Åbne arrangementer

Rødding Højskole slår dørene op for over 175 offentlige arrangementer i 2021.

Pga. coronasituationen er alle vores offentlige arrangementer i 2021 til og med august måned lukkede.

Med 29 korte kurser og en lang række andre arrangementer i løbet af året er det et overflødighedshorn af foredragsholdere, musikere, kunstnere, politikere og samfundsdebattører, der indtager talerstol og scene på Rødding Højskole.

Vi synes, at denne oase af tilbud også skal komme vores lokalbefolkning til gode. Det er derfor med glæde og stolthed, at vi nedenfor kan præsentere et program med over 175 tilbud.

Denne side vil løbende blive opdateret med flere arrangementer. 


Pris

Arrangementerne koster alle 75 kr. med mindre andet er nævnt.
Prisen inkluderer kaffe, der altid er indlagt midtvejs eller efter et foredrag.
Deltager du en hel dag, kan du spise med for 110 kr. pr. måltid (ring til kontoret på 7484 2284).

Tilmelding er ikke nødvendig

Læs mere om de enkelte arrangementer og foredragsholdere m.v. ved at gå ind på denne hjemmeside under “KORTE KURSER”, hvis arrangementet indgår som en del af et kort kursus.

Der tages forbehold for ændringer.

Januar 

Mandag den 11. januar
Kl. 19.30-21.00: ”Menneskesyn til eftersyn” v/ Jacob Birkler, tidl. formand for Det Etiske Råd.
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

Jacob Birkler (født 1974) er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd fra 2010-2016, fra 2011 som formand. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.

Jacob Birkler har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter og forfatter til en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Han er derudover en kendt debattør og foredragsholder.

Onsdag den 27. januar
Kl. 19.30-21.00: ”Amerika, hvor er du? v/ David Trads.
Trump vendte op og ned på vores syn på USA. Alt det, vi i fællesskab havde opbygget af alliancer – NATO, FN, EU – er han på vej til at gøre op med, og Europa er måske ved at miste en nær allieret. Hvordan i alverden kan det gå til? Hvor bevæger USA sig hen? Trump vil gøre USA "great again", men hvad mener han med det? Hvordan skal det ske, og hvor står vi efter præsidentvalget i november 2020?

David Trads, en af vores mest benyttede USA-analytikere, bringer os i dette medrivende, underholdende og indsigtsfulde foredrag tættere på svarene. Trads mener, vi skal se længere tilbage end Trump. Siden 1980'erne, hvor Davis Trads første gang boede i USA, har forandringerne været så store og voldsomme, at reaktionen kunne blive en Trump, men også et helt andet USA end det, vi har kendt til i efterkrigstiden. Foredraget er baseret på bogen "Amerika, hvor er du?", som udkom i begyndelsen af 2020.

Februar

Lørdag den 27. februar 
Kl. 20.00-21.30: “Er lyset for de lærde blot? Er kirken for de stærke blot?” v/ Morten Skov Mogensen.
Tiden kalder på nye modeller for samarbejde og mødesteder, og vi skal som kirke, skole og folk kende vores besøgelsestid. Folkekirken kan i højere grad blive en samlende faktor og katalysator for fællesskaber på tværs af skel – i et samfund, hvor vi i stigende grad har tendens til at omgive os med mennesker, der ligner os selv. Morten Skov Sørensen taler her for og om ansvaret for at tænde for lys, varme og fællesskab, hvor der er mørke, ensomhed og kulde.

Søndag den 28. februar
Kl. 10.00: Søndagsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke, hvor Bjarne Lenau Henriksen prædiker.
Kl. 14.00-16.30: “Lys!” v / Bjarne Lenau Henriksen.
Bjarne Lenau Henriksen, kaster i dette foredrag lys over mennesket og de menneskelige møder, hvor lyset kun kan kastes i og med kærlighed: At møde et andet menneske og få blik for dets særegenhed forudsætter, at vi har fat i den kærlighed, som kan se igennem og bag om det andet menneske, så vi møder det som netop en særlig og enestående person med en umistelig kostbarhed.
En anmelder skrev om Bjarne Lenau Henriksens bog ”Kristendommens menneskelighed”: “I et usentimentalt greb og med en nøgtern tilgang til de hjerteskærende vilkår, livet kan byde menneskenes børn, formes et billede af et menneske, der giver det, man altid kan give et medmenneske: sin tid, sit blik og sin agtelse”.

Kl. 20.00-21.30: “Det begynder at blive koldt om fødderne”. En hjertevarm monolog, med kant a la Niels Hausgaard, om livets sidste epoke. Teateraften i Rødding frimenighedskirke v/ Hans Rønne.
”Pas på, du dør!” er næppe noget, vi råber ud i det daglige. Døden er ikke noget, vi snubler over. Den er ikke en begivenhed i livet, men en uomgængelig del af det. Der er ingen chance for, at døden springer nogen over, og derfor var det måske på tide, at vi for en stund ændrer perspektiv på det uafvendelige. Stopper med at tælle de grå hår og slutter fred med den omstændighed, at livet slutter inden så længe. Prøver at sætte fokus på sidste akt i det liv, som vi skal udleve, helt til døden indtræffer. Denne aften giver vi os i kast med emnet – med plads til humor – velvidende at det for de fleste er forbundet med både smerte, sorg og savn.

Marts

Mandag den 1. marts
Kl. 10.15-12.45: “Konstruktiv journalistik – om lys og oplysning i medierne” v/ Ulrik Haagerup.
“Vi foretrækker, at der kun er én vinkel, og at folk deles op i helte og idioter. Men virkeligheden er jo meget mere nuanceret. Hellere efterlade brugeren med en lille tvivl, der er engagerende, end at man på forhånd definerer skurken og kun går efter at få bekræftet sin hypotese,” skriver Ulrik Haagerup, og tilføjer: ”Vi journalister bør ændre os”, siger
Ulrik Haagerup, der som direktør for Constructive Institute, i disse år kaster nyt lys over journalistikken, nationalt og internationalt.

Kl. 15.00-17.30: “Det andet Danmark”. Forfattermøde med Peter Frederik Jensen.
Peter Frederik Jensen er uddannet bådebygger og forfatter, og han skriver på en indignation over uligheder og udkantsbegrebet, og på en frustration over, hvor mange mennesker der spilder deres liv. Hvorfor alt det mørke, når nu lyset findes? “Hvad skete der? Hvad er der blevet af det Danmark, du kender?” spørger forfatteren i sin seneste bog “Det Danmark du kender” (2020), hvor han via fire karakterer fra Lolland, to hovedpersoner og to “bivogne” – som Peder Frederik Jensen kalder dem – tegner et billede af et Danmark præget af ulighed.

Kl. 20.00-21.30: “Det mørke, der nu er, en del af det lys, der skal komme” v / Lena Kjems.
Den engelske forfatter C.S. Lewis mødte sit livs kærlighed i en moden alder, men mistede hende alt for hurtigt igen. ”Sorgens dagbog” består af fire notesbøger, som Lewis fuldstændig uden sorgfilter skrev umiddelbart efter sin elskedes død. Han skriver sig gennem mørket, og i tidens fylde bliver det klart for ham, at lyset er der, også der hvor han ikke kan se det. Filmen Shadowlands, om parrets kærlighed, vil blive inddraget, ligesom der skønlitterært vil blive knyttet tråde bagud til Lev Tolstoj og fremad til Alice Munro.

