskabende projekt, forankret i stedet og borgerne. Vi laver udviklingsplaner, helhedsplaner, områdefornyelser, masterplaner og strategier, men tror ikke på den statiske plan. Vi gør derimod processen frem til den endelige plan så levende, inddragende og mangfoldig som overhovedet mulig og forstår at sætte rammen for de kreative processer. Vi modererer debat- og netværksarrangementer og sammensætter gerne et spændende panel, bestående af strateger, kulturskabere, ildsjæle og repræsentanter for udsatte borgere med særlige behov.”

Thea Green vil vise eksempler på LABLANDs projekter fra hele Danmark og give et indblik i, hvordan hun som cand.mag. i oplevelsesøkonomi kan bidrage til en bedre arkitektur, der inddrager brugerne.

Onsdag den 29. januar
Kl. 19.30-21.00: Inuit tatoveringer og kvinderoller” v/ Maya Sialuk, tatovør.
Denne aften vil Maya fortælle om Inuit-tatoveringstraditioner, og hvordan Inuit-tatoveringsmønstre, viser os vandringen fra Beringstrædet i vest, gennem hele nordkalotten af det nordamerikanske kontinent, for at slutte i Grønland, verdens største ø, og hvorledes at man bruger de gamle praksisser i dagens moderne Grønland.

Maya Sialuk er traditionel Inuit-tatovør, privatforsker i inuitkultur, underviser og foredragsholder og har 18 års erfaring indenfor tatoveringsfaget. Hun deltager også i dialog med myndighederne i Danmark omkring lovgivning indenfor tatovering og friheden til at vise kulturel forskellighed med Danmark, hvor ansigtstatoveringer er forbudt ved lov.

Februar

Onsdag den 5. februar
Kl. 19.30-21.00: Hvad man må og ikke må” v/ Jens Horstmann, tidl. højskolelærer.
Vores dagligdag er indrettet efter regler. Nogle regler er store etiske retningslinjer, andre regulerer detaljer i din hverdag, mens endnu andre er symboler og politik. Men hvordan opfatter vi reglerne – hvorfor overholder vi nogle love, men ikke andre? Ville vi slå ihjel, hvis det ikke var ulovligt? Ville du betale skat, hvis du ikke skulle? Og så er der alle de regler, som i virkeligheden slet ikke giver mening! Så hvad er det, vi må og ikke må?

Jens Horstmann, projektmedarbejder ved Grænseforeningen, tidligere højskolelærer på Rødding Højskole i politik, jura og pædagogik. Cand.jur.

Onsdag den 12. februar
Kl. 19.30-21.00: Verden under Trump - hvad pokker foregår der?” v/ David Trads, politisk kommentator.
Under Donald Trump er det Vesten, som har givet os enestående fred, velstand og succes siden Anden Verdenskrig, ved at falde fra hinanden. Præsidenten melder USA ud af det meste og sår tvivl om resten – for under Trump er det altid og hele tiden America First! Trump er flintrende ligeglad med USA’s stærkeste allierede i Europa og Nordamerika. Han elsker derimod USA’s traditionelle fjender som Nordkorea og Rusland. Præsidenten er tydeligt mere fascineret af ’stærke mænd’ i diktaturer end af demokratiske ledere.

Dette efterår skal Trump forsøge at blive genvalgt til verdens mest indflydelsesrige job. Er der udsigt til at han får endnu en periode eller kan demokraterne finde en kandidat der kan vinde over ham?

David Trads, der er en af landets mest benyttede analytikere af USA og Trump på tv, radio og i aviser, har boet i USA i en årrække, både i de største byer og de mindste flækker.

Onsdag den 19. februar
Kl. 19.30-21.00: Slesvigs historie” v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander, Rødding Højskole.
Som optakt til elevernes grænselandstur den 4. marts til Sydslesvig fortæller Mads Rykind-Eriksen om dette områdes fascinerende historie. I dette grænseområde levede dansksindede og tysksindede fredeligt sammen side om side i århundrede indtil nationalstaten voksede frem i begyndelsen af 1800-tallet og skabte det politiske landkort, vi kender i dag med et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen.

Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.

Lørdag den 22. februar
Kl. 19.30-21.00: ”Som et lystegn” v/ Christian Balslev-Olesen.
Det er 25 år siden, Nelson Mandela blev indsat som Sydafrikas første demokratisk valgte præsident. Nelson Mandela er den største og bedst kendte politiske personlighed i det 20. århundrede. Han modtog mere end 800 æresbevisninger – herunder Nobels Fredspris – og beskrives i Sydafrika som Nationens Fader. Han blev dømt som terrorist af det hvide apartheidstyre for sin kamp for frihed og sad fængslet i mere end et kvart århundrede. Efter sin løsladelse i 1990 førte Mandela Sydafrika ud af apartheid.

Christian Balslev-Olesen, der som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp var med ved indsættelsen af Mandela i Pretoria i Sydafrika og flere gange har mødt Mandela, fortæller hvordan Mandela førte Sydafrika gennem en revolution og en forsoningsproces, som er blevet et mønster for resten af verden, og hvorfor han er et ikon for så mange af os.

Søndag den 23. februar
Kl. 14.00-16.30: “Genforeningslyset – i sang og fortælling ved det sønderjyske kaffebord” v/ Mette Geil og Charlotte Støjberg.
Vi markerer hundredåret for genforeningen efter første verdenskrigs mørke år 1914-18.Vi hører om faldne fra Den Store Krig, og vi synger de sange, der hører krigens mørke og genforeningens lys til. Den nationale identitet og tilhørsforholdet til det danske viste sig ikke blot i sange og fortællinger, men også i det sønderjyske kaffebord med hvidt flødeskum og rød marmelade mellem lagkagebundene – de nationale farver gik igen alle vegne. Det hører vi om, og det smager vi på!

Kl. 19.30-21.00: “Min byzantinske notesbog”  i Rødding Frimenighedskirke v/ Elof Westergaard.
“Jeg kommer fra et hjem, der ikke var akademisk, men det var til gengæld meget præget af billeder. Min far og farfar var sten- og billedhuggere, og min søster er det også. Vi kom i en grundtvigsk valgmenighed i Lemvig, og det, jeg har taget med derfra, er øjets betydning for troen; at man kan sanse verden ved at se den og skildre den.” Sådan fortæller Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift. Og i en anmeldelse af hans bog “Min byzantinske notesbog” (2017), hedder det: “Elof Westergaard har gode øjne at se med, og han har fantasi og poetisk nerve til at gå ind i billederne og aflokke dem deres hemmeligheder.” Under overskriften ”Lys i mørket” er det dét, Elof Westergaard kommer og gør denne aften. 

Mandag den 24. februar
Kl. 9.40-11.50: ”Min mor var besat” v/ Peter Øvig Knudsen.
På forsiden af Peter Øvig Knudsens seneste bog (2019) ”Min mor var besat” er der et billede, som Peter Øvigs far tog af sin senere hustru i solen, da de var forelskede teenagere. Men der var ikke altid lys i og omkring Peter Øvigs mor. Mørke kræfter havde i lange perioder af hendes liv tag i hende. Det – og om at være barn af en psykisk syg – har han nu skrevet om, og det fortæller han om denne formiddag i Rødding.

”Min mor var besat” er et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der – før kvindekampen slog igennem – trods begavelse og drømme blev husmødre, og om de børn der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer og omverdenens mening var vigtigere end børnenes trivsel.

Kl. 14.00-16.30: ”100 år – med krig og kærlighed, lyst og nød, lys og mørke”. Forfattermøde med Anna Elisabeth Jessen.
Anna Elisabeth Jessens slægtsroman “Om hundrede år” begynder, da første verdenskrig bryder ud og slutter i 2014. Romanen er et medrivende tidsbillede af grumme skæbner og med et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre livet for en familie. Den anmelderroste debutroman ”Om hundrede år” er danmarkshistorie, landbrugshistorie og kvindehistorie set i skiftende perspektiver og fortalt i hundrede korte nedslag fra 1914 til 2014, et for hvert år. Historien starter med soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side og aldrig vender hjem til slægtsgården. I stedet overtager svogeren og søsteren gården. De får fem børn, hvis liv præges voldsomt af de spor, som Den store krig trækker helt op til 2014.

Kl. 19.30-21.00: ”Oplysning være skal vor lyst” – om 175 oplysningsår i den danske folkehøjskole v/ Mads Rykind-Eriksen.
Den 7. november 1844 åbnede Danmarks første og verdens ældste højskole i Rødding. I 175 år har der været folkehøjskoler i Danmark– gennem årene knap 400. I dag er der 73.

Mads Rykind-Eriksen fortæller om højskolebevægelsens opståen, om Grundtvigs højskoletanker og om, hvad der har været højskolens formål i forhold til det omgivende samfund. Det er samtidig fortællingen om fremvæksten af det moderne Danmark, da højskolebevægelsens historie er tæt bundet sammen med Danmarks politiske, økonomiske og åndelige udvikling. Derefter vil Mads Rykind-Eriksen give sit bud på højskolens berettigelse anno 2020. Det sidste vil lægge op til debat ved at inddrage en analyse af den danske ungdomskultur, og hvad det er for et Danmark, de unge skal ud at virke i.

Tirsdag den 25. februar
Kl. 19.30-20.30: Vinterkoncert v/ Louise Bisgaard Vase i Rødding Frimenighedskirke. Den nordiske melodi – lyriske og dansende udtryk.
Koncertaftenen byder på en lysende, musikalsk stund, hvor pianist og sanger Louise Bisgaard Vase vil spille og synge musik fra de nordiske lande. Louise Vase har i mange år optrådt med et varieret program af folkemusik og lyriske viser fra hele Norden. Den nordiske melodi præges af både dur og mol, lys og mørke, og den kan på en gang være sprudlende, livsbekræftende og melankolsk, som vi kender det fra f.eks. Edvard Griegs og Carl Nielsens musik. I Louise Bisgaard Vases fortolkninger bliver musikken levende og swingende, og peger også frem mod jazzen, tangoen og improvisationsmusikken.

Onsdag den 26. februar
Kl. 14.00-16.30: ”Mellemøstligt lys – med Tyrkiet som eksempel” v/ Mathias Findalen. Tyrkiet er et af de mest centrale lande i international politik. Det grænser op til otte lande i Europa og Mellemøsten, og det er kun Sortehavet, der skiller det fra Rusland. For at forstå de politiske beslutninger i EU, de sikkerhedsmæssige alliancer i NATO, den største flygtningekrise siden anden verdenskrig og den historisk lange konflikt med kurdiske PKK siden slut 70’erne er det af enorm betydning at forstå Tyrkiet. Tyrkiet har derfor nøglen til løsningen af mange af de politiske problemer, vi ser i verden i dag.

Mathias Findalen vil fortælle om Erdogan og regeringspartiet AKP’s storhedstid, Gezi-protesterne, kurderne, militærkupforsøget, den økonomiske krise, flygtningeaftalen, forholdet til EU og NATO og meget andet. Foredraget vil belyse en række emner og problemstillinger i tyrkisk politik og kulturliv de sidste 10 år frem til i dag.

Kl. 19.30-21.00: ”Lys, magi og kraft”. Tøndermarsken” v/ Henrik Saxgren.
Henrik Saxgren præsenterer marskens særegne lys, magi og tiltrækningskraft i en poetisk række af mennesketomme fotografier, der i mødet med beskueren stiller skarpt på dennes eksistens og indre følelsesliv – lyst såvel som mørkt.

Henrik Saxgren har lagt nye kunstneriske dimensioner til sit virke. Tilbage i 2000 genopdagede han – med egne ord – en glæde ved at lave smukke billeder. I bogform, i udstilling og med billedforedrag har Henrik Saxgren skabt en række spektakulære fotoværker, der indfanger stemningen og livet i Danmarks sydvestlige hjørne. I ”Tøndermarsken” (2019) er fotografen gået sammen med kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen om at beskrive Tøndermarsken i den vestlige ende af Sønderjylland, længst ud mod Vesterhavet.

Torsdag den 27. februar
Kl. 9.40-11.50: ”De kristne i Mellemøsten”.
Deniz Serinci fortæller om sit helt aktuelle foredrag om forholdene i Mellemøsten: Jeg har i Irak, Syrien, Libanon, Vestbredden mødt forfulgte kristne. Jeg har skrevet to bøger om IS, besøgt børn, der blev hjernevasket til at blive jihadister og andre, der af frygt konverterede til islam. Hvad er kristendoms fremtid i regionen?

Deniz Serinci, journalist, forfatter og foredragsholder, se www.serinci.dk.

Kl. 14.00-16.00: “Man skal kende mørket for at se lyset” v/ Unna-Pernille Gjørup Jensen.
Romanen ”Orgelbyggeren” af Robert Åsbacka er en stærk fortælling om Johs. Thomasson, en ældre mand, der 12 år før bogen begynder, har mistet sin hustru ved Estonia-forliset i Østersøen. De døde blev i havet. Han martres af sit savn og de svigt, han begik i deres fælles liv. Han er blevet meget alene. Men da han begynder at hjælpe en dreng, der bliver drillet, kommer han langsomt tilbage i livet og ind i nye fællesskaber. I takt med at han fysisk nedbrydes, udvides og beriges hans liv. Lyset viser sig i mørket. En forstuvet fod, et værk af komponisten Buxtehude og et hjemmebygget orgel har afgørende betydning i bogen.

Kl. 16.30-17.30: ”Sang under kirketag”. Vi synger om lyset og foråret, som vi venter på: ”Når vinteren rinder i grøft og i grav” v/ Unna-Pernille Gjørup Jensen.

Marts

AFLYST: Onsdag den 11. marts
Efter de nye skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyser vi hermed dagens Syng, spis og snak-arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Lad gerne beskeden gå videre til naboer og bekendte, så ingen kommer forgæves.

Syng, spis og snak
Kl. 17.00-19.00: Mad og fællessang.

Program
Kl. 17.00: Fællesspisning, der indledes med velkomst og sang.
Kl. 17.45: "Så syng da Danmark, lad hjertet tale!" Fællessang ved Jakob Bonderup, forstander for Engelsholm Højskole, med i redaktionsudvalget for Højskolesangbogens 18. udgave og musiker. Jakob Bonderup vil motivere en række sange, som han selv spiller til og som vi synger med på.
Højskoleelever arrangerer kreativt værksted og leg for børnene.

Kl. 18.45: Kaffe, te, saft og kage.

Kl. 19.00: Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest onsdag den 4. marts ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen. Mulighed for køb af øl, vin og vand.

Kl. 19.30: At rejse er at leve. Fra Kina og Indien over Amerika og Mellemøsten”
v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander, Rødding Højskole.
Mads Rykind-Eriksen giver en rejseberetning fra fire store rejser: 
- 1990: Ni måneder med den transsibiriske jernbane til Kina, videre til Thailand, Nepal og Indien til Pakistan.
- 1995-96: Et år fra USA og Canada i nord over Mellemamerika til Bolivia i Sydamerika over land sammen med sin kone Anja og deres dengang to børn på hhv. 1 og 4 år.
- 2000-2001: fem måneders rejse i bus gennem Rusland over Sortehavet til Tyrkiet, videre til Syrien, Jordan og Israel til Egypten med sin kone og deres på det tidspunkt fire børn på hhv. 0, 2, 6 og 9 år.
- 2010: 17 dages rygsækrejse med fly, bus, færge og tog til Marokko og de ældgamle kongebyer Marrakesh og Fez samt Saharaørknen med sin kone og på det tidspunkt syv børn på hhv. 1, 3, 7, 10, 13, 17 og 20 år.

Med billederne fra rejserne vil Mads Rykind-Eriksen fortælle om, hvordan det er at rejse alene og som familie og hvilke overvejelser man gør før afrejsen. Desuden vil han fortælle om de kulturer, han mødte på rejserne, ligesom flere af de uforglemmelige oplevelser undervejs. Fx opholdet på et indisk munkekloster, da han blev jagtet af et næsehorn i Nepal, opsendelsen af et rumskib fra USA, krokodillejagt på Amazonfloden og mødet med en tidligere russisk soldat, der var med i kampene ved Stalingrad og den arabiske kultur.

Tirsdag den 17. marts
Kl. 19.30-21.00: Fem år i Fremmedlegionen” v/ Simon F. Nielsen, ex-legionær.

