Åbne arrangementer

Januar 2025

Onsdag den 1. januar
Kl. 13.30-15.30: ”Så tag mit hjerte”. En fortælling om Tove Ditlevsen v/ Lillian Hjorth-Westh.
Tove Ditlevsen har fået en renæssance. Hun er slået igennem i USA, hendes bøger genudgives, der skrives nye biografier om hende. Lillian Hjorth-Westh, en af Danmarks store fortællere, tager os i en sørgmunter fortælling med ind i Tove Ditlevsens hjerte- og smerteunivers.
Tove Ditlevsen debuterede i 1939 med digtsamlingen ”Pigesind”, og det blev til 48 udgivelser i alt. Fire ægteskaber, fire børn, misbrug og et kompliceret liv satte sit præg på Tove Ditlevsen og hendes digtning. Men hun leflede ikke for tidsånden. Tværtimod. Hun skrev om universelle emner i livet og kunne rime hjerte på smerte, uden at det blev banalt. Som forfatter var hun loyal og tro mod sit Vesterbro og talte de svages sag; men angsten for ikke selv at slå til slog hende ud. Hun skriver ærligt, følsomt og alvorligt, men også med livsglæde, humor og dyb psykologisk indsigt. Tove Ditlevsens digtning er universel og derfor også aktuel i dag.

Kl. 16.00: Nytårsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

Kl. 19.30-21.00: “Som et strejf af en dråbe”. Kim Larsens univers – i fortælling og fællessang v/ Erik Lindsø.
Kim Larsens sange prægede i fem årtier danskernes liv i lykkelige som ulykkelige stunder. Hans sange bliver ønsket ved både bryllupper og begravelser. Ingen andre kunne som Kim Larsen samle tre generationer. Han blev vores fælles musikalske bagtapet. Vi kaldte ham nationalskjald, fordi han blev en del af vores folkesjæl. I foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at Kim Larsen indtog denne plads på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Undervejs synger vi nogle af hans sange – kendte og et par mindre kendte. I den nye højskolesangbog er han repræsenteret med otte sange.

Torsdag den 2. januar
Kl. 14.30: ”Den, der lever stille”. Optakt til eftermiddagens film v/ Michell Smedegaard Boysen.
 Filmen ‘Den, der lever stille’ er baseret på Leonora Christina Skovs bestseller med samme titel. Bogen såvel som filmen er om forfatteren selv og hendes opgør med familien efter en dysfunktionel opvækst. Da Leonora på landsdækkende tv finder ud af, at hendes mor er kommet på hospice med uhelbredelig brystkræft, bliver hun suget ind i et virvar af følelser og barndomsminder, som får hende til at tvivle på, hvad der er virkelighed og fantasi. Romanen har ligget hele 62 uger på toppen af bestsellerlisterne, har solgt 175.000 eksemplarer og sikrede i 2021 forfatteren De Gyldne Laurbær.

Kl. 20.00: Nytårskoncert i Rødding Frimenighedskirke med Johanna Løhde Trio.
Vi markerer indgangen til 2025 på højt musikalsk niveau, når den internationalt anerkendte sangerinde Johanna Løhde med Rasmus Løhde på klaver og Michell Smedegaard Boysen på bas med spilleglæde tager os med på rundrejse i jazzens realbook med afstikkere til Højskolesangbogen. Johanna Løhde har optrådt i både ind- og udland og i sit samarbejde spænder hun vidt – fra Alphabeat til Sønderjyllands Symfoniorkester. Rasmus Løhde er en af Danmarks mest anvendte gospelpianister, og har optrådt med blandt andre Lis Sørensen og Peter A.G. Michell Smedegaard Boysen har som bassist gjort sig bemærket på den danske world music-scene. De tre erfarne musikere har spillet sammen i mange forskellige konstellationer gennem de sidste 14 år, og denne aften har de strikket et program sammen af alt det bedste til lejligheden.

Tirsdag den 7. januar 
Kl. 13.00-14.30: "Om social mobilitet og ulighed i Danmark" v/ Birthe Larsen, økonom
Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.

Foredraget handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.

I foredraget giver Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?

Birthe Larsen (f. 1966) er lektor i økonomi ved CBS. Har en mastergrad i økonomi fra London School of Economics og en ph.d. fra Københavns Universitet. Akademisk leder af Ulighedsplatformen på CBS fra 2018 til 2022.

Onsdag den 8. januar
Kl. 19.30-21.00: Rødding Højskoles historie v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander.

Lørdag den 18. - søndag den 19. januar
Nytårskur på Rødding Højskole – Hvad bringer 2025?
Mød blandt andre: Clement Kjersgaard, Henrik Dahl (MEP, LA), Kira Marie Peter-Hansen (MEP, SF) og Mikkel Vedby Rasmussen (professor og tidl. seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier). Se program og tilmelding her.

Arrangementet er udsolgt, men der er mulighed for deltagelse i enkelte programpunkter:

Foredrag eller debat + champagne (eftermiddag): 150 kroner
Foredrag + ostebuffet (aften): 150 kroner

Onsdag den 22. januar
Kl. 19.30-21.00: Digital dannelse: Online hadfællesskaber og digitale subkulturer v/ Maia Kahlke Lorentzen
Hvordan forklarer vi fænomener som Andrew Tate, incels og konspirationsbevægelsen QAnon? Hvorfor tager nogen kvinder flæseforklæder på og laver TikTok-videoer med hashtagget #tradwife? Hvilken rolle spiller memes og algoritmer i radikalisering ind i ekstreme fællesskaber? Maia Kahlke Lorentzen fra netværket Cybernauterne fortæller denne aften om online hadfællesskaber, digitale subkulturer og hvordan de påvirker mainstreamkultur.

Cybernauterne er et netværk, der arbejder med cybersikkerhed, internetkultur og teknologiforståelse. Sammen udgiver de blandt andet podcasten Cybernormer, som man kan varme op til fordraget med.

Maia Kahlke Lorentzen har en baggrund i Amnesty International og Greenpeace, hvor hun arbejdede med digital mobilisering og aktivisme. Hun er en af grundlæggerne af tech-aktivist-netværket DO:TOPIA, som arrangerer sikkerheds- og programmeringsworkshops. Hun beskæftiger sig desuden med online had-fællesskaber, digital chikane og hvordan man modvirker det.

Onsdag den 29. januar
Kl. 17.00: Mad og fællessang på Rødding Højskole - samt jazzkoncert med Søren Østergaard Kvartet

Program
Syng, spis og snak
Kl. 17.00: Fællesspisning, som indledes med velkomst og sang.
Kl. 17.45: Fællessang hvor lærere, elever og folk fra byen motiverer en sang.
Højskoleelever arrangerer kreativt værksted og leg for børnene.
Kl. 18.30: Kaffe, te, saft og kage.
Kl. 18.45: Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest mandag den 27. januar ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen kontant eller via MobilePay. Mulighed for køb af øl, vin og vand.

Kl. 19.30: Jazzkoncert med Søren Østergaard Kvartet
Bassisten Søren Østergaard, pianisten Martin Schack, trompetisten Jesper Riis og trommeslager Søren Pedersen spiller jazz fra øverste hylde. I et jazzkvartet-format vil de spille et udvalg af deres favorit jazzstandarder, fortolkninger af danske sange og en håndfuld af deres egne melodier.

Entré: 100 kr.

Velkommen!

Februar 2025

Onsdag den 5. februar
Kl. 19.30: Forfatteraften med Madame Nielsen.
Forfatteren og multikunstneren Madame Nielsen besøger Rødding Højskole til en forfatteraften, hvor hun blandt andet vil læse op fra og fortælle om sine seneste romaner.

Madame Nielsen er den endegyldige inkarnation af det kunstfænomen, vi de seneste cirka 20 år blandt andet har kunnet følge som Claus Beck-Nielsen, der erklærede sig selv død og i 2010 arrangerede sin egen begravelse, og under navnet Das Beckwerk. Gennem en række eksperimenter har Madame Nielsen udfordret vores vante forestillinger om identitet. I 2013 udkom den posthume ”Mine møder med de danske forfattere” under navnet Claus Beck-Nielsen, og siden da er hun – på livstid, siger hun selv – Madame Nielsen og har udgivet en række romaner: ”Den endeløse sommer”, der er blevet det internationale gennembrud og solgt til bl.a. USA, Tyskland, Frankrig og Spanien, samt de meget roste ”Invasionen” (2016), "Det højeste væsen" (2017) og “The Monster” (2018). Senest er i 2020 udkommet kærlighedsromanen “Lamento” og i 2023 den sidste del af romanværket “Pentagon smeltet”.

Onsdag den 19. februar
Kl. 19.30-21.00: "Slesvigs historie" v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander.
Som optakt til vores grænselandstur den 20. februar til Sydslesvig fortæller Mads Rykind-Eriksen om områdes fascinerende historie. I dette grænseområde levede dansksindede og tysksindede fredeligt sammen side om side i århundrede indtil nationalstaten voksede frem i begyndelsen af 1800-tallet og skabte det politiske landkort, vi kender i dag med et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen.

Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.

Lørdag den 22. februar
Kl. 19.30: ”Og der blev lys – om lys og skabelse i et bibelsk perspektiv”.
Leise Christensen er en underholdende og meget vidende foredragsholder. Som næstformand i Bibelselskabet er hun også involveret i arbejdet med nyoversættelsen af Bibelen frem mod 2036-udgaven. Dette arbejde vil hun også komme ind på.

Søndag den 23. februar
Kl. 14.00-16.30: ”Dømt til Kains fredløshed”. Om romanen Lykke-Per af Henrik Pontoppidan v/ Flemming Kloster Poulsen.
Lykke-Per er en af de helt store fortællinger i dansk litteratur og rummer dagsaktuelle vinkler på tilværelsens store spørgsmål spændt ud mellem lys og mørke. Præst og forfatter Flemming Kloster Poulsen fortæller historien. Vi følger Lykke-Per fra opvæksten i Østjylland, over årene i København med studier og kvinder, rejsen til Tyskland og Italien, tilbage i Østjylland med ægteskab og arbejde og endelig til de sidste ensomme år oppe ved Vestervig ud mod havet. Lykke-Per er fortællingen om en mands livtag med arbejde, køn og kærlighed, med troen og døden – om et menneske, der var dømt til “Kains fredløshed”, men som også mødte sit liv med stor eksistentiel alvor.

Kl. 19.30-21.00: ”Snedronningen”. Koncertfortælling i Rødding Frimenighedskirke med Trio col Basso.
Trio col Basso består af tre unge strygere – violinisterne Freja Guldberg Larsen og Silke Kirstine Kidholm samt cellisten Ida Guldberg Larsen – og de præsenterer H.C. Andersens eventyr Snedronningen i fortælling og musik. Med sin dramatiske opbygning og sine store. følelsesmæssige udsving egner eventyret sig perfekt til musikalsk ledsagelse. Samtidig er eventyrets temaer om kærlighedens kraft og kampen mellem det gode og det onde, mellem lys og mørke, relevante i en nutidig verden med tiltagende krige og konflikter.
Den dramatiske og mørke stemning i eventyret vækkes til live med eventyrligt smuk musik af blandt andre Franz Schubert, Richard Strauss og Zoltán Kodály. Vi hører eventyret i ord og musik.

Mandag den 24. februar
Kl.  9.40-11.50: ”Johannes Ferdinand Fenger - en grundtvigsk ’missionspræst’ i guldalderens tid” v/ Thomas U. Fenger.
Begyndelsen af 1800-tallet var en mørk tid med tunge katastrofer – Københavns bombardement, tabet af Norge, statsbankerotten. Men første halvdel af 1800-tallet var også en lysende storhedstid med guldalderkunst, genier og kreativ kraft i uhørt grad.
Johannes Ferdinands Fenger (1805-61) var præst og nær ven af Grundtvig og Ingemann. Han var en lysende begavelse og en samlende figur i det kirkelige landskab, og han var primus motor for vigtige initiativer. Foruden at være nær ven var han en af Grundtvigs trofaste støtter og var med til at gøre hans tanker og salmer kendt, og han stod på Grundtvigs side i opgøret med rationalismen.
Thomas U. Fengers foredrag tager afsæt i den bog, han netop har udgivet om sin tipoldefar Johannes Ferdinand Fenger.

Kl. 14.00-16.30: ”Verden er et bedre sted, end du tror”. Om Verdens Bedste Nyheder v/ Thomas Ravn-Pedersen.
Verdens Bedste Nyheder er en netavis – et uafhængigt medie, der bedriver konstruktiv journalistik og kører kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer. På hjemmesiden står der: ”Målinger viser, at når vi kun hører om alt det, der går den gale vej, tror vi, at verden er i en langt værre tilstand, end den i virkeligheden er. Men verden er bedre, end du tror.”
Visionen med Verdens Bedste Nyheder er at give en aktuel og mere nuanceret viden om verden. Konstruktiv journalistik tager udgangspunkt i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, der handler om at løse nogle af verdens største udfordringer: Ekstrem fattigdom, global ulighed og klimaforandringer. Det sker med troen på, at den nuancerede viden skaber håb – og at håb skaber motivation for handling.

Kl. 19: "Sammenhold i Europa" v/ Marie Bjerre (V) Europaminister, Asger Christensen (V) Medlem af Europa-parlementet og Jens-Kristian Lütken (V) Landsformand for Europabevægelsen. Arrangør: Venstres Europaudvalg i Syd og Sønderjylland.
Danmark overtager 1. juli formandskabet i EU. Debatmøde om de store dagsordener i EU: Krigen i Ukraine, som er en skæbnesvanger kamp, der former Europas fremtid, konsekvenserne for Europa efter Trumps magtovertagelse i USA og fremtiden for det europæiske samarbejde.

Tirsdag den 25. februar
Kl. 19.30: ”Lys på den lukkede”. Sange, der tænder lys i mørket. Fortællekoncert i Rødding Frimenighedskirke med duoen ME AND MARIA.
ME AND MARIA – Maria Anna Rosenberg, vokal og keyboard og Johannes Pehrson vokal og bas – kommer fra vidt forskellige steder i musikken – Maria har en musical-baggrund og Johannes en rock-baggrund.
Duoen er bl.a. kendt for sit arbejde i psykiatrien med musik, håb og lys, og i den forbindelse bidrog de til DR-udsendelserne Lys på den lukkede. Psykiatrien er en hjertesag for ME AND MARIA. Marias mor begik selvmord, og i den tid hendes mor var indlagt i psykiatrien, efterlyste både mor og datter mere kreativitet i behandlingen.

Onsdag den 26. februar
Kl. 9.40-11.50: ”Lys i mørket og mulm i lyset”. Dagen, året og livet rundt med Thøger Larsen v/ Kristoffer Garne.
Thøger Larsen, digteren fra Lemvig, fylder 150 år i 2025. Thøger Larsen er mest kendt for sine to sommersange ”Danmark, nu blunder den lyse nat” og ”Du danske sommer, jeg elsker dig”, men forfatterskabet rummer sange om naturen til hele året – til dagen, livet og verden – og har sikret ham en plads blandt de store danske digtere. Foredraget vil præsentere forfatterskabet med fokus på årstidsdigtene og deres skildringer af sammenhængen mellem lys og mørke.

Kl. 14.00-16.30: ”Jeg elsker lys!”. Om komponisten Rued Langgaard v/ Esben Tange.
”Jeg elsker lys!” Så enkelt udtrykte Rued Langgaard sidst i livet den lysfascination, som går som et vigtigt spor igennem hans liv og kunst. Til trods for at Langgaard var en enegænger, havde han åndsfæller inden for andre kunstretninger. En af dem var Rudolph Tegner, der ligesom Langgaard var optaget af myter, og som dyrkede forestillingen om kunstneren som en ener, hvis opgave det er at stræbe mod lyset.
Esben Tange, DR-vært og leder af Rued Langgaard Festival, bringer os tæt på komponisten og mennesket Rued Langgaard, hvis monumentale Symfoni nr. 1, ”Klippepastoraler”, udspiller sig på Kullen i Sverige, i fugleflugt ikke langt fra Rudolph Tegners skulpturpark i Dronningmølle.

Torsdag den 27. februar
Kl.  9.40-11.50: ”OmSorg – en lydvandring om sorg” v/ Ingeborg Fangel Mo og Julie Andkjær Olsen.
“OmSorg” er en kombination af lydvandring og koncert, hvor vi dykker ned i og bevæger os rundt i sorgens landskaber.
Vi indleder i Rødding Frimenighedskirke med en halv times koncert, hvor sanger Ingeborg Fangel Mo og pianist Julie Andkjær Olsen fremfører deres helt egen, let dramatiserede danske fortolkning af Mahlers Kindertotenlieder, der omhandler den dybeste sorg, når forældre mister deres barn.
Derefter guides vi ud af kirken, og der udleveres trådløse hovedtelefoner. Vi lytter til interviews, musik, poesi og personlige beretninger om at møde og arbejde med sorg. Svend Brinkmann indleder lydsporet: ”Sorgen er dér, hvor kærligheden og døden krydser hinanden.”
Sorgen er blevet individualiseret og ensom i vores kultur og er derfor ofte et tabu, noget man helst holder for sig selv. Men nogle bliver syge af sorgen, så der kræves behandling, og inden længe kan vi få stillet diagnosen sorg. Modsat i andre kulturer, hvor der findes klare ritualer for den sørgende og klare rammer for, hvordan fællesskabet støtter og sørger med.
”OmSorg” er skabt i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter og kunstnerkollektivet MYRKR.