Tirsdag den 2. marts
Kl. 10.15-12.45: “Danmarks ældste by” v/ Carsten Bach-Nielsen.
Ribe er Danmarks ældste by, og den er både klosterby og domkirkeby. Danmarks kirke- og kulturhistorie kan fortælles med udgangspunkt i den gamle bys historie, og den fortælling får vi som optakt til eftermiddagens besøg i kloster-, domkirke- og i dag også turistbyen Ribe. Filosoffen Hannah Arendt giver sin stemme med i fortællingen, hvor det tillige høres, at både Thomas Kingo og H.A. Brorson synger med. Til fortællingen om gammelt byliv hører også beretninger fra nattens mørke.

Kl. 20.00-21.30: “Gå i mørket med lyset” v/ Mette Geil og Charlotte Støjberg.
Aftensang og refleksion i Rødding Frimenighedskirke over de syv pilgrimsord: Langsomhed, frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab, åndelighed. Ord og toner, der inviterer til ro og fred, som et lille lys i den mørke aften. Der er tændt levende lys i kirken, og inden vi igen går ud i mørket, synger vi Sten Kaaløs salme fra 2010:
Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om
ikke at gå alene.
Gå med lyset. Kom!
Aftenen kan afrundes med en gåtur i mørket, inden vi går efter lyset, sangen og aftenkaffen på højskolen.

Onsdag den 3. marts
Kl. 10.15-12.45: “Håb – hvor jeg hader det ord” v/ Peter Nejsum.
“Min tyske morfars historie er en historie, hvor mørket truer med helt at kvæle lyset,” fortæller Peter Nejsum. Foredraget starter med historien om en stor arkivkasse med dokumenter og breve, som Peter Nejsums tyske morfar skrev til hans danske mormor under 2. Verdenskrig og fra krigsfangenskabet og ikke mindst fra tiden efter, hvor han ikke kunne få lov til at rejse ind i Danmark og genforenes med sin kone og sin datter. En tankevækkende historie om adskillelse, håb, fortvivlelse, desperation og kærlighed. En historie, hvor mørket truer med helt at kvæle lyset. Det er også en personlig rejse ind i en livsfortælling om en morfar, der var tæt knyttet til sit barnebarn – foredragsholderen – og som også rummer ubehagelige overraskelser.

Kl. 15.00-17.30: “I samfundets tjeneste – i kamp for lyset” v/ Ole Stig Andersen.
Ole Stig Andersen har besiddet topposter i det danske samfund som øverste chef for PET, generalsekretær for Advokatsamfundet og til slut som direktør i Folketinget. I sine erindringer har han åbenhjertigt fortalt om den usædvanlige, juridiske karriere. Efter sin pensionering har Ole Stig Andersen deltaget i den offentlige debat og bl.a. ytret, at han ikke kun ser lyst på terrorpakkerne, der giver øgede beføjelser til PET. Med afsæt i bogen “En PET-chefs erindringer” får vi her lov at høre den personlige beretning, der tager os med ind i magtens korridorer.

Kl. 20.00-21.30: “Om at finde det man har mistet på en ny måde” v/ Jon Bang Carlsen.
Jon Bang Carlsen er en af Danmarks mest innovative og originale filmskabere, og han er kendt for at have udviklet sin egen genre: Den radikale, iscenesatte dokumentarfilm. Da Jon Bang Carlsen i 2020 fyldte 70 år, markerede han det med bogen “Samtaler med en fraværende” og filmen “The Banality of Grief”, der er en kærlighedserklæring til instruktørens livsledsagerske gennem 35 år og en film om at finde det, man har mistet, på en ny måde. Filmen, som vi ser og taler med instruktøren om, tager afsæt i personlige sansninger og refleksioner: “Jeg har levet et meget rastløst liv, rejst en masse og haft en meget forstående kone gennem 35 år. Hun døde for tre år siden, og nu går jeg rundt i de samme landskaber, som hun før var med til at skinne på.”

Torsdag den 4. marts
Kl. 10.15-12.45: “Genforeningslyset – i sang og fortælling” v / Mette Geil.
En pandemi kom og lagde en hindring i vejen for den højtprofilerede fejring af Genforeningen i 2020. Derfor er det på sin plads også i 2021 at markere Genforeningen efter 1. Verdenskrigs mørkeår 1914-18. Vi hører om faldne fra Den store Krig, og vi synger de sange, der hører krigens mørke og genforeningens lys til. Og måske har corona-tidens fysiske adskillelse givet os alle en aktuel erfaring med, hvad genforening kan betyde i vores liv og fællesskaber i dag.

Kl. 15.00-17.00: “Sangen har lysning, sangen har varme, sangen forener” v/ Jesper Moesbøl.
Den 12. november 2020 kom den nye og 19. udgave af Højskolesangbogen på gaden. Antallet af sange er udvidet fra 572 til 601, og der er 151 nye sange i bogen. Samme dag udsender Forlaget Højskolerne Sanghåndbogen, som på over 600 sider præsenterer alle sangene i Højskolesangbogen. Som redaktør af Sanghåndbogen har Jesper Moesbøl gennem de sidste tre år arbejdet tæt sammen med det sangudvalg, der har sammensat indholdet af den nye Højskolesangbog. Jesper Moesbøl kender til udvalgets overvejelser, og han kender historierne om alle sangene i den 19. udgave. Han sætter sig ved højskolens flygel og fortæller om sangene, vi synger – nye som gamle.

Kl. 17.30-18.30: Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke v/ Jesper Moesbøl.
Vi synger om lyset og foråret, som vi venter på: “Men midt i al mørket der brænder et lys”.

Lørdag den 13. marts
Kl. 20.00-21.30: “Smilet er den korteste afstand. Om den danske humor” v/ Georg Julin.
“Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker,” sagde Victor Borge. Humor nedbryder afstanden, og dermed forståelsen for mange livsvigtige emner mellem mennesker. Der er dog flere opfattelser af, hvad humor og satire egentlig er for begreber. Georg Julin fokuserer i foredraget på, hvilken vej den danske humor er gået fra omkring 1950 og godt 40 år frem – i den tid hvor de elektroniske medier for alvor nedbrød grænserne for, hvad humor tidligere var betegnelsen for, og hvor satiren, der gør sig morsom på andres bekostning, har vundet frem. Undervejs i foredraget bliver der afspillet en række eksempler på humorens udvikling. Et underholdende, men også et oplysende foredrag, hvor Georg Julin kigger ind bag humorens og satirens væsen – med egne oplevelser og erfaringer.