AFLYST
Efter de nye skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Fra 2013 til 2018 var Simon F. Nielsen en del af Fremmedlegionen. Denne aften fortæller han om årene; hvordan det er at være Fremmedlegionær i et stærkt broderskab sammen med 140 andre nationaliteter, og hvordan det er at lære sig fransk på en alt andet end pædagogisk metode. Han fortæller om benhård fysisk træning, om at holde humøret højt og være elitesoldat i en af verdens hårdeste militærenheder, 2e Régiment Étranger de Parachutistes, på øen Korsika, og om at være ude på specialmissioner i Afrika og Sydamerika. For at kunne klare fem år i Fremmedlegionen skal man have en stærk fysik og psyke – og en umanerlig stor stædighed. Sidst men ikke mindst forklarer Simon F. Nielsen, hvorfor han overhovedet vælger at træde ind i Fremmedlegionen.

Onsdag den 25. marts
Kl. 19.30-21.00: "En kat i en tom lejlighed” v/ Teater9Liv.

AFLYST
Efter de nye skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Teaterforestillingen “En kat i en tom lejlighed” opføres af Teater9Liv med skuespiller Bodil Lassen på scenen.
Forestillingen er en poesiperformance over digte af den nobelprisvindende polske lyriker Wislawa Szymborska. Tretten højaktuelle digte, der beskriver menneskets livtag med tilværelsen, og som rammer én lige i hjertekulen. Med klarhed, bid og humor beskriver hun magtforholdene i Europa. Hverdagsmenneskets overlevelseskamp i mødet med grænseoverskridende makrostrukturer, der bestemmer det meste - fra ”En kat i en tom lejlighed” over ”Terroristen står og kigger” til ”Hitlers første fotografi”.

Efter forestillingen afholdes en kort scenekantstalk med Bodil Lassen med mulighed for at høre nærmere om forestillingen samt stille spørgsmål.

Entre 100 kr.

Fredag den 27. til søndag den 29. marts
Folket & Magten 2020
: Tror vi på demokratiet?

AFLYST
Efter de nye skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Igen i 2020 står Rødding Højskole og nyhedsmagasinet RÆSON bag en weekend-konference, hvor politikerne og meningsdannere forlader Slotsholmen og København og møder borgerne til 48 timers politisk diskussion og samtale (fredag den 27. til søndag den 29. marts). Blandt temaerne i 2020 vil være: Klimakrisen og demokratiet, medierne og magten, dannelse og uddannelse.
Læs mere om programmet og tilmelding her.

Fredag den 27. marts
Kl. 19.30-20.00: Hvor er dansk politik nu? Åbningsinterview med Søren Pape Poulsen (MF, K)
Entré: 100 kr.

Kl. 20.00-22.00: Hvor skal Danmark hen? Åbningsdebat omkring idéer med Søren Pape Poulsen, Villy Søvndal (SF) m.fl. (kort pause halvvejs)
Entré: 100 kr.

Lørdag den 28. marts
Kl. 10.00-11.00: Hvad sker der i dansk politik? Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark, Jysk Fynske medier
Entré: 100 kr.

Kl. 11.00-12.00: Ideologisk duel (1): Rasmus Jarlov (MF, K) vs. Mai Villadsen (MF, EL)
Entré: 100 kr.

Kl. 13.00-14.00: Ideologisk duel (2): Rasmus Jarlov (MF, K) vs. Mai Villadsen (MF, EL)
Entré: 100 kr.

Kl. 14.00-14.30: Er klimaet det vigtigste spørgsmål? Oplæg fra og interview med Frederik Roland Sandby, formand for 350 Klimabevægelsen og medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse og Iben Krog Rasmussen, medstifter af fødevarepolitisk tænketank FREJ
Entré: 100 kr.

Kl. 15.00-16.00: Er klimaet det vigtigste spørgsmål? Frederik Roland Sandby, formand for 350 Klimabevægelsen og medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse udfordrer bl.a. Morten Messerschmidt (MF, DF)
Entré: 100 kr.

Kl. 16.00-17.30: Ideologisk duel med bl.a. Morten Messerschmidt (DF) (kort pause halvvejs)
Entré: 100 kr.

Kl. 19.30-22.30: Magtens fremtid - foredrag samt Q&A med Clement Kjersgaard
Entré: 100 kr.

Søndag den 29. marts
Kl. 10.00-12.00: Hvad er dannelse nu? Rektor for Designskolen Kolding Lene Tanggaard, MF, LA, Henrik Dahl, professor Peter Lauritzen samt panel med bl.a. DSU-formand Frederik Vad, SFU-formand Sofie Lippert og DFU-formand Chris Bjerknæs (kort pause halvvejs)
Entré: 100 kr.

Kl. 13.00-15.00: Nye regler i dansk politik? Med bl.a. panelet af ungdomsformænd og forfatter til bogen "Sæt strøm til demokratiet” Silas Harrebye
Entré: 100 kr.

April

Søndag den 19. april
Kl. 19.30-21.00: ”Den som mærker, at græsset gror” v/ Erik Sommer.
Vi har bedt Erik Sommer skyde kurset i gang, for så kommer vi godt fra start. Han gør det med sange og fortællinger om historierne bag sangene, om begivenheder og om folk, der igennem tiden har haft noget på hjerte, og krydrer det med anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det, der kommer. Erik Sommer har skrevet melodier til nogle af de sange, vi elsker at synge, fx “Du som har tændt millioner af stjerner”.

Mandag den 20. april
Kl. 9.40-12.00: ”Mellem himmel og hav, ebbe og flod. Vadehavets og marskens natur og mennesker” v/ Klaus Melbye.
Efter en omfattende renovering og udbygning genåbnede Vadehavscentret den 2. februar 2017. I mere end 25 år har Klaus Melbye færdedes i dette område, og han ved alt om ebbe og flod, blomster og siv, fugletræk og fugls føde i naturens største spisekammer. Med sine billeder og sine historier, fortæller han om det, så man tænker: Det må jeg se! Og det skal vi. På torsdagens udflugt har vi Klaus Melbye med som guide.

Kl. 19.30-21.00: “Kunst, kærlighed og blomster i marsken. Om Emil Nolde” v/ Josephine Nielsen-Bergqvist.
Emil Noldes kunst er elsket og værdsat af mange danskere. Og hans liv er lige så fascinerende som hans kunst. Foredraget er en optakt til tirsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Onsdag den 22. april
Kl. 9.40-12.00: “Er det tosset af være en klimatosse?” Under vejr med Jesper Theilgaard.
Over hele kloden registreres nye vejrrekorder, og også i Danmark oplever vi vejrforhold, som afviger fra det normale. Det er, som om ekstremerne har ændret sig, og det voldsomme vejr opleves hyppigere. Men er det nu korrekt? Og i givet fald: Hvad er så årsagen? Har vi noget at frygte? Er klimatosserne blot tossede dommedagsprofeter? Det sætter Jesper Theilgaard fokus på i sit foredrag, hvor han samtidig vil berøre de risici, der ligger foran os, og hvad vi stiller op. Vi har stadig muligheder for at handle, men der ligger også her nogle politiske overvejelser, som enten kan styrke indsatsen eller svække den.

Fredag den 24. april
Kl. 9.40-12.00: ”Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde” v/ Erik Lindsø.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo, vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi altid i godt humør. Man kan fx ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Med humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig og redde situationen. Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl. Et foredrag, hvor der skal lyttes med lattermusklen.

Kl. 14.00-16.00: ”Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: Livet, døden, det gode, det onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget, meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens spændingsfelter.

Kl. 16.30-17.30: “Jeg vælger mig april.” Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke.
I den grundtvigske kirke, der er nabo til højskolen, har man tradition for at slutte arbejdsugen med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger forårssange udvalgt af frimenighedspræst Mette Geil.

Onsdag den 29. april
Kl. 19.30-21.00: Akustisk og elektronisk koncert v/ Emil de Waal og Spejderrobot.
I 2020 fejrer trommeslager Emil de Waal (trommer, percussion, vokal og elektronik) og den elektroniske musiker Spejderrobot (computer, vokal og elektronik) 12½ års jubilæum som musikalske legekammerater. Kobberbrylluppet fejres med en albumudgivelse – duoens tredje. Pladen er blevet til over de seneste to år og syntetiserer erfaringer fra flere end 500 koncerter i ind- og udland. Resultatet er en bouillonterning bestående af lige dele musikalsk nysgerrighed, rastløs energi og pludselige eksplosioner. Pladen byder på et møde mellem elektronisk musik af eksperimenterende karakter og akustisk, improviseret musik. Det er på alle måder en eklektisk plade med elementer af dub, funk, kraut, jazz, pop, elektronika, filmiske scapes og discobeats - musik der både inviterer til intens lytning såvel som løssluppen dans.

Maj

Fredag den 1. maj
Syng, spis og snak
Kl. 17.00-19.00: Mad og fællessang.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Program
Kl. 17.00: Fællesspisning, der indledes med velkomst og sang.
Kl. 17.45: "Så syng da Danmark, lad hjertet tale!" Fællessang ved Jakob Bonderup, forstander for Engelsholm Højskole, med i redaktionsudvalget for Højskolesangbogens 18. udgave og musiker. Jakob Bonderup vil motivere en række sange, som han selv spiller til og som vi synger med på.
Højskoleelever arrangerer kreativt værksted og leg for børnene.

Kl. 18.45: Kaffe, te, saft og kage.

Kl. 19.00: Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest mandag den 27. april ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen. Mulighed for køb af øl, vin og vand.

Alverdens fremtider – Rødding Højskoles litteraturseminar 2020
Weekenden den 2.-3. maj

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Velkommen til Rødding Højskoles litteraturseminar 2020, Alverdens fremtider. Igen i år samler vi en række forfattere, oversættere, formidlere og forskere til samtaler hen over en weekend om en højaktuel strømning i den danske og internationale litteratur.

I en periode af menneskehedens historie, hvor vores fremtid synes mere usikker end nogensinde, trives science fiction-genren. I flere af de seneste års mest markante danske udgivelser ser vi fremtiden dukke op i alle mulige afskygninger. Fra robotter og rumrejser, sære mutationer og biologiske hybrider til forestillinger om borgerkrige og klimakatastrofer. Fra skrækscenarier om menneskehedens udslettelse til håbefulde visioner om, at vi kan leve i nye former for fællesskaber med hinanden og med verden omkring os. Litteraturen tilbyder os både dystre og lyse fremtider at orientere os ud fra, både dystopier og utopier. Men hvad fortæller de os, alle disse mulige fremtider?

Vær med, når Danmarks ældste højskole byder indenfor til en weekend, hvor vi sætter den gode litteratur og samtalen om den i højsædet!
Læs mere om programmet og tilmelding her.

Lørdag den 2. maj
Kl. 11.00-12.00: Fremtidens vildveje
Svend Åge Madsen og Peter Adolphsen i samtale om, hvad vi kan lære af de mindst sandsynlige fremtider. Af de særeste? To af Danmarks vigtigste science fiction-forfattere inviteres til at tale om et af genrens centrale greb, nemlig fremskrivningen. Hvorfor fremskriver vi? Leder vi efter profetier, advarsler, satire eller noget helt fjerde? Hvad er, i forfatternes øjne, forskellen på at fremskrive en udvikling og at opfinde en, på billedet og vrangbilledet, fremtiden og fantasien? Samtalen er modereret af højskolelærer Andreas Ullum.

Kl. 12.00-12.30: Gode læseoplevelser med science fiction
Biblioteksformidler Christina Rotbøll fra Vejen Kommunes Biblioteker anbefaler læseværdige science fiction-værker.

Kl. 13.30-14.30: Dystopier i science fiction-film og -litteratur
I mindst 200 år har litteraturen, og i 100 år filmkunsten, tilbudt os et repertoire af dystopiske fortællinger, som har formet vores fælles forestillingsverden og gjort det muligt at sanse og debattere den teknologiske udvikling og de potentielle katastrofer, samme udvikling medfører. I dette foredrag vil cand.mag. og litteraturformidler Lean Pejtersen slå ned på en række centrale motiver i den dystopiske science fiction og med udgangspunkt i den første science fiction-roman, Mary Shelleys Frankenstein fra 1818, trække en linje op gennem litteratur- og filmhistorien til nogle af vor tids mest aktuelle dystopiske tematikker som fjendtlige intelligensformer og økologiske sammenbrud.

Kl. 14.30 -16.00: Guidet fælleslæsning af Ursula Scavenius’ Dukkerne og Peter Adolphsens Små historier 3
I fællesskab læser vi uddrag af to nye danske værker, som årets seminar har på programmet. Uddragene læses højt og kommenteres ved bordene guidet af et par enkle og åbne læsespørgsmål. Herefter gives ordet frit, og vi lader samtalen tage form efter deltagernes oplevelser af teksterne. Til slut sammenfatter vi i fællesskab og sørger for at få vendt nogle af teksternes vigtigste egenskaber. Fælleslæsningen guides af læsevejleder Øjvind Fritjof Arnfred fra Vejen Kommunes Biblioteker.

Kl. 16.30-17.30: Sci-fi i klimakatastrofens tegn
En af Danmarks største science fiction-kendere Niels Dalgaard i samtale med forfatter Charlotte Weitze om science fiction-genrens forvandling til climate fiction eller slet og ret cli-fi. Charlotte Weitze er en af de danske forfattere, der med stor succes, blandt andet i romanen Den afskyelige, har brugt traditionelle science fiction-greb til at skrive om vor tids største udfordring, klimakrisen. Men hvilke overvejelser gør en forfatter sig, når man skal forny en litterær tradition? Kan science fiction-genren hjælpe os med at erkende de uoverskuelige konsekvenser af de forandringer, der finder sted på vores klode? Kan den få os til at handle?

Kl. 17.30-18.30: Kan vi tro på fremtiden?
Forfatter Ursula Scavenius i samtale med anmelder og postdoc Mikkel Krause Frantzen om muligheden for at tro på en bedre fremtid. I Mikkel Krause Frantzens bog Fremtid uden fremtid undersøger han depressionen som vor tids store samtidsdiagnose – en diagnose, der indebærer ikke at kunne se andre muligheder og dermed forestille sig en fremtid. I Ursula Scavenius’ aktuelle bog Dukkerne møder vi en mørk og mærkværdig virkelighed, hvor menneskets handlinger virker uforklarlige, og naturen er gået af led. I hendes fortællinger fortættes vor tids store kriser i en klaustrofobisk og foruroligende atmosfære. Men hvad er forholdet mellem denne manglende og denne dystre fremtid, mellem den depressive tilstand og dystopien? Og kan – eller bør – litteraturen overhovedet udstikke en bedre vej frem? Samtalen er modereret af højskolelærer Jakob Damgren Nielsen.

Kl. 19.30-20.30: Le Guin og den engagerede science fiction
Redaktør Andreas Vermehren Holm introducerer kort til den amerikanske science fiction-forfatter Ursula K. Le Guin, der blandt andet er kendt for at skrive science fiction med et stærkt feministisk budskab og for sine kritiske tekster om den vestlige kulturs grundfortællinger. Herefter følger en samtale mellem Andreas Vermehren Holm og oversætter Karsten Sand Iversen om Le Guins særlige brug af science fiction-genren, dens muligheder og afgørende betydning for vores forestillingskraft. Le Guin arbejdede ud fra den poetik, at “steder, som ikke er, bestemmer steder, som vil komme”. Samtalen modereres af højskolelærer Mette Marie Toftdahl og kan nydes med et glas vin i hånden.

20.30: Oplæsning ved Ursula Scavenius, Karsten Sand Iversen og højskolens Skriveværksted.

Søndag den 3. maj
Kl. 11.00-12.30: Visning af dokumentarfilmen Worlds of Ursula K. Le Guin
Vi viser den prisvindende dokumentarfilm om forfatter Ursula K. Le Guins bemærkelsesværdige liv og store litterære arv. Filmen fortæller historien om en forfatter, der trodsigt holdt stand i udkanten af den “respektable” litteratur, indtil hun endelig blev anerkendt for sine originale og banebrydende science fiction-værker. Som optakt til filmen vil aktivisterne og arrangørerne af Anarkistisk Bogmesse Bodil Foldager og Mette Morgenstjerne give en personlig og politisk introduktion. Filmen vises på engelsk uden undertekster.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Rødding Højskoles litteraturseminar arrangeres i samarbejde med Vejen Kommunes Biblioteker.