Kl. 14.00-16.00: ”Lysninger”. Om venskabets åbninger og kærlighedens kraft v/ Hanne Marie Houkjær.
Hanne Marie Houkjærs roman Lysninger er en roman om afsked og kærlighed, og om betydningen af det menneskelige møde. De to hovedpersoner, den sære eneboer og tidligere hofdame Ingeborg Bang og præsten Sofie, er født med 50 års mellemrum. De mødes da Sofie kommer tilbage til barndomsbyen for at passe sin dødende far. Deres møde bliver begyndelsen til et usædvanligt venskab. De to kvinder deler livets stigninger og fald og bliver på den måde en slags fremkaldervæske for hinanden. Deres møde bliver åbningen til den gamle kvindes sjæl; ligesom Ingeborgs livs- og selvindsigt kaster lys over Sofies liv og fremtid. Sådan opstår der lysninger af nærvær.
Hanne Marie Houkjær fortæller om sin roman og om det menneskelige møde, der er som lysninger i mørket; om venskabets åbninger og kærlighedens kraft.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag. Vi mødes til fyraftenssang i Rødding Frimenighedskirke, hvor teolog og forfatter Hanne Marie Houkjær vælger og præsenterer sange om lys.

Marts 2025

Onsdag den 5. marts
Kl. 19.30-21.00: Kvinde kend din krop v/ Kir S. Thomsen og Sigrid Arnbjerg.
I marts udkommer den nye udgave af “Kvinde kend din krop”, og vi får besøg af to repræsentanter fra redaktionen. Kir S. Thomsen og Sigrid Arnbjerg fortæller historien bag de mange udgaver af “Kvinde kend din krop”. Hver bog har haft et særligt fokus og en særlig kamp, så hvad har de feministiske kampe været gennem tiden? Det kan du blive klogere denne aften.

Søndag den 9. marts
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Livet er svært, men matematik er sværere. Om Storm P. og hans muntre alvor" v/ Peter Borberg.
Storm P. (1882-1949) bliver kaldt Danmarks største humorist. Havde Storm P. været barn i dag, var der givet blevet stillet en håndfuld diagnoser på ham, og han var blevet vaccineret mod at have ild i røven. Styrken ved Storm P. er, at han aldrig blev voksen. Han så verden i børnehøjde. Foredraget er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det kommer til udtryk i hans ca. 3000 fluer. Peter Borberg er manden bag den store biografi om Storm P., som udkom i 2018, og i foredraget øser han hjertevarmt af en stor viden om og kærlighed til Storm P. som humorist og skæv eksistens.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag. ”Hele Danmarks Thit”. En fortælling om forfatteren Thit Jensen v/ Lillian Hjorth-Westh.
Grundlovsændringen i juni 1915 gav historien om Danmark en ny retning. Kvinderne fik stemmeret!
Thit Jensen (1876-1957) var en af kvinderne, der banede vejen, og det er på sin plads at sende en kærlig tanke til hele Danmarks Thit. Gennem populære romaner og stor personlig gennemslagskraft belyste Thit Jensen kvinders stilling i samfundet. Som en af de første danske forfattere forstod hun at iscenesætte sig selv for at trænge igennem med sine budskaber om bl.a. ægteskab, erotik, prævention og abort. At hun overhovedet talte om sådanne tabubelagte emner skabte stor modstand i hendes samtid, men var også med til at ændre holdningen i samfundet. Hun oplevede, at Danmark tog hende til sig, men også hvor svært det kan være at gå foran. Men hun var stærk, modig og en person med ordet i sin magt. Udover at holde foredrag og skrive om kvindernes vilkår, skrev hun historiske romaner, bl.a. ”Stygge Krumpen” – biskoppen i Vendsyssel – og hun var i mellemkrigstiden den mest læste danske forfatter.

Hvem var denne Thit Jensen, der voksede op i den lille by Farsø i Himmerland? Hun var en flamme! Med lune og humor tegner Lillian Hjorth-Westh et portræt af flammen.

Kl. 19.30.-21.00: Foredrag med sang. ”Livet er det bedste vi har.” Eksistensfilosofiske efterklange v/ Mads Rykind-Eriksen.
"Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær," synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavs. På samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstander for Rødding Højskolesiden siden 2007. Han fortæller om de efterklange, der har haft betydning for ham selv.

Mandag den 10. marts
Kl. 9.40-11.50: Foredrag og debat. “Lidt af far”. En fortælling om livsmodet, der kan svigte v/ Frederik Lindhardt.
Denne formiddag møder vi en søns fortælling om livet sammen med sin demenssyge far Jan Lindhardt, den tidligere biskop i Roskilde. Frederik Lindhardts historie handler om sorgen, frustrationerne og håbløsheden, der følger med, når man ved, man skal miste. Men det er også en fortælling om minderne, humoren, nærheden, glæden og kærligheden. Sidst, men ikke mindst, handler fortællingen også om, hvordan Alzheimers og demens udfordrer os og vores syn på selvstændighed, på værdighed og på fornuft.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag. ”Hellere dø af grin end af ligegyldighed” v/ Gunnar Ørskov.
En peptalk til det grå guld om at vælge de gyldne øjeblikke, der kan skabe en ny guldalder, frem for trivialitet og ensomhed.
Erhvervsmand og entertainer Gunnar Ørskov er kendt for sine morsomme foredrag, der giver stof til eftertanke. Midt i en regnbyge af latter, får man noget med hjem, som man kan bruge. Foredraget er for alle aldre, men de der har børn eller børnebørn bliver positivt ramt som altid, når Gunnar Ørskov holder foredrag, hvor der tales om arbejdsliv, om samliv, om alene-liv og et liv som efterlønner.
Foredraget handler om at springe ud i sin guldalder til masser af liv, oplevelser, kaos, mindreværd, overraskelser, usikkerhed, spændinger, stive led, bagklogskab, erfaring, kærlighed på flere niveauer, indre skønhed og varme, hvis man tør vælge det rigtige liv. Som Søren Brun siger til Nuser: ”En dag skal vi dø, men alle de andre dage skal vi det ikke …”

Kl. 19.30-21.00: Kl. 19.30-21.00: Livets poesi. ”Så selv en sten kan blomstre”. Om poesien som livsfortolker. Fortælle- og sangaften v/ Erik Lindsø.
”Vi kan ikke forstå verden længere, end vi har sprog til,” har den svenske forfatter Kerstin Ekmann sagt.
Engang var der trøst at hente i, at selv om man blev bundet på mund og hånd, kunne man ikke binde ånd. Men ånden er trængt, fordi det poetiske sprog og det religiøse sprog ikke længere er samfundets sprog.
I ordbøger forklares det poetiske sprog ofte som følelsesladet, blomstrende og stemningsfuldt. Men det er meget mere end det. Ordet poesi kommer af det græske ord ’poiesis’, der har med sprogets skaberkraft at gøre – det sprog, der gør noget ved nogen, fordi det forklarer det store i livet, vi ofte ikke selv har ord for. Vi behøver det poetiske sprog for at kunne undre os over livet og for at udforske åndelige dybder og højder, der ligger uden for vores tankes umiddelbare rækkevidde. Grundtvig kaldte det poetiske sprog for hjertesproget.

Onsdag den 12. marts
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. "Mit livs skrøne”. En fortælling om Jørn Riel v/ Lillian Hjorth-Westh.
Jørn Riel var en folkelig og folkekær forfatter, der med sine grønlandske skrøner har skrevet sig ind i danskernes bevidsthed. I sit omfattende forfatterskab på knap 100 bøger udfoldede han tillige sin humor og fortælleglæde om mange andre emner – ofte hverdagshistorier, der på samme tid er morsomme og alvorlige. Jørn Riel var uddannet telegrafist og navigatør, hvilket bragte ham til Grønland i 1953. Derfra tog han til varmen i Malaysia, hvor han boede til sin død i 2023. Jørn var eventyrer, og hans liv var i sig selv et eventyr værd. Lillian Hjorth-Westh fortæller eventyret.

Kl. 19.30-21.00: Koncert. Brasiliansk bossanova-aften med Luiz Murá.
Vi får besøg af den verdenskendte brasilianske musiker Luiz Murá. Med baggrund i sin opvækst i en multikulturel familie i Rio de Janeiro i Brasilien forsøger Luiz Murá at forbinde den brasilianske musik med melodier og rytmer fra resten af verden. Det gør han med udgangspunkt i sin store fascination af bossanova, improvisation, jazz og traditionel musik.
Glæd dig til en autentisk akustisk oplevelse med hver en detalje af Luiz Murás særlige videreførelse af den brasilianske bossannova-tradition, ledsaget af et mindst lige så stort talent og drive, hvilket da også har resulteret i adskillige udgivelser, tv-optræden i flere lande og ikke mindst samarbejde med musikere fra hele verden.
Luiz Murá er i dag bosat i Barcelona, hvorfra han rejser ud til spillesteder og festivaller i lande verden over.

Torsdag den 13. marts
Kl. 9.40-11.50: Foredrag og sang. “Sangen har humor” sangforedrag ved Nicolaj Holmboe.
Sang og humor er meget stærke sociale redskaber og kan samtidig fungere som “overlevelsesstrategier”! Når vi synger, udløser det glædeshormonet dopamin, mens latter frigør endorfiner – og oplever vi det sammen med andre, frigiver det relationshormonet oxytocin. Der er således mulighed – eller risiko, som man nu ser på det – for både humørbomber og hormonbomber, når Nicolaj Holmboe med en række humoristiske sange kaster lys over, hvordan sang og humor kan fungere som kommunikation og fælles reference. Målet er selvfølgelig, at vi både synger og griner sammen. Man har sagt om Nicolaj Holmboe, at han er en musikalsk playmaker, der spiller op for at gøre andre gode.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag. ”Lattermild og gavmild”. Om humorens væsen v/ Erik Lindsø.
Det handler om at ændre mismod til livsmod, og Erik Lindsø gør det ved at tage fra de muntre og give til de skuffede. Der venter et muntert og livsbekræftende foredrag, hvor lattermusklerne bliver rørt. Selv forklarer han: ”Humoren er en nådegave – en overraskelse, der uventet kommer dumpende og gør os lattermilde. Når det humoristiske indfinder sig, bliver alt andet mindre væsentligt. Derfor er humor det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig, og redde situationen.”

Onsdag den 19. marts
Kl. 19.30-21.00: Udsigt til et grønnere Danmark - hvordan vi skaber plads til naturen på fremtidens landkort v/ Sebastian Jonshøj.
Det har længe set sort ud for biodiversitet, havmiljø og klima. Massivt iltsvind i fjordene, alarmerende artstilbagegang og accelererende global opvarmning - også lokalt. Men sommerens forhandlinger og aftale i Den Grønne Trepart sætter scenen for en helt ny og markant grønnere virkelighed. Hør om, hvordan vi disponerer pladsen når de mange samfundsinteresser skal tilgodeses og den vilde natur skal genvinde fodfæstet i verdens mest opdyrkede landskab.

Sebastian Jonshøj er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Fredag den 21. - søndag den 23. marts
Rødding Højskoles årlige litteraturseminar kredser i år om vor tids forståelse af venskaber, og undersøger, hvordan vi kan bruge litteraturens skildringer til at blive klogere på vores egne venskaber, og hvad disse skildringer siger om forskellige tiders forståelse af venskaber. Det bliver en weekend, der uden tvivl vil gøre dig klogere på venskabet som en foranderlig størrelse – både i litteraturen og i virkeligheden.

Program
Fredag den 21. marts 2025
Kl. 19.30-19.45: Åbning og velkomst v/ højskolelærere og seminarværter Jakob Damgren Nielsen og Andreas Ullum.
Kl. 19.45-21.00: Foredrag og samtale: De bedste venner v/ forfatterne Lean Pejtersen, Hannah Lutz og Rasmus Theisen.

Lørdag den 22. marts 2025
Kl. 9.00-10.15: Foredrag: Venskabet i filosofien og litteraturen v/ filosof Anne Marie Pahuus.
Kl. 11.00-12.15: Workshop: Hvem er min ven? Workshop om venskab i den digitale tidsalder v/ forfatter og højskolelærer Lean Pejtersen.
Kl. 13.30-14.45: Samtale: Litterære venskaber v/ forfatter og billedkunstner C.Y Frostholm og kønsforsker Mons Bissenbakker.
Kl. 15.30-17.00: Guidet fælleslæsning af to udvalgte værker v/ seminarvært Andreas Ullum.
Kl. 19.00-20.15: Samtale: Venskabets skyggesider v/ forfatterne Monica Isakstuens og Lotte Kirkeby.

Søndag den 23. marts 2025
Kl. 10.30-11.45: Samtale: Venskaber for børn v/ moderator Mathilde Moestrup, forfatter Fine Gråbøl og forfatter Nikolaj Zeuthen.
Kl. 12.15-13.30: Samtale: Dyrevenner v/ litteratur- og kunstanmelder Bodil Skovgaard Nielsen og forfatter Amalie Langballe.

Læs mere om det fulde program og tilmelding her.

Onsdag den 26. marts
Kl. 19.30-21.00: "Tyskland i Europa" v/ Mads Jedzini, tysklandsekspert.
Tyskland er motoren i det europæiske samarbejde, men intern politisk splittelse og ændrede magtbalancer i EU – kan gøre det sværere fremadrettet for Tyskland at lægge linjen for det europæiske samarbejde.

Mads Jedzini har studeret tysk, statskundskab, EU-studier og samtidshistorie i København, Heidelberg og Paris. Erfaring fra Udenrigsministeriets EU-kontorer, den danske ambassade i Berlin, Folketingets EU-oplysning samt som underviser i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

April 2025

Onsdag den 2. april
Kl.19.30-21.00: Koncert og sangaften med Janne Mark, komponist.
Med nye melodier til digte af blandt andet Pia Tafdrup og Naja Marie Aidt er Janne Mark blandt de komponister, der har forvandlet noget af vor tids bedste danske lyrik til fællessang. “Jeg er optaget af den grænseløshed, som melodier repræsenterer. Melodier, når de synges af flere i fællessang, overskrider grænser og skel, og finder selv deres veje ud som floder af lys,” har hun udtalt om sin erfaring med, hvordan salmer, melodier og musik kan forene mennesker i sangen på tværs af kulturer og livsforhold. Hele seks melodier har Mark med i den nyeste udgave af Højskolesangbogen, og nogle af disse skal vi synge og høre om denne aften sammen med et udvalg af Marks andre sange og salmer, der har slået hendes navn fast som en af de væsentligste fællessangs-komponister og salmedigtere i sin tid.

Lørdag den 5. april
Kl. 19.30-21.00: ”Mandefald”. Om den nye mandekultur v/ Erik Lindsø.
Da vi i 1992 vandt EM i fodbold, blev landsholdet hyldet på Rådhuspladsen i København, mens de på mandig vis stod på balkonen med en øl i hånden. Da det danske herrelandshold i 2023 blev verdensmestre i håndbold, stod spillerne på balkonen med deres børn på armen. Billedet er skiftet. Det nytter ikke at vige udenom. En ny slags mand vinder frem – ham, der værdsætter følelsesmæssig og hjemlig indflydelse, mens kvinden overtager noget af riget, magten og æren. Det er en bevægelse, kvinderne startede for 50 år siden, men det er kun 10 år siden, det gik op for manden, at kulturskiftet var uundgåeligt. Det har givet specielt den ældre generation af mænd en fornemmelse af identitetstab. For hvor sætter manden sig, når han ikke længere skal sætte sig for bordenden?
Med sjove historier og historiske facts tager Erik Lindsø os med på en rejse gennem to generationers mandekultur – fra dengang manden var patriark og lærte sine børn, at ”hvad fatter gør, er altid det rigtige” til i dag, hvor MeToo-bevægelsen har taget det endegyldige opgør med århundreders maskuline dominans.