Søndag den 14. marts
Kl. 10.15-12.45: “Spurven. Edith Piaf i ord og toner” v/ Lillian Hjort-Westh.
Man husker den franske kabaretsangerinde Edith Piaf, også kendt som Spurven, for en perlerække af evergreens som ”La vie en rose”, “Non, je ne regrette rien” og “Milord”. Edith Piaf voksede op i et parisisk fattigkvarter og tjente allerede i en alder af otte år sine første penge som gadeartist. Lillian Hjorth-Westh fortæller med humorens hjertevarme den fascinerende historie om Spurven, krydret med eksempler på hendes sangtalent, og vi følger med Lillian igennem Paris’ gader og føler med Edith Piaf og hendes søster på deres færden igennem et barsk miljø i Paris. En uforglemmelig og fantastisk rejse igennem Spurvens hårde liv.

Kl. 15.00-17.30: ”Livet er svært, men matematik er sværere. Om Storm P.’s livsfilosofi” v/ Peter Borberg.
Havde Storm P. (1882-1949) været barn i dag, var der givet blevet stillet en håndfuld diagnoser på ham, og han var blevet vaccineret mod at have ild i røven. Styrken ved Storm P. er, at han aldrig blev voksen. Han så verden i børnehøjde. Foredraget er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det kommer til udtryk i hans ca. 3000 fluer. Peter Borberg er manden bag den store biografi om Storm P., som udkom i 2017, og i foredraget øser han hjertevarmt af en stor viden om og kærlighed til Storm P. som humorist og skæv eksistens.

Kl. 20.00-21.30: “Marskens maler. Om Emil Nolde” v/ Josephine Nielsen-Bergqvist.
Nolde er født i det sælsomme, flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Hans kunstneriske udtryk er mange. Han er kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse billeder. Forskellige rejser, blandt andet til Ny Guinea, kan spores i hans kunst. Emil Nolde er en af de fremmeste ekspressionister, og han var en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen Die Brücke. En stor udstilling i Berlin 2019 gjorde op med det entydige billede af Emil Nolde som den forfulgte kunster, der af Nazi-regimet fik maleforbud. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime? Hvilke forbindelser havde han, og hvordan gav det sig udtryk? Hvordan skal vi i dag efter denne nye viden forholde os til hans kunst? Foredraget er en optakt til tirsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Mandag den 15. marts
Kl. 10.15-12.45: “Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde” v/ Erik Lindsø.
Humor er det, vi ikke har, når vi prøver at forklare, hvad det er. Humor kommer som overraskelser. Humor er en nådegave, og gaver pakker man ud. I dette foredrag pakker Erik Lindsø humorens gave ud, og han bruger den til at give en kærlig opsang til dem, han har døbt de langtidsskuffede eller de bekymringsparate. Humor er den bedste vaccine mod levebrødspessimisme. Vi er født med humor, påstår Erik Lindsø. Det er derfor, børn er de sjoveste. En lærer underviser om kamelen og forklarer, at den kan arbejde 14 dage uden at drikke. En dreng rækker hånden i vejret og siger: “Det kan min far også uden at arbejde.” Den største humor er bundet til alvor. Glæd dig til en formiddag, hvor du skal lytte med lattermusklerne.

Kl. 15.00-17.30: “Den store humorist. Om Dirch Passer” v/ Lillian Hjorth Westh.
Da Dirch Passer døde den 3. september 1980, var der landesorg. Han var en af Danmarks store skuespillere, sjov og komisk, og en generation af danskere har grædt af grin, når han foldede sig ud på scenen. Dirch Passer mestrede den lette kunst, der hører til de allersværeste. Han spillede sine roller med elegance og følsomhed, og han havde en sjælden sans for timing, som er så vigtig, når humor skal blive til kunst. Men bag den morsomme facade gemte sig et meget alvorligt menneske, og Dirch Passer er, om nogen, historien om, at store humorister stikker dybt i alvoren. Lillian Hjort-Westh fortæller sin rørende historie om Dirch Passer, krydret med et par af hans kendte revyviser.

Tirsdag den 16. marts
Kl. 20.00-21.30: “Så syng da, Danmark – og så syng dig glad.” Ved Lillian Hjorth-Westh, Mads Rykind- Eriksen og Birthe Bjørn Braunstein.
Danmark har fået en ny højskolesangbog, som bliver præsenteret. Vi har alle tre livet igennem levet med sangen og af sangen. Vi kan ikke forestille os et liv uden sang. Den glæde deler vi ud af med historier og sange – som optakt til at du selv kan byde ind med en historie og en sang.

Onsdag den 17. marts
Kl. 10.15-12.45: “Smilet er den korteste afstand. Victor Borge – mennesket bag smilet” v/ Jacob Wendt Jensen.
På sin egen stilfærdige facon, og med masser af morsomme og tankevækkende klip med den store danske entertainer fortæller Jacob Wendt Jensen om Victor Borge liv og virke som humorist. Foredraget trækker på Jacob Wendts bog om Viktor Borge, hvor han foretog det hidtil mest omfangsrige research om komikerens liv. Igennem arkiver i både USA og Danmark og interviews med mere end 70 mennesker, der kendte Viktor Borge, kommer han bag om myten og tegner et nuanceret billede af en mand, hvis liv ikke blot var det store grin. Glæd dig til en historie om en stor dansker, der som måske den eneste damsker, har indtaget USA med humor.

Kl. 15.00-17.30: ”Livet er det bedste vi har – eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
“Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær,” synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavsPå samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstander for Rødding Højskole i 14 år. Han fortæller om efterklange, der har haft betydning for ham selv.

Kl. 20.00-21.30: Den muntre alvor sat i musik. Koncert med Halfdanskerne.
I mere end 10 år har Halfdanskerne fortolket danske viseklassikere og fyldt en stor del af landets små og store spillesteder med begejstrede tilskuere, fællessang og stående ovationer. Halfdanskerne har udgivet tre albums, men trioen er først og fremmest en live-oplevelse. De gennemarbejdede nyfortolkninger med elementer fra både visemusik, jazz og folk leveres med musikalitet og masser af humor. Trioen har udviklet et spektakulært og visuelt show, hvor tre musikalske, autentiske og altid velklædte herrer styrker og supplerer hinanden med stor spilleglæde og masser af energi.

Torsdag den 18. marts
Kl. 10.15-12.45: “På trods af tvivl og stort besvær”. Om at genfinde livsmodet, når sorgen rammer” v/ Anna Kløvedal.
Nogle mennesker er mere livsduelige end andre. Nogle er bedre til at se det halvfyldte glas end det halvtomme. Da Anna Kløvedal mistede sit eneste barn for 16 år siden, blev hun udfordret på sin evne til at leve videre – helt konkret blev hun konfronteret med sin egen livsduelighed: Hvordan får man et godt liv trods sorg og savn? Foredraget handler om livsmod og viljestyrke, og hvad man kan vinde ved et inderligt ønske om at finde livslysten, når livet ikke handler mildt med en. For Anna Kløvedal krævede det en daglig arbejdsindsats, og i værktøjskassen har hun praktiske redskaber og tricks, som er til fri afbenyttelse. Om tabet af sin datter har Anna Kløvedal skrevet bogen “I Ingenmandsland” (2009).