Søndag den 3. maj
Kl. 19.30-21.00: “Menneskesyn til eftersyn” v/ Jacob Birkler.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Blandt de største udfordringer i det danske samfund i dag finder vi et menneskesyn i forandring. Den største udfordring er dermed ikke økonomisk, men etisk. Flere penge kan gøre meget, men etik angår vores optik og dermed blik for mennesket. Hvor den samaritanske pligt førhen stod stærkt, er det nytte, som er blevet dagens målestok for de fleste beslutninger og valg. Den primære hjælp, vi tilbyder hinanden, er førstehjælp som erstatning for næstehjælp. Men hvordan ser der ud i linsesliberiet, hvor synet på mennesket udvikles?

Mandag den 4. maj – Danmarks befrielse
Kl. 9.40-12.00: “De nøgne træer”. Tage Skou-Hansen og Besættelsen v/ Ole Juul.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

I romanen “De nøgne træer” beskriver forfatter Tage Skou-Hansen hovedpersonen Holgers engagement i den sabotørgruppe, der blev dannet i slutningen af besættelsestiden, og hvis sabotagehandlinger udgør en væsentlig del af hændelsesforløbet i romanen ”De nøgne træer”. Romanen udkom i 1957, og er siden blevet en af de mest læste og oversatte romaner om besættelsestidens Danmark. Romanen blev begyndelsen til et omfattende forfatterskab, hvoraf serien om Holger Mikkelsen (”Tredje halvleg”, ”Medløberen”, ”Den hårde frugt”, ”Over stregen”, ”På sidelinien” og ”Frit løb”) hører til de mest læste herhjemme. I foredraget følger vi Holger Mikkelsen op gennem hans ungdom og manddom, og romanserien bliver en moderne efterkrigs- og Danmarkshistorie. Foredraget er ligeledes en analyse af Tage Skou-Hansens forsøg på at komme til rette med modstandsbevægelsens indre psykologi, en tilgang til virkeligheden, et personligt engagement, hvoraf en etik udsprang, som aldrig kunne begrundes, men ikke desto mindre var til stede netop i mødet, i engagementet.

Kl. 14.00-16.30: ”Skæbnefortællinger” v/ Mads Rykind-Eriksen

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

“Skæbnefortællinger” er tre medrivende og gribende fortællinger. Første fortælling har overskriften “Fra tysk flygtning til dansk sydslesviger” og handler om Erna Duggen, der som barn i de sidste måneder af Anden Verdenskrig flygtede fra Polen, og om hvordan hun senere kom videre til Østtyskland og endte i Sydslesvig. Herefter følger fortællingen om en russisk soldat, der oplevede krigen fra den anden side ved sin deltagelse i slaget ved Stalingrad og sin efterfølgende march til Berlin. De to fortællinger bindes sammen til den tredje fortælling om Mads Rykind-Eriksens oplevelse i 1985 af mindehøjtideligheden på Rådhuspladsen i København for Danmarks befrielse den 4. maj 1945.

Kl. 19.00: Befrielsesgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Kl. 20.00: Alsang v/ Jørgen Carlsen.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

I anledning af 75-året for Befrielsen arrangeres der ”Alsang 2020” som et landsdækkende initiativ, der tager afsæt i alsangen under Besættelsen. Mens krigen kastede sine lange skygger ind over landet, blev alt det usigelige sagt mellem linjerne i sange og revyviser. Herved fik sangen og musikken en ny betydning, der gav mod og sammenhold i en uvis tid. I Alsang på Rødding Højskole vil Jørgen Carlsen gennem fællessange fortælle om alsangens opståen, betydning og udbredelse.
Aftenen rundes af med kaffe, kage og sang i højskolens spisesal. Og som altid på befrielsesaftenen er der levende lys i vinduerne.

Tirsdag den 5. maj
Kl. 9.40-12.00: “Tag etikken tilbage. Et opgør med vækstguden” v/ Steen Hildebrandt.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Markedsgørelsen af samfundslivet bliver mere og mere dominerende, og den truer med at ødelægge fundamentet for et meningsfyldt og hensynsfuldt samfund. Tidens fokusering på vækst sætter etik, værdier, klima og fællesskaber over styr. Sådan lyder budskabet i bogen “Tag etikken tilbage”, som er skrevet af flere forfattere. En af dem er professor Steen Hildebrandt, og han vil i foredraget kortlægge situationen, som den er nu, og skitsere de muligheder, der er for at finde mere meningsfyldte og bæredygtige tilgange til samfundet end de nuværende.

Kl. 14.00-16.30: “Mens vi venter”. Om arbejdet med den nye Højskolesangbog v/ Mette Sanggaard Schultz.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

I november 2020 udkommer den 19. udgave af Højskolesangbogen – Danmarks mest solgte bog. Mette Sanggaard Schultz sidder med i det udvalg, som allerede i to år har arbejdet på opgaven med at udvælge de sange og melodier, der skal med. Udvalget er på hårdt arbejde, for det er svært at konkurrere med 18. udgave, som er den mest populære – og måske den bedste – nogensinde. Hvilke kriterier arbejdes der ud fra? Hvor mange nye sange kommer med? Og hvilke sange må vige pladsen for de nye? Måske løftes sløret for noget af det, vi kan forvente.

Kl. 19.30-21.00: “Den lige vej. Kim Larsen som troubadour og livsfortolker” v/ Erik Lindsø.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Da Kim Larsen døde 30. september 2018, blot 73 år gammel, blev der landesorg. Der blev spontant afholdt mere end 50 mindekoncerter rundt om i landet. I ugerne efter hans død var hans sange de mest aflyttede på Spotify. DBU besluttede, at i resten af efterårssæsonen skulle der spilles Kim Larsen-sange på samtlige stadions før superligakampe. Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer. I Højskolesangbogen er han repræsenteret med fire sange, og det forlyder, at antallet øges i den kommende udgave. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl, og i foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at den plads indtog han på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Undervejs synges nogle af hans sange – kendte og et par mindre kendte.

Onsdag den 6. maj
Kl. 9.40-12.00: “Det grænsedragende menneske og den grænseløse nåde.” Om Karl

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Ove Knausgaards roman ”Min kamp” v/ David Bugge.
Sjældent har en bog givet anledning til så heftig en debat som den norske forfatter Karl Ove Knausgårds storværk ”Min kamp”. Romanen beretter om Knausgårds eget hverdagsliv fra hans tidlige barndom med en streng far og en kærlig, fraværende mor og op til hans voksentilværelse som digter og familiefar i Norge. Og langt uden for hjemlandets grænser har det rejst spørgsmålet om det berettigede i – ved navns nævnelse – at lade ens nærmeste optræde i litteraturen. Men bogen er meget mere end det. Ikke mindst er den et originalt forsøg på at indkredse menneskets evindelige hang til grænser og – i modsætning hertil – den grænsesprængende og altomfattende guddommelige nåde. Foredraget bliver holdt i en let tilgængelig form og forudsætter ikke, at man har læst Knausgård.

Kl. 14.00-16.30: “Du skønne land. Om den sønderjyske sang” v/ Elsemarie Dam-Jensen.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Fra de store sangfester i Slesvig i 1840’erne over Treårskrigen og nederlaget i 1864 til Genforeningen i 1920 skabes der et væld af fædrelandssindede sange og salmer, der relaterer sig særligt til Sønderjylland. Sønderjyderne fik deres egen sangbog – Den blaa Sangbog. Elsemarie Dam-Jensen vil fortælle om den sønderjyske sangtradition og dens betydning. Hun sætter sangene ind i en større sammenhæng og belyser deres betydning for Sønderjylland. Undervejs synger vi nogle af sangene.

Kl. 19:30-21:00: “Løvinden. Den virkelige historie om Karen Blixen i Afrika” v/ Tom Buk-Swienty.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

“Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong.” Sådan lyder den berømte første linje i Karen Blixens selvbiografiske roman “Den afrikanske farm” fra 1937. Med beretningen om sine 17 år som kaffefarmer i Kenya slog Karen Blixen for alvor sit navn fast som internationalt kendt forfatter. Men selv om hendes bog har mange selvbiografiske elementer, er der tale om en roman. Så hvad er den virkelige historie om Karen Blixen i Afrika, når historikeren skal fortælle den? Tom Buk-Swienty har efter mange års research og rejser i hendes fodspor i Kenya skrevet bogen om det. Han konstaterer, at selv i tilfældet Karen Blixen overgår virkeligheden fantasien. Hendes liv i det billedskønne og dybt fascinerende Kenya var langt vildere, farligere og både mere romantisk og dramatisk, end hun selv fortalte det i sin bog.

Kl. 19.30-21.00: "Riis ekspeditionen" v/ syv elever fra Egmont Højskole.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

I august 2015 satte syv drenge sig for at bevise, at man med egen viljestyrke og gode venner er i stand til at bestige Nordens højeste bjerg ”Galdhøpiggen” - selv med et svært handicap. Idéen til ekspeditionen udsprang af Jacob Riis’ brændende ønske om at få ekstreme oplevelser i naturen. Alle drengene har gået på Egmont Højskolen, og det var her Jacob sammensatte sit team, som skulle hjælpe ham med at opfylde sin store drøm.

Fredag den 8. maj – St. Bededag
Kl. 9.40-12.00: “En røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage”. Genforeningen 2020 v/ Jørn Buch.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Den største stund. Den bedste gave. Eller som Henrik Pontoppidan digtede: “Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage, en røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage.” Ordene og sangene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik en dansk konge, og at de nu var en del af den danske nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt over på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider. Jørn Buch vil berette om historien op til den skelsættende afstemning og om de følger, den fik.

Kl. 20.00-21.30: “Du skønne land”. Genforeningskoncert med Den Danske Salmeduo i Rødding Frimenighedskirke.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

I anledning af 100-året for Genforeningen har Den Danske Salmeduo udsendt et nyt album: “Du skønne land – Genforening og fællessang i nyt lys” – en kombineret cd- og bogudgivelse. Cd’en indeholder 25 fædrelandssindede sange og salmer i duoens instrumentale nyfortolkninger. Store dele af den danske sangskat blev skabt under påvirkning af opgøret om hertugdømmerne og de efterfølgende genforeningsbestræbelser – sange der afspejler udviklingen af Danmark til den nationalstat, vi kender i dag. Den Danske Salmeduo leverer med “Du skønne land” en musikalsk fejring af genforeningsjubilæet.

Tirsdag 19. maj
Kl. 19.30-21.00: “Uden Grænseforeningen havde der ikke været noget dansk mindretal” v/ historiker og afdelingschef ved Museum Sønderjylland Axel Johnsen.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

100-året for Genforeningen er også 100-året for oprettelsen af Grænseforeningen. Axel Johnson er forfatter til storværket “Grænsen, folket og magten” på 400 sider om Grænseforeningens historie. I foredraget kortlægger han Grænseforeningens interessante og vigtige plads i Danmarkshistorien som en af nationens største og mest betydende græsrodsorganisationer. En fortælling om udviklingen i danskernes forhold til grænsespørgsmålet og om forholdet til Sydslesvigs mindretal både dengang og i dag.

Onsdag 20. maj
Kl. 9.40-12.00: “En røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage”. Genforeningen 2020 v/ Jørn Buch.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Den største stund. Den bedste gave. Eller som Henrik Pontoppidan digtede: “Det lyder som et eventyr, et sagn fra gamle dage, en røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage”. Ordene og sangene var mange, og euforien stor ved Genforeningen i 1920. 56 år efter det forsmædelige nederlag i 1864 var det slut med at vente og længes. Sønderjylland kom igen hjem til Danmark. Og som det bedste havde sønderjyderne selv valgt, om de skulle høre til Danmark eller Tyskland. Folkenes selvbestemmelsesret og magt lå i tidsånden, og sønderjyderne kunne fejre, at de igen fik dansk konge, og at de nu var en del af en dansk nationalstat. Så måtte de leve med, at hertugdømmet Slesvig blev delt på midten, og at den nye grænse skabte mindretal på begge sider. Historiker Jørn Buch vil berette om historien op til den skelsættende afstemning og om de følger, den fik.

Kl. 19.30-21.00: “Julia og Rasmus” v/ Sønderjysk Figurteater.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Handlingen udspiller sig i Haderslev 1918-1921. Julie og Rasmus møder hinanden lige da Første Verdenskrig er brudt ud. Men hun er tysk, og han er dansk, så deres kærlighed må være hemmelig. Begges fædre har været indrulleret i regiment 84, som blev sendt til Vestfronten i 1914. Teaterstykket er en kærlighedshistorie taget ud af den sønderjyske virkelighed i årene op til Genforeningen. Undervejs berøres temaer som folkenes selvbestemmelsesret, det gode naboskab og ikke mindst striden om grænsedragningen.

Torsdag 21. maj – Kristi himmelfartsdag
Kl. 9.40-12.00: “100-året for Genforeningen. Hvad er det vi fejrer?” v/ Knud-Erik Therkelsen.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med begivenhederne for 100 år siden? Hvad er relevansen i dag? Foredraget vinkler historiefortællingen respektfuldt, men på en måde, så begivenhederne dengang sættes i sammenhæng med nutidens udfordringer. Hvor peger grænsedragningen i 1920 hen i nutid og fremtid, hvor grænsebegreb, grænseland og identitet er under forandring. Foredraget er en personlig fortælling, der stiller nye spørgsmål til historien for at få nye svar og dermed nye perspektiver.

Kl. 20.00-21.30: "Omve'n hjemve". Koncert i Rødding Frimenighedskirke med Rikke Mølbæk Thomsen.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

28-årige Rikke Mølbæk Thomsen er et ny talent på den danske musikscene. I 2019 fik den sønderjyske sanger og sangskriver Modersmål-Prisen for sin indsats for den sønderjyske dialekt. Rikke Mølbæk Thomsen er opvokset i Blans ved Sønderborg og siger: "Før i tiden var dialekt og det at komme fra Udkantsdanmark ikke noget, man viftede med. Omvendt så tror jeg nu, at det giver mig en særegenhed, og at det er blevet lidt cool at komme fra et helt specielt sted, at have en dialekt og være meget bevidst om, hvad man er rundet af".

Fredag 22. maj
Kl. 19.30: “Den største dag i mit liv”. En genforeningsfortælling v/ Erik Lindsø.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Margrethe og Peter voksede op på Als i begyndelsen af 1900-tallet i den preussiske tid, men i dansksindede familier. De var begge med til afstemingen den 10. februar 1920 og til genforeningsfesten på Dybbøl den 10. juli, og de trykkede Christian 10. i hånden, da han dagen efter besøgte Als. Margrethe var fra Asserballe, og Peter var fra Kettingskov. De levede et langt liv som bønder på Als som aktive medborgere, der voksede ved at håndtere de store forandringer otte årtier bragte dem. Men tabene i familerne under 1. verdenskrig og Genforeningen i 1920 var det, der uanset hvad gav deres liv mening og retning. Erik Lindsø lærte dem begge at kende, og de er hovedpersoner i hans fortælling.

Lørdag 23. maj
Kl. 9.00-11.00: “Det dansk-tyske værdifællesskab” v/ Friis Arne Petersen.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Den regelbasserede internationale orden er under pres med Brexit og Trumps “American First” og et voksende spænd mellem nationale politiske landskaber. Globaliseringen har gjort verden til et rigere og tryggere sted at leve, men den har også skabt stigende utryghed blandt store samfundsgrupper. Udviklingen gør, at Danmark og Tyskland mere end nogensinde må holde sammen i forsvaret for mere internationalt samarbejde, europæisk sammenhængskraft og fælles demokratiske kerneværdier. 100-året for Genforeningen finder sted samme år, som der afvikles dansk-tysk venskabsår.

Kl. 20.00-21.00 “Vort modersmål er dejligt”. Sangtime om sprog og identitet v/ Mads Rykind-Eriksen.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Søndag 24. maj
Kl. 9.40-12.00: “Det tyske mindretal – historie og aktuelle udfordringer” v/ Harro Hallmann.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Folkeafstemningen og grænseflytningen i 1920 resulterede også i dannelsen af de to nationale mindretal. Harro Hallmann ser på grænselandets og det tyske mindretals historie. Derudover vendes aktuelle udfordringer, herunder mindretallets politiske repræsentation, sprogpolitiske krav og forsøget på at blive anerkendt som UNESCO immateriel kulturarv.