Søndag den 6. april
Kl. 9.40-11.50: ”Mellem himmel og hav, ebbe og flod.” Vadehavets og marskens natur og mennesker v/ Klaus Melbye.
I mere end 30 år har Klaus Melbye færdedes i dette område, og han ved alt om ebbe og flod, blomster og siv, fugletræk og fugls føde i naturens største spisekammer, og han er altid på opdagelse efter nye østersbanker og nye dyr. Han har formidlet sin viden for hundredvis af grupper, og med sine billeder og historier fortæller han, så man siger til sig selv: Det må jeg se! Og det skal vi. På onsdagens udflugt har vi Klaus Melbye med som guide.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag og debat. ”Amerika, hvor er du på vej hen?" v/ David Trads.
Fra det øjeblik Trump i 2017 blev præsident, blev der vendt op og ned på vores syn på USA. Alt det, vi i fællesskab havde opbygget af alliancer – NATO, FN, EU – gjorde han op med. Det begyndte at være svært at genkende Amerika. Uanset, hvem der leder USA fremover, er Europa måske ved at miste en nær allieret. Hvordan i alverden kan det gå til? Hvor bevæger USA sig hen? Hvad sker der nu, og hvor står vi efter præsidentvalget i november 2024?

Kl. 19.30-20.30: ”Sang under kirketag”. Vi synger foråret ind i Rødding Frimenighedskirke med Mads Rykind-Eriksen og Inger Brønholt, der guider os igennem forårets sange.

Mandag den 7. april
Kl. 9.40-11.50: ”Hele Danmarks Thit”. En fortælling om forfatteren Thit Jensen v/ Lillian Hjorth-Westh.
Grundlovsændringen i juni 1915 gav historien om Danmark en ny retning. Kvinderne fik stemmeret! Thit Jensen (1876-1957) var en af kvinderne, der banede vejen, og det er på sin plads at sende en kærlig tanke til hele Danmarks Thit. Gennem populære romaner og stor personlig gennemslagskraft belyste Thit Jensen kvinders stilling i samfundet. Som en af de første danske forfattere forstod hun at iscenesætte sig selv for at trænge igennem med sine budskaber om bl.a. ægteskab, erotik, prævention og abort. At hun overhovedet talte om sådanne tabubelagte emner skabte stor modstand i hendes samtid, men var også med til at ændre holdningen i samfundet. Hun oplevede, at Danmark tog hende til sig, men også hvor svært det kan være at gå foran. Men hun var stærk, modig og en person med ordet i sin magt. Udover at holde foredrag og skrive om kvindernes vilkår, skrev hun historiske romaner, bl.a. Stygge Krumpen, biskoppen i Vendsyssel, og hun var i mellemkrigstiden den mest læste danske forfatter.
Hvem var denne Thit Jensen, der voksede op i den lille by Farsø i Himmerland? Hun var en flamme! Med lune og humor tegner Lillian Hjorth-Westh et portræt af flammen.

Tirsdag den 8. april
Kl. 9.40-11.50: ”Den som mærker, at græsset gror" v/ Erik Sommer.
Erik Sommer er en fremragende formidler af den folkelige sang. Han kommer med sange og fortællinger om historierne bag sangene, om begivenheder og om folk, der igennem tiden har haft noget på hjerte, og han krydrer det med anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det der kommer. Erik Sommer har skrevet melodier til nogle af de sange, vi elsker at synge, f.eks. Du som har tændt millioner af stjerner.

Kl. 19.30-21.00: "Marskens maler”. Om Emil Nolde v/ Josephine Nielsen-Bergqvist.
Emil Nolde er født i det sælsomme, flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Hans kunstneriske udtryk er mange. Han er kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse malerier. Forskellige rejser, blandt andet til Ny Guinea, kan spores i hans kunst. Emil Nolde er en af de fremmeste ekspressionister, og han var en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen Die Brücke. En stor udstilling i Berlin 2019 gjorde op med det entydige billede af Emil Nolde som den forfulgte kunster, der af nazi-regimet fik maleforbud. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime? Hvilke forbindelser havde han, og hvordan gav det sig udtryk? Hvordan skal vi i dag med denne nye viden forholde os til hans kunst? Foredraget er en optakt til torsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Noldes museum i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Onsdag den 23. april
Kl. 19.30-21.00: "Skæbnefortællinger" v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander.
Forstander for Rødding Højskole Mads Rykind-Eriksen kommer denne dag og holder foredraget “Skæbnefortællinger”. Det er tre medrivende og gribende fortællinger. Første fortælling har overskriften “Fra tysk flygtning til dansk sydslesviger” og handler om Erna Duggen, der som barn i de sidste måneder af Anden Verdenskrig flygtede fra Polen, hvordan hun senere kom videre til Østtyskland og endte i Sydslesvig. Herefter følger fortællingen om en russisk soldat, der oplevede krigen fra den anden side ved sin deltagelse i slaget ved Stalingrad og hans efterfølgende march til Berlin. De to fortællinger bindes sammen, når Mads Rykind-Eriksen fortæller om sin oplevelse i 1985 af mindehøjtideligheden på Rådhuspladsen i København for Danmarks befrielse den 4. maj 1945.

Onsdag den 30. april
Kl. 19.30-21.00: Irsk og dansk folkemusikkoncert i Rødding Frimenighed.
Denne aften får vi besøg af de to duoer Brian Hughes og Alan Costello samt Andreas Tophøj og Rune Barslund.

Brian Hughes og Alan Costello er to irske folkemusikere i verdensklasse, som begge har vundet titler ved All Ireland – de irske mesterskaber i folkemusik. Brian Hughes er en af sin generations absolut bedste tin whistle spillere, og den musiker, som har indspillet mest musik på den ikoniske irske tin-fløjte. Hans makker Alan Costello har spillet irsk folkemusik fra barnsben og har i en lang årrække undervist på The Royal Conservatoire of Scotland.

Den prisvindende duo Andreas Tophøj og Rune Barslund er et af de stærkeste navne i nyere dansk folkemusik. Med mange koncerter i hele Skandinavien, Tyskland og på de britiske øer er de to herrer blandt de flittigst turnerende folkemusikere fra Danmark. Duoen inviterer publikum indenfor til et medrivende men også inderligt sammenspil, som krydres med både sjove og spændende historier fra det levede liv.

Maj 2025

Søndag den 4. maj – Befrielsesaften med fællesspisning
Program
Syng, spis og snak
Kl. 17.00: Fællesspisning, som indledes med velkomst og sang.
Kl. 17.45: Fællessang hvor lærere, elever og folk fra byen motiverer sange.
Højskoleelever arrangerer kreativt værksted og leg for børnene.
Kl. 18.30: Kaffe, te, saft og frugt.
Kl. 18.45: Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest tirsdag den 30. april ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen kontant eller via MobilePay. Mulighed for køb af øl, vin og vand.

Befrielsesaften
Kl. 19.00: Befrielsesgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil, frimenighedspræst.
Kl. 20.00: Befrielsestale v/ Jair Melchior, overrabiner.

Aftenen rundes af med kaffe, kage og sang i højskolens spisesal. Og som altid på befrielsesaftenen er der levende lys i vinduerne.

Entré, kaffe og kage: 75 kr., der betales ved entreen kontant eller via MobilePay.

Sted for foredraget: Rødding Højskoles kørelade.
Tilmelding ikke nødvendig.

Velkommen!

Onsdag den 7. maj
Kl. 19.30-21.00: "Mellemøsten brænder" v/ Stig Matthiesen, højskolelærer.
Med Hamas angreb på Israel den 7. oktober 2023, Israels invasion af Libanon i oktober 2024 og Irans missilangreb på Israel er Mellemøsten igen sat i flammer. Denne aften fortæller Stig Matthiesen, der gennem 30 år har rejst og rapporteret utallige gange fra Mellemøsten om den aktuelle situation og hvordan det, der sker i Mellemøsten, påvirker os i Danmark og resten af verden.

Stig Matthiesen er lærer på hovedfaget ”Journalistik & Mellemøsten” og har siden slutningen af 1990`erne arbejdet med undersøgende journalistik og kulturstof – primært som reportagejournalist. Han har været tilknyttet Jyllands-Postens søndagsredaktion, Dagbladet Information og Weekendavisen og rejst til Mellemøsten over 50 gange, hvorfra han har rapporteret og skrevet artikler.

Søndag den 11. maj
Kl. 19.30-21.00: Foredrag. Mellem himmel og hav, flod og ebbe. Vadehavets og marskens natur og mennesker v/ Klaus Melbye.
I mere end 30 år har leder af Vadehavscentret Klaus Melbye færdedes i dette område, og han ved alt om flod og ebbe, blomster og siv, fugletræk og fugls føde i naturens største spisekammer, og han er altid på opdagelse efter nye østersbanker og nye dyr. Han har formidlet sin viden for hundredvis af grupper, og med sine billeder og historier fortæller han, så man siger til sig selv: Det må jeg se! Og det skal vi. På mandagens udflugt har vi Klaus Melbye med som guide.

Tirsdag den 13. maj
Kl. 19.30-21.00: Foredrag. Danmarks vold. Om Hedeby og Dannevirke v/ Lars Erik Bethge.
Som optakt til onsdagens heldagstur til Hedeby og Dannevirke fortæller leder af Dannevirke Museum Lars Erik Bethge om byen, voldanlægget og det nye museum, der er ved at blive opført. Hvad har det betydet for Hedeby og det gamle forsvarsværk, at området er optaget som UNESCO Verdensarv? Og hvad betyder det nye Dannevirke Museum, der efter planen skal åbne i 2026, for historieformidlingen?

Torsdag den 15. maj
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. Hvad udad tabes skal indad vindes! Om hedens historie og opdyrkning v/ Hanne Thomsen.
Skynd dig, kom! om føje år heden som en kornmark står. H.C. Andersen forudså i sangen Jylland mellem tvende have fra 1859 alt det, der kom til at ske med Hedeselskabets indsats fra 1866 og de næste cirka 100 år.
Foredraget fortæller om baggrunden for hedeopdyrkningen siden den første forordning i 1723. Det handler om de forskellige syn på heden, som kom til udtryk hos hedens befolkning, forfattere, malere og i centraladministrationen. Endelig handler foredraget om opdyrkningens historie 1723-1950 og de forskelle i livsvilkår, der skabtes i og med opdyrkningen af heden. Foredraget følger overgangen fra hedens ekstensive landbrug baseret på får og stude til et intensivt landbrug baseret på dyrkning af jorden.

Onsdag den 28. maj
Kl. 19.30-21.00: "Fashion Kills - Fashion Dumpsite". Tæt på tøjindustrien v/ Søren Zeuth, fotograf og aktivist.
Foredraget der tager dig med på rejsen fra hvor dit tøj bliver produceret til hvor det ender. Du møder tekstilarbejderne i Kina og Bangladesh, som arbejder seks dage om ugen til en løn, der svarer til halvdelen af hvad FN´s anbefalede leveløn. Meget af det tøj der produceres, kaldes fastfashion, hvor forbrugere køber nyt tøj hele tiden for hurtigt at smide det væk igen:

- Hver dansker køber hvert år 16 kg. nyt tekstil
- Tøj og tekstil udgør den fjerde største miljøbelastning i Europa
- 10 % af vores genbrugstøj går til vores genbrugsbutikker
- 4-5 % havner i Østeuropa
- 80-85 % ender i det Globale Syd
- Vi afleverer vores aflagte tøj i genbrugscontaineren i den tro, at der er nogen, der får vores tøj. Men sker det?
- Op til 40 % af vores genbrugstøj havner på lossepladsen, da det er ødelagt eller ikke er egnet tøj til de
varme lande
- I Accra, Ghana ender det på en seks km lang losseplads, hvor regntiden skylder tøjet ud i vandet.

Søren Zeuth er fotograf og aktivist. Søren har på mange rejser fulgt tøjindustrien i billeder og dokumenteret, hvordan vores tøjforbrug er årsag til en af den moderne verdens største miljøudfordringer.

Juni 2025

Torsdag den 5. juni
Grundlovsmøde på Rødding Højskole - i samarbejde med Rødding by

Program - opdateres
Kl. 12.30-13.15: Gudstjeneste i fællesskab mellem Rødding Frimenighed og Rødding Sognekirke med deltagelse af Rødding Højskoles kor

Kl. 13.15-14: Eftermiddagsjazz ved Gormsen & Trøjgaard Kvartet

Kl. 14.00: Grundlovsmødet åbnes

• Sang og velkomst til grundlovsmødet ved Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole
• Grundlovstale ved Søren Pind, tidl. minister

Kl. 14.30-14.40: Rødding Højskoles kor synger

Kl. 14.45-15.30: Grundlovshilsner og Danmarkssange. Mette Geil, præst ved Rødding Frimenighed, introducerer, og vi synger sange, der er valgt og motiveret af lokale kræfter og stemmer.

• Elever fra Rødding Højskole

Kl. 15.45-16.30: Gymnastikopvisning

Kl. 16.30: Grundlovstale

Kl. 17.00: Fyraftensjazz ved Gormsen & Trøjgaard Kvartet

Kl. 18.15: Fællessang og afrunding

I løbet af dagen mulighed for køb af:
- kager fra det store sønderjyske kaffebord, kaffe, te, saft og is ved Støtteforeningen for Rødding Friskole og Børnehave
- toast lavet af økologiske råvarer ved BROEN Vejen
- samt pølser, øl og sodavand

Tag familien og tæpperne med!

Søndag den 22. juni
Kl. 19.30-21.00: ”Sørine og livskraften”. En personlig fortælling om Grundtvig og Kim Larsen v/ Sørine Gotfredsen.
Jeg vil blot sige, at størst af alt er livet selv. Vi har længe talt for lidt om tro, håb og livskraft og i tilsvarende grad for meget om velfærd, fladskærme og syvretters vinmenuer. Vi har mere eller mindre talt det åndfulde ud af vores eksistens, og nu, hvor vi begynder at ane, at noget mangler, har vi svært ved at finde ud af, hvordan vi skal få genskabt sansen for det. Citatet er af Sørine Gotfredsen. Hun kender som præst og menneske de store dilemmaer, svære valg og ubegribelige fejltagelser, som et liv oftest formes af. Hun ved, hvad det vil sige at være indkroget i sig selv, og hvad der sker med et samfund, når det ikke længere henter næring i litteratur, religion og historie. Men hun tror også på, at vi ikke behøver at være fanget i den tilstand. Den inspiration henter hun især hos Grundtvig og Kim Larsen, og i dialogen med de to viser Sørine Gotfredsen, at enhver kan få adgang til en skønhed og rigdom, der bedst beskrives som livskraft. Ifølge Sørine Gotfredsen handler tro, håb og kærlighed om at lede efter dybden i livet frem for at lede dybere i sig selv efter svar og identitet.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag. ”Historien – fortolket, fortiet, forherliget” v/ Poul Duedahl.
Vi starter med et generelt foredrag om brug og misbrug af historien. ”Historien er ikke slut. Faktisk er den kun lige begyndt. For selv om fortiden for længst er passé, forandrer historien sig hele tiden. Vi genfortæller den nemlig hver dag,” siger Poul Duedahl, historiker ved Aalborg Universitet. Lærere, politikere og forældre fortolker, fortier og forherliger, hvad der er sket, og hvad det betyder. Med faldefærdige ruiner, gulnede dokumenter og rustne sværd udstikker vi behændigt, hvor vi hører til, og hvem vi er – og sågar hvad fremtiden bringer. Resten ryger i glemmebogen. Og den kan være epokegørende at åbne.

Mandag den 23. juni
Kl. 9.40-11.50: ”Maskefald. Bag om den lutherske tradition”. Et essay fra kirkebænken v/ Jens Torkild Bak.
Foredraget handler om en bog, som domprovst ved Ribe Domkirke Jens Torkild Bak har skrevet af personlig nødvendighed. Det er et forsøg på en teologisk regnskabsaflæggelse, der imidlertid også har krævet et gensyn uden filter med dele af forfatterens egen livshistorie. Bogen er drevet af kærlighed til kirken og oplevelsen af at være mere hjemme dér end andre steder. Samtidig er bogen drevet af et ubehag. Et ubehag ved tendenser i kirken til åndeligt hovmod, fordi man tror sig hævet over tiden og bemyndiget til at tale tidsånden imod. Et ubehag ved et usynligt og ofte spekulativt skel mellem troende og ikke-troende. Et ubehag ved teologiske abstraktioner, der lokker med indiskutable sandheder, som hælder virkeligheden ned ad brættet, og dermed svigter ikke alene sit medansvar for verden af i dag, men også såkaldt almindelige menneskers faktiske erfaringer i det liv, vi lever med hinanden.

Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Da Sønderjylland gik tabt”. 1864 og den danske selvforståelse v/ Jørn Buch.
Krigen i 1864 endte i et totalt nederlag til Danmark. Landet mistede 2/5 af sit areal og en 1/3 af sin befolkning. Vi måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, som blev indlemmet i Det Tyske Kejserrige, der blev dannet i 1871. Vi gik fra stormagt til at være lilleputnation. ”En gang du herre var … nu du kaldes svag”, som vi synger med H.C. Andersen. Historiker Jørn Buch fortæller om nederlagets konsekvenser for vores selvforståelse og måde at forstå verden på.