Kl. 15.00-17.00: “Hvor der er en vilje, er der også en vej.” Om udbryderkongen Lorentzen v/ Niels Ole Frederiksen.
”For en ordens skyld, så var min far ikke indsat, men ansat.” Niels Ole Frederiksen voksede op i Horsens Statsfængsel, Danmarks mest afgrænsede kirkesogn, hvor hans far var præst. Mellem dette lidt mærkelige kirkesogns ydre, afgrænsende hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er han født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger. Han blev døbt i Fængselskirken, dette sogns egen kirke. Niels Ole Frederiksen fortæller om dem, der har afsonet en dom i fængslet, og om fanger, han har mødt. Fokus er på udbryderkongen C. A. Lorentzen, hvis motto var: “Er der vilje, er der vej”.

Kl. 17.30-18.30: “Sang under kirketag”. Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

Onsdag den 24. marts
Kl. 19.30: "Kvinde kend din historie" v/ Gry Jexen
Gry Jexen er historiker, podcastvært og tv-tilrettelægger. Hun er kvinden bag instagramsuccesen 'Kvinde Kend Din Historie'. Her poster Gry kvindelige forbilleder og sætter dem samtidig ind i deres historiske kontekst. Kvinde kend din historie er siden blevet udvidet med en podcast af samme navn.

Gry Jexen fortæller i foredraget om, hvordan hun fik ideen til Kvinde kend din historie og hvorfor det er vigtigt, at vi begynder at skabe ligestilling i historien. Derefter vil Gry fortælle om tre udvalgte kvindelige forbilleder, som på hver deres måde har haft historisk betydning, men som ikke har fået den plads i historieskrivningen, som de fortjener.

Lørdag den 27. marts
Kl. 9.45-10.30: Venstres historiske afsæt. Forstander for Rønshoved Højskole Thue Kjærhus fortæller om 1864-nederlagets betydning for dannelsen af Det forenede Venstre samt den efterfølgende forfatningskamp frem til system- skiftet i 1901.

Kl. 11.00-11.45: Sønderjyllands historie fra 1864 til i dag med punktnedslag i perioden. V/ historiker med speciale i Sønderjylland Jørn Buch.

Kl. 20.30-22.00: ”Så syng da, Danmark”. Aftenhygge hvor Carl Holst fortæller om san- gene og deres betydning for sammenholdet omkring det danske i perioden 1864-1920, da Sønderjylland var under preussisk over- herredømme.

Søndag den 28. marts – palmesøndag
Kl. 12.45-13.15: Politisk oplysning til ungdommen – om baggrunden for dannelsen af Venstres Ungdom. V/ Venstres Ungdoms landsformand Kristian Lausten.

Kl. 13.15-13.45: Da folkeoplysningen blev vigtig igen efter besættelsen. LOF’s formand Kim Valentin fortæller om formålet og idéen med Liberalt Oplysningsforbund.

Kl. 14.15-15.15: Opgaven for de folkelige, liberale bevægelser i de næste 25 år. Oplæg v/ forhenværende medlem af folketinget og minister for Venstre Søren Pind. Søren Pind vil primært tale om det folkelige fundament. Herefter vil to opponenter, LOF’s formand Kim Valentin og VU’s formand Kristian Lausten, udfordre og udforske Søren Pinds oplæg.

April

Onsdag den 7. april
Kl. 19.30: "Amerika, hvor er du?" v/ David Trads
Trump vendte op og ned på vores syn på USA. Alt det, vi i fællesskab havde opbygget af alliancer – NATO, FN, EU – var han på vej til at gøre op med, og Europa var måske ved at miste en nær allieret. Hvordan i alverden kunne det gå til? Hvor bevæger USA sig hen i dag efter valget af Joe Biden?

David Trads, en af vores mest benyttede USA-analytikere, bringer os i dette medrivende, underholdende og indsigtsfulde foredrag tættere på svarene. Trads mener, vi skal se længere tilbage end Trump. Siden 1980'erne, hvor Davis Trads første gang boede i USA, har forandringerne været så store og voldsomme, at reaktionen kunne blive en Trump, men også et helt andet USA end det, vi har kendt til i efterkrigstiden. Foredraget er baseret på bogen "Amerika, hvor er du?", som udkom i begyndelsen af 2020.

Arbejde – Rødding Højskoles litteraturseminar
Weekenden den 9. - 11. april

Fredag den 9. april
Kl. 19.15-20.30: Arbejdskritik i litteraturen
Der er en vrede og indignation på spil, når mange nyere danske forfattere sætter fokus på personer, der bliver syge af at arbejde, og på en arbejdsmoral, der korrumperer forholdet mellem mennesker. Men der er også et håb om, at vi kan indrette vores arbejdsmarked og vores samfund anderledes. Forfatterne Asta Olivia Nordenhof og Jonas Eika er blandt de forfattere, der i deres værker stærkt har kritiseret arbejde, som det ser ud i dag. I denne samtale med postdoc Nicklas Freisleben Lund spørger vi dem, hvad der gør arbejdskritikken så presserende for litteraturen, og hvad en sådan kritik kan rumme af visioner om andre måder at leve og arbejde på.

Kl. 20.45–22.00: Systemkritik tilsat lyrik
På denne workshop skal vi dokumentere vores fælles erfaringer med fænomenerne arbejde, karriere og job. Vi får besøg af Kollektivet Flexwerker, som guider os gennem en kollektiv skabelsesproces, hvor systemkritik bliver blandet med kreativ modstand, og hvor individuelle problemstillinger bliver til et fælles anliggende. På tidligere workshops har Flexwerker eksperimenteret med basisgrupper, kollektive vidnesbyrd, fælles Google Docs-skriverier og collage-digte. Flexwerker introduceres af litterat, oversætter og forlægger Kaia Lovas.

Lørdag den 10. april
Kl. 11.00-12.00: Den danske arbejderlitteratur
Ved overgangen til 1900-tallet debuterede en generation af forfattere, der med stærkt kritiske værker om kummerlige forhold i landarbejdermiljøerne og industribyens fattige baggårde etablerede den danske arbejderlitterære tradition. I dette foredrag fortæller litteraturhistoriker Nicklas Freisleben Lund om det omdiskuterede begreb arbejderlitteratur og sporer den danske grundlæggelse af genren hos forfattere som Martin Andersen Nexø, Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg. Han trækker linjer frem til i dag og spørger, om vi kan tale om en nutidig arbejderlitteratur, og hvad der i så fald karakteriserer en sådan. Nicklas Freisleben Lund er postdoc og har i sin forskning blandt andet beskæftiget sig med den danske og internationale strejkeroman.

Kl. 12.00: En arbejdstagers bekendelser
Har du også grædt, nølet, stjålet, pjækket eller sovet på arbejdet? Vi kan lige så godt indrømme det. Vi kan ikke altid leve op til de krav, arbejdet stiller til os. Og måske er der netop noget særligt at lære, når vi taber ansigt, jokker i spinaten eller bryder reglerne. I hvert fald: Du er ikke alene. Derfor sætter vi os med pen og papir og skriver små og store anonyme indrømmelser fra arbejdslivet. Indrømmelserne vil blive delt og kurateret søndag formiddag af litteraturformidler Lean Pejtersen.