Onsdag den 27. maj
Kl. 19.30-21.00: "Alene i vildmarken med Falkemanden" v/ Flemming Sanggaard.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Vinder af ”Alene i vildmarken” Falkemanden Flemming Sanggaard inviterer alle med på sit vilde eventyr: 60 dage alene – på bryllupsrejse – i vildmarken.

Dette er den ærlige men samtidig meget spændende og underholdende historie om Falkemandens deltagelse i verdens enkleste konkurrence: Bliv længst og vind.
Sult, isolation, kulde og ekstremt vejr var Falkemandens ubarmhjertige modstandere. Kun via sin viljestyrke, sit humør og sine færdigheder, så stod Falkemanden – efter hele 60 dage – tilbage, som den danske deltager, der har overlevet længst i vildmarken nogensinde.

Hvorfor tilmeldte Falkemanden sig overhovedet som deltager i et så voldsomt eksperiment? Og hvilken bagage i “livs-kufferten” muliggjorde Falkemandens sejr? Hvordan kan man kontrollere savnet til sin dejlige kone, sine børn og familien? Og hvor kom “Holger” pludselig fra? Boede Falkemanden i et simpelt mudret shelter, eller havde han i virkeligheden bygget en drænet og topisoleret vinkelvilla, som i hele otte tv-afsnit bare aldrig blev vist?

Få svar på disse samt masser af andre spørgsmål.

Juni

Onsdag den 3. juni
Kl. 19.30-21.00: Fra dobbeltliv til ærlighed. “Perker"-piger på kanten” v/ Nadia Mansour.

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

”Jeg er dansker, araber, mor, fodboldspiller, forsker, underviser… og meget mere. Jeg er opvokset i Vollsmose, og har baggrund i en muslimsk familie, der til dags dato skifter mellem at smide mig ud og ind af familien. Siden jeg var 18 år, har jeg kæmpet for at vise dem, at jeg vil dem. Men mit liv er for frigjort, for dansk, og ifølge dem, kommer jeg i helvede.

Velkommen til min historie. I får et indblik i, hvordan jeg har kæmpet mig ud af et liv med skyld og skam gennem hele min opvækst, og hvordan jeg fortsat kæmper med savn og ensomhed. Vi kommer til at diskutere integration, kulturmøder og hvordan man kan sætte sig ind i andres perspektiv, når de for eksempel som mine forældre går mere op i religionen end relationen til mig.”

Fredag den 5. juni - Grundlovsdag i Genforeningens tegn

AFLYST
Efter de fortsatte skærpede forholdsregler for undgåelse af smitte med corona-virus, aflyses arrangement. Det er vi selvsagt ærgerlige over, men lige nu må hensynet til hinanden være første prioritet.

Vi håber at se jer til et andet af vores arrangementer senere på året.

Grundlovsmøde på Rødding Højskole/ Højskoleengen i samarbejde med Rødding by
Kl. 13.00-13.10: Velkomst til grundlovsmødet ved Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole.
Kl. 13.10-14.00: Sigurd fortæller om Genforeningen ved Sigurd Barrett.
Kl. 14.10-14.25: Gymnastikopvisning ved Motionsmix Sydvest.
Kl. 14.30-14.55: Gymnastikopvisning ved Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole.
Kl. 15.00: Grundlovstale ved Simon Faber, projektleder for Genforeningen 2020 og tidligere overborgmester i Flensborg for det danske mindretalsparti SSW.
Kl. 15.30-16.30: Alsang 2020: 75 året for Danmarks befrielse og 100 året for Genforeningen. Grundlovshilsner og Danmarkssange. Mette Geil, præst ved Rødding Frimenighed, introducerer, og vi synger sange, der er valgt og motiveret af lokale kræfter og stemmer.
Kl. 16.30: Grundlovstale ved Suzette Frovin, debattør og medlem af Nyborg Byråd for Socialistisk Folkeparti.
Kl. 17.00: Eftermiddagsjazz ved Big Band Ribe,
Kl. 17.30-18.15: Fyraftensgudstjeneste i fællesskab mellem Rødding Frimenighed og Rødding Sognekirke med deltagelse af Big Band Ribe og Rødding Højskoles kor.
Kl. 18.15: Tak for i dag.

I løbet af dagen mulighed for køb af:
- kager fra Det store sønderjyske kaffebord, kaffe og te
- toast lavet af økologiske råvarer ved Landsforeningen BROEN - samt pølser, øl, sodavand, slik og is

Tag familien og tæpperne med!
- der er hoppeborg til børnene

Søndag den 21. juni
Kl. 19.30-21.00: “Kort over Paradis. Eller: reddet af kærlighed” v/ Knud Romer.
“Kort over Paradis” handler – ligesom Knus Romers debutroman ”Den der blinker er bange for døden” – om det tabte barndomsland på Falster. Knud Romer tager os med tilbage til det totale illusionsbrud og meningstab: Gennem 70’ernes røde universitet, de kolde 80’ere og 90’ernes glittede reklameverden med hurtige penge og kokain i overflod. Og videre i verdens dyreste sko til glamouren i Cannes med Lars von Trier og Björk, for derefter at styrte ned i stofmisbrug, alkoholisme, vanvid og hjemløshed. Side om side med livet på kanten følger vi den amerikanske ven på fronten af den kolde krig i Mellemøsten. Han er søn af en CIA-spion, og også han mister enhver tro i en verden fuld af løgne og overfladiske kulisser, hvor selv ens egne forældre er tomme roller i et aflyttet og overvåget hjem. De to venner mærker begge undergangen, men kærligheden redder den ene, og drømmen om et liv går i opfyldelse.

Mandag den 22. juni
Kl. 9.40-12.00: “Tro og lidenskab” v/ Doris Ottesen.
Sigrid Undsets liv (1882-1949) var fra fødsel til død et stort, bevægende drama. Fra barndommens fadertab til ensomme ungdomsår og et vanskeligt ægteskab, skilsmisse, sygdom og store økonomiske forpligtelser og vanskeligheder frem til verdensberømmelse.
Hendes forfatterskab var stort, 33 bøger og flere hundrede artikler er oversat til fremmede sprog over hele verden. Sigrid Undsets hovedværk er “Kristin Lavransdatter”, udgivet i årene 1920-22. Med dette værk fik hun sit internationale gennembrud. I 1928 modtog hun Nobelprisen. “Kristin Lavransdatter” foregår i første halvdel af 1300-tallet og handler om storbondedatteren Kristin, hvis bevægede levnedsløb skildres fra vugge til grav. Også af fagfolk er romanen blevet berømmet for sin historiske troværdighed, der kommer til udtryk i de mange præcise detaljer om datidens livsforhold og personernes følelser og adfærd. Romanen rummer desuden stor kvindepsykologisk indsigt og en stærk religiøs glød. Det åndelige univers er den middelalderlige katolicismes, og nogle år efter antog Sigrid Undset da også selv den katolske tro. For sin indsats for Norge under Anden Verdenskrig blev hun dekoreret bl.a. med det fornemme Storkors av St. Olavs Orden. Men to af hendes tre børn døde før hun selv døde i Lillehammer 67 år gammel, syg og alene.

Kl. 14.00-16.30: “Håbet er lysegrønt – Eller: Håb på svære vilkår” v / Ole Jensen.
Optimisme nærer man ved positive udsigter. Håb er altid håb på trods. Og det er der sandelig brug for. For udsigterne er truende. Alt for længe har vi misbrugt vort naturgrundlag, som om det bare er ressourcer, vi kan bruge løs af. Samtidig holder vi af livets gave – fra jublen ved at holde en nyfødt i favnen til frydelige stunder ved en strandkant eller synet af en havørn på jagt. Men hvordan får denne livsglæde indflydelse på måden, samfundene fungerer på? Det er den grønne dagsordens store spørgsmål. Og det udfordrer håbet som aldrig før. Vi kan ikke bare lukke os inde i en falsk ”forhåbningsboble”. Men vi må heller ikke falde ned i mismod. Vi skal også le og klappe i hænder, danse og være glade i midsommers lyse nætter, er det så end på trods.

Kl. 19:30-21:00: Midsommerkoncert i Rødding Frimenighedskirke med Duo Askou//Andersen.
Violinist Hanne Askou og accordeonist Frode Andersen har som Duo Askou//Andersen skabt et nyt, bredt, afvekslende og alsidigt repertoire. Musikken spænder over mange genrer og over 500 års musikhistorie – fra den tidlige barok og gamle salmer, over folketoner og nordisk folkemusik til nyskreven moderne klassisk musik og tango.

Tirsdag den 23. juni - Sankt Hans 
Kl. 9.40-12.00: “Tro, håb og hjem” v/ Hanne Jul Jakobsen.
“Hjem, hjemmere, hjemmest” – det er Benny Andersen, der lærer os, at hjem kan gradbøjes. Men hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme? Sognepræst og forfatter Hanne Jul Jakobsen tager os med på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. I sin søgen henter hun forskelligt relevant og godt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele røres sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvæt af hendes hjemmesyltede ordforråd. Foredraget tager udgangspunkt i hendes bog “Hjemmerørt – om at bebo sit liv”, og hun vil også læse op af nogle af sine ”Hjemmelavede digte”.

Kl. 14.00-16.30: “Tro, håb og grænse. Om sønderjydernes kærlighed til fædrelandet i 100-året for Genforeningen” v/ Axel Johnsen.
Fædrelandskærligheden har aldrig haft et stærkere udtryk end i bestræbelserne for at vinde Sønderjylland tilbage efter det forsmædelige nederlag i 1864. Vi synger om det med Grundtvig i “Kærlighed til fædrelandet”, at “Danmark! Frygt kun ikke! Frygt er ej af kærlighed”, og det er den, der “midt i ragnamørke, skænker lys og liv og styrke!” Kærligheden er simpelthen “Danmarks livslys! Hjertensglæde!” digter Grundtvig. Fædrelandskærligheden, som Grundtvig digter om den, fik den folkelige manifestation i Grænseforeningen, som blev oprettet i 1920 for at støtte danskheden syd for grænsen. Foreningen nåede op på over 250.000 medlemmer. Axel Johnsen har skrevet Grænseforeningens historie i bogen “Grænsen, folket og staten” (2019), hvor han hævder, at der ikke havde været nogen danskhed syd for grænsen, hvis det ikke havde været for Grænseforeningen og den folkelige kærlighed til grænselandet.

Kl. 19.30-21.00: Sankthans – mere end et bål. Aftengudstjeneste i midsommerens og Johannes Døberens tegn i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Vi går syngende ud af kirken. Derefter synger vi flere af midsommersangene i skæret af sankthansbålet på Højskoleengen, som vi sammen med byens borgere samler os omkring.

Torsdag den 25. juni
Kl. 9.40-12.00: “Levende lydfortællinger om tro, håb og kærlighed ved livets begyndelse og afslutning” v/ Nanna Hauge Kristensen.
Hvordan skaber man nærværende og sanselige lydfortællinger? Radiodokumentarist og antropolog Nanna Hauge Kristensen vil spille uddrag fra sine radiomontager og fortælle om, hvordan hun bruger lydmediet til at gå tæt på sårbare og eksistentielle emner. Hun vil give sine bud på, hvordan lyd kan formidle levende og intimt – og hvordan man laver billedskabende fortællinger, der bevæger lytteren.

Kl. 14:00-16:30: “Godt nyt om gamle hjerner – hjernens livskarriere og voksenlivets vækstmuligheder” v/ Henning Kirk.
Det gælder om at holde liv i livet hele livet. Læger, psykologer og ældreorganisationer har længe haft fokus på kognitive tab i voksenlivet. I foredraget, og i sin nye bog med samme titel, vil aldringsforsker og læge Henning Kirk ud fra ny hjerneforskning forklare, hvordan vi højt op i årene fortsat kan lære nyt – og huske det, vi allerede har lært. Han vil også fortælle om årsagerne til, at der nu bliver færre personer, der udvikler demenssygdom.

Kl. 19.30-21.00: “Tro, håb og kærlighed – om at holde fast i det gode liv med en alvorlig sygdom som livsledsager” v/ Helle Kiel og Max Rasmussen.
Helle Kiel og Max Rasmussen deler deres livsfortælling om livet med en alvorlig sygdom. Herom skriver de:
hvordan vi bestræber os på at sætte vores livsfokus på det positive og taknemmeligheden hvordan vi gør drømme til virkelighed hvordan bevægelse og leg kan forløse god energi hvordan/hvorfor dialog, åbenhed og ærlighed er en nødvendig faktor Foredrag og fortælling følges op af samtale – og måske endda også af leg og bevægelse, som fortsat er en stor livskraft for Max, der er blevet ramt af Alzheimers sygdom.

Fredag den 26. juni
Kl. 9.40-12.00: “Hvordan man undgår at blive en sur gammel mand/kone?” v/ Flemming Kloster Poulsen.
I dag lever vi længere og er mere aktive end tidligere generationer. I dag er der folk på 60, der starter virksomheder, folk på 70 rejser jorden rundt, folk på 80 går på dating, og i 90-års alderen løber du lige en maraton. Det er en ny tid med nye udfordringer. For samfundet handler det om at lære at se ældre som en kæmpestor ressource. For den enkelte handler det om at blive ældre uden at bekymre sig og i stedet få mest muligt ud af tiden. Så altså: Hvordan undgår man at blive en sur gammel mand/kone – og i stedet få mest muligt ud af hele det mangfoldige, farlige og vidunderlige liv? Med fortællinger fra international forskning, litteratur og dagens avis.

Kl. 14.00-16.00: “Moder, søster, elskte: min kærlighed. Portrætter af tro, håb og kærlighed” v/ Suste Bonnén.
Om Susten Bonnéns portrætarbejde og -kunst skriver Suzanne Brøgger: “Jo, Suste klæder os af, men vi kan roligt lægge brillerne til side, for vi er i hendes frie hænder og kan stole blindt på – det forrygende.”
Suste Bonnén fremkalder liv alle de steder, hun sætter sine øjne, og er det ikke kunstens ypperste formål – at være livsfremkaldende? At kaste sit blik på et par formfuldendte læber eller en lækker lårmuskel er hendes mindste kunst. Den største er at se det skønne, hvor det ellers ikke ses, at give liv til det endnu ikke synlige og derved gøre en skjult sandhed levende. Det er en godhed, og det er en kunst.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med. Suste Bonnén udvælger og motiverer sange under overskriften “Se, nu stiger solen”.
I fyraftensstunden er der forfriskninger i præstegårdshaven.

Søndag den 28. juni
Kl. 19.30-21.00: “Tra-la-la-la-la-la-la-la-la-la! – Så syng dig glad” v/ Jesper Moesbøl.
Når Ole kan synge så lystigt på vej væk fra alt det kendte derhjemme, så kan vi også!
Højskolemanden og redaktøren af den kommende udgave af Sanghåndbogen Jesper Moesbøl kommer med en bunke sange og historierne bag dem. Sange vi kender i forvejen og sange, som ser fremad mod den kommende nye Højskolesangbog. Gennem sangene prøver vi at finde ud af, hvad der giver livet glæde og mening.

Kl. 19.30-21.00: ”Vadehav og verdensarv” v/ Klaus Melbye.
Kunsten at lade noget gå i arv er en styrke for nationens identitet. Derfor har man gjort Vadehavet til verdensarv. Noget af det stærkeste og smukkeste er hermed sikret for kommende generationer. Vadehavet er et af Danmarks mest unikke naturområder, som rangerer blandt den ypperligste natur på verdensplan. I mere end 28 år har Klaus Melbye formidlet Vadehavet, og han vil tage os med ud i det, gå i dybden og sætte området ind i et globalt perspektiv.

Mandag den 29. juni
Kl. 9.40-12.00: “Et jævnt og muntert virksomt liv. Grundtvig og livsglæden” v/ Erik Lindsø.
Livet skal være til glæde, slår Grundtvig fast. Livets grundstemning er glæden, og den skal man arbejde på. Grundtvig kalder det ligefrem ”dødbideri”, når vi henfalder til sortsyn over dagens mulighed. Vi bider i døden i utide, når vi ikke tager glæden på os. Grundtvig så det som sin livsopgave at fremme og vække lysten til at leve og glæden ved livet og tilsvarende bekæmpe det, der til alle tider vil true med at kvæle livslysten. Foredraget handler med Grundtvig som vejviser til glæden ved at være til.