Kl. 14.00-16.30: ”Livsrejsen til sidst – med tro, håb og kærlighed” v/ Viggo Mortensen.
Til sidst kommer livsrejsen til sin ende. Hvor ender den? Det er der tænkt mange tanker om og skabt billeder af. Hvad vælger man? Viggo Mortensen har netop udgivet en bog om det livsafsnit, som han befinder sig i. Han kalder bogen Til sidst – Livsrejsen. Heri overvejer han spørgsmålet om den åndelige arv: Hvad giver vi videre til vores børn og børnebørn? Hvilke dyder og karaktertræk vil vi gerne have bliver gældende også i en tid, hvor synet på religionen ændrer sig, kristendommen flytter sig og kirken er i vildrede med, hvordan den skal reagere.
Mange af os gør sig tanker om, hvor livet ender. Hvad efterlader man sig, når livsrejsen nærmer sig enden? Og vi vil have svært ved at redegøre for den åndelige arv, vi efterlader os. I bogen bruger Viggo Mortensen billedanalyser til at overveje og fremsætte de dyder og karaktertræk, som kristendommen lægger op til, og forsøger dermed at svare på spørgsmålet: Hvordan skal jeg leve? Bogen munder ud i en redegørelse for en række dyder, der er vigtige for at leve det gode liv: Venlighed og venskab. Sanddruhed. Tålmod og taknemmelighed. Retfærdighed. Mod og udholdenhed. Glæde og humor. Enkelhed. Ydmyghed. Mådehold. Generøsitet. Tro, håb og kærlighed.

Kl. 19.30-21.00: Sang og fortælling. ”Vores fremtid bli’r farvet af den klang, vi har arvet” v/ Pia Dahl.
Titlen er to verslinjer fra sangen Hvor du sætter din fod af Jens Sejer Andersen. Digtere har gennem århundreder i poesiens sprog beskrevet vores natur, kultur og historie, og komponister har sat poesien i musik. Sangene fortæller historie på hjertesproget, og derfor går det dyrebare nogle gange først rigtigt op for os, når vi synger om det. Pia Dahl har valgt sange, der fortæller om den kulturarv, vi har fået givet, og som vi er forpligtet på at give videre, så fremtidige generationer også kan synge om den.

Kl. 19.30: Sankthansaften – Gudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Vi synger bl.a. Kærlighed til fædrelandet af Grundtvig (Højskolesangbogen nr. 381). Efter gudstjenesten er der aftenkaffe i præstegårdshaven, hvor sankthansbålet tændes, og vi synger de sange, der hører midsommeren til.

Tirsdag den 24. juni
Kl. 9.40-11.50: ”Erindring og sjælesorg” v/ Lone Vesterdal.
Der er erindringer, der lyser op og varmer. Andre erindringer opfører sig anderledes: De er som uvelkomne gæster. De fylder, larmer og tager opmærksomheden. De holder os vågne om natten, stjæler tankerne om dagen og styrer kroppens reaktioner. De holder glæde og frimodighed nede og gør os utrygge. Lone Vesterdal er sammen med Hanne Pahuus forfatter til bogen Det medfølende vidne – Sjælesorg og traumer (2023). I foredraget fortæller hun om, hvordan sjælesorg kan være med til at sprede mørket og skabe mere plads til lys og livsglæde – med tro, håb og kærlighed.

Kl. 19.30-21.00: ”Menneske igen”. Fortællekoncert i Rødding Frimenighedskirke med duoen MALM – Lars Malm (komponist, musiker og sanger) og Tomas Raae (musiker og sangskriver).
En musikalsk genoplivning af en sønderjysk soldat fra Første Verdenskrig. Den dansksindede sønderjyde Kresten Andresen blev sidst set før slaget ved Somme i 1916, hvor han – ligesom 30.000 andre dansksindede sønderjyder – blev tvunget til at deltage på tysk side. I sit nye album Menneske igen har sanger og musiker Lars Malm fortolket Krestens breve om tro og håb og hans dagbogsnotater fra den krig, der ændrede verden for altid. Den gamle verdens optimistiske tro på evig fremgang blev afløst af følelsen af meningsløshed og mangel på retning. Skiftet fra et fredeligt og borgerligt 19. århundrede til et kaotisk 20. århundrede skabte grobund for smuk musik, hvis lige ikke tidligere var set.

Onsdag den 25. juni
Kl. 9.40-11.50: "Den største dag i mit liv". En sønderjyllandshistorie v/ Erik Lindsø.
Margrethe og Peter voksede op på Als i begyndelsen af 1900-tallet i den preussiske tid, men i dansksindede familier. De var begge med til afstemningen den 10. februar 1920 og til genforeningsfesten på Dybbøl den 10. juli, og de trykkede Christian 10. i hånden, da han dagen efter besøgte Als. Margrethe var fra Asserballe, og Peter var fra Kettingskov. De levede et langt liv som bønder på Als og som aktive medborgere, der voksede ved at håndtere de store forandringer, som otte årtier bragte dem. Men tabene i familierne under Første Verdenskrig og Genforeningen i 1920 var det, der uanset hvad, gav deres liv mening og retning. Erik Lindsø lærte dem begge at kende, og de er hovedpersoner i hans grænselandsfortælling, der trækker tråde op til i dag.

Kl. 19:30: Koncert. ”Tit er jeg glad...” Midsommerkoncert i Rødding Frimenighedskirke med Ingemann-trioen.
Ingemann-trioen inviterer til sang- og musikfortælling om romantikkens store digter Bernhard Severin Ingemann – om hans liv, digterunivers og samtid. Vi hører et udvalg af Ingemanns sange i nye, men genkendelige fortolkninger – sange og fortællinger om hans lykkelige barndom i præstegården i Torkilstrup, om ungdommen i København med sygdom, depression og krigstraume og om voksenlivet i Sorø med sin elskede Lucie. Om hans digterunivers: salmerne, sangene, digtene, romanerne og eventyrene. Om de litterære og religiøse kampe mellem ham og romantikkens andre store personligheder. Om hans udogmatiske og grænseløse religiøsitet. Om hvordan lyset hos Ingemann altid vinder over mørket og hermed holder troen, håbet og kærligheden levende.
Ingemann-trioen består af Jakob Kiørboe (sang, fortælling og percussion), Torben Heegaard (sopran, altsax, tværfløjte) og Johannes Madsen (keyboard). De rutinerede musikere har rødder i jazzen, folkemusikken, latinamerikansk musik og i visetraditionen. I Ingemanns skønne sange mixer trioen rødderne til et nyt musikalsk udtryk.

Torsdag den 26. juni
Kl. 9.40-11.50: ”Kirstens hjerne”. Hvordan nærmer man sig et familiespøgelse? v/ Lise Kabell Søgaard.
Lise Kabell Søgaard er journalist ved Kristeligt Dagblad. Hun vil i foredraget fortælle historien om Kirstens hjerne. Kirsten var lillesøster til Lise Kabell Søgaards farmor, og døde i1951 blot 24 år gammel under en behandling for skizofreni på et dansk sindssygehospital. Hvad skete der egentlig med Kirsten? Det er der aldrig blevet talt ret meget om i familien, men da spørgsmålet endelig bliver bragt op, træder familiespøgelset stille og roligt frem. Og ved arkivernes og forskernes hjælp kommer vi til sidst helt tæt på. Kirstens skæbne er grum, men den bærer også på et vigtigt håb, for familien og for fremtiden. Vi kommer tæt på 1940'ernes og 1950'ernes eksperimentelle psykiatriske behandlinger og hører om, hvordan det er at opdage mindre behagelige, men ikke desto mindre vigtige dele af familiehistorien.
"Kirstens hjerne" blev bragt som artikelserie i Kristeligt Dagblad i 2021 og udkom som bog i 2023.

Kl. 14.00-16.30: ”Hjertet i zenit”. Om mor og datter, et digtermøde v/ Pia Tafdrup.
"Jeg skal vel også have en bog?" Sådan sagde Pia Tafdrups mor til sin datter, få måneder før hun døde 91 år gammel. Og Pia Tafdrup vidste, hvad hun hentydede til. Efter sin fars død havde hun skrevet digtsamlingen Tarkovskijs heste (2006) om hans demenssygdom og død, og nu forstod hun, at hendes mor havde tænkt længe over sit ønske.
Hjertet i zenit (2024) er en opfyldelse af det ønske. Det er digte om at være kvinde, mor og datter fra to generationer med helt forskellige vilkår i livet. Om deres drømme og længsler, traumer og alderdom, og om sorgen ved at blive mor for sin mor. I Hjertet i zenit møder nyskrevne digte de ældre digte og udveksler en strøm af hemmeligheder om den kvinde, som Pia Tafdrup ikke tidligere har vovet at skrive en selvstændig bog om.

Kl. 19.30-21.00: ”Jeg er til, fordi du er til”. Desmond Tutus tro, håb og spiritualitet v/ Christian Balslev-Olesen.
Ærkebiskop Desmond Tutu var et moralsk og teologisk fyrtårn og i mange år en vigtig stemme på en lang række områder. I bogen Jeg er til, fordi du er til, som Christian Balslev-Olesen har skrevet sammen med Peter Lodberg og udgivet af Forlaget Eksistensen i 2024, belyses hans tro og spiritualitet, og håbet, der bar ham igennem et langt liv fyldt med op- og nedture.
Desmond Tutu skabte og definerede et etisk fundament for kampen mod racisme og for global solidaritet, og han var utrættelig i arbejdet for en mere retfærdig verden. Han var en af de mest betydningsfulde kirkeledere i det 20. århundrede og insisterede på dialog – også med sine modstandere.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag og debat. ”En grænsebrydende kunstner”. Historien som Franciska Clausen v/ Inge Lise Mogensen Bech.
Franciska Clausen blev født i Aabenraa, da byen var tysk, og døde samme sted, da byen var blevet dansk. I mellemtiden gjorde hun karriere som grænsebrydende, internationalt orienteret kunstner og portrætmaler.
Kunsthistoriker Inge Lise Mogensen Bech har skrevet en monografi om Franciska Clausen, og i foredraget øser hun af sin viden som optakt til morgendagens tur, hvor vi skal se udstillingen En Collage – Franciska Clausen 125 år på Brundlund Slot i Aabenraa.
“Franciska Clausen var en af Danmarks vigtigste kvindelige kunstnere, og det er på tide, at hun bliver skrevet ind i kunsthistorien og i almindelige menneskers bevidsthed som en af Danmarks vigtigste kvindelige kunstnere og som en kunstner, der både var avantgardist, surrealist, designer og portrætmaler,” siger Inge Lise Mogensen Bech.

Fredag den 27. juni
Kl. 9.40-11.50: ”Springsteens tro, håb og kærlighed” v/ Jakob Brønnum.
Bruce Springsteen giver i sit omfattende og verdensberømte sangværk et betydningsfuldt eksempel på noget, vi ofte ønsker, vi kunne møde lidt mere af i det offentlige rum: menneskelig modenhed. Hans sange over fem årtier viser udviklingen: Som ung opfatter han ”den amerikanske drøm” så falleret at han må søge ”The Promised Land” et andet sted. Men efterhånden indser han, at der kun er den mening i tilværelsen, vi selv giver rum for, dér hvor vi er. Foredraget viser nogle af de portrætter af menneskelige kampe, ensomhed og eksklusion, Springsteen har tegnet i sine sange, samtidig med at vi følger udviklingen frem mod en modenhed, som også kan iagttages i den måde, sangteksterne bruger de mange bibelske referencer på. Foredraget tager udgangspunkt i Jakob Brønnums bog fra 2024 Bruce Springsteens tro, håb og kærlighed.

Kl. 14.00-16.00: ”Når en farve, en krusedulle, en figur på et papir, bliver til håb” v/ Bent Ole Bærenholdt.
En fortælling om en barndom med pjækkedage og 30 års voksenliv med efterskoleelever. Bent Ole Bærenholdt fortæller historier om årtiers møde med unge, der har bøvlet og kæmpet med at finde retning og ståsted i tilværelsen i et samfund, der har bevæget sig fra et velfærdssamfund, der har kaldt på ’skyldighed’ til en konkurrencestat, der har skabt skamfulde unge. Foredraget er et forsøg på et signalement af tidsånden og kampen om at finde mening og perspektiv.

Kl. 16.30: ”Himlen rører altid jorden”. Fernisering af Bent Ole Bærentholdts kunstudstilling:
Himlen rører altid jorden. Det er et spørgsmål om perspektivet, for din erindring gemmer sig måske i landskabet. Ved ferniseringen synger vi Christian Richardts sang:
Derfor kan vort øje glædes
ved et billedes farvepragt;
(…)
Højskolesangbogen nr. 177.

Søndag den 29. juni
Kl. 19.30-21.00: Foredrag. ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” v/ Erik Lindsø.
”Vi tror, det er så nemt at være glad, men der er ikke noget, det er nemmere at lade være med,” sagde teologen K.E. Løgstrup, som kaldte glæden for en suveræn livsytring og en adgangsport til det gode liv. Men glæden kommer ikke af sig selv; den kræver opsøgende virksomhed. I foredraget kommer Erik Lindsø med bud på, hvor glæden findes og får udtryk i hverdagen, i filosofien, i digtene, i sangene, i nærværet og i fællesskabet med andre.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag. ”Vadehav og verdensarv” v/ Klaus Melbye.
Kunsten at lade noget gå i arv er en styrke for nationens identitet. Derfor har man gjort Vadehavet til verdensarv. Noget af det stærkeste og smukkeste, vi har, er hermed sikret for kommende generationer. Vadehavet er et unikt naturområde i Danmark, som rangerer blandt den ypperligste natur på verdensplan. I mere end 30 år har Klaus Melbye formidlet Vadehavet, og han tager os med derud og sætter området ind i et globalt perspektiv.

Mandag den 30. juni
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Tag et pitstop og få det liv, du drømmer om” v/ Michael Brautsch.
Glæd jer til et underholdende og tankevækkende foredrag, hvor sognepræst, foredragsholder og borgmesterkandidat på Frederiksberg Michael Brautsch giver os et kærligt wakeupcall. Det er sundt engang imellem at lave et servicetjek på vores tilværelse og forholde sig til, hvad den betyder for os, og hvordan vi forstår vores værdier. Det kan være ved glædelige begivenheder som på fødselsdage, nytårsaften og lignende, eller når en ulykke eller krisesituation rammer os. Michael opmuntrer i foredraget til, at vi forholder os til eksistentielle spørgsmål som: Hvad er meningen med livet? Har vi opnået det vi vil? Hvordan forvalter vi vores tid? Er vi til stede i nuet, eller kigger vi hele tiden fremad med forhåbning om, at ”det hele snart bliver rigtig godt”? Hvordan skal vi forholde os i henholdsvis medgang og modgang? Og er der dele af vores tilværelse, vi bør have op til revision? Kort sagt, hvad er vigtigt for os – og hvorfor er det vigtigt for os?

Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Vadehav, klima og stormfloder” v/ Klaus Melbye.
For 30 år siden lyttede man med over hele Danmark, når radioen varslede storm over Vadehavet, der i Danmark strækker sig fra Ho bugt til grænsen, skærmet af øerne Langli, Fanø, Mandø og Rømø. I dag er det blevet dagligdag at høre om klimaændringer og naturkatastrofer. Hvor er Vadehavet og dets mennesker placeret i denne fortælling? De forløbne hundrede år er havet steget 11 cm. Den nyeste prognose for havspejlsstigningen siger, at havspejlet vil stige 1 meter de næste 80 år! Hvad vil der ske med Vadehavet, og er digerne sikre nok i en fremtid med højere havspejl og flere store storme? Hvad kan vi gøre? Klaus Melbye ser tilbage og pejler fremtiden.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag og debat. ”En dag skal vi dø, men alle de andre dage skal vi leve” v/ Lotte Blicher Mørk.
Lotte Blicher Mørk er præst på Rigshospitalet og tidligere præst på Bispebjerg Hospital. I foredraget tager hun os med ind i en verden, hvor livets paradoksale vilkår som sorg og glæde, livsmod og afmagt bliver tydelige – i en vekselvirkning mellem en mangfoldighed af fortællinger og hendes egne refleksioner over livets store paradoks; hvordan formår vi at leve på trods af, at vi skal dø?
I 2016 udkom Lotte Blicher Mørk med bogen På en måde skal vi dø, der er skrevet på baggrund af hendes mange års erfaring og utallige møder med mennesker på kanten af livet. Bogen blev anmeldt til fem stjerner i Berlingske, og har bidraget til debatten om døden i velfærdssamfundet. Lotte Blicher Mørk er uddannet cand.theol. Hun underviser, holder foredrag og arrangerer konferencer. Hun har i 15 år beskæftiget sig med udbredelsen af palliation i Danmark.