Kl. 13.30-14.30: Forfatteren som arbejderaktivist
Den franske forfatter Leslie Kaplan tog i årene 1968-1971 afsked med sine vante rammer i det parisiske intellektuelle miljø for at arbejde på forstædernes samlebåndsfabrikker. Flere af hendes efterfølgende værker kredser om erfaringen af det menings- og sprogtab, som hun oplevede i det monotone fabriksarbejde. Kaplan vil være udgangspunktet for en samtale mellem forlægger og forfatter Andreas Vermehren Holm og oversætter og digter Morten Chemnitz om forfatteren som en aktivistisk figur. Hvad er forholdet mellem aktivismen, Kaplans solidariske gestus ved at deltage i det hårde arbejde, og forfattergerningen? Kan litteraturen selv anskues som en form for aktivisme? Hvilken rolle spiller den kropslige erfaring af arbejdet for skriften? Samtalen modereres af højskolelærer Jakob Damgren Nielsen.

Kl. 15.00-16.30: Guidet fælleslæsning af Ida Marie Hedes Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer og Malte Tellerups Hedeselskabet
I fællesskab læser vi uddrag af to nye danske værker, som årets seminar har på programmet. Uddragene læses højt og kommenteres ved bordene guidet af et par enkle og åbne læsespørgsmål. Herefter gives ordet frit, og vi lader samtalen tage form efter deltagernes oplevelser af teksterne. Til slut sammenfatter vi i fællesskab og sørger for at få vendt nogle af teksternes vigtigste egenskaber. Fælleslæsningen guides af højskolelærer Andreas Ullum.

Kl. 17.00-18.00: Problemet med arbejdet
Hvorfor bruger vi stadig velvilligt så stor en del af vores vågne timer på arbejde, selvom vi som samfund er blevet dobbelt så rige, siden vi sidst satte arbejdstiden ned? Hvorfor betragtes arbejdet oftest som et privat anliggende, der ikke ligesom alt andet skal diskuteres politisk? Hvad har coronakrisen lært os om arbejdets nødvendighed? I dette foredrag fortæller professor og en af verdens førende arbejdsforskere Kathi Weeks om forbindelsen mellem køn, prekariat, post-fordistiske arbejdsformer, moral og det, hun kalder arbejdssamfundet, hvor mennesker øjensynligt primært finder mening i tilværelsen gennem lønarbejde. Med udgivelsen af bogen The Problem with Work i 2011 fik hun skabt fornyet fokus på det i dag næsten glemte politiske mål, der før 1970’erne var fagbevægelsens vigtigste målsætning: at sætte arbejdstiden ned for alle arbejdere. Kathi Weeks introduceres af højskolelærer Jakob Tvede Holgersen og holder foredraget på engelsk. Hun kommer hele vejen fra USA, hvis situationen tillader det, og deltager ellers digitalt.

Kl. 19.30-20.30: Arbejde og reproduktion
Samtale mellem forfatter Ida Marie Hede og højskolelærer Mette Marie Toftdahl om forholdet mellem arbejdsmarkedet og det private og kropslige arbejde, som det er at få børn og holde hus. Ida Marie Hede udgav i 2020 den radikale fremtidsfiktion Suget eller Vasker du vores fuckfingre med dine tårer, som ser vores samtids kvindevirkelighed i et både sarkastisk, vredt og smukt science fiction-spejl. Samtalen griber fat i temaer fra bogen som frugtbarhedsdyrkning, fetichisme omkring kvindekroppen og muligheden for feministisk modstand, og den præsenterer en række af Ida Marie Hedes inspirationskilder såsom den feministiske teoretiker Sophie Lewis, der i bogen Full Surrogacy Now fra 2019 taler for rugemoderskab ud fra tesen, at fødselsarbejde vil skabe ulighed, så længe den patriarkalske familieform regerer.

Kl. 21.00: Oplæsning af den svenske digter Ida Börjels Sabotagemanualerne og af egne værker v. de inviterede forfattere. Herefter er der frit samvær og fest-hygge med musikalske indslag.

Søndag den 11. april
Kl. 11.00-12.00: Det arbejdsfrie liv
Eskil Halberg har gjort det, mange af os nok på et tidspunkt har drømt om. Han sagde jobbet op og valgte med sine sparepenge at leve uden lønarbejde eller overførselsindkomst. Til gengæld fik han på godt og ondt uanede mængder af tid til at leve, som han ønskede. Det blev til en vidtrækkende og personlig undersøgelse af, hvad det vil sige at være virkelig fri, at have et arbejde og at tilhøre et fællesskab. Ud fra sine erfaringer skrev han i 2017 bogen Roden til alt ondt, hvor han kritiserer arbejdet som institution og undersøger, hvad det er ved vores arbejdsliv, “der ikke hænger sammen”. Eskil Halberg kommer og fortæller om sine oplevelser og præsenterer os for konkrete modstrategier mod arbejdet. Efterfølgende indgår han i en samtale med højskolelærer Jakob Tvede Holgersen.

Kl. 12.30-13.45: Det gamle og det nye arbejde på landet
Danmark er et landbrugsland, eller var et landbrugsland? Landet er i opbrud. De gamle erhverv trænges, affolkningen intensiveres, mens en ny generation står klar til at drømme om livet uden for byerne: om planter, dyr, grønne leveveje og en revitalisering af sovende landområder. I denne brydningstid inviterer vi forfatterne Jens Smærup Sørensen og Malte Tellerup til en samtale om landets historie og fremtid, om dyrkning og arbejde i globaliseringen og den globale opvarmnings tegn. Samtalen modereres af litteraturformidler Lean Pejtersen.

Onsdag den 14. april
Kl. 19.30: Craft-psykologi. Foredrag om håndarbejdets gavnlige virkning på trivsel og helbred v/ Anne Kirketerp
Det har fået en kæmpe renæssance at lave ”craft”, altså lave noget skabende med hænderne. Uanset om det er strik, betonstøbning syning eller tegning så har rigtig mange opdaget, hvor dejligt det er at være helt fordybet og opleve den tilstand af ”meningsfuld selvforglemmelse”, når projektet bare overtager alle tanker. Vi ved, at vi får det godt af at arbejde med vores passion/hobby. Vi glemmer alt andet for et stykke tid, når vi helliger os arbejdet med håndarbejde. Men hvorfor er det sådan? Hvad er psykologien bag? Hør om fem års forskning om alle de sundhedsfremmende fordele, det har at lave craft. Og hvorfor det er vigtigt at have 10 projekter i gang samtidig!

Anne Kirketerp er håndarbejdslærer, psykolog, Ph.d. og ophavskvinde til området craft-psykologi og aktuel med en ny bog om emnet.

Læs mere på www.annekirketerp.dk

Lørdag den 17. april
Kl. 19.30-21.00: ”Den som mærker, at græsset gror” v/ Erik Sommer.
Vi har bedt Erik Sommer skyde kurset i gang, for så kommer vi godt fra start. Han gør det med sange og fortællinger om historierne bag sangene, om begivenheder og om folk, der igennem tiden har haft noget på hjerte, og krydrer det med anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det, der kommer. Erik Sommer har skrevet melodier til nogle af de sange, vi elsker at synge, f.eks. “Du som har tændt millioner af stjerner”.