Kl. 9.30-12.00: ”Vadehav, klima og stormfloder” v/ Klaus Melbye.
For 30 år siden lyttede man med ved radioen over hele Danmark, når der blev varslet storm over Vadehavet. I dag er det blevet dagligdag at høre om klimaændringer og naturkatastrofer. Men hvor er Vadehavet i denne fortælling? Vil havspejlsstigningen fjerne Vadehavet og ødelægge dette skønne hjørne, eller vil landskabet følge med? Og hvad med baglandet og bagvandet? Hvad kan vi gøre? Vil vores børnebørn opleve Vadehavet? Klaus Melbye vil se tilbage og se frem.

Kl. 14.00-16.30: “Glæden er fælles. Om livsglædens betydning hos K. E. Løgstrup” v/ Peter Aabo Sørensen.
Glæden angår det fælles, forstået såvel som det skabte som det mellemmenneskelige. “Vi tror, det er så nemt at være glad, men der er ikke noget, der er nemmere at lade være med.” Citatet er af den danske teolog og tænker K.E. Løgstrup. For Løgstrup er glæden både en forpligtelse og noget mellemmenneskeligt. “Glæden er altid større end os selv. Glæden er uden beregning; det glædelige er ikke det brugbare, men det, som vi ikke kan gøre noget som helst andet med end MODTAGE. Glæden er en gave!
Peter Aaboe Sørensen er idéhistoriker og Løgstrup-kender, og med Løgstrups tænkning vil han udfordre vores almindelige opfattelse af glæden.

Kl. 19.30-21.00: “Marskens maler. Om Emil Nolde” v/ Lene Kirkegaard.
Nolde er født i det sælsomme flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Hans kunstneriske udtryk er mange. Han er kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse billeder. Forskellige rejser blandt andet til Ny Guinea kan spores i hans kunst. Emil Nolde er en af de fremmeste ekspressionister, og han var en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen Die Brücke. En stor udstilling i Berlin 2019 gjorde op med det entydige billede af Emil Nolde, som den forfulgte kunster, der af Nazi-regimet fik maleforbud. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime, hvilke forbindelser havde han, og hvordan gav det sig udtryk? Hvordan skal vi i dag efter den nye viden forholde os til hans smukke værker? Foredraget er en optakt til besøget på Noldemuseet torsdag.

Tirsdag den 30. juli
Kl. 9.40-12.00: ”Det uanvendeliges uundværlighed.” Om glædens væsen hos Søren Kierkegaard v/ Joakim Garff.
Kierkegaards opbyggelige taler kredser om den betydning, der er givet med det, man kunne kalde det uanvendeliges uundværlighed. Det er fænomener som tillid, hengivelse, fortrøstning, håb, tro og omsorg – og ikke mindst glæden, der hverken kan eller skal bruges til noget i samme forstand som en hammer, et kompas eller en pistol. Foredraget skildrer glædens væsen, men fremhæver tillige, hvad der kan true den.

Kl. 14.00-16.30: ”At genvinde livsmodet” v/ Synne Garff.
Hvordan får man mod på livet og glæden igen, når man har mistet et barn? Er blevet voldtaget eller tortureret? Har oplevet alvorlig sygdom? Eller måske selv har forfærdelige ting på samvittigheden? Synne Garff har rejst på kanten af krig, livstruende sygdom og religiøs fanatisme i de sidste mange år og ført samtaler om tro, fortvivlelse og afmagt med forfulgte kristne, flygtninge, fængslede, aids-syge, børnesoldater, kirkeledere og traumeeksperter. Med udgangspunkt i sin bog, “Når Gud bøjer sig” tager Synne Garff os med ud i verdens konfliktområder. Hun kombinerer de bibelske fortællinger med psykologi, og reflekterer over virkningen.

Kl. 19.30-21.00: “FACE IT – hvordan man konfronterer sig med sin frygt” v/ Henrik Saxgren.
Fotografen Henrik Saxgren er internationalt kendt. Han hævder, at han ikke er særlig modig, men han har alligevel opsøgt krige og konflikter rundt omkring i verden. Han har levet blandt bander og prostituerede i Nicaraguas slum og været på isbjørnejagt i Thule. Hvordan finder han modet og kapaciteten til at møde disse udfordringer, og er fotografiet i virkeligheden en form for terapi, som han bruger til at konfronterer sig med sin frygt? Hvordan kunne han i en alder af 60+ gennemføre de strabadserende slæderejser i Arktis Grønland og bo med fangerne på isen i ugevis? Saxgren fortæller om sin metode og viser billeder fra sine mest markante projekter. Det er et foredrag om at efterstræbe glæden i en zenagtig tilstand, hvor kun nuet eksisterer.

Juli

Onsdag den 1. juli
Kl. 9.40-12.00: “Livet er svært, men matematik er sværere. Om Storm P. og humorens livssyn” v/ Erik Lindsø.
Foredraget er en hjertevarm rundrejse i livsglædens, smilets og den muntre alvors univers, som man møder det hos Storm P. Det fortrinlige ved Storm P. er, at han træner vores evne til at springe over skygger – ikke blot vores egne skygger, men de skygger vi hver især har. Han tager fra de livlige og giver til de kedelige.
”Nogle skaber glæde, HVOR de går – andre NÅR de går,” siger Storm P. i en flue
”Er der ikke noget at glæde sig over, så er der noget at glæde sig til,” hedder det i en anden flue.
Om sig selv siger Storm P.: ”Jeg er ikke nogen særlig morsom mand, men når jeg ser ud over livet, bliver det som regel morsomt.” Det er den evne, han vil lære os. Samtidig er historien om Storm P. historien om, at glæden grunder sig på en taknemlighed, man opdager, når livet indimellem bliver sårbart.

Kl. 19.30-20.30: I Rødding Frimenighedskirke: “10 blokfløjter og 1 blokfløjtespiller. Koncert med fortællinger” v/ Pia Dahl.
Hvor mange blokfløjter har Pia Dahl? Det ved hun knapt selv. Men de ti bedste og mest forskellige i hele samlingen får lov at komme med til denne spændende musikfortælling. Den største blokfløjte er på størrelse med Pia selv, og den mindste bor i hendes dametaske. Pia fortæller om blokfløjterne, ”ur-instrumentet”, og hun viser os forskellen på klange, muligheder, vaner og traditioner. Der er folkemusik på programmet og musik fra forskellige tider.

Torsdag den 2. juli
Kl. 19.30-21.00: “Advarsel! Fællessang kan virke stærkt vanedannede” v/ Mads Rykind-Eriksen, Pia Dahl og Erik Lindsø.
Det er fællessangen, der har lært os, at “hver fugl synger med sit næb”. At synge sammen er ikke nogen nødvendighed. Mennesker kan godt eksistere uden at synge, og et samfund kan nok også få hjulene til at løbe rundt uden sang. Men én ting er sikkert: Uden sangen ville både livet og samfundet blive fattigere – og det uanset, hvor mange velfærdsgoder, vi plastrer det til med. At fornemme hverdagen som noget festligt og farverigt, at se det store i det små og løfte sløret for hverdagens små mirakler – det er den fortryllende oplevelse, som en god sang kan give os. Det giver vi eksempler på.

Fredag den 3. juli
Kl. 9.40-12.00: “Er ensomhed et problem?” v/ Anette Ejsing.
Ensomhed oplever vi på to niveauer. På overfladen og i dybden. De fleste kender det overfladiske ubehag ved at være alene. Ensomhed i dybden er svær at håndtere, og de fleste af os gør, hvad vi kan, for at holde den nede. Men hvad sker der, når den får lov at komme frem? Er det et problem? Og er ensomhed nødvendigvis en trussel mod livsglæden? Anette Ejsing øser af sine erfaringer som teolog og tidligere fængselspræst i USA.

Kl. 14.00-16.00: “Længsler og drømme” v/ Kræn Christensen.
Der er al mulig grund til at gribe livet, som man har fået og få det bedste ud af det. Det ved enhver, men det bliver det ikke mindre vanskeligt af. Et forsøg på at finde retning og mål i sit liv involverer ikke bare en selv, men også andre. Vi har ganske enkelt brug for hinanden, hvis vi skal have et værdigt og værdifuldt liv. Jeg er, fordi vi er. Vi er skabt til fællesskab, til familie, til et folk! Vi er skabt til at komplimentere hinanden. Vi er skabt til at være i et netværk af relationer, til en indbyrdes afhængighed med vores medmennesker, med resten af skaberværket. Foredraget vil sætte skub i tankerne om de længsler og drømme, som vi altid må bære med os.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke.
I den grundtvigske frimenighedskirke, der er nabo til skolen, har man en tradition for at slutte arbejdsugen af med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger nogle af sommerens sange udvalgt af Erik Lindsø.

Kl. 21.30: Koncert med Dúo Gato Negro. Koncerten er bygget op omkring sange fra den caribiske og latinamerikanske sangskat.

Søndag den 26. juli
Kl. 19.30-21.00: Højskolesang og fortælling v/ Aage Augustinus.

Mandag den 27. juli
Kl. 19.30-21.00: “Fri som en fugl.” En fortælling om Kim Larsen v/ Erik Lindsø.
Da Kim Mellius Larsen døde den 30. september 2018 blot 73 år gammel, udløste det landesorg. I mere end 50 byer afholdt man større eller mindre mindekoncerter eller -sammenkomster. Kim Larsen er en del af vores moderne danske folkesjæl, og som sådan var han med eller mod sin egen vilje med til at definere vores selvforståelse. Men hvad gør, at en sangskriver og troubadour kan opnå en sådan status? Erik Lindsø fortæller om en ukendt, men betydningsfuld side af Kim Larsen, som var hans væsens rod – og hermed sangenes udspring.

Tirsdag den 28. juli
Kl. 9.40-12.00: ”Godheds ubændige vælde” v/ Aage Augustinus.
Et livsfilosofisk foredrag, der vil forsøge at indkredse glæden – ikke glæden ved dette eller hint, men glæden ved at være til! Hovedpersonerne er de to færøske forfattere og nære venner William Heinesen og Jørgen Frantz Jacobsen, der begge i deres forfatterskab indfanger ”livsglædens ret på jorden”. Livet er stort og godt. Nok indeholder livet modgang og lidelse, der modsiger det, men det sætter det ikke ud af kraft.

Kl. 14.00-16.30: ”Menneskeværd i ensomhedens tid” v/ Michael Böss.
Smartphonen har overtaget hundens plads som menneskets bedste ven. Den kan genkende os, når vi rører ved den. Eller når den ser vores ansigt. Eller når den hører vores stemme. Den digitale teknologi – både sociale medier og robotter – bliver i vidt omfang brugt til at kompensere for udtyndingen og tabet af nære forhold mellem mennesker. Facebook havde oprindelig til formål at komme den moderne ensomhed til livs og styrke vores bånd til venner og familie. Grundlæggeren Mark Zuckerberg har stadig en fast tro på, at hans platform kan skabe en bedre verden ved at forbinde mennesker, som ikke i forvejen kender hinanden. Han kaldte forbindelserne ’venskaber’. Men venskaber kræver, at vi også af og til er sammen ansigt til ansigt uden en skærm imellem os.

Kl. 19.30-21.00: “O at være en Høne – en hyldest til Tony Vejslev og Frank Jæger”.
Koncertforedrag med Tom Frederiksen, Finn Olafsson og Torsten Olafsson, som fortæller muntert og mere alvorligt om komponisten Tony Vejslevs og hans ungdomsven, digteren Frank Jægers mangeårige kreative samarbejde. Tony Vejslev har i alt sat 31 af Frank Jægers fineste digte i musik – flertallet af disse i perioden ca. 1945 til 1953. Mange af sangene er siden blevet folkeeje, og flere kendte kunstnere har igennem årene indspillet dem med succes. Ved koncerten spiller trioen både kendte og mindre kendte af disse sange; seks af dem har siden 1974 været repræsenteret i Højskolesangbogen.

Onsdag den 29. juli
Kl. 9.40-12.00: ”Det grænsedragende menneske og den grænseløse nåde – om Karl Ove Knausgårds roman ”Min kamp”” v/ David Bugge.
Sjældent har en bog givet anledning til så heftig en debat som den norske forfatter Karl Ove Knausgårds storværk ”Min kamp”. Romanen beretter om Knausgårds eget hverdagsliv fra hans tidlige barndom med en streng far og en kærlig, fraværende mor og op til hans voksentilværelse som digter og familiefar i Norge. Langt uden for hjemlandets grænser har det rejst spørgsmålet om det berettigede i – ved navns nævnelse – at lade ens nærmeste optræde i litteraturen. Men værket er meget mere end det. Ikke mindst er det et originalt forsøg på at indkredse menneskets evindelige hang til grænser (hvad enten det er Kain, Hitler eller Knausgård selv) stillet op imod den grænsesprængende og altomfattende guddommelige nåde. Foredraget bliver holdt i en let tilgængelig form og forudsætter ikke, at man har læst Knausgård.

Kl. 19.30-21.00: “Sangen gi’r vinger.” Fortælle- og sangaften v/ Mads Rykind-Eriksen. Højskolesangbogen er Danmarks mest solgte bog. Mads Rykind-Eriksen er vokset op med den og har den altid med sig. Han fortæller om, hvordan sange og fællessang kan være med til både at tolke livet og give det retning.

Torsdag den 30. juli
Kl. 9.40-11.00: “Livserindring holder rodløsheden på afstand – ikke mindst for næste generation”. Foredrag v/ Kaj Smedemark.
Kaj Smedemark fortæller om arbejdet med sin erindringsbøger “Tag lyset med 1 og 2”. Om idé, overvejelser og proces. Selv siger han: “Uden livserindring bliver vi hjemløse. Min livsfortælling er en tidsrejse, skabt af historiske omstændigheder. Det er min egen lille bitte historie, på samme tid ganske almindelig og ganske unik, indfældet i den store verdens historie. Jeg har søgt svar på, hvad der har været de strengeste øjeblikke i mit liv, de lykkeligste øjeblikke, det vigtigste jeg har lært, hvilke personer jeg særligt har lyttet til, hvilke begivenheder, der især har påvirket mig, hvad jeg er taknemmelig over, hvordan min barndom og ungdom var, hvem der har betydet særlig meget for mig, og hvad jeg egentlig ønsker at give videre til mine børn.”

Kl. 19.30-21.00: “Hvor der er en vilje, er der også en vej.” Om udbryderkongen Lorentzen v/ Niels Ole Frederiksen.
Niels Ole Frederiksen voksede op i Horsens Statsfængsel, hvor hans far ikke var indsat, men ansat som præst i dette, Danmarks mest afgrænsede kirkesogn. Mellem det lidt mærkelige kirkesogns ydre afgrænsede hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er han født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger. Han blev døbt i Fængselskirken, sognets egen kirke. Niels Ole Frederiksen fortæller om dem, der har afsonet en dom i fængslet og om fanger, han har mødt. Fokus er på udbryderkongen C. A. Lorentzen, hvis motto var: “Er der vilje, er der vej”.

Fredag den 31. juli
Kl. 9.40-12.00: ”Er Vesten ved at gå under?” v/ Hans-Jørgen Schanz.
I dag florerer undergangsstemninger i litteratur, filosofi og samfundsteori. Ofte er det Vesten, der ser ud til at gå under. Passer det? Filosoffen Hans-Jørgen Schanz siger klart nej. Tit er undergangsbeskrivelserne forbundet med elendig viden om, hvad Vesten egentlig er for en størrelse. Det vil foredraget rette op på.

Kl. 14.00-16.00: “Det gode liv – fra et filosofisk perspektiv” v/ Julia Venus og Stephen Falkbøll.
”Det gode” er selveste kernen i alt godt. Men hvad er kernen i det gode liv? Hvordan kan man opnå at leve det gode liv? Med udgangspunkt i de antikke græske filosoffer inviteres vi med på en inspirerende filosofihistorisk rejse for at finde svarene på spørgsmålet om, hvad der i vores samtid og hverdag skal til for at leve det gode liv. Er der dybest set forskel på, hvad det gode liv var i antikken, og hvad det er i dag?