Kl. 19.30-21.00: Sangaften. ”Man kan ikke blive sur på den, man synger sammen med.” På glædesrejse i Højskolesangbogen med Pia Dahl.

Juli 2025

Tirsdag den 1. juli
Kl. 9.40-11.50: Foredrag, debat og sang. ”Et jævnt og muntert virksomt liv”. Grundtvig og livsglæden v/ Aage Augustinus.
Livet er i egentligste forstand uoverskueligt. Alligevel må vi se at komme til rette med det, så det bliver til glæde for en selv og andre. Grundtvig koblede ordene bøvl med begejstring. Begejstringen ved livet kommer, når vi bøvler med det. På samme måde koblede han munterhed med alvor. At livet skal være til glæde, står klart for Grundtvig. Ganske enkelt fordi glæden er her før noget andet. Vi ville ikke kende sorgen, hvis det ikke var for glæden. Rammes vi af sorg, er det fordi, at den, der gør mig glad, er gået fra mig – i værste fald død fra mig.
Det særlige ved Grundtvig er, at hans sammenbrud bliver til hans gennembrud. Med Aage Augustinus følger vi Grundtvigs liv frem til gennembruddet, hvor livets grundstemning for ham så ubetinget bliver glæden – glæden ved at være til. Livets grundstemning er glæden og den skal man arbejde på. Som hyldest til glæden lancerede Grundtvig ”kampen mod dødbideriet”.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag. "Glæden på trods" – et personligt og humoristisk foredrag v/ Tina Seirup Nielsen. Tina Seirup Nielsen er tidligere personalechef i ECCO Sko, cand.merc. og kunstner, og hun formidler med varme og humor et inspirerende budskab: Det er muligt at leve et liv, hvor man bevidst vælger glæden, også når livet gør ondt. Vi har alle mulighed for at sige nej til offerrollen og i stedet fokusere på det, der gør livet smukt, stort og meningsfyldt. Nøgletemaerne i foredraget er taknemmelighed, selvkærlighed, energi og balance. Livet vil uden tvivl bringe ubalance og udfordringer, men kunsten er at genfinde balancen og gøre glæden til en grundtilstand, der styrker os gennem de svære tider.Tina Seirup Nielsen har været med til at starte COM, hvis mission det er at inspirere mennesker til at finde glæde og nærvær, selv når livet byder på udfordringer. LIVSGLAEDE ønsker at vise, hvordan man kan skabe et meningsfuldt liv, selv under svære omstændigheder, og hvordan man kan vælge glæden til – bevidst og aktivt. Foredraget tager udgangspunkt i både personlige erfaringer og ”Livsglædemanifestet”, som LIVSGLAEDE har udviklet som deres vision for et liv fyldt med glæde. Dette manifest deles som et inspirerende værktøj til tilhørerne.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag. ”Glæde og taknemlighed er enæggede tvillinger”. Om Søren Kierkegaard og livsglæden v/ Erik Lindsø.
I foredraget trækker Erik Lindsø på både humoristen Storm P. og forfatteren Benny Andersen til forklaring og forståelse af det nogle gange vanskelige univers, som Søren Kierkegaard trækker os ind i – et univers, som har det med at berige livet for den, der besøger det. ”Livet er en gåde, løsningen står på bagsiden,” er Erik Lindsøs indgangsreplik til Søren Kierkegaards liv og tankeunivers.
På en tegning af Storm P. står to mænd. Den ene siger: ”Jeg er ude af mig selv.” Den anden svarer: ”Så ring, når du kommer hjem.” Den ordveksling er meget kierkegaardsk. Hos Kierkegaard handler det om at finde hjem til sig selv – at vælge sig selv, som den man er. Kierkegaard gør op med de fortravlede hastværkere – dem, der lever i livets overhalingsbane, og om hvem det eneste, man kan sige, er, at de når hurtigere frem til endestationen. Kierkegaard vil have os til at gøre holdt ved liljen på marken og fuglen under himlen – for det er der, man finder sinds ro og sjæls dybde.

Onsdag den 2. juli
Kl. 19.30-21.00: Koncert. En glad syng sammen-aften med Moesbøllerne.
Det er tre hærdede og musikalske højskolefolk, der gæster os – en syng sammen trio bestående Jesper Moesbøl på klaver, Louis Mogensen på guitar og bas samt Steffen Jonassen på trommerne. De har det med at stikke af med både Elvis og Birthe Kjær, men de kommer altid tilbage til rødderne i Højskolesangbogen. Trioen har medvirket ved månedlige sangaftener i Aarhus, ved Maratonsangsang på Aarhus Festugen og andre sangarrangementer.

Torsdag den 3. juli
Kl. 9.40-11.50: Foredrag og debat. ”Glæden som livets fortegn”. Om K.E. Løgstrup, Hannah Arendt og glæden ved livet v/ Peter Aaboe Sørensen.
I vores livsudfoldelse er vi for det meste optaget af at undersøge, hvad livet er – for at kunne bemestre og beherske det i form af veldefinerede forklaringer. Men herved overser vi, at det betydningsfulde i livet måske er det, vi ikke kan begribe – det, vi gribes af og undres over – det, at livet overhovedet er og findes. En sådan livsbetragtning rummer en uudgrundelig gådefuldhed og kalder på en mere omfattende forståelse. Denne forståelse hensætter os i glæde og taknemmelighed over livet som skænket, som en gave. Med afsæt i den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups og den tyske filosof Hannah Arendts tanker sætter Peter Aaboe Sørensen fokus på at fremme en forståelse af glæden som det begreb, der i vores liv er til fælles bedste.

Kl. 19.30-21.30: Sangforedrag. "Livet er det bedste, vi har”. Eksistensfilosofiske efterklange v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: Livet, døden, det gode, det onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget, meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom og en glæde ved at være til, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens glædelige spændingsfelter.

Fredag den 4. juli
Kl. 9.40-11.50: Foredrag med debat. ”Mine musikalske glæder" v/ Pia Dahl.
Glæden i detaljen. Et enkelt tonespring i en bestemt sang eller et stykke musik. En sang, hvor tekst og melodi snirkler og snørkler sig sammen. En anden sang, hvor rytme og harmonier bærer tekst frem til følelsen af glæde ... hos mig, hos dig … – følelsen er individuel.
Er der forskel på glæden ved at lytte og ved selv at udføre? Vi synger (måske) "Dona nobis pacem" i kanon. Vi deler eksempler på den musikalske livsglæde, som vi kender den fra musik og sange, med hinanden. Foredrag og dialog om nostalgiens kraft og udtrykkets betydning.

Kl. 14.00-16.00: Fortælling. ”Menneske først”. En historie om at finde fodfæste i livet v/ Erik Lindsø.
Erik Lindsø afslutter ugen med en på samme tid morsom og tankevækkende historie om, at man nogle gange må tage sine opgør for at lande på fødderne. At når man flygter, er det kun for at opdage at den eneste vej frem er vejen tilbage. At uden originaler får vi intet originalt, og livet bliver livet ordinært. At livet er en god historie, når man kommer på plads med det.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag.
I den grundtvigske frimenighedskirke, der er nabo til skolen, har man en tradition for at slutte arbejdsugen af med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger nogle af sommerens sange udvalgt af Pia Dahl.

Søndag den 27. juli
Kl. 19.30-21.00: “Ånd, menneske og natur” v/ Dorthe Jørgensen.
I dette foredrag introducerer filosof, teolog og idéhistoriker Dorthe Jørgensen åndsbegrebets historie og dets betydning for den aktuelle tænkning. Hun vil belyse, hvad det betyder for vores omgang med naturen og menneskene, at vores forståelse af henholdsvis natur og mennesker inkluderer tanker om noget åndeligt eller tværtimod ikke gør det. Blandt Dorthe Jørgensens mange udgivelser optræder såvel to doktorafhandlinger – en filosofisk og en teologisk – som mere litterære, poetiske tekster, og i foredraget vil hun da også inddrage materiale fra alle tre kategorier.

Kl. 19.30-21.30: Foredrag: Ånd, menneske og natur v/ Dorthe Jørgensen.
I dette foredrag introducerer Dorthe Jørgensen åndsbegrebets historie og dets betydning for et godt liv. Hun vil belyse, hvad det betyder for vores omgang med naturen og menneskene – at vores forståelse af henholdsvis natur og mennesker inkluderer tanker om noget åndeligt, og hvad der sker for os, hvis det ikke er tilfældet. Blandt Dorthe Jørgensens mange udgivelser optræder to doktorafhandlinger – en filosofisk og en teologisk – samt flere litterære og poetiske tekster, og i foredraget vil hun da også inddrage materiale fra alle tre kategorier.

Mandag den 28. juli
Kl. 9.40-11.50: Foredrag og debat. Grundtvig – dansk kulturs væg til væg-tæppe v/ Aage Augustinus.
Grundtvigs betydning for eftertiden er vidtrækkende – langt mere vidtrækkende end de kredse og bevægelser, der kalder sig grundtvigske. Man kan med nogen ret påstå, at de fleste danskere (med eller mod deres vidende) er påvirket af Grundtvigs tanker.
Dansk kultur, pædagogik, politik og kirkeliv ville ikke have været det samme uden ham. Med en vis ret kunne man kalde ham dansk kulturs væg til væg-tæppe. Med udgangspunkt i Grundtvigs liv og værk vil foredraget søge at indkredse det grundlæggende og blivende i hans tænkning. Især hans tanker om folkeoplysning vil blive behandlet.

Kl. 14.00-16.30: “Skilsmissen i litteraturen” v/ Lotte Kirkeby.
Med udgangspunkt i sin seneste roman Resten af sommeren taler Lotte Kirkeby om skilsmissen i litteraturen. Romanen følger en familie, særligt den 10-årige Sofie, den sommer, hvor hendes forældre beslutter sig for at gå fra hinanden. Den undersøger, hvad der sker med de voksne, som har truffet beslutningen, og med de halvstore børn, som i forvejen har nok at gøre med at begribe sig selv og verden – og måske ikke mindst, hvad der sker med deres indbyrdes relationer, som der bliver vendt op og ned på. Kirkeby vil også inddrage andre nordiske forfattere, der for nylig har skrevet om skilsmisser, herunder Per Petterson, Geir Gulliksen, Helga Flatland, Ida Jessen og Helle Helle.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag og debat. Fødsel og fornyelse v/ Anne Marie Pahuus.
Filosoffen Hannah Arendt er én blandt forholdsvis få filosoffer, der er mere optaget af fødslen end af døden. Men hvad betyder det, at vi er født og endda, som Hannah Arendt forstod det, født til at begynde? Og hvad betyder det, at man kan føde nye muligheder i hinandens liv, fx ved at tilgive hinanden og dermed bekræfte det bånd, som vi kalder kærlighed? I foredraget præsenterer Anne Marie Pahuus en filosofi om fødslen, inspireret af Hannah Arendt og med udblik over sin egne bøger om såvel Hannah Arendts som kærlighedens filosofi.

Kl. 19.30-21.00: “Hans Christian” v/ Jesper Wung-Sung.
Så blev jeg født! Det gør han. Hans Christian Andersen – og resten er historie. Historien om en sær, ranglet dreng, der vokser op i Odenses fattigkvarter. Et oplagt offer, der alligevel ikke kan lade være med at synge og råbe højt, og som i Jesper Wung-Sungs roman Hans Christian selv har grebet ordet. Wung-Sung fortæller om arbejdet med romanen, der har et næsten 30-årigt tilløb, og som rummer mere end 500 henvisninger og hilsner til H.C. Andersens forfatterskab, idet den giver den unge Hans Christian en ny, men genkendelig stemme mere end 200 år efter hans fødsel.

Onsdag den 30. juli
Kl. 9.40-11.50: “Vort liv er fælles lyst” v/ David Bugge.
I en let tilgængelig form og krydret med eksempler fra skønlitteraturen giver foredraget et indblik i K.E. Løgstrups tanker om kærlighed og parforhold. Foredraget præsenterer både Løgstrups fremhævelse af det formidlede forhold, hvor der er noget, der binder de elskende sammen, og hans kritik af den sentimentale fordobling, hvor man i elskoven iagttager sig selv og sin egen følelse.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag og debat. Giv plads til det ukontrollerbare. Sociologen
Hartmut Rosa om social acceleration og resonans v/ Peter Clement Lund.
Mange har en fornemmelse af, at udviklingen går hurtigere og hurtigere. Politiske bevægelser, modetendenser, sociale forandringer – det virker, som om alting skifter med stigende hast. Samtidig står vi over for en klimakrise, der presser sig på, og hvor vi kan få en fornemmelse af afmagt. Som følge heraf hører vi om stigende mistrivsel, særligt hos unge mennesker. Hvordan kan vi lære at leve og agere midt i denne udvikling? Den tyske sociolog Hartmut Rosa har i sin analyse af samtiden et svar, der har vakt stor opmærksomhed. Hartmut Rosas diagnose er klar. Vi lever i et accelerationssamfund med stigende fremmedgørelse og ulighed. Hans svar på disse problemer er et begreb han kalder resonans – genklang – og som dækker over det, som giver os liv, glæde og mening med tilværelsen, og som kan styrke vores følelse af at høre til i verden i fællesskab med andre.

Kl. 14.00-16.30: “De bedste familier” v/ Kim Blæsbjerg.
I 1953 flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om. Kim Blæsbjerg fortæller om arbejdet med romanen, om den omfattende research og om, hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne Margrethe og Karin. Han fortæller også om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur, om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet, og om hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen.

Kl. 19.30-21.00: Koncert. En glad syng sammen-aften med Moesbøllerne.
Det er tre hærdede og musikalske højskolefolk, der gæster os – en syng sammen-trio bestående Jesper Moesbøl på klaver, Louis Mogensen på guitar og bas og Steffen Jonassen ved trommerne. De har det med at stikke af med både Elvis og Birthe Kjær, men de kommer altid tilbage til rødderne i Højskolesangbogen. Trioen har afholdt månedlige sangaftener på Dokk1 i Aarhus og marathonsang under Aarhus Festugen samt andre sangarrangementer.

Torsdag den 31. juli
Kl. 19.30-21.00: “Den sønderjyske hjemstavn på det store lærred” v/ Frelle Petersen.
Instruktøren og manuskriptforfatteren bag Hjem kære hjem. Frelle Petersen fortæller om tankerne bag det at skabe universelle dramaer ud af stilfærdige fortællinger fra det sønderjyske. Med den overraskende store succes med Onkel (2019), første del af hans sønderjyske filmtrilogi, har Frelle Petersen cementeret sit navn i den danske filmverden. Trods et meget lille budget gik filmen sin sejrsgang over hele landet og vandt både danske og internationale filmpriser. De to efterfølgere, Resten af livet og Hjem kære hjem, har haft anderledes store budgetter, men Frelle Petersen har holdt fast i mange af de samme sønderjyske skuespillere og har stadig den sønderjyske dialekt og den særegne sønderjyske humor i centrum. Hjem kære hjem får premiere i juni 2025, og vi oplever således instruktøren midt i filmens modtagelse.

August 2025

Fredag den 1. august
Kl. 9.40-11.50: Foredrag og debat. Meningen med livet – hvis den findes. Om Johannes Sløk og hans tænkning v/ Hanne Marie Houkjær.
Teolog og forfatter Hanne Marie Houkjær skrev sammen med Johannes Sløk (1916-2001) bogen Mennesket og verden. Arbejdet førte til et venskab imellem dem.
Johannes Sløk var blandt dem, der blev kaldt Aarhusteologerne – de fire tænkere, som gjorde sig gældende på Aarhus Universitet i sidste halvdel af 1900-tallet. De tre andre var teologerne K.E. Løgstrup, P.G. Lindhardt og Regin Prenter.
I sit foredrag vil Hanne Marie Houkjær fortælle om mennesket og tænkeren Johannes Sløk. For Sløk var der et misforhold mellem mennesket og verden. Mennesket passer ikke umiddelbart ind i verden, og må derfor tilkæmpe sig en form for mening. Det førte til Sløks undersøgelse af det absurde teater. Johannes Sløks motto var: ”Livet er en misligholdt affære, jeg vil bruge mit til at tænke over det.” De tanker, han gjorde sig, og som blev til en kamp mod det småborgerlige og en jagt på det autentiske, vil Hanne Marie Houkjær præsentere i sit foredrag.

Kl. 14.00-16.00: “At oversætte Murakami” v/ Mette Holm.
Den japanske forfatter Haruki Murakami fyldte 75 år den 12. januar 2024, og det skal fejres. Ikke bare med den danske oversættelse af hans seneste roman Byen og dens usikre mur, som udkom i efteråret 2024, men også med en fortælling om udviklingen i hans forfatterskab. Efter en kort introduktion til det tidlige forfatterskab fortæller Mette Holm, hans oversætter gennem mere end 20 år, om den nye roman og om processen med at oversætte den. Hvad har hans tre storværker 1Q84, Mordet på kommandanten og Byen og dens usikre mur til fælles, og hvad adskiller dem? Det skal handle om stil, temaer og musik.