Søndag den 18. april
Kl. 9.40-11.50: ”Mellem himmel og hav, ebbe og flod. Vadehavets og marskens natur og mennesker” v/ Klaus Melbye.
Efter en omfattende renovering og tilbygning til 77 millioner kroner genåbnede Vadehavscentret – Porten til UNESCO Verdensarv den 2. februar 2017. I mere end 28 år har Klaus Melbye færdedes i dette område, og han ved alt om ebbe og flod, blomster og siv, fugletræk og fugls føde i naturens største spisekammer. Med sine billeder og sine historier, fortæller han om det, så man tænker: Det må jeg se! Og det skal vi. På tirsdagens udflugt har vi Klaus Melbye med som guide.

Kl. 14.00-16.30: “For 19. gang. Den nye højskolesangbog i sang og fortælling” v/ Erik Lindsø.
Vi har fået en ny udgave af Højskolesangbogen. Den foregående udgave fra 2006 blev over tid Danmarks mest solgte bog. Under corona-nedlukningen fik fællessangen en opblomstring, som ingen havde forudset. “Fællessang hver for sig” på DR havde flere seere end X-faktor-finalen på TV2, som blev sendt samtidig. Sociologer mener, at sangens opblomstring varsler en ny søgen efter vores rødder. I Højskolesangbogen er der 150 nye sange. Bl.a. er der flere kvindelige forfattere og komponister med end før set. Med gode historier præsenterer Erik Lindsø nye såvel som gammelkendte sange.

Kl. 19.30-20.30: Koncert med Klezmerduo i Rødding Frimenighedskirke.
Klezmerduo hører til landets førende fortolkere af den traditionelle, jødiske festmusik klezmer. Musik, der taler til hjertet og insisterer på at blive hørt. Duoen spiller over 100 koncerter om året herhjemme og i udlandet. Klezmerduo har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen samt udgivet fire albums.

Mandag den 19. april
Kl. 9.40-11.50: “Marskens maler. Om Emil Nolde” v/ Josephine Nielsen-Bergqvist.
Nolde er født i det sælsomme, flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Hans kunstneriske udtryk er mange. Han er kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse billeder. Forskellige rejser, blandt andet til Ny Guinea, kan spores i hans kunst. Emil Nolde er en af de fremmeste ekspressionister, og han var en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen Die Brücke. En stor udstilling i Berlin 2019 gjorde op med det entydige billede af Emil Nolde, som den forfulgte kunster, der af nazi-regimet fik maleforbud. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime? Hvilke forbindelser havde han, og hvordan gav det sig udtryk? Hvordan skal vi i dag med denne nye viden forholde os til hans kunst? Foredraget er en optakt til onsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Kl. 19.30-21.00: “Er det tosset af være en klimatosse?” Under vejr med Jesper Theilgaard.
Over hele kloden registreres nye vejrrekorder, og også i Danmark oplever vi vejrforhold, som afviger fra det normale. Det er, som om ekstremerne har ændret sig, og det voldsomme vejr opleves hyppigere. Men er det nu korrekt? Og i givet fald: Hvad er så årsagen? Har vi noget at frygte? Er klimatosserne blot tossede dommedagsprofeter? Det sætter Jesper Theilgaard fokus på i sit foredrag, hvor han samtidig vil berøre de risici, der ligger foran os, og hvad vi stiller op. Vi har stadig muligheder for at handle, men der ligger også her nogle politiske overvejelser, som enten kan styrke indsatsen eller svække den.

Onsdag den 21. april
Kl. 19.30: Skæbnefortællinger v/ Mads Rykind-Eriksen

“Skæbnefortællinger” er tre medrivende og gribende fortællinger. Første fortælling har overskriften “Fra tysk flygtning til dansk sydslesviger” og handler om Erna Duggen, der som barn i de sidste måneder af Anden Verdenskrig flygtede fra Polen, hvordan hun senere kom videre til Østtyskland og endte i Sydslesvig. Herefter følger fortællingen om en russisk soldat, der oplevede krigen fra den anden side ved sin deltagelse i slaget ved Stalingrad og hans efterfølgende march til Berlin. De to fortællinger bindes sammen, når Mads Rykind-Eriksen fortæller om sin oplevelse i 1985 af mindehøjtideligheden på Rådhuspladsen i København for Danmarks befrielse den 4. maj 1945.

Torsdag den 22. april
Kl. 9.40-11.50: ”Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde” v/ Erik Lindsø.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo, vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi altid i godt humør. Man kan fx ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Med humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig og redde situationen. Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl. Et foredrag, hvor der skal lyttes med lattermusklen.

Maj

Tirsdag den 4. maj – Danmarks befrielse
Kl. 19.00: Befrielsesgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Gudstjenesten afrundes med fællessang udendørs, om vejret tillader det.

Vi håber at fravær af restriktionerne tillader aftenens videre forløb – og ellers sendes foredrag live på Facebook, ligesom der også sidste år var live-sending på befrielsesaftenen fra frimenigheden og højskolen.

Kl. 20.00: Foredrag v/ Søren Pape Poulsen, MF og formand for Det Konservative Folkeparti.

Desværre er der ikke fælles kaffebord i år pga. corona-restriktionerne, men som altid på befrielsesaftenen er der levende lys i vinduerne, og med mulighed for at passere gennem højskolegården og få det syn med.

Tirsdag den 11. maj
Kl. 19.30: Teaterforestillingen “En kat i en tom lejlighed” opføres af Teater9Liv med skuespiller Bodil Lassen på scenen.
Forestillingen er en poesiperformance over digte af den nobelprisvindende polske lyriker Wislawa Szymborska. Tretten højaktuelle digte, der beskriver menneskets livtag med tilværelsen, og som rammer én lige i hjertekulen. Med klarhed, bid og humor beskriver hun magtforholdene i Europa. Hverdagsmenneskets overlevelseskamp i mødet med grænseoverskridende makrostrukturer, der bestemmer det meste – fra ”En kat i en tom lejlighed” over ”Terroristen står og kigger” til ”Hitlers første fotografi”.

Efter forestillingen afholdes en kort scenekantstalk med Bodil Lassen med mulighed for at høre nærmere om forestillingen samt stille spørgsmål.

Søndag den 16. maj
Kl. 19.30-21.00: “Menneskesyn til eftersyn” v/ Jacob Birkler.
Blandt de største udfordringer i det danske samfund i dag finder vi et menneskesyn i forandring. Den største udfordring er dermed ikke økonomisk, men etisk. Flere penge kan gøre meget, men etik angår vores optik og dermed blik for mennesket. Hvor den samaritanske pligt førhen stod stærkt, er det nytte, som er blevet dagens målestok for de fleste beslutninger og valg. Den primære hjælp, vi tilbyder hinanden, er førstehjælp som erstatning for næstehjælp. Men hvordan ser der ud i linsesliberiet, hvor synet på mennesket udvikles?