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag. En tradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor byens folk indbydes til at afslutte ugen med sange fra Højskolesangbogen. V/ Aage Augustinus.

August

 

September

Søndag den 27. september
Kl. 19.30-21.00: Højskolesang og fortælling v/ Anette Jensen og Aage Augustinus.

Mandag den 28. september
Kl. 9.40-12.00: ”Godheds ubændige vælde” v/ Aage Augustinus.
Et livsfilosofisk foredrag, der vil forsøge at indkredse glæden – ikke glæden ved dette eller hint, men glæden ved at være til! Hovedpersonerne er de to færøske forfattere og nære venner William Heinesen og Jørgen Frantz Jacobsen, der begge i deres forfatterskaber indfanger ”livsglædens ret på jorden”. Livet er stort og godt. Nok indeholder livet modgang og lidelse, der modsiger det, men det sætter det ikke ud af kraft.

Kl.14.00-16.30: ”Den forældede nordiske småstatsmentalitet” v/ Bertel Haarder.
Mange lande gør sig større, end de er. I Norden gør vi os mindre, end vi er. Også fordi det er bekvemt. Men sammen er vi ikke små. Sammen kunne vi være med til at vise vejen for Europa, nu hvor Storbritannien forlader os og flere lande i øst og syd er i vildrede.

Kl.19.30: ”Babettes Gæstebud – en musikalsk fortælling” i Rødding Frimenighedskirke v/ Helle Erdmann Frantzen og Steen Jørgensen.
I 14 år laver Babette øllebrød og klipfisk til to fromme provstedøtre i Berlevåg. Hvad søstrene ikke ved er, at Babette har været køkkenchef på den fineste restaurant i Paris. En dag vinder hun hovedgevinsten i det franske lotteri, og hun bruger alle pengene på at tilberede et guddommeligt måltid til søstrene og deres lille menighed i Berlevåg. Et måltid, der får englene til at synge, og hvor kærligheden og lykken vokser frem, efterhånden som retterne glider ned. Karen Blixen skrev Babettes gæstebud for over 60 år siden. Selve fortællingen foregår for 140 år siden, men de temaer, som Karen Blixen har skrevet ind i fortællingen, er evigt gyldige og kan stadig berige os.

Tirsdag den 29.september
Kl. 9.40-12.00: ”Pasfotos og til rette vedkommende” v/ Einar Már Gudmundsson.
Einar Már Gudmundsson er kendt som en af Islands største nulevende forfattere. Hans samlede værker omfatter både prosa, poesi, essays og filmmanuskripter. I foredraget vil han tage udgangspunkt i sine to seneste bøger: romanen ”Pasfotos” (2018) og digtsamlingen ”Til rette vedkommende” (2019).

Kl.14.00-16.30: ”Hverdag og vanvid i ny islandsk litteratur” v/ Erik Skyum Nielsen.
Moderne islandsk digtning, og romankunsten især, lægger særlig vægt på at forbinde og forene forskellige verdener og forskelligartede fortællemåder. Eksistentielt og psykologisk set består den moderne islandske litteraturs potentiale mest i en fælles fastholdt vilje hos forfatterne til at følge deres opdigtede karakterer ud over randen, ind i mørket, nedad i sindets dybder, og vise spændingerne mellem disse rum (vanviddet, drømmen, den natlige side af os) og det velkendte, vedtagne, åbenlyse, fælles, sociale rum (dvs. hverdagen, fornuften), uden forklarende analyse, men med livsklog indsigt i tilværelsesplanernes mangfoldighed og ligeværdighed. Foredraget vil gennem nedslag i enkeltværker opsøge denne spænding mellem vanvid og hverdag.

Onsdag den 30. september
Kl. 9.40–12.00: To nordiske romaner: ”Ar” og ”Mænd i min situation” v/ Anette Jensen.
Romanen ”Ar”, som udkom 2018, indbragte den islandske forfatter Auður Ava Ólafsdóttir Nordisk Råds Litteraturpris. Romanen handler om en mand i slutningen af fyrrerne, som efter en skilsmisse forsøger at finde tilbage til livet igen. Det samme tema er omdrejningspunktet i den norske forfatter Per Pettersons seneste roman ”Mænd i min situation” (2019). Hvordan takler mændene den nye tilværelse, og lykkes de med at finde vejen og meningen igen?

Kl. 15.00–17.00: ”Norden til Ejderen: Skandinavisme, højforræderi og krig” v/ Rasmus Glenthøj.
Krigen i 1864 handlede ikke blot om, hvorvidt Sønderjylland skulle være dansk eller tysk. Den var også en del af en politik, hvis mål det var at skabe en skandinavisk union fra Nordkap til Ejderen. På baggrund af ny forskning fortæller Rasmus Glenthøj den politiske skandinavismes historie. En historie om europæisk, skandinavisk og dansk politik samt krig, konspirationer og højforræderi, der kulminerede i 1864.
Kl. 19.30: Koncert i Rødding Frimenighedskirke med det grønlandske kor ”Ulo”.
”Ulo” er navnet på den kniv, som grønlandske kvinder bruger, når de skal forarbejde skind. Koret har til lejligheden sammensat et program med en række grønlandske sange.

Fredag den 2. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”Nye fortællinger fra Grønland – med fokus på Grønlands styrker og ressourcer – i undergrunden og menneskeligt” v/ Jørn Holbech.
Grønlands undergrund gemmer på mange ressourcer, og det grønlandske folk er i sig selv et stærkt folk på vej mod mere selvstændighed. Grønland er gået fra at være udkant til en central spiller i den globale udvikling, ikke mindst pga. klimadebatten, den smeltende indlandsis og verdens interesse for Arktis. Men hvad kan Grønland ellers byde ind med af styrker og ressourcer?

Kl. 14.00–16.00: ”Grønland og rigsfællesskabet?” v/ Nauja Lynge.
Hvordan kommer rigsfællesskabet helskindet gennem den store opmærksomhed omkring Arktis? Trump har sat kløerne i Arktis, og står det til ham, går han gerne i land med et tilbud på hele pakken. Forsvarets Efterretningstjeneste advarer mod kinesiske investeringer i Grønland. For russerne vil Arktis kun forblive et lavspændingsområde, så længe Grønland er en del af den danske stat. I samme sekund Grønland måtte løsrive sig, vil Putin vise tænder og tage ejerskab over Arktis. Meget få oplyste mennesker tror på, at Grønland vil få lov til at være alene mere end få timer, hvis grønlænderne pludselig trykker på løsrivelsesknappen.

Kl.16.30-17.30: Sang under kirketag v/ Aage Augustinus.
En tradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor byens folk indbydes til at afslutte ugen med sange fra Højskolesangbogen.

Oktober

Søndag den 4. oktober
Kl. 19.30-21.00: “Hvad er tro?” v/ Peter Lodberg.
Tro sætter sig som spor – i kunsten, i verden og i livet. Den fodrer vores samvittighed og hjælper os til at sætte en etisk retning. Troen er ikke kun noget indre i vores sjæl, hjerte eller hjerne. Den sætter sine aftryk i bygninger, ritualer, landskaber og institutioner. Vi kan ligefrem tale om troens geografi, billeder, tider og steder.

Mandag 5. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”Mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. Grundtvigs betydning i dansk åndsliv” v/ Aage Augustinus.
Grundtvig, står der på 35 vejskilte i Danmark, og “den gamle” citeres hyppigt i alle mulige sammenhænge. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Grundtvig er uden tvivl den person, der mere end nogen anden har haft størst betydning for dansk kultur og åndsliv de sidste 200 år. Hans betydning for eftertiden har været utrolig vidtrækkende – langt mere vidtrækkende end de kredse og bevægelser, der kalder sig grundtvigske. Såvel kristeligt som folkeligt brød han nye veje. Hans udgangspunkt var et opgør med det dominerende, negative syn på mennesket, som især var præget af Martin Luther. Det førte til en grundlæggende revurdering af hans forståelse af kirke og kristendom og dannede grundlaget for hans tanker om højskole og folkelig oplysning. Hans mytologiske kraft er stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2006.

Kl. 14.00-16.30: ”Løgneren – om svig og kærlighed hos Martin A. Hansen” v/ David Bugge.
Martin A. Hansens roman “Løgneren” er ikke blot en af de bedst solgte danske romaner nogensinde. Bogen er tillige en nøgle til forståelsen af forfatterens syn på kærlighed, digt og løgn. Med udgangspunkt i beretningen om Johannes Vig, hvis navn man ikke skal sige for hurtigt, og med udblik til det øvrige forfatterskab, vil foredraget vise løgnens forskellige omkostninger. Men det vil også løfte sløret for, hvordan løgnen undertiden kan indtage en positiv rolle, når den stilles i kærlighedens tjeneste; dette gælder også på troens felt. Foredraget bliver holdt i en let tilgængelig form og forudsætter ikke, at man har læst Martin A. Hansen.

Kl 19.30-20.45: “En frimenighed, hvad er det – og hvorfor?” v/ Mette Geil.
Rødding Frimenighed er en grundtvigsk frimenighed, grundlagt som den første sønderjyske frimenighed som reaktion på de begrænsninger, danske menigheder og præster i Sønderjylland blev pålagt i årene efter 1864. Den 30. juni 1874 blev Cornelius Appel ordineret som frimenighedens første præst. Som kirkerum brugte man i mange år den tidligere gymnastik- og mødesal på Rødding Højskole, indtil man i1909 indviede sin egen kirkebygning med Johannes Magdahl Nielsen som arkitekt. Rødding Frimenighedskirke er højskolens nabo, og det er her Mette Geil er præst. Hun fortæller historien om kirken og dens rolle. Men også om hvorfor vi har fri- og valgmenigheder i Danmark, og om hvad forskellen er på sognekirker, frimenigheder og valgmenigheder.

Tirsdag den 6. oktober
Kl. 19.30: “Tonen fra himlen. Salmer fra Grundtvig til Kim Larsen” i Rødding Frimenighedskirke v/ Erik Lindsø og Pia Dahl.
Vi dykker ned i Højskolesangbogens nye og gamle salmer, og præsenterer nogle, som måske kommer med i den nye Højskolesangbog. Hvad er forskellen på en sang og en salme? Johannes Møllehave har engang svaret, at “en salme i høj grad tager hensyn til ur, religion og almanak … og det danske landskab blander sig i synerne”. Salmer rammer dagen ind, lovpriser skaberværket og guddommeliggør livet.

Onsdag den 7. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”Du skal tro, du er noget – Augustin, Løgstrup og Hannah Arendt” v/ Peter Aabo Sørensen.
En forklaring er typisk en afgrænset og præcis redegørelse eller fremstilling. Men med tro er det anderledes – tro er mere åben og omfattende. Foredraget vil – med inddragelse af centrale tænkere som Augustin, Løgstrup og Hannah Arendt – undersøge forholdet mellem tro og forståelse nærmere – herunder en belysning af tænkningens betydningsfuldhed. Vil du tro, må du tænke.

Kl. 14.00-16.30: “Kristendom og omsorg. Kristendommens og kirkens betydning for udviklingen af velfærdssamfundet” v/ Jann Sjursen.
Kristendommen har historisk set haft stor betydning for samfundsudviklingen herhjemme, ikke mindst for udviklingen af den omsorg, som blev en sokkel i opbygningen af velfærdsstaten. Institutioner og meget frivilligt arbejde er rundet af det kirkelige og har den dag i dag sine rødder her. Jan Sjursen har i mange år arbejdet blandt de mest udsatte borgere. Han trækker de historiske linjer i omsorgsarbejdet op, og perspektiverer dem ind i nutiden. Når det gælder fremtiden: Hvad betyder den stigende sekularisering for vores måde at tænke omsorg og velfærd på?

Kl. 19.30: “Tonen fra himlen”. Koncert med Den Nye Salmetrio i Rødding Frimenighedskirke.
Den Nye Salmetrio præsenterer en række nye salmer i spændende arrangementer med undertoner af både jazz og pop og med masser af solistiske indslag. Anette Buonaventzen har sunget professionelt i 20 år i både danske og internationale sammenhænge, med bigbands og symfoniorkestre. Ulrik Bust har primært beskæftiget sig med rock, pop, blues, soul og rock, Pojken Flensborg har spillet i en lang række jazzsammenhænge; han er også uddannet som organist og ansat ved Uldum Kirke.

Torsdag den 8. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”Når ræven vogter gæs. Om kalkmalerier” v/ Torben Svendrup.
Dagens foredrag er et PowerPoint-foredrag, hvor vi skal se omkring 100 eksempler på middelalderlige kalkmalerier. Kalkmalerierne fra senmiddelalderen er på mange måder bøndernes stemme. Det er naturligvis religiøs kunst, men samtidig er billederne en kilde til bondens tanker om livet og døden, angsten for Lucifer og troldkællinger, konflikter med stormænd og med kirken. Det er derfor ikke forbavsende, at kalkmalerierne fortæller deres egen historie om den danske reformation. Det er en lidt anden historie, end den som de skriftlige kilder fortæller. Vi vil i foredraget møde kritik at reformatorenes holdninger f.eks. i forhold til utroskab og sex i almindelighed.

Kl. 19.30: ”Hvor ordene ikke rækker, tager tonerne over. Kirken og musikken” v/ Pia Dahl.
Musik og åndsliv hører uløseligt sammen, og der har i århundreder været en frugtbar treenighed mellem kirke, tro og musik. I foredraget tager vi rejsen fra den gregorianske sang, som med den katolske kirke forenede Europa i middelalderen, videre over Luther som musiker til Grundtvigs betydning for salmemelodierne i 1800-tallet. Vi slutter med Søren Kierkegaards forhold til Mozart og hans opera ”Don Juan”. Hvad har musikken betydet op gennem historien? Hvad er det, musikken kan udtrykke, som rækker ud over det talte ord?

Fredag den 9. oktober
Kl. 9.40–12.00 “Salmedigtning og kirkemusik” v/ Jens Ole Rasmussen Brinth.
Melodierne til salmerne forstås ofte som kirkemusik. Nogle melodier har imidlertid ikke i udgangspunktet været tiltænkt kirkeligt brug, og helt overordnet har diskussionen om, hvad der er ret og godt melodistof til brug for salmesang, til alle tider været et varmt diskussionsemne. Der er på den baggrund basis for generelle overvejelser over, om der kan sætte lighedstegn mellem Musikken i kirken og Kirkemusik. Følger musik komponeret til kirkeligt brug den generelle stilistiske udvikling inden for musikken? Holder den fast ved traditionelle kirkemusikalske former og instrumentvalg? Hvorfor er orglet det centrale instrument, og skal det nødvendigvis blive ved med at være det?

Kl. 14.00-16.00: ”På opdagelse i Ingemanns land. B.S. Ingemann i fortælling og sang” v/ Erik Lindsø.
B.S. Ingemann har skrevet nogle af de smukkeste og mest hjertegribende salmer og sange i dansk poesi, som er uomgængelige sokkelstene i vores kulturelle dannelse. Samtidig har Ingemanns digtning haft afgørende betydning for vores nationale og religiøse selvforståelse. Derfor er kendskab til Ingemann nødvendigt for en forståelse af, hvad det vil sige at være dansk. Ingemanns morgen- og aftensange blev til i et tæt samarbejde med komponisten Weyse – sange dedikeret til fattige børn på et børneasyl. Ingemann (1789-1862) er født på Falster, men Sorø blev stedet, hvorfra hans forfatterverden gik – sammen med sin elskede Lucie. Ingemanns sange gjorde ham folkekær allerede i samtiden. På sin 70-årsdag fik han i gave et guldhorn af danske kvinder, som beundrede ham.

Kl. 16.30-17.30: “Nu falmer skoven”. Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke.
Det er blevet en tradition i Rødding, at ugen rundes af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Byens befolkning tropper op, og vi er inviteret med. Folk fra byen eller de inviterede står på skift for sangtimen. Denne gang er det Mads Rykind-Eriksen.