Kl. 16.30-17.30: "Sang under kirketag." Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

Lørdag den 2. august
Kl. 19.30-21.00: Foredrag. ”Den sønderjyske dialekt – på retur og på mode” v/ Malene Monka.
De danske dialekter er under pres og i tilbagegang, det gælder også sønderjysk. Men der er stadig steder, hvor dialekten bliver talt, og den er en central del af mange sønderjyders identitet. I oplægget fokuserer vi på årsager til den stadige brug og forandringerne i sønderjysk. Vi skal høre eksempler på sønderjysk før og nu og synge en sang eller to på sønderjysk.

Søndag den 3. august
Kl. 9.15-11.00: Foredrag. "Marskens maler”. Om Emil Nolde v/ Lene Kirkegaard.
Emil Nolde er født i det sælsomme, flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Hans kunstneriske udtryk er mange. Han er kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse malerier. Forskellige rejser, blandt andet til Ny Guinea, kan spores i hans kunst. Emil Nolde er en af de fremmeste ekspressionister, og han var en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen Die Brücke. En stor udstilling i Berlin 2019 gjorde op med det entydige billede af Emil Nolde som den forfulgte kunstner, der af nazi-regimet fik maleforbud. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime? Hvilke forbindelser havde han, og hvordan gav det sig udtryk? Hvordan skal vi i dag med denne nye viden forholde os til hans kunst? Foredraget er optakt til eftermiddagens udflugt, hvor vi besøger Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Tirsdag den 5. august
Kl. 14.00-16-30: Foredrag. ”Franciska”. En fortælling om den sønderjyske kunstner Franciska Clausen v/ Agnete Braad.
I 1917 rejser den unge kunstner Franciska Clausen fra sin velstillede familie i Aabenraa til München, Berlin og Paris. Her lykkes det den talentfulde og kompromisløse kvinde at blive elev hos tidens store malere Fernand Léger — som bliver meget mere end en læremester for hende – og László Moholy-Nagy. På storbyens cafeer, atelierer og kunstskoler bliver Franciska Clausen en del af et stærkt fællesskab, der skaber ny kunst til det nye århundrede. Men da hun vender hjem til Danmark med sine radikale værker og nye tanker, møder hun modstand. Forfatteren Agnete Braad fortæller om Franciska Clausen med afsæt i sin autofiktive roman Franciska, som er skrevet i dyb fascination af den sønderjyske kunstner.

Kl. 19.30-21.00: Koncert. ”Musikalsk rejse i den nordiske natur” med jazztrioen Stedsans.
Med en inderlig og billedlig lyd, der trækker inspiration fra den nordiske natur, leverer jazztrioen Stedsans en uforglemmelig musikalsk rejse. De simple, men effektive kompositioner og deres legende tilgang til musikken skaber et originalt og levende udtryk. En anmelder skrev: ”Stedsans’ musik er en fordybelse i naturens skønhed, hvor hver tone og melodi trækker lytteren ind i en verden af sanselige fortællinger og refleksion.” Men deres musik er også en hyldest til de langsomme følelser, de små øjeblikke og de billedlige minder.
Trioen består af Nicolaj Aamand (klaver), Alfred Storm (trommer) og William Frøland (kontrabas).

Onsdag den 6. august
Kl. 19.30-21.00: Foredrag. Det bimler og bamler v/ Nikolaj Kirk.
Nikolaj Kirk blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, efter at han medvirkede i tv-programmer som Mad i kassen, Go’ morgen Danmark og ikke mindst det populære livsstilsprogram Nak & Æd om jagt og natur, som han laver i samarbejde med Jørgen Skouboe Møller.
Foredraget handler om fødevarekvalitet og bæredygtighed. Nikolaj Kirk sætter spørgsmålstegn ved tingenes tilstand og byder deltagerne velkommen i kampen for en bedre produktion af råvarer. Hvordan kan fisk, som er fanget i Danmark og kørt til Østeuropa for at blive fileteret og så komme tilbage hertil, stadig kaldes frisk fisk? Hvordan bremser vi de mange millioner fastfoodmåltider, der bliver indtaget hver eneste dag? Er det i orden, at kyllinger kun sover tre timer?
Nikolaj Kirk ønsker at få sat fokus på vitaminer i råvarerne frem for tilsætningsstoffer. Han belyser blandt andet, hvordan masseproduktion og effektivisering medfører generelt dårligere produkter, og hvordan det kan være, at vi nedprioriterer økologi og bæredygtighed.

Torsdag den 7. august
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Min sønderjyske hjemstavn på film” v/ Frelle Petersen.
Instruktøren og manuskriptforfatteren Frelle Petersen, som er vokset op i Aabenraa, fortæller om det at skabe dramaer ud af stilfærdige, sønderjyske fortællinger.
Med filmen Onkel, som vi så onsdag aften, fik han overraskende stor succes både herhjemme og i udlandet og vandt adskillige filmpriser. I efterfølgeren Resten af livet, der havde premiere i juli 2022, holder Frelle Petersen fast i mange af sine sønderjyske skuespillere og i den sønderjyske dialekt. I 2025 fuldender han sin sønderjyske trilogi med et stærkt og varmt hverdagsdrama i Hjem kære hjem.

September 2025

Folket & Magten den 21.-23. september 2025 

FOLKET & MAGTEN 2025: Danmark i forandret verden
Mød bl.a. Bertel Haarder (V), Carsten Jensen (forfatter), Nina Smith (professor), Rikke Thomsen (sangerinde og sangskriver), Mickey Gjerris (lektor), Niels Jespersen (Afghanistan-veteran, historiker og chefredaktør ved netavisen Pio) og Isabella Arendt (K).

Rødding Højskole og nyhedsmagasinet RÆSON står bag konferencen ”Folket & Magten”, som de sidste år har været helt udsolgt, og nu er vi i gang med planlægningen af 2025-udgaven. Over 48 timer samler vi en række af landets mest markante politikere, eksperter, meningsdannere og kulturpersonligheder, og der vil være god tid til refleksion, spørgsmål og svar.

Læs hele programmet her.

Lørdag den 27. september
Kl. 19.30-21.00: Sang og dans. Nordisk folkedans v/ Marianne Timmermann og Bendix Rødgaard.
Denne første aften skal vi både synge og danse. Dansen vil være smagsprøver på, hvad de forskellige nordiske lande har af traditionelle folkedanse. Marianne Timmermann, som har været danseinstruktør i mere end 30 år, vil instruere. Bendix Rødgaard akkompagnerer, han har spillet på harmonika endnu længere. Hver uge igennem mange år har de arbejdet sammen i vinterhalvåret om at få folk til at danse.

Søndag den 28. september
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Jon Fosse, stilhedens forfatter” v/ Anette Jensen.
Jon Fosse er en af Norges store forfattere, og i 2023 modtog han Nobelprisen i litteratur. Indtil da havde han modtaget en række andre store priser for sit alsidige forfatterskab. Blandt andet fik han Nordisk Råds Litteraturpris i 2015 for Andvake-trilogien. Jon Fosse har sin egen, helt særlige, lavmælte og stilfærdige stil. Men også som dramatiker er han blevet meget kendt både ude i Europa, såvel som i sit hjemland, hvor musikeren Benedicte Maurseth har sat hans tekster i musik.
Foredraget tager udgangspunkt i Andvake-trilogien, men kommer også ind på Septologien – et værk bestående af syv små romaner. Til slut berøres den sørgmuntre og livsfilosofiske Nej åh nej. Hundemanuskripterne 1-3.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag. ”Norden i verden”. Om de nordiske landes sikkerhedspolitik samt nordisk samarbejde v/ Mikkel Runge Olesen.
Sverige og Finland er efter en langstrakt og dramatisk proces nu endelig trådt ind i NATO. Det ændrer med et slag de geopolitiske realiteter i det nordiske område. For første gang i århundreder er de nordiske lande samlet i samme allianceblok. Det skyldes ikke mindst, at det også er første gang i århundreder, at de nordiske lande har et bare tilnærmelsesvis ens syn på deres sikkerhedspolitiske udfordringer. Det er en udvikling, der har været længe undervejs. Fra midten af 1800-tallet har nordismen – idéen om de nordiske landes samhørighed og fællesskab – stået stærkt. Men på det sikkerhedspolitiske område har samarbejdet imidlertid været mere udfordret. Foredraget stiller skarpt på de aktuelle sikkerhedspolitiske omvæltninger, der er forbundet med Sveriges og Finlands NATO-medlemskab, og sætter det ind i en historisk kontekst.

Kl. 19.30-21.00: Filmaften. Vi går i Rødding Bio og ser den svenske dokumentarfilm Den sidste rejse fra 2024.
Filmen er en dramakomedie og intet mindre end en sensation i Sverige med flere hundrede tusinde solgte billetter. Lars Hammer var i 40 år en populær og passioneret fransklærer i Köping, og da han går på pension, er det med forventning om en masse vin, oplevelser og ikke mindst rejser til sit elskede Frankrig. Men i stedet for at nyde livet bliver Lars mere og mere passiv og trist. Hans hustru Tiina og sønnen Filip lægger derfor en plan, der skal gentænde hans livsgnist. Filip og hans bedste ven Fredrik inviterer Lars med på en begivenhedsrig rejse til præcis den samme by, som familien tog til, da Filip var barn. Samtidig sørger de i al hemmelighed for at iscenesætte nogle af de mest glorværdige øjeblikke fra Lars’ liv.
Den sidste rejse fungerer med sine universelle temaer om familiens bånd og sin generelle livsglæde som et rørende og samtidig morsomt drama.
Sverige har indstillet filmen som sin Oscar-kandidat, hvilket normalt er forbeholdt fiktionsfilm.

Mandag den 29. september
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Et nyt samlet Norden" v/ Annette Lind.
Som optakt til heldagsudflugten til Sydslesvig fortæller Annette om vigtigheden af, at Norden står sammen, og vigtigheden af at det grænseoverskridende arbejde i Sydslesvig kommer med. Fokus vil være på en styrkelse af demokrati, retsstat og ligeværd med al respekt for de værdier, vi i Norden tager for givet. Kunst- og cricketcentret Mikkelberg, som vi besøger onsdag, blev i sin tid grundlagt netop med det formål at fremme dansk væremåde, nordisk kunst og kultur samt cricketsporten i Sydslesvig, og den vision er også bærende for stedet i dag.
Annette Lind blev i 2011 valgt til Folketinget, hvor hun fra 2019 var gruppesekretær og udenrigsordfører, og fra 2014 til 2019 var hun Socialdemokratiets undervisningsordfører. Annette Lind blev valgt som vicepræsident for Nordisk Råd i 2021. I dag er hun generalkonsul i Flensborg.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag. ”Seks kilo sider” v/ Hallgrímur Helgason.
Den islandske forfatter og billedkunstner Hallgrímur Helgason taler om sine værker og sit forfatterskab. Hallgrímur vil fokusere på sine mest kendte romaner: Stormland, Lejemorderens guide til et smukt hjem, Kvinden ved 1000 grader, Søsyg i München samt Tres kilo solskin og Tres kilo kæberaslere.
Hvad er historierne bag disse bøger, og hvad betyder de for forfatterens liv? Kun en af romanerne er autobiografisk. Krævede det en anden indsats at skrive den roman?
Hallgrímur Helgason vil desuden tale om sit forhold til sit moderland og den imponerende litterære islandske tradition.

Kl. 19.30-21.00: Kunstaften med Hallgrímur Helgason.
Hallgrímur Helgason er en modig maler. Han har meget på hjerte. Hans udtryk er nærværende, til tider næsten tegneserieagtigt. Han maler sine tanker, og det er let at forstå, at der foregår mange spøjse ting i hans indre univers. Han tager udgangspunkt i overvejelser om, at mennesket af i dag skal opfylde mange funktioner på én gang. Vi stresser tit af sted og påtager os alt for mange roller i løbet af en dag, en uge, et helt liv. Er vi tilfredse med os selv? Gør vi det rigtige? Oplever vi os selv, som den vi gerne vil være i andres øjne? Han sætter fingeren på ømme punkter, og det afspejler hans værker.

Tirsdag den 30. september
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Kerstin Ekman – en af Nordens store fortællere” v/ Aage Augustinus.
”Hvor begynder historien, naturen, mennesket?” Sådan spørger den svenske forfatter Kerstin Ekman, der hører til blandt de allerstørste fortællere i Norden. Til Ekmans største og mest læste værker hører romantrilogien Ulveskindet. Gennem de tre romaner med titlerne Guds barmhjertighed, Rørte vande og Skrabelodder går barmhjertighed som den røde tråd. Ekmann beskriver kampen for menneskelige vilkår, hvor vi alle er henvist til at leve af barmhjertighed. Hendes seneste roman Ulvespring er en yderst relevant kommentar i debatten om natur og bæredygtighed.

Kl. 14.00-16.30: Foredrag. ”Aka Høegh – en grønlandsk kunstner” v/ Mai Misfeldt.
Forfatter Mai Misfeldt har skrevet bogen Aka Høegh, hvor hun fortæller om den grønlandske kunstner, som har sit helt særegne udtryk inden for grønlandsk og nordisk kunst – dybt forankret i Grønlands vældige natur og dramatiske sagnverden. Aka Høegh fastholder sit fokus på almenmenneskelige følelser og naturens ukrænkelighed i en tid med store samfundsmæssige omvæltninger. Hun skildrer mytiske landskaber, drømme og fremtidsvisioner i lyset af global opvarmning. Hun arbejder med vidt forskellige udtryk og materialer – fra pensel og akvarelblok til skulpturer i granit, fra stålnålens rids i zinken til malerier og store udsmykningsarbejder.

Kl. 19.30-21.00: Koncertfortælling. Oplæsning og musik med Einar Már Gudmundsson og Christian Risgaard.
Den berømte islandske forfatter Einar Már Gudmundsson læser fra sin seneste digtsamling Til rette vedkommende akkompagneret af pianist Christian Risgaard, som har komponeret musik til netop denne digtsamling. De to har optrådt med succes over hele landet. Einar MárGudmundssons finurlige, underfundige, skarpe og humoristiske digte understøttes af Christian Risgaards musik, som skaber stemning og et helt særligt rum med farve og festlige klange. Kort sagt – tekster og musik understøtter hinanden, så indholdet får større dybde og mening.

 

Oktober 2025

Torsdag den 2. oktober
Kl. 9.40-11.50: Billedforedrag. ”Rejser i historie og landskaber i Grønland” v/ Claus Andreasen.
Fhv. direktør ved Grønlands Nationalmuseum Claus Andreasen vil i sit foredrag genbesøge områder og lokaliteter, der har været vigtige for hans arkæologiske aktiviteter, og samtidig fortælle om Grønlands forhistorie – primært med udgangspunkt i sine mange rejser til Nord- og Nordøstgrønland.
Foredraget vil beskrive områder med bosætninger fra den ældste periode for 4.400 år siden (Independence-kulturen), fra den næste kulturgruppe (grønlandsk dorset) frem til Thule-kulturen – forfædrene til nutidens inuit – der forsvandt omkring 1840 og til sidst de danske og norske fangstmænd, der kom til Grønland i 1900-tallet.
Vi vil også komme forbi Nordboernes Vesterbygd og Østerbygd samt Thule-kulturen i Vestgrønland blandt andet med de mumificerede personer fra Qilakitsoq fra 1400-tallets Grønland.

Kl. 14.00-16.00: Fortælling. “Barnet med vinger” og andre svenske fortællinger – levende, mundtlig fortællekunst v/ Dorte Futtrup.
Dorte Futtrup er kendt for sine stærke, eksistentielle fortællinger om liv, død, kærlighed og tilgivelse. Denne eftermiddag fortæller hun med afsæt i Göran Tunström og Astrid Lindgren.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag. Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

November 2025

Lørdag den 15. november
Kl. 19.30-21.00: Sat her i forvirringstiden. Om at finde ro i en urolig tid v/ Mads Rykind-Eriksen.
Sat her i forvirringstiden er titlen på en sang, som Jens Rosendal digtede til en efterskole. På mange måder kan nutiden opleves på den måde – som en ”forvirringstid”.
I det gamle landbrugssamfund havde man kun få valgmuligheder. Hvad man skulle, og hvilke forventninger der var til en, var dikteret af traditionen og familien. Man boede på landet, og det var inden for landbruget, man skulle arbejde.
Med overgangen til industri- og senere informations- og videnssamfundet fra midten af forrige århundrede flyttede danskerne fra land til by, og der skete et kolossalt opbrud i vores kultur. Med velfærdssamfundet blev vi sat fri til at vælge det liv, vi ønskede at leve. Der blev frit valg på de fleste hylder – af uddannelse, job, religion, partner, køn, subkultur og politisk parti. Det betød, at det enkelte menneske kom til at stå med ansvaret for, at livet lykkedes. En kæmpe frihed med et kæmpe ansvar – med eksistentiel uro til følge.
Hvor i det moderne samfund kan uro veksles til ro? Er der steder at finde fodfæste? Det forsøger forstander Mads Rykind-Eriksen at give svar på i dette åbningsforedrag, hvor han vil trække på sin 26-års erfaring blandt unge inden for højskoleverdenen og sin uddannelse som cand.mag. i historie og filosofi.