Mandag den 17. maj
Kl. 9.40-11.50: “Epidemos. Hvad vi kan lærer af en epidemi” v/ Anders Fogh Jensen.
Med coronaen lærte vil alle karantænen at kende. Vi var uerfarne, men heldigvis viste samfundet sig erfarent, fordi man på den hårde måde havde lært af tidligere epidemier. Foredraget får corona-epidemien sat ind i en historisk og filosofisk kontekst. Epidemier har ligesom krige altid været nedbrydende, men har også givet grobund for nye udviklinger og besindelse på, at livet kan leves anderledes. Epidemier kaster også lys over samfundets måde at organisere sig på – hvad er godt, hvad kan med fordel undværes? Foredraget tager afsæt i Anders Fogh Jensens bog “Epidemos. En lille bog om store epidemier”.

Kl. 14.00-16.30: “Som et strejf af en dråbe. Kim Larsen som troubadour og livsfortolker” v/ Erik Lindsø og Mads Granum.
Da Kim Larsen døde 30. september 2018, blot 73 år gammel, blev der landesorg. Der blev spontant afholdt mere end 50 mindekoncerter rundt om i landet. I ugerne efter hans død var hans sange de mest aflyttede på Spotify. DBU besluttede, at i resten af efterårssæsonen skulle Kim Larsen-sange spilles på samtlige stadioner før superligakampe. Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer. I Højskolesangbogen er han nu repræsenteret med syv sange. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl, og i foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at han indtog den plads på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Undervejs synges nogle af hans sange – kendte og et par mindre kendte.

Kl. 19.30-21.15: “Det ensomme hjerte” v/ Tom Buk-Swienty.
Tom Buk-Swienty tager os med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. I bogen “Det ensomme hjerte” udfolder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold.
Mærket for livet af krigens rædsler immigrerede Hans Horn siden til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder.

Tirsdag den 18. maj
Kl. 9.40-11.50: “Tag etikken tilbage. Et opgør med vækstguden” v/ Steen Hildebrandt.
Markedsgørelsen af samfundslivet bliver mere og mere dominerende, og den truer med at ødelægge fundamentet for et meningsfyldt og hensynsfuldt samfund. Tidens fokusering på vækst sætter etik, værdier, klima og fællesskaber over styr. Sådan lyder budskabet i bogen “Tag etikken tilbage” skrevet af flere forfattere. En af dem er professor Steen Hildebrandt, og han vil i foredraget kortlægge situationen, som den er nu, og skitsere de muligheder, der er for at finde mere meningsfyldte og bæredygtige tilgange til samfundet end de nuværende.

Kl. 14.00-16.30: “Det glasklare hjerte”. Om den diskrete verdenskunstner L.A. Ring v/ Henrik Wivel.
Henrik Wivel har begået en bog om kunstneren L.A. Ring (1854-1933), som er et foredrag værd. L.A. Ring betragtes i dag som en af Danmarks væsentligste malere, og der er en voksende international interesse for hans værker. Henrik Wivel tegner et nuanceret billede af L.A. Rings kunst, liv og tid. Han har som den første forsker fået adgang til væsentligt nyt kildemateriale, bl.a. hustruen Sigrid Rings breve og en række venners og kunstnerkollegers skriftlige vidnesbyrd om L.A. Ring. Henrik Wivel nuancerer opfattelsen af L.A. Ring som en melankolsk mørkemand, men også et karismatisk, karakterfast og generøst menneske med en stærk fascinationskraft.

Kl. 19.30-21.00: “Så syng da, Danmark – den nye Højskolesangbog” v/ Erik Lindsø og Mads Granum.
Mads Granum og Erik Lindsø rejser landet rundt og præsenterer Højskolesangbogen med en fortællende sangforestilling. Højskolesangbogen er en hjørnesten i dansk kultur. Den er en ”steady seller”, der med 40.000 solgte eksemplarer om året er Danmarks mest solgte bog. Under coronakrisen lå den som nr. 1 på boghandlernes top 10. I Mads Granums og Erik Lindsøs sangforestilling præsenteres sange, der spænder fra Grundtvig og Ingemann til Kim Larsen og Anne Linnet. Undervejs er der selvfølgelig en række fællessange, hvor vi synger, så taget letter.

Onsdag den 19. maj
Kl. 9.40-11.50: “Da litteraturen tog ordet, og politikerne lyttede. Velfærdsstatens grundlæggelse” v/ Lasse Horne Kjældgaard.
Da politikerne i 1950’erne og 60’erne fik visioner om Danmark som en velfærdstat, var de sig bevidst om, at det projekt kunne de ikke magte alene. “Vi er ikke dygtige nok,” sagde finansminister Viggo Kampmann, som mente, man skulle finde inspiration hos forfattere, kunstnere og filosoffer. Da Ekstra Bladet i 1964 offentliggjorde en liste over Danmarks mest magtfulde mennesker, figurerede statsminister Jens Otto Krag på førstepladsen, efterfulgt af Leif Panduro, Klaus Rifbjerg, Anders Bodelsen og Villy Sørensen, som overgik nationalbankdirektør Svend Nielsen. Meningen med velfærdsstaten havde man ikke kunnet formulere uden kunstnerisk assistance, påviser Lasse Horne Kjældgaard i en doktordisputats. Hvad var det litteraturen kunne? Hvad bidrog den med? I dag ligger det politikerne fjernt at inddrage litteratur og filosofi i udformningen af fremtidens samfund. Hvorfor? Og har litteraturen i dag noget at bidrage med til samfundsdebatten på samme måde som i 1960’erne?

Kl. 14.00-16.30: En erfaring klogere. Livserfaringer v/ Sørine Gotfredsen.
Sørine Gotfredsen vil med afsæt i sin seneste bog “Som Sørine læser Bibelen” tage os med gennem Bibelen og undervejs fortælle om, hvordan den har præget hendes liv og holdninger. For Sørine Gotfredsen er Biblen verdens vigtigste bog, og i sin personlige introduktion kredser hun om de store spørgsmål i livet – med hinanden og med Gud. Om ansvar og mening, om venskab og fortvivlelse, om kærlighed og tro. Samtidig spejler Sørine Gotfredsen en række aktuelle samfundsdebatter og værdikampe om f.eks. dødshjælp, nationalfølelse, feminisme og identitetstænkning i Bibelens tekster.

Kl. 19.30-21.00: “Midt i naturen. Vadehavet og marskens natur fortalt gennem film, billeder og musik” v/ Carl C. Christiansen.
Carl C. Christiansen fra Tønder er kendt for sine naturfilm, hvor han tager tilskuerne med på fantastiske rejser ind i Tøndermarskens og Vadehavets hemmeligheder med scenerier, man ikke drømmer om at få at se. Hans film er også optakt til morgendagens tur til Hallig Hooge og Friesland.

Fredag den 21. maj
Kl. 9.40-11.50: ”Amerika, hvor er du på vej hen?” v/ Mirco Reimer-Elster.
Trump har vendt op og ned på vores syn på USA. Alt det vi i fællesskab havde opbygget af alliancer – NATO, FN, EU – er han på vej til at gøre op med, og Europa er måske ved at miste en nær allieret. Hvordan i alverden kan det gå til? Hvor bevæger USA sig hen? Trump vil gøre USA “great again”, men hvad mener han med det? Hvordan skal det ske, og hvor står vi efter præsidentvalget i november 2020? Hvad vil coronakrisen og de nye raceopgør i sommeren 2020 få af betydning for USA?