Søndag den 18. oktober
Kl. 19.30-21.00: “Mit livs skrøne. En fortælling om Jørn Riel” v/ Lillian Hjorth-Westh.
Jørn Riel er en folkelig og folkekær forfatter, der med sine grønlandske skrøner har skrevet sig ind i danskernes bevidsthed. I sit omfattende forfatterskab på knap 100 bøger har han tillige udfoldet sin humor og fortælleglæde om mange andre emner – ofte hverdagshistorier, der på samme tid er morsomme og alvorlige. Jørn Riel er uddannet telegrafist og navigatør, hvilket bragte ham til Grønland i 1953. Derfra tog han til varmen i Malaysia, hvor han bor i dag. Jørn er en eventyrer, og hans liv er i sig selv et eventyr værd.

Mandag den 19. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”Livet er det bedste vi har – eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
“Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær,” synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavs. På samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstander for Rødding Højskole i 13 år. Han fortæller om efterklange, der har haft betydning for ham selv.

Kl. 14.00-16.30: “Fortællinger fra et skuespillerliv” v/ Niels Hinrichsen.
Dirch Passer sagde, at “når man fortæller, skal ordene bliver glade i munden.” Sådan er det, når skuespiller Niels Hinrichsen fortæller om sit liv – fra sønderjysk opvækst til han allerede som 17-årig bliver optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole med Poul Reumert og andre koryfæer som lærere og forbilleder. Niels Hinrichsen tager os med indenfor på Det Kongelige Teater og derfra videre rundt i den teater- og TV-verden, der har fyldt hans liv. Niels Hinrichsen har gennem alle årene samlet på tekster, monologer, digte, anekdoter og skillingsviser, som han giver smagsprøver på.

Kl. 19.30-21.00: “Så syng da, Danmark – og så syng dig glad.” Ved Lillian Hjorth-Westh, Mads Rykind-Eriksen og Birthe Bjørn.
Vi har alle tre livet igennem levet med sangen og af sangen. Vi kan ikke forestille os et liv uden sang. Den glæde deler vi ud af med historier og sange – som optakt til at du selv kan byde ind med en historie og en sang.

Tirsdag den 20. oktober
Kl. 9.40-12.00: “Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde” v/ Erik Lindsø.
Humor er det, vi ikke har, når vi prøver at forklare, hvad det er. Humoren kommer som overraskelser. Humor er en nådegave, og gaver pakker man ud. I dette foredrag pakker Erik Lindsø humorens gave ud, og han bruger den til at give en kærlig opsang til dem, han har døbt ’de langtidsskuffede’ eller ’de bekymringsparate’. Humoren er den bedste vaccine mod levebrødspessimisme. Vi er født med humor, påstår Erik Lindsø. Det er derfor, børn er de sjoveste. En lærer underviser om kamelen, og forklarer, at den kan arbejde 14 dage uden at drikke. En dreng rækker hånden i vejret og siger: “Det kan min far også uden at arbejde.” Den største humor er bundet til alvor. Glæd dig til en formiddag, hvor du skal lytte med lattermusklerne.

Kl. 14.00-16.30: “Den umusikalske digter”. Om Johannes Johansen v/ Povl Christian Balslev.
I 2016 udkom en bog om digteren Johannes Johansen, der er kendt for sine smukke og fine salmetekster – mest kendt er nok “Du som har tændt millioner af stjerner”. Organist Povl Christian Balslev har skrevet et af kapitlerne i bogen. Kapitlet har titlen “Den umusikalske digter med de musikalske salmer”. Johannes Johansen var præst og biskop og en morsom mand. Han betroede engang Johannes Møllehave, at det han havde mest imod ved bispeembedet var, at alle bisper ved en ny bispeindvielse gik i prostitution – Møllehave sagde: ”Du mener vel procession?” Og Johansen svarede: ”Nå, ja, selvfølgelig!”. Engang, da han prædikede om Peters fornægtelse, lød det fra prædikestolen: “Det er hanegalemig en god fortælling”. Det samme kan man sige om Povl Christian Balslevs fortælling, når han præsenterer os for Johannes Johansen og hans sange og tekster. Og selvfølgelig skal der synges undervejs.

Kl. 19.30-21.00: “Kunst, kærlighed og blomster i marsken”. Om Emil Nolde v/ Josephine Nielsen-Bergquist.
Emil Noldes kunst er elsket og værdsat af mange danskere. Hans kunst er fascinerende, men hans liv er uforståeligt, som foredraget vil belyse. Foredraget er en optakt til torsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Onsdag den 21. oktober
Kl. 9.40-12.00: “Mathildes krig” v/ Helle Juhl.
Denne formiddag handler det om livsmodet, og om de kræfter i os, der holder modet oppe, når det ser værst ud. Forfatter og journalist Helle Juhl fortæller med udgangspunkt i sin bog “Mathildes krig”, om den 23-årige Mathilde Sørensen fra Oksbøl, der i 1917 emigrerer til USA, hvor hun træffer og gifter sig med den tyske teolog Carl Maas. I 1912 bliver det unge par sendt til Marshalløerne som missionærer. Da øerne i september 1914 besættes af Japan, kommer parret i klemme, og de interneres på øen Rongron – der er mindre end Sprogø – som eneste hvide og uden kontakt til omverdenen, mens krigen raser i Europa. En fortælling om kunsten at gennemleve.

Kl. 14.00-16.30: ”Livet er svært, men matematik er sværere. Om Storm P.’s livsfilosofi” v/ Peter Borberg.
Havde Storm P. (1882-1949) været barn i dag, var der givet blevet stillet en håndfuld diagnoser på ham, og han var blevet vaccineret mod at have ild i røven. Styrken ved Storm P. er, at han aldrig blev voksen. Han så verden i børnehøjde. Foredraget er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det kommer til udtryk i hans ca. 3000 fluer. Peter Borberg er manden bag den store biografi om Storm P., som udkom i 2018, og i foredraget øser han hjertevarmt af en stor viden om og kærlighed til Storm P. som humorist og skæv eksistens.

Kl. 19.30-21.00: “Livligt og virtuost”. Koncert med Perry Stenbäck og Bjørn Elkjer.
Vi skal høre den svenske multiinstrumentalist Perry Stenbäck spille nyckelharpa (nøgleharpe) og guitar i et sprudlende samspil med organisten Bjørn Elkjer. Koncertens repertoire vil bestå af gamle svenske og danske folkemelodier og salmer, som fremføres på nye, spændende måder. Perry Stenbäck binder på underholdende og interessant vis det hele sammen med historier om musikkens oprindelse. Mange af folkemelodierne er hundrede år gamle og er ofte blevet til med inspiration fra datidens store komponister som Vivaldi og Bach – altså livligt og virtuost.

Torsdag den 22. oktober
Kl. 19.30-21.00: “Da lysekronen faldt ned i lagkagen” v/ Niels Ole Frederiksen.
Niels Ole Frederiksen siger om foredraget: “Titlen på foredraget kunne også have været ‘Danmarkshistorier fra de sidste 70 år’. Det handler altså om historie – vores fælles historie. Min høje alder har sat mig i mangel på fremtid. Men til gengæld har jeg fået mere fortid at byde på. Foredraget er et muntert tilbageblik med tanker om det liv, jeg har levet.” Som i Radiserne, hvor en ven siger til Søren Brun: “En dag skal vi dø.” Og Søren Brun svarer: “Men alle de andre dage er vi i live.”

Fredag den 23. oktober
Kl. 9.40-12.00: “Klovnen kan smile gennem tårer” v/ Trudi alias Gitte Møller-Madsen.
Man ved, at humor gavner helbredelsen. Derfor har hospitalsklovne fået stor betydning rundt om på børneafdelinger på danske sygehuse. En af de mest erfarne er Trudi, og hun fortæller om sit arbejde. “Dér, hvor jeg bliver allermest glad, er når det lykkes, gennem teamwork med læger, sygeplejersker, forældre og pårørende, at få barnet godt igennem,” fortæller Gitte Møller-Madsen om sin klovnefigur Trudi. “Det er altid barnet, der er i centrum, selvom det ofte er mig, der laver noget skørt – det kan være at få lægen til at sætte sig på en pruttepude eller lave en vandkamp med sprøjterne.”

Kl. 14.00-16.00: “Den store humorist. Om Dirch Passer v/ Lillian Hjorth-Westh.
Da Dirch Passer døde den 3. september 1980, var der landesorg. Han var en af Danmarks store skuespillere, sjov og komisk, og en generation af danskere har grædt af grin, når han foldede sig ud på scenen. Dirch Passer mestrede den lette kunst, der hører til de allersværeste. Han spillede sine roller med elegance og følsomhed, og han havde en sjælden sans for timing, som er så vigtig, når humor skal blive til kunst. Men bag den morsomme facade gemte sig et meget alvorligt menneske, og Dirch Passer er om nogen historien om, at de store humorister stikker dybt i alvoren. Lillian Hjort-Westh fortæller sin rørende historie om Dirch Passer, som bliver krydret med et par af hans kendte revyviser.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag.” Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

Søndag den 25. oktober
Kl. 19.30-21.00: “De dybeste rødder – i ord, sang og musik”. Aftengudstjeneste i
Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

Mandag den 26. oktober
Kl. 9.40-12.00: “I begyndelsen var Ordet. Om sprogets rod” v/ Malene Monka.
En formiddag om sprog og identitet, sprog og autenticitet. Malene Monkas særlige felt og forskning drejer sig om danske dialekter, om sprogbrugen blandt unge forskellige steder i Danmark. Hun fokuserer især på Sønderjylland, hvor hun blandt andet har undersøgt sprogforandring over tre generationer. Malene Monka har selv rod i Sønderjylland og hun formidler lige godt på rigsdansk og på klingende sønderjysk. Sidstnævnte betegner hun som sit modersmål.

Kl. 14.00-16.30: “Tage Skou-Hansen – en digter og hans værk i et forandret Danmark”. V/ Kjeld Holm.
Biskop Kjeld Holm blev ramt eksistentielt i sit 17-årige sind, da han første gang læste ”De nøgne træer” fra 1957. Han genlæste den senest efter en stor hjerteoperation. Tage Skou-Hansens forfatterskab og venskabet med forfatteren er for Kjeld Holm blevet en dør ind i livet og sproget. Forfatterskabet skildrer nogle grundlæggende eksistensvilkår, men viser også, hvordan vilkårene for os bestandigt antager nye skikkelser, i takt med at verden og samfundet ændrer sig.

Kl. 19.30-21.00: “Jens” v/ Jens Smærup Sørensen.
Tidsfortællinger og livsfortælling med udgangspunkt i en række Mands Minde-foredrag, som Jens Smærup Sørensen holdt på Vartov i januar-februar 2018, og som er udkommet som bogen “Jens”. Jens’ fortælling handler om sprogets betydning for os – om at tilegne sig sproget, at erobre det og generobre det og få bevidsthed om dets skabende kraft.

Tirsdag den 27. oktober
Kl. 9.40-12.00: “Martin A. Hansen og kristendommen” v/ Ole Juul.
Forfatteren Martin A. Hansen kom fra et miljø, der var fortrolig med kirke og kristentro. Han forholdt sig kritisk til kirken som institution, men igennem hele sit forfatterskab forsøgte han samtidig – og med held – at vriste det bærende ud af institutionens ofte kvælende favntag, nemlig evangeliet. I hans bedste og mest læste noveller, bl.a. ”Paaskeklokken”, ”Agerhønen” og ”Høstgildet”, lykkedes det for Martin A. Hansen i fiktionen at give samme evangelium en frugtbar og livsnødvendig plads midt i livet. Foredraget handler om skismaet mellem evangeliet og kirken som institution, som var et personligt anliggende for Martin A. Hansen. I forfatterskabet kommer det til udtryk i romanen ”Løgneren”, og det forløses i det store værk ”Orm og Tyr”.

Kl. 14.00-16.30: “Danmarksbilleder. Danmark malet og fortalt” v/ Bente Scavenius.
Landskabet omkring os har altid påvirket vores selvforståelse, og gennem tiden har forfattere og billedkunstnere skildret Danmark på mange forskellige måder; fra bølgende korn og lange, lyse nætter til landsbyliv og storbyblues. Foredraget er en smuk og stemningsfuld rejse rundt i kongeriget og kulturhistorien, set gennem billedkunsten og litteraturen.

Kl. 18.00-21.00: “Så syng da Danmark, lad hjertet tale”. Syng, spis og snak.
Den nye og 19. udgave af Højskolesangbogen er på trapperne, til lancering og udgivelse i november 2020. Vi lader denne aften være en forpremiere med præsentation og prøve-synger en række af de nye sange, og salmer, i Højskolesangbogen. Det sker som led i det landsdækkende projekt “Syng, spis og snak”, hvor bl.a. Rødding Højskole i fællessangens fantasirige og poetiske univers inviterer folk fra by og egn til fællessang, fællesspisning og fællesskab. Hvornår reciterer vi ellers vores store fortællinger i kor, bliver mindet om en fælles fortid og ser ind i fremtiden i et poetisk lys? Det Danmark, der synger sammen, kommer til at høre sammen. Søren Launbjerg, forstander for Den internationale Højskole i Helsingør er vores gæst og sangvært denne aften. Launbjerg er udøvende musiker, med en musikkarriere bag sig og aktuelt medlem af sangbogsudvalget, der gør klar til lancering af Højskolesangbogens 19. udgave.

Onsdag den 28. oktober
Kl. 19.30-21.00: Foredragskoncert om sang og genforening – sangens betydning for Genforeningen v/ Zenobia og Elsemarie Dam-Jensen.
Vi oplever en fortælling om sangens historie og rolle i Sønderjylland fra 1848 og frem. Hvordan sangen i slutningen af 1800-tallet udviklede sig i foreninger, forsamlingshuse og private hjem. Og hvordan de tyske myndigheder på alle måder prøvede at chikanere fællessangen i den danske del af befolkningen, fordi man forstod sangens betydning og evne til at skabe fællesskab. Fortællingerne føres frem til sangens rolle i forbindelse med afstemningen og Genforeningen i 1920, og der trækkes tråde frem til i dag. Hele fortællingen understøttes af musik og sange undervejs – nogle fremført af Zenobia og andre som fællessange.

Torsdag den 29. oktober
Kl. 9.40-12.00: “Europæiske rødder” v/ Elena Askløf og Peter Laugesen.
Vi får denne formiddag besøg af de to unge danskere Elena Askløf og Peter Laugesen, der står bag rejse-, undervisnings- og oplysningsprojektet Vores Europa, Om projektet fortæller de to unge: “Vi rejser ud i Europa på lange rejser for at tale med den europæiske ungdom om udfordringer, synspunkter, drømme og visioner. Formålet er at forstå, hvordan Europa ser ud fra unges perspektiv.” De unge er fremtiden, og de er værd at lytte til. Vores Europa er blevet tildelt Europa-Parlamentets pris, Charlemagne Youth Prize, for det bedste ungdomsprojekt i Europa. Fra aktuelle rejser hører vi friske fortællinger om og fra unge i Europa.

Kl. 14.00-16.30: “Guld i muld” v/ Marie Aagaard Larsen.
Amatørarkæolog Marie Aagaard Larsen fortæller begejstret om, hvordan hun med sit team kom på sporet af Fæstedskatten, og hvordan det føltes at løfte Danmarks største vikingeguldskat op fra den dybe glemsel i mulden og ind i lyset og nutiden. I foredraget får vi historien om fundet af vores allesammens skat.

Kl. 19.30-21.00: “Den videre vej – om at gå ind i sin rod” v/ Joachim Juel Vædele.
En fortælling om at være menneske midtvejs gennem livet. Eller: Kunsten at vandre gennem livet og tage skrammerne som en mand. Joachim Juel Vædele vandrede på Caminoen i efteråret 2018. I sin vandrefortælling, der ledsages af billeder, tager han både personlige og åndelige, kristne og kulturhistoriske sider af vandringen op – til mulig inspiration for vores egen, private, videre vandring – på vej mod rod og rødder. Aftenen er også en mulighed for at spørge ind til praktiske ting om planlægning, ruter, udstyr, litteratur mv.

Fredag den 30. oktober
Kl. 9.40-12.00: “Danskernes tro gennem 1000 år” v/ Peter Lodberg.
Tro sætter sig som spor. Den fodrer vores samvittighed og hjælper os til at finde ud af, hvad der er sandt og falsk. Men troen er ikke kun noget indre i vores sjæl, hjerte eller hjerne. Den sætter også sine aftryk i bygninger, ritualer, institutioner og landskaber. Peter Lodberg vil tage os med på en rejse gennem troens geografi, tider, historie og steder i Danmark.