Søndag den 16. november
Kl. 9.40-11.50: Livets poesi. ”Så selv en sten kan blomstre”. Om poesien som livsfortolker v/ Erik Lindsø.
”Vi kan ikke forstå verden længere, end vi har sprog til,” har den svenske forfatter Kerstin Ekmann sagt. Engang var der trøst at hente i, at selv om man blev bundet på mund og hånd, kunne man ikke binde ånd. Men ånden er trængt, fordi det poetiske sprog og det religiøse sprog ikke længere er samfundets sprog.
I ordbøger forklares det poetiske sprog ofte som romantisk eller følelsesladet, blomstrende og stemningsfuldt. Men det er meget mere end det. Ordet ’poesi’ kommer af det græske ord ’poiesis’, der har med sprogets skaberkraft at gøre – det sprog, der gør noget ved nogen, fordi det forklarer det store i livet, vi ofte ikke selv har ord for. Vi behøver det poetiske sprog for at kunne undre os over livet og for at udforske åndelige dybder og højder, der ligger uden for vores tankes umiddelbare rækkevidde. Grundtvig kaldte det poetiske sprog for hjertesproget.

Kl. 14.00-16.30: Giv plads til det ukontrollerbare. ”Sociologen Hartmut Rosa” v/ Peter Clement Lund.
Vi lever i et accelerationssamfund med stigende fremmedgørelse og ulighed, og mange har en fornemmelse af, at udviklingen går hurtigere og hurtigere. Politiske bevægelser, modetendenser, sociale forandringer – det virker, som om alting skifter med stigende hast. Samtidig står vi over for en klimakrise, der presser sig på, og hvor vi kan få en følelse af afmagt, og som følge heraf hører vi om stigende mistrivsel, særligt hos unge mennesker. Hvordan kan vi lære at leve og agere midt i denne udvikling? Den tyske sociolog Hartmut Rosa har i sin analyse af samtiden et svar, der har vakt stor opmærksomhed. Og hans diagnose er klar. Hans svar på disse problemer er et begreb, han kalder resonans – genklang – og som dækker over det, der giver os liv, glæde og mening med tilværelsen, og som kan styrke vores følelse af at høre til i verden i fællesskab med andre.

Kl. 19.30-21.00: Eksistensfilosofiske efterklange. ”Højskolesangbogen som livsfortolker”. Fortælling og sang v/ Pia Dahl.
En god højskolesang skal have eksistensfilosofisk efterklang og give en poetisk tolkning af vores fælles skæbne. Ikke en politisk kommentar eller en videnskabelig kommentar, men netop en poetisk kommentar. Pia Dahl laver nedslag i nogle af Højskolesangbogens sange, der giver livet fylde – sange om tro, håb og kærlighed, dagens og årets rytme, om fortid, nutid og fremtid, om liv og død. Og med eksempler på hvordan tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd. Hvad er det eviggyldige ved disse sange, der gør, at de har holdt i flere århundreder og stadig holder midt i en tid, hvor alt kontinuerligt skal reformeres, og gammelt skal erstattes med nyt?

Mandag den 17. november
Kl. 9.40-11.50: Elskov, angst og frihed. ”Kierkegaard og kærligheden” v/ Elizabeth Xiao-An Li.
Den romantiske kærlighed opleves ofte som noget glædesfyldt, men også noget angstpræget. Denne tvetydighed kommer også til udtryk i filosofien, hvor kærligheden karakteriseres som både noget universelt og noget foranderligt, noget sammenholdende og noget adskillende, noget frigørende og noget afhængighedsskabende, og som værende både selvopofrende og selvisk. I foredraget undersøger Elizabeth Xiao-An Li derfor Kierkegaards syn på den romantiske kærlighed for at vise, hvordan denne kan bidrage til de nutidige filosofiske diskussioner. Gennem nedslag i Kierkegaards pseudonyme forfatterskab samt hans mange kærlighedsbreve til Regine Olsen vil foredraget indkredse Kierkegaards undersøgelse og brug af den romantiske kærlighed som et eksistens-begreb, der kan belyse vigtige aspekter af vores oplevelse af tilværelsens problematikker. Og det kommer frem, at hos Kierkegaard er der en sammenhæng mellem angst og kærlighed.

Kl. 14.00-16.30: Menneskets ondskab og livets godhed. ”K. E. Løgstrups tænkning” v/ Bjørn Rabjerg.
Den danske teolog og filosof K. E. Løgstrups tænkning var i høj grad præget af det 20. århundredes historie, og den satte et tydeligt aftryk på dansk og skandinavisk ånds- og kulturliv. For Løgstrup (1905-1981) var det en grundtanke, at den etiske situation – hvor man handler af etiske grunde – ikke er den ønskelige. Det er nemlig først, når noget er gået galt i vores almindelige, mellemmenneskelige liv – grundlaget for at vores liv lykkes – at det etiske trænger sig på. I dette foredrag giver Bjørn Rabjerg en introduktion til Løgstrups liv og samtid og til hovedbegreberne i hans tænkning: Den etiske fordring og de suveræne livsytringer.

Kl. 19.30-21.00: Stille bøn i Helmand. ”Blandt danske soldater i krig” v/ Kristian Massey Møller.
Kristian Massey Møller har flere gange været udsendt som feltpræst i Afghanistan og Irak med det formål at støtte og hjælpe de danske soldater, når de har stået med eksistentielle problemer som angst, tvivl og sorg. Foredraget handler om den danske indsats og om de danske soldaters erfaring og samvittighed. Om soldaten mellem krig og savn. Om mod, fokus og tillid. Om angst og frygt. Om kammeratskab, fremtidshåb og overlevelse. Om mål og virkning. Om ”det særlig danske” i at være samfundsbygger. Om soldatens liv, der for altid er forandret. Om hjemkomsten til hverdagen. Hvordan lever vi som samfund med, at unge mennesker ofrer sig i krig et andet sted i verden?

Kl. 19.30-21.00: Livets poesi. Så selv en sten kan blomstre. Foredrag om poesien som livsfortolker v/ Erik Lindsø.
”Vi kan ikke forstå verden længere, end vi har sprog til,” har den svenske forfatter Kerstin Ekman sagt. Ordet poesi kommer af det græske ord ’poiesis’, der har med sprogets skaberkraft at gøre – det sprog, der gør noget ved nogen, fordi det forklarer det store i livet, vi ofte ikke selv har ord for. Vi behøver det poetiske sprog for at kunne undre os over livet og for at udforske åndelige dybder og højder, der ligger uden for vores tankes umiddelbare rækkevidde. Grundtvig kalder det poetiske sprog for hjertesproget.

Tirsdag den 18. november
Kl. 9.40-11.50: Båret af ånd. ”Hannah Arendts tænkning” v/ Peter Aaboe Sørensen.
Den tyske filosof Hannah Arendt (1906-1976) er en af vor tids mest omtalte filosoffer. Idéhistoriker Peter Aaboe Sørensen belyser hendes tænkning. For Arendt er det vigtigt, at tænkning bæres af ånd, ikke mindst som modstykke til en moderne tid, hvor Gud, metafysikken og filosofien hævdes at være bortgangen.
Det bliver ofte – og med rette – hævdet, at Arendt er politisk tænker; men måske er hun først og fremmest tænker, inden hun bliver politisk tænker. Hendes værk Åndens liv rummer en befordrende nedblænding af handlingsbegrebet, når dette udmønter sig i overdreven geskæftighed. Forholdet mellem tænkning og handling er, at tænkningen rummer muligheden for at udskyde handlingen for en stund. Herved kan samvittigheden og etikken vinde indpas under devisen: Etik tager tid!
Arendts tænkning er en lang afsked med selvet, og hvor grækerne lærte os: Kend dig selv! replicerer Arendt: Glem dig selv! I selve det at tænke ligger således selvforglemmelsens ophøjede mulighed. At tænke selv er at tænke ud over sig selv.
Arendt inspirerer til eftertanke. Er vi dybest set altid alene? Og retter vores tænkning sig først og fremmest mod at finde fodfæste i en meningsløs verden? Eller bliver vi allerede ved fødslen føjet ind i en betydningsfuldhed, som vi deler med andre mennesker?

Onsdag den 19. november
Kl. 9.40-11.50: I skyggen af lykken. ”Livet på samfundets kanter” v/ Morten Skov Mogensen.
Danmark er et velfungerende velfærdssamfund med en af de højeste levestandarder i verden. Vi har høj tillid til vores medmennesker, og år efter år ligger Danmark i top 3 på det globale lykkeindeks. Men samtidig er vi et land med kanter og mellemrum, hvor mennesker lever og overlever i skyggen af den gennemsnitlige lykke.
Morten Skov Mogensen har i mange år arbejdet blandt de mennesker, som velfærdsstaten ikke kan rumme. Han tager os med på en rundtur blandt disse mennesker og sætter perspektiver på det meningsfulde og lykkelige liv. Levet liv blandt mennesker, hvor det for nogen er et spørgsmål om blot at overleve med håb om at finde fodfæste til at leve videre. En udsathed der både har mønstre og tilfældigheder, som kan ramme os alle i morgen.

Kl. 14.00-16.30: Håb i en håbløs tid. ”Om klima, værdier og livsmod” v/ Mickey Gjerris.
There is a crack in everything, that’s how the light gets in synger Leonard Cohen i en sang om håbet som mulighed. Håb og handling hører sammen. Men hvordan kan vi finde vilje til at handle i en tid, hvor klima- og biodiversitetskriserne hærger, og den enkeltes bidrag samtidig er så uendeligt lille? I en tid hvor politikerne bliver ved at hævde, at de voksne har styr på det, og firmaerne greenwasher forbrugssamfundet for øjnene af os, så vi kan leve videre i illusionen om, at alt kan blive ved det gamle. Bioetiker og teolog Mickey Gjerris vil tage udgangspunkt i disse spørgsmål og udfolde, hvorfor han mener, at det ikke alene giver etisk, men også åndelig mening at handle, når jorden brænder, selvom man kun er en dråbe i havet. For også en dråbe har et ansvar for at se situationen i øjnene uden at lyve for sig selv. Og selv en dråbe kan ændre sin forståelse af menneskets forhold til naturen og sin forståelse af, hvad ”det gode liv” er – og måske få øje for, at det at tage ansvar ikke er at miste noget, men at finde hjem til et mere-end-menneskeligt fællesskab båret af naturforundring og respekt.

Kl. 19.30-21.00: Koncert. ”Du spørg’ mig om håbet”. Koncert med Mads Granum Kvintet.
Musik giver kun mening, hvis det rører en. Og det gjorde koncerten i den grad. Sådan skrev pressen efter en koncert med Mads Granum Kvintet. Komponist og jazzpianist Mads Granum er en af Danmarks mest markante fornyere af den kirkemusiske tradition, hvor han med udgangspunkt i sine jazzrødder leverer egne fortolkninger af kirkemusik og den nordiske salmetradition. Han har komponeret en lang række nye melodier, som er at finde i Højskolesangbogen, salmebogstillægget 100 salmer, Kirkesangbogen, friskolesangbogen, Den islandske salmebog m.fl.
Mads Granun Kvintet består af Jesper Bodilsen (kontrabas), Regitze Glenthøj (sang), Mads Hansen (saxofon og klarinet), Ricco Victor (trommer) og Mads Granum (klaver og orgel).
Mads Granum Kvintet har udgivet flere albums, senest Med favnen fuld af kærlighed og Stille eksplosioner, og det er blevet til flere hundrede velbesøgte koncerter i ind- og udland. Mads Granums jazz-orgelstykker er blevet spillet i USA, Australien, New Zealand og Europa, og han har turneret i bl.a. Rusland og Norge.

Torsdag den 20. november
Kl. 9.40-11.50: Der er altid en solopgang. ”Fra mørke til lys”. Om Dostojevskijs roman Forbrydelse og straf v/ Morten Fester Thaysen.
Fjodor Dostojevskijs roman om Rodion Raskolnikov er en klassiker, et mesterværk i verdenslitteraturen, der ofte omtales som en af verdens bedste krimier. Det skyldes, at man får indblik i, hvad forbryderen tænker og gør. Både når han begår forbrydelsen, og – ikke mindst – i tiden indtil han bliver afsløret. Det er som at gå igennem et stort mørke for at komme til en solopgang. Dostojevskij er en mester i at skildre menneskets mørkeste afkroge. Samtidigt kan ingen som han skildre vandringen ud af mørket til det lys, der som det eneste kan bryde mørket. Der er nemlig altid en solopgang. Morten Fester Thaysen fortæller om Dostojevskijs forfatterskab med udgangspunkt i Forbrydelse og straf.

Kl. 14.00-16.30: Åndens løsen er bedrifter. ”Grundtvig som livsfortolker” v/ Erik Lindsø.
Oplysning er et kodeord for Grundtvig. Kun det oplyste menneske er i stand til at deltage i det, som et menneskeliv kræver: At tage vare på sig selv og – ikke mindst – forstå nødvendigheden af at indgå i fællesskabet med andre. For at mennesket kan udfolde sig rigtigt, skal der være åndsfrihed. Kun det menneske, der åndeligt bevidstgøres, kan finde mening med livet. Det kæmpede Grundtvig for det meste af sit liv. Tvang i åndelige, religiøse og samvittighedsmæssige spørgsmål skaber hykleriske mennesker og sætter al sund, samfundsmæssig udvikling i stå, mente han. Med afsæt i begrebet åndsfrihed forklarer Erik Lindsø i foredraget, hvordan en grundtvigsk tilværelsestolkning kan give mening i et nutidigt liv.

Kl. 17.00-18.00: På en stille times afstand. ”Sang under kirketag”. Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

Lørdag den 22. november
Kl. 19.30-21.30: Så syng da, Danmark. Højskolesangbogens kerne og fornyelse v/ Jesper Moesbøl.
Højskolesangbogen udkom første gang i 1894. Siden er den løbende blevet fornyet, så vi i dag synger efter 19. udgave. Derfor afspejler Højskolesangbogen både vores nutid og dens forudsætninger. Vi skal se nærmere på kernesangene – uden hvilke der ikke var nogen Højskolesangbog – og de sange, som udtrykker livet i dag. Er der en sammenhæng? Eller er den moderne Højskolesangbog blevet så mangfoldig, at sammenhængen forsvinder?

Søndag den 23. november
Kl. 9.40-11.50: To fyrtåne – Jeppe Aakjær og Thøger Larsen. En brevveksling 1902‑1927. Breve, sange og fortællinger v/ Anette Kjær.
Jeppe Aakjærs og Thøger Larsens sange hører til klassikerne i Højskolesangbogen. Tænk blot på Jens Vejmand og Danmark nu blunder den lyse nat. I mere end 25 år førte de to forfattere en samtale om litteratur, kunst, politik, hverdagsliv og drømme. Det gjorde de i brevform, så vi kan se, hvad de tænkte og udvekslede. Disse breve har Anette Kjær samlet og udgivet i samarbejde med tidligere studielektor Knud Kramshøj. Med afsæt i brevvekslingen fortæller Anette Kjær her i 150-året for Thøger Larsens fødsel om de to digteres stærke venskab og tanker. Og så skal vi selvfølgelig synge en række af deres elskede sange. Annette Kjær er uddannet klassisk sanger og organist.

Kl. 14.00-16.30: Når jeg ser et rødt flag smælde. Arbejdersange v/ Christian Juhl.
Op gennem historien har arbejdersangene haft stor betydning for arbejderbevægelsens sammenhold og følelse af at være én fælles klasse, der kunne forandre deres elendige vilkår og sikre deres egen frigørelse og placering ved samfundets bord.
Arbejdersangene har ændret sig undervejs, især efter bruddet i arbejderbevægelsen efter Første Verdenskrig, hvor bevægelsen blev splittet i en socialdemokratisk retning og en mere venstreorienteret retning; men også med kvindernes indtog på arbejdspladserne og med 60’ernes antiautoritære bølge kom der nye sange til.
Vi hejser for en stund den røde fane over Rødding Højskole, får historien om nogle af de gamle og nyere røde sange. Og selvfølgelig skal vi synge dem.
Christian Juhl har arbejdet i skoven, på byggepladser, som chauffør og i jernindustrien. I 13 år var han formand for SID i Silkeborg, senere 3F i Silkeborg. I 1989 var han med til at stifte Enhedslisten og sad i Folketinget for partiet fra 2011 til 2022.