Kl. 14.00-16.30:” Livet er det bedste, vi har – eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
“Livet det er livet værd/på trods af tvivl og stort besvær,” synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavsPå samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstander på Rødding Højskole i 14 år. Han fortæller om efterklange, der har haft betydning for ham selv.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag.” Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

Tirsdag den 25. maj
Kl. 19.30: Forfatteraften med Madame Nielsen.
Forfatteren og multikunstneren Madame Nielsen besøger Rødding Højskole til en forfatteraften, hvor hun blandt andet vil læse op fra og fortælle om sine seneste romaner.

Madame Nielsen er den endegyldige inkarnation af det kunstfænomen, vi de seneste cirka 20 år blandt andet har kunnet følge som Claus Beck-Nielsen, der erklærede sig selv død og i 2010 arrangerede sin egen begravelse, og under navnet Das Beckwerk. Gennem en række eksperimenter har Madame Nielsen udfordret vores vante forestillinger om identitet. I 2013 udkom den posthume ”Mine møder med de danske forfattere” under navnet Claus Beck-Nielsen, og siden da er hun – på livstid, siger hun selv – Madame Nielsen og har udgivet en række romaner: ”Den endeløse sommer”, der er blevet det internationale gennembrud og solgt til bl.a. USA, Tyskland, Frankrig og Spanien, samt de meget roste ”Invasionen” (2016), "Det højeste væsen" (2017) og “The Monster” (2018). I 2020 udkom kærlighedsromanen "Lamento"

Mandag den 31. maj
Kl. 20.00-21.30: “Hårde og bløde grænser” v/ Henrik Dahl.
En stat må nødvendigvis have forholdsvis hårde grænser. På den ene side af grænsen gælder og håndhæves én lov. På den anden side af grænsen en ganske anden. Der er ingen kulturer, der har lige så hårde grænser. For eksempel er den ældre byggeskik lige nord og lige syd for den dansk-tyske grænse den samme. Ligesom sprogene tales i en blanding, der ikke 1:1 passer til statsgrænsen.
Idéen, om at statens og kulturens grænser skal harmonere, er forholdsvis ny. Den fik politisk kraft i 1800-tallet og gennemførtes i vidt omfang i Europa i løbet af 1900-tallet. Men er det sidste ord om forholdet mellem staternes og kulturernes grænser sagt i vore dage? Eller er det stadig noget, der giver anledning til konflikt? Det ser Henrik Dahl på i sit foredrag om forholdet mellem de hårde statsgrænser og de bløde kulturgrænser.

Juni

Tirsdag den 1. juni
Kl. 10.15-12.45: “Uden Grænseforeningen havde der ikke været noget dansk mindretal” v/ Axel Johnsen.
100-året for Genforeningen var også 100-året for oprettelsen af Grænseforeningen. Axel Johnson er forfatter til storværket “Grænsen, folket og magten” på 400 sider om Grænseforeningens historie. I foredraget kortlægger han Grænseforeningens betydningsfulde plads i danmarkshistorien som en af nationens største og mest indflydelsesrige græsrodsorganisationer. En fortælling om udviklingen i danskernes forhold til grænsespørgsmålet og om forholdet til Sydslesvigs mindretal både dengang og i dag.

Kl. 20.00-21.30: “Min sønderjyske arv”. En grænselandsfortælling v/ Mette Bock.
Grænselandets historie er ikke blot historiske og politiske begivenheder, vi kan læse om i historiebøgerne. Det er også fortællinger om levet liv og dramaer på tværs af mindretal og flertal, sindelag og statsborgerskab. Mette Bock vil i foredraget binde bånd mellem de historiske begivenheder og sin egen familiehistorie.

Onsdag den 2. juni
Kl. 10.15-12.45: “Genforeningens betydning for Danmark. Identitet og erindringskultur” v/ Nils Arne Sørensen.
Afstemningsdagen den 10. februar 1920 og Genforeningen er ofte blevet fortalt som nogle af Danmarks lykkeligste begivenheder. Det er der gode grunde til. Men Genforeningen som drøm, som levet liv, som udenrigspolitik og som glemsel er en historie, der skal fortælles i både dur og mol. Det er værd at huske – også i kølvandet på et nationalt jubelår.

Kl. 15.00-17.30: “Grænser som linjer og rum. Hvad sker der med en befolkning, når synet på grænsen ændrer sig? v/ Steen Bo Frandsen.
Grænsers forløb, betydning og tilblivelse har en lang og dynamisk historie. Grænsen mellem Danmark og omverdenen er både en fysisk grænse og en mental grænse. Den fysiske grænse har flyttet sig adskillige gange, og hver gang har det haft betydning for den danske identitet og fællesskabet. Historiske, institutionelle, kulturelle og sproglige grænser trives tilsyneladende i bedste velgående – enten i realiteten eller i hovedet på befolkninger. Grænser er både en linje på landkortet og et rum, som er defineret af sprog, kulturel identitet, medborgerskab, arbejde, familie, uddannelse osv. Grænselinjer er noget definitivt. Grænserummet fokuserer på bevægelse. I det dansk-tyske grænseland er både linjen og rummet en del af hverdagen.

Kl. 20.00-21.30: “100-året for Genforeningen. Hvad kan vi bruge det til?” v/ Knud-Erik Therkelsen.
Hvorfor skal vi overhovedet beskæftige os med begivenhederne for 100 år siden? Hvad er relevansen i dag? Foredraget vinkler historiefortællingen respektfuldt, men på en måde, så begivenhederne dengang sættes i sammenhæng med nutidens udfordringer. Hvor peger grænsedragningen i 1920 hen i nutid og fremtid, hvor grænsebegreb, grænseland og identitet er under forandring? Foredraget er en personlig fortælling, der stiller nye spørgsmål til historien for at få nye svar og dermed nye perspektiver.

Onsdag den 2. juni
Menneskesyn til eftersyn v/ Jacob Birkler
Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

Jacob Birkler (født 1974) er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd fra 2010-2016, fra 2011 som formand. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.

Jacob Birkler har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter og forfatter til en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Han er derudover en kendt debattør og foredragsholder.

Torsdag den 3. juni
Kl. 20.00-21.30: “Omve’n hjemve”. Koncert med Rikke Mølbæk Thomsen.
28-årige Rikke Mølbæk Thomsen er et ny talent på den danske musikscene. Hun er opvokset i Blans ved Sønderborg og siger: “Før i tiden var dialekt og det at komme fra Udkantsdanmark ikke noget, man viftede med. Omvendt tror jeg nu, at det giver mig en særegenhed, og at det er blevet lidt cool at komme et helt specielt sted fra, at have en dialekt og være meget bevidst om, hvad man er rundet af.”

Fredag den 4. juni
Kl. 10.15-12.45: “Det dansk-tyske værdifællesskab” v/ Friis