Kl. 14.00-16.30: “En eftermiddag om Kaj Munk – i 75-året for Danmarks befrielse” i Rødding Frimenighedskirke v/ Finn Tarpgaard.
Kaj Munk var dramatiker og kendt i hele Norden i 1930’erne og 1940’erne. Han havde samtidig en skarp pen i sine samfundskritiske artikler – også når det gjaldt det danske samfund. Specielt var han en åbenlys kritiker af nazismen og jødeforfølgelserne. Han blev myrdet af den tyske besættelsesmagt den 4. januar 1944. Andre personer i samtiden, f.eks. fra modstandsbevægelsen, bliver inddraget i foredraget for at sætte Kaj Munks betydning i perspektiv. Især modstandsmanden Chr. Ulrik Hansen og hans forbindelse til Kaj Munk bliver berørt. Finn Tarpgaard er født og opvokset i Vedersø og har gennem 23 år været forstander for Vedersø Idrætsefterskole.

November

Mandag den 16. november
Kl. 19.30-21.00: ”Bæredygtig mode”. Foredrag v/ Rikke Hvid.

Tirsdag den 17. november
Kl. 19.30-21.00: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Søndag den 22. november
Kl. 19.30-21.00: “Danmarks mest solgte bog. Træk af Højskolesangbogens historie” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Den første Højskolesangbog udkom i 1894, og vi sidder nu med den spritnye 19. udgave. Mads Rykind-Eriksen fortæller sangbogens historie. Hvorfor har nogle sange været med i samtlige udgaver? Hvorfor er andre sange kun med i en enkelt udgave? Hvad er opskriften på en folkelig sang? Hvorfor er nogle sange ikke gode nok til at komme med, selvom de er populære? Hvad er kvalitetskravet for at komme med i Højskolesangbogen? Svarene illustreres med sange.

Mandag den 23. november
Kl. 9.40-12.00: “Så syng da, Danmark, og lad hjertet tale.” Præsentation af den nye højskolesangbog v/ Jørgen Carlsen.
Danmark har fået en ny udgave af Højskolesangbogen. Den udkommer op til eller samtidig med kurset. Derfor har vi selvfølgelig inviteret formanden for sangbogsudvalget Jørgen Carlsen til at komme og præsentere den og fortælle om arbejdet med den, som har stået på i tre år. 136 sange er udgået. 150 nye er kommet ind. Hvad er så godt ved de tilvalgte sange, at de kan erstatte de fravalgte? Jørgen Carlsen har flere gange sagt, at vi virkelig kan glæde os. Vi har bedt ham dele glæden med os.

Kl. 14.00-16.30: “Kvinderne i højskolesangbogen” v/ Dy Plambeck.
I det kommissorium, sangbogsudvalget har haft som rettesnor, står der, at Højskolesangbogen skal repræsenteres med flere kvindelige forfattere og flere kvindelige komponister. Det får os til at spørge: Skriver kvinder anderledes sange end mænd? Komponerer de anderledes? Beriger det kvindelige univers sangens univers? Politiker og musiker Henrik Marstal har krævet, at andelen af kvindelige bidragydere i Højskolesangbogen “løftes op over pinlighedsgrænsen”, også hvis det koster på kvaliteten. Men skal en god sang skrevet af en mand vige pladsen for en dårligere sang skrevet af en kvinde? Forfatter Dy Plambeck har siddet med i sangbogsudvalget, og hun fortæller om det kvindelige aspekt i den nye højskolesangbog.

Kl. 19.30-20.30: “Derfor bærer blus vi med glæde”. Salmesangsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

Tirsdag den 24. november
Kl. 9.40-12.00: ”Fra pigesind til kvindesind. Om Tove Ditlevsen” v/ Lillian Hjort-Westh.
Tove Ditlevsen debuterede i 1939 med digtsamlingen Pigesind, og den blev fulgt op af 47 udgivelser. Hendes liv bød på fire ægteskaber, fire børn, et misbrug og en kompliceret tilværelse. Det satte sit præg på Tove Ditlevsen og hendes digtning. Som forfatter var hun loyal og tro mod sit Vesterbro og talte hele sit liv de svages sag. Men angsten for ikke at slå til slog hende ud. Hun skriver ærligt, følsomt og alvorligt, men også med livsglæde, humor og dyb, psykologisk indsigt. Mange af Tove Ditlevsens digte er sat i musik, og det forlyder, at hun endelig træder frem i Højskolesangbogen med mere end én sang.

Onsdag den 25. november
Kl. 9.40-12.00: “Mere end eventyrdigter. Om H.C. Andersen og den folkelige sang” v/Johannes Nørregaard Frandsen.
Digtere og forfattere sættes let i bås. Selv H.C. Andersen er sat i bås som eventyrforfatter, hvad han naturligvis er, men han skrev altså også mere end 1000 digte. Blandt disse er mange sangbare, men det er kun meget få, der har fået plads i de danske sang- og salmebøger. I foredraget vil et par af de sange, vi kender så godt, blive gennemgået, ligesom der vil blive tegnet et større billede af H.C. Andersen som en forbløffende moderne kunstner i sin samtid, der også skrev sange.

Kl. 19.30-21.00: “Sangen har lysning” i Rødding Frimenighedskirke. Et sangforedrag med Rasmus Skov Borring.
Rasmus Skov Borring har de seneste år markeret sig på den folkelige sangs scene som både komponist og formidler, der er optaget af at holde den danske sangskat levende og gøre den tilgængelig for nye generationer. Han inviterer denne aften indenfor i sit arbejde med formidlingen af fællessange, der indeholder både velkendt og nyt materiale, og han sidder selv ved klaveret. Han fortæller om sit værkstedsarbejde med at komponere nye fællessange – der ofte er foregået i samarbejde med forfatter Jens Rosendal, som han har arbejdet sammen med i otte år. Rasmus Skov Borring er 38 år, pianist, komponist, foredragsholder. Han har senest udgivet albummet “Er der steder, hvor sandheden synger?”

Torsdag den 26. november
Kl. 9.40-12.00: “Den lige vej. Kim Larsen som troubadour og livsfortolker” v/ Erik Lindsø.
Da Kim Larsen døde den 30. september 2018 blot 73 år gammel blev der landesorg. Der blev spontant afholdt mere end 50 mindekoncerter rundt om i landet. I ugerne efter hans død var hans sange de mest aflyttede på Spotify. DBU besluttede, at i resten af efterårssæsonen skulle Kim Larsen-sange spilles på samtlige stadions før superligakampe. Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer. I Højskolesangbogen har han været repræsenteret med fire sange, og det forlyder, at antallet øges i den nye udgave – og med rette. Kim Larsen er nemlig blevet en del af vores moderne folkesjæl. I foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at den plads indtog han på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Undervejs synges nogle af hans sange – kendte og et par mindre kendte.

Fredag den 27. november
Kl. 9.40-12.00: “Grundtvig så det Rung’er”. Om Grundtvig og salmesangen og melodierne, der ikke kunne følge med. V/ Pia Dahl.
Grundtvig skrev nye salmer til hver eneste gudstjeneste i Vartov. Produktionen var så stor, at komponisterne ikke kunne følge med. Grundtvig digtede derfor på melodier, han kendte, og gerne nogle, hvor tempoet på salmesangen blev sat op. “Blomstre som en rosengård” blev første gang sunget på “I en kælder sort som kul”, og “Op, dog Zion, ser du ej” på “Jyden, han er stærk og sej”. Komponisten A.P. Berggreen døbte det Vartov-galoppaderne, og det var ikke venligt ment. Henrik Rung derimod var mere begejstret.
Grundtvigs salmer og hans lancering af dem, udfordrede samtidens komponister. Kunne man f.eks. bruge folkemelodistof som fundament for melodier til nye salmer? Diskussionen fik Henrik Rung og A.P. Berggreen til at ryge i totterne på hinanden.
Foredraget fortæller en sjælden historie fra produktionsværkstedet af de 1800-talssalmer, der viste sig så slidstærke, at vi fortsat synger dem – og slet ikke kan undvære dem.

Kl. 14.00-16.00: “Al sang er lovsang – et værn mod at ligegyldigheden tager magten i livet” v/ Erik Lindsø.
Enhver sang gemmer på en kærlighedserklæring til et eller andet, man sætter højt og vil prise: En årstid, et landskab, morgenstunden, den nedgående sol, sproget, fællesskabet, fortiden, der lever i os, og så meget andet. Sange sætter ord på det store i livet, vi ikke selv har ord for. Erik Lindsø fortæller og introducerer sange, der underbygger hans synspunkter.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag” Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi møder op og gør os gældende, så det kan høres!

Kl. 21.00-21.45: Viseaften med troubadouren Kristian la Cour.
Vi har inviteret vores kollega fra nabohøjskolen i Askov til at komme på vores festaften. Kristian er visesangens mester, og han tager os med på rundtur i både den danske og den svenske visetradition, samtidig med at han præsenterer sange, han selv har skrevet melodier til.

December

Mandag den 28. december
Kl. 19.30-21.00: “Det digitale massemenneske. MenneskeVÆRD i ensomhedens tid” v/ Michael Böss.
Foredraget handler om de menneskelige og etiske konsekvenser af digitaliseringen af vores samfund og hverdag, fra brug af robotter på arbejdspladsen og sundhedssektoren og algoritmestyrede programmer i den offentlige forvaltning til de sociale mediers og skærmenes indtog i vores liv. Michael Böss sætter udviklingen af den nye teknologi ind i et historisk perspektiv, og han står på en tese om, at vi i dag bruger teknologien til at bekæmpe et ensomhedsproblem, som vi uden at ville det har fået bygget ind i vores bestræbelser på at skabe et godt samfund efter Anden Verdenskrig. Desværre opnår vi det modsatte resultat. Men kan vi bekæmpe ensomhed og andre menneskelige problemer med teknologi? Michael Böss inddrager sine egne erfaringer og bruger sin omfattende viden fra forskellige videnskaber til personligt at tage stilling til de emner og dilemmaer, han debatterer.

Tirsdag den 29. december
Kl. 9.40-12.00: “Spurven. Edith Piaf i ord og toner” v/ Lillian Hjort-Westh.
Man husker den franske cabaretsangerinde Edith Piaf, også kendt som Spurven, for en perlerække af evergreens som ”La vie en rose”, “Non, je ne regrette rien” og “Milord”. Edith Piaf voksede op i et parisisk fattigkvarter, og tjente allerede i en alder af otte år sine første penge som gadeartist. Lillian Hjorth-Westh fortæller den fascinerende historie om Spurven, krydret med eksempler på hendes sangtalent, og vi følger Lillian igennem Paris’ gader og føler med Edith Piaf og hendes søster på deres færden igennem et barsk miljø i Paris. En uforglemmelig og fantastisk rejse igennem Spurvens hårde liv.

Kl. 14.00-16.30: ”Det arabiske forår: Kommer der en sommer eller isvinter bagefter?” v/ Steffen Jensen.
Der er opbrud i den arabiske verden. Demonstrationer, oprør, revolutioner og konfrontationer. Hvor nogle lande vælter deres diktator, kaster andre sig ud i en blodig borgerkrig. Der er lande, hvor tyrannen anvender magt mod ethvert forsøg på protest, og andre lande hvor man holder sig tilbage, mens man spændt og nervøst venter på det kommende udslag.

Onsdag den 30. december
Kl. 14.00-16.30: “Da lysekronen faldt ned i lagkagen” v/ Niels Ole Frederiksen.
Niels Ole Frederiksen siger om foredraget: “Titlen på foredraget kunne også have været ‘Danmarkshistorier fra de sidste 70 år’. Det handler altså om historie – vores fælles historie. Min høje alder har sat mig i mangel på fremtid. Men til gengæld har jeg fået mere fortid at byde på. Foredraget er et muntert tilbageblik med tanker om det liv, jeg har levet.”

Kl. 19.30-21.00: ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale!”. Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Torsdag den 31. december
Kl. 9.40-12.00: ”2020 og verden – et tilbageblik på året, der gik” v/ Mads Rykind-Eriksen.
I fællesskab ser vi tilbage på året der gik, og de begivenheder vi vil huske. Vi vil diskutere, om der var ting og hændelser, der har forandret verden – herhjemme såvel som ude i den store verden.

Kl.14.00-16.30: ”Gaven” v/ Kirsten Rykind-Eriksen.
Ved juletid giver vi hinanden gaver i store mængder som aldrig før. For nogle er det ved at tage overhånd. Gavegivning anses for at være en del af vores forbrugsmønster: Men gaver har en langt dybere betydning. At give en gave kræver en modgave. I foredraget kommer Kirsten Rykind-Eriksen ind på, hvordan gaver er brugt i tidens løb. F.eks. til at skaffe sig en acceptabel partner ved giftermål, politisk – for at skaffe sig venner i et andet land for at afvæbne en fjende og undgå krig – eller symbolsk for at vise, hvem der har magt og bestemmer.

Januar 2020

Onsdag den 1. januar
Kl. 13.30-15.30: "Digteren fra Jenle. Jeppe Aakjær i ord og toner” v/Lillian Hjorth-Westh.
På Jeppe Aakjærs gravsten på Jenle i Salling står der: "Her slutter de glade sange". Og det er de glade sange, vi i dag kender ham for. Men han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag.Hvem sidder der bag skærmen. Oles sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokke kommer vrimlende. Nu er det længe siden – m.fl. Jeppe Aakjær fylder godt i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i vores bevidsthed, selv om vi ikke altid tænker over det. Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bønderne, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I hans samtid var han derfor både elsket og hadet. Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegnes et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed.

Kl. 20.00: Nytårskoncert i Rødding Frimenighedskirke med Karsten Holm og Cohen-trioen.
En aften med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers med Karsten Holm og Cohen-trioen. Vi hører Cohen-mesterværkerne ”Halleluja”, ”So Long Marianne”, ”I’m Your Man” – og alle de andre sange med stærk poesi. Leonard Cohen er en af vor tids største sangskrivere, og hans sange er blevet en del af vores fælles kultur. Leonard Cohen har engang fortalt om sin inspiration og første forsøg med at skrive: ”Den første poesi, der gjorde indtryk på mig, var bibelhistorien i synagogen. Det gav mig gåsehud.”

Vi møder: Karsten Holm, vokal, guitar. Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor. Martin Blom, diverse guitarer og kor. Knud Erik (Fuddi) Steengaard, violin og kor.

Torsdag den 2. januar
Kl. 9.40-12.00: "Humor som medicin". Om livsmod, livslyst og livsglæde v/ Erik Lindsø.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken.Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn, og den gør os finurlige og eventyrlige.Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivlMed humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig og redde situationen. Der venter en munter og livsbekræftende formiddag, hvor lattermusklerne bliver rørt.

Kl. 19.30-21.00: "Verden under Trump! Hvad pokker sker der?” v/ David Trads.
Under Donald Trump er dét Vesten, som har givet os enestående fred, velstand og succes siden Anden Verdenskrig ved at falde fra hinanden. Præsidenten melder USA ud af det meste og sår tvivl om resten – for under Trump er det altid og hele tiden America First!Trump er tilsyneladende ligeglad med USA’s stærkeste allierede i Europa og Nordamerika. Han elsker derimod USA’s traditionelle fjender som Nordkorea og Rusland. Præsidenten er tydeligt mere fascineret af ”stærke mænd” i diktaturer end af demokratiske ledere.
Lederen af den frie verden, som man siger, stempler NATO som ”forældet” og anklager EU for at være sat i verden for at ”drage fordel af USA”. De aftaler, som USA allerede havde godkendt – Paris-aftalen om global opvarmning, Iran-aftalen om atomnedrustning – melder han sig ud af. Det store spørgsmål er nu: Hvad pokker sker der? Hvorfor handler Trump, som han gør? Og måske allervigtigst: Hvad kan Europa og Danmark gøre for at forhindre, at det hele falder sammen? 

Mandag den 6. januar
Kl. 19.30-21.00: "Beretninger fra arbejdet i Det Etiske Råd" v/ Jacob Birkler.
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

Jacob Birkler (født 1974) er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd fra 2010-2016, fra 2011 som formand. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.

Jacob Birkler har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter og forfatter til en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Han er derudover en kendt debattør og foredragsholder.