Kl. 19.30-21.00: Rytmiske sange fra Højskolesangbogen v/ Moesbøllerne.
Aftenen bringer os på tværs af Højskolesangbogen i jagten på gode, medrivende, rytmiske fællessange. Moesbøllerne består af Jesper Moesbøl (klaver), Louis Mogensen (guitar og bas) og Steffen Jonassen (trommer). Udover at bevæge os rundt i Højskolesangbogen tager vi på en lille udflugt uden for Højskolesangbogen. Trioen har medvirket ved månedlige sangaftener i Aarhus, Maratonsangsang, Aarhus Festuge samt andre sangarrangementer.

Mandag den 24. november
Kl. 9.40-11.50: Fra komponistens værksted v/ Thorbjørn Krogshede.
Med fem melodier er denne erfarne højskolelærer fra Testrup sprunget lige ind i Højskolesangbogen. Han skriver selv, at han altid har haft en upædagogisk intention om at trække gulvtæppet væk under fødderne på eleverne, så de får et andet forhold til musikken. Det mærker man også i hans melodier, der strækker sig fra det enkle sangbare til det mere komplicerede. I stedet for at forsøge at ramme en bestemt stil er det hans mål at gøre sig så fri, at melodi og tekst kan blive jævnbyrdige. De stærkeste sange kunne være skrevet i går eller for fem hundrede år siden. Denne formiddag bevæger vi os ind i Thorbjørn Krogshedes kreative melodiværksted.

Kl. 14.00-16.30: Være én, men én iblandt v/ Per Krøis Kjærsgaard.
"Hvorfor synger vi?" spørger forfatter og komponist Per Krøis Kjærsgaard i sin nye bog Være én, men én iblandt. Titlen stammer fra sangen Kære Linedanser – en sang – og en sætning, han skrev i 1998, og som indkapsler selve fællessangens væsen.
Med afsæt i bogens 20 gode grunde til at synge sammen udfolder han fællessangen og dens betydning og kommer tæt på sange og melodier: Dem vi synger ved dagens begyndelse, på særlige dage, når historien skal huskes, når vi sprudler, rammes af sorg, og når aftenmørket sænker sig.
Med en anden af Per Krøis Kjærsgaards sætninger: "Fællesskab fødes, når JEG bli'r til OS" – fra sangen Gi' os lyset tilbage – synger vi os igennem en eftermiddag, der også byder på anekdoter og historier om sangene og deres mennesker. Alt sammen sat i perspektiv til dagsaktuelle emner og serveret med et glimt i øjet.

Kl. 19.30-21.00: Maratonsang v/ Jesper Moesbøl og kursisterne.
Ved maratonsang synger man sig igennem Højskolesangbogen – fra morgenafsnittet til aftenafsnittet. Det vil vi gøre i løbet af denne aften. Kursisterne vælger og motiverer en sang fra hvert afsnit i sangbogen. Således synger vi os igennem hele Højskolesangbogen på 1½ time!

Tirsdag den 25. november
Kl. 9.40-11.50: Det store hjerte banker ganske stille. Om Tove Ditlevsen v/ Lillian Hjorth‑Westh.
Fire ægteskaber, fire børn, misbrug og et kompliceret liv satte sit præg på Tove Ditlevsen og hendes digtning. Hun skrev om universelle emner i livet og kunne rime hjerte på smerte, uden at det blev banalt. Tove Ditlevsens digtning er universel. Som forfatter var hun loyal og tro mod sit Vesterbro og talte de svages sag, men angsten for ikke at slå til slog hende ud. Hun skrev ærligt, følsomt og alvorligt, men også med livsglæde, humor og dyb, psykologisk indsigt. Med sit afsæt i højskolebevægelsen giver Lillian Hjorth-Westh os et indblik i Tove Ditlevsens liv og forfatterskab. Fire af hendes digte findes som sange i Højskolesangbogen – og dem skal vi synge.

Onsdag den 26. november
Kl. 9.40-11.50: Sangenes steder. De nye sange i Højskolesangbogen v/ Jesper Moesbøl.
Vi skal se nærmere på nogle af de mange nye sange i Højskolesangbogen. Hvad karakteriserer dem, og hvor bringer de os hen? Det kan være steder på kortet, steder i livet, steder i historien, steder i landskabet eller steder i os selv. Med de mange nye sange har Højskolesangbogen fået en række tekster og melodier, som taler ind i vores tid.

Kl. 19.30-21.00: Koncert og fællessang med vokaltrioen O P H A V v/ Janne Mark, Marianne Søgaard og Anne Odgård
De tre fællessangs-komponister, salmedigtere og sangere Janne Mark, Marianne Søgård og Anne Odgård har bidraget markant til fornyelsen af Højskolesangbogen. De står således for 14 af de nye melodier og tekster. Tilsammen kalder de sig O P H A V, og de beskæftiger sig alle tre i deres produktion med et materiale, der taler både ind og ud af kirkerummet. Som ukontrollerbare medrejsende finder de deres egne måder og steder at møde os på.
Janne Mark: Salmedigter, sangskriver og komponist med udgivelser i Danmark og Tyskland, bidragyder til 19. udgave af Højskolesangbogen, Kirkesangbogen, 100 salmer m.fl., sanger og musikudvikler i Brorsons Kirke i København.
Marianne Søgaard: Sangskriver, komponist og lærer på Silkeborg Højskole, bidragyder til 19. udgave af Højskolesangbogen, Kirkesangbogen, Morgensangbogen m.fl. Aktuel med albummet Skybrud og nodeudgivelsen med 12 nye salmer Vi kommer til dit hus.
Anne Odgård Eyermann: Medlem af redaktionen for 19. udgave af Højskolesangbogen samt bidragyder hertil, sangskriver, komponist, tidl. lærer på Silkeborg Højskole, efterskolelærer på Himmelbjergegnens Efterskole. Aktuel med albummet Sange for to eller flere.

Torsdag den 27. november
Kl. 9.40-11.50: I Ingemannsland. B.S. Ingemann i fortælling og sang v/ Erik Lindsø.
B.S. Ingemann har skrevet nogle af de smukkeste og mest hjertegribende salmer og sange i dansk poesi, som er uomgængelige sokkelstene i vores kulturelle dannelse. Hans digtning har haft afgørende betydning for vores nationale og religiøse selvforståelse. Derfor er kendskab til Ingemann nødvendigt for vores selvforståelse som danskere. Hans morgen- og aftensange blev til i et tæt samarbejde med komponisten Weyse. Ingemann (1789-1862) er født på Falster, men Sorø blev stedet, hvorfra hans forfatterverden gik – sammen med sin elskede Lucie. Erik Lindsø fortæller historien om Ingemann, og undervejs synger vi en række af hans sange.

Kl. 14.00-16.30: Oplysning være skal vor lyst. Højskolesangbogen som poetisk livsoplyser v/ Mads Rykind‑Eriksen.
Livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse er folkehøjskolens kerneopgaver. Hvad der gemmer sig bag disse begreber kan allerbedst forklares med nogle af de sange, der står i Højskolesangbogen. Med Grundtvig synger vi, at oplysningen ”den springer ud af folkedåd / og vokser, som den vugges, / den stråle i vort folkeråd / til aftenstjernen slukkes” (nr. 82). Eller med Christian Hostrup: ”det gælder om, / vi hjælpes til / at se med egne øjne / og ret forstå, hvad tiden vil, / men ikke tro dens løgne” (nr. 199). I en af de nye sange digter Inger Christensen om, at oplysningen handler om et opgør med ”et menneskes hjerne, der gør / vores jord / til en dødsmærket stjerne” (nr. 190). Mads Rykind-Eriksen har valgt et dusin sange, der illustrerer, hvor stærk poesi og sang står, når den danske oplysningstradition skal forstås.

December 2025

Lørdag den 27. december
Kl. 19.30-21.00: Fortælling. "Mit livs skrøne”. En fortælling om Jørn Riel v/ Lillian Hjorth-Westh.
Jørn Riel var en folkelig og folkekær forfatter, der med sine grønlandske skrøner har skrevet sig ind i danskernes bevidsthed. I sit omfattende forfatterskab på knap 100 bøger udfoldede han tillige sin humor og fortælleglæde om mange andre emner – ofte hverdagshistorier, der på samme tid er morsomme og alvorlige. Jørn Riel var uddannet telegrafist og navigatør, hvilket bragte ham til Grønland i 1953. Derfra tog han til varmen i Malaysia, hvor han boede til sin død i 2023. Jørn var eventyrer, og hans liv var i sig selv et eventyr værd. Lillian Hjorth-Westh fortæller eventyret.

Søndag den 28. december
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Hele Danmarks Thit”. En fortælling om forfatteren Thit Jensen v/ Lillian Hjorth-Westh.
Grundlovsændringen i juni 1915 gav historien om Danmark en ny retning. Kvinderne fik stemmeret! Thit Jensen (1876-1957) var en af kvinderne, der banede vejen, og det er på sin plads at sende en kærlig tanke til hele Danmarks Thit. Gennem populære romaner og stor personlig gennemslagskraft belyste Thit Jensen kvinders stilling i samfundet. Som en af de første danske forfattere forstod hun at iscenesætte sig selv for at trænge igennem med sine budskaber om bl.a. ægteskab, erotik, prævention og abort. At hun overhovedet talte om sådanne tabubelagte emner skabte stor modstand i hendes samtid, men var også med til at ændre holdningen i samfundet. Hun oplevede, at Danmark tog hende til sig, men også hvor svært det kan være at gå foran. Men hun var stærk, modig og en person med ordet i sin magt. Udover at holde foredrag og skrive om kvindernes vilkår, skrev hun historiske romaner, bl.a. ”Stygge Krumpen” – biskoppen i Vendsyssel – og hun var i mellemkrigstiden den mest læste danske forfatter.
Hvem var denne Thit Jensen, der voksede op i den lille by Farsø i Himmerland? Hun var en flamme! Med lune og humor tegner Lillian Hjorth-Westh et portræt af flammen.

Kl. 19.30-20.30: Folkedans og sang. ”Man kan danse, man kan synge”.
Denne aften skal du vælge!
– Enten træder du an i dansen, når danseinstruktør Mette Kathrine Jensen med spillemand Michell Smedegaard Boysen ved sin side lærer fra sig om trinene i gamle folkedanse.
– Eller du går til sang- og fortælletime med Mads Rykind-Eriksen, der under overskriften ”Min danske sang” introducerer nogle af de højskolesange, som er med til at definere både ham selv så vel som den højskole, han tager vare på.

Mandag den 29. december
Kl. 9.40-11.50: Foredrag og debat. ”Amerika, hvor er du på vej hen?" v/ David Trads.
Fra det øjeblik Trump i 2017 blev præsident, blev der vendt op og ned på vores syn på USA. Alt det, vi i fællesskab havde opbygget af alliancer – NATO, FN, EU – gjorde han op med. Det begyndte at være svært at genkende Amerika. Uanset hvem der leder USA fremover, er Europa måske ved at miste en nær allieret. Hvordan i alverden kan det gå til? Hvor bevæger USA sig hen? Hvad sker der nu, og hvor står vi efter præsidentvalget i november 2024?

Kl. 14.00-16.30: Foredrag og debat. ”Hvad skal vi med mennesker?” Om AI og kunstig intelligens v/ Peter Svarre.
Hvad sker der med os som mennesker, når kloge maskiner begynder at træffe vigtige beslutninger og er klogere end os? Kunstig intelligens stormer frem på alle områder. Vi kan tale med vores computere, vores biler kører af sig selv, og på vores arbejdspladser bliver flere og flere opgaver overtaget af maskinerne. De kloge maskiner er ikke længere bare logisk tænkende regnemaskiner, de er intuitive og kreative modspillere og medspillere i vores dagligdag og arbejdsliv. I dette foredrag får du svaret på, hvorfor udviklingen går så hurtigt i disse år, men vi kaster også blikket tusind år tilbage i historien for at forstå, hvorfor kunstig intelligens egentlig ikke er noget nyt, og hvorfor kunstig intelligens har nogle alvorlige begrænsninger, som vi er nødt til at forstå, hvis vi skal undgå teknologiens skyggesider.

Kl. 19.30-21.00: Fællessang. ”Sangen har lysning” v/ Michell Smedegaard Boysen.
Højskolesangbogen er, hvad man i boghandlerbranchen kalder en steady seller. Over de seneste 25 år er det Danmarks mest solgte bog. Den seneste udgave har på fem år solgt over 350.000 eksemplarer. Succesen skyldes blandt andet sangbogens særlige evne til at forene tradition og fornyelse. Højskolesangbogen udkom første gang i 1894, og den er blevet symbolet på den særlige betydning, fællessangen har i Danmark. Hvad er det, der gør, at sangen har så godt tag i os? Michell Smedegaard Boysen præsenterer os for en række nye og gamle sange, som vi synger undervejs.

Tirsdag den 30. december
Kl. 14.30-17.00: Foredrag og debat. ”Jeg er den anden!” Hvad er næstekærlighed? v/ Peter Aaboe Sørensen.
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at holde noget af dets liv i sin hånd.” Sådan lyder et berømt citat af filosoffen og teologen K.E. Løgstrup. Og netop K.E. Løgstrups menneskesyn er temaet i idéhistoriker Peter Aaboe Sørensens foredrag. Sædvanligvis opfattes forholdet mennesker imellem som en bevægelse fra den ene til den anden. For den danske teolog og filosof K. E. Løgstrup forholdt det sig omvendt. Her går bevægelsen fra den anden til den ene, hvilken medfører, at det at være menneske uvægerligt er at være medmenneske. Det er foredragets hensigt at belyse Løgstrups etik, som en etik der ikke kan begrundes, men som i allerhøjeste grad har gyldighed.

Onsdag den 31. januar
Kl. 9.40-11.50: Foredrag. ”Piet Hein – verdensdanskeren i kamp og kærlighed” v/ Peter Borberg.
Han blev foreslået til Nobelprisen. Hans aforistiske digte – gruks – er solgt i halvanden million eksemplarer og oversat til mere end 20 sprog. Hans superellipse-bord er for længst blevet en klassiker inden for møbeldesign. Læg dertil mere end 3.000 patenter til spil, mekanik og design, der blandt andet omfatter lamper, solur og alverdens andre frembringelser, som alle bærer signaturen Piet Hein (1905-1996).
En mand, der var gode venner med personligheder som Niels Bohr, Albert Einstein, Charles Chaplin, Karen Blixen, Thor Heyerdahl og Astrid Lindgren, men som aldrig rigtigt blev gode venner med sit hjemland. Foredraget går tæt på mennesket, fænomenet og superbegavelsen Piet Hein, der levede et liv i evig strid med sig selv og sine omgivelser.
Anden del af Peter Borbergs store biografi: Piet Hein. De modne år udkom i oktober 2024. Baseret på sine studier i Piet Heins omfattende arkiv løfter Peter Borberg i foredraget sløret for nye sider af den markante danskers personlighed og virke.

Januar 2026

Torsdag den 1. januar
Kl. 13.30-15.30: Foredrag. ”Mandefald”. Om den nye mandekultur v/ Erik Lindsø.
Da vi i 1992 vandt EM i fodbold, blev landsholdet hyldet på Rådhuspladsen i København, mens de på mandig vis stod på balkonen med en øl i hånden. Da det danske herrelandshold i 2023 blev verdensmestre i håndbold, stod spillerne på balkonen med deres børn på armen. Billedet er skiftet. Det nytter ikke at vige udenom. En ny slags mand vinder frem – ham, der værdsætter følelsesmæssig og hjemlig indflydelse, mens kvinden overtager noget af riget, magten og æren. Det er en bevægelse, kvinderne startede for 50 år siden, men det er kun 10 år siden, det gik op for manden, at kulturskiftet var uundgåeligt. Det har givet specielt den ældre generation af mænd en fornemmelse af identitetstab. For hvor sætter manden sig, når han ikke længere skal sætte sig for bordenden?
Med sjove historier og historiske facts tager Erik Lindsø os med på en rejse gennem to generationers mandekultur – fra dengang manden var patriark og lærte sine børn, at ”hvad fatter gør, er altid det rigtige” til i dag, hvor MeToo-bevægelsen har taget det endegyldige opgør med århundreders maskuline dominans.

Kl. 20.00: Nytårskoncert i Rødding Frimenighedskirke.
Som altid indledes året med nytårskoncert. I år med en dansk/sydafrikansk trio bestående af Michelle Elmhøj (sang), James Khoanyana (klaver) og Michell Smedegaard Boysen (kontrabas). De tre musikere har fundet sammen om en fælles kærlighed til de nordamerikanske jazzstandarder, gospel, Højskolesangbogen, brasiliansk bossanova og sydafrikanske melodier. Denne sælsomme musikalske mikstur er garanti for en hyggelig aften med lige dele velkendte melodier og musikalsk horisontudvidelse, ovenikøbet med en knivsspids fællessang i gryden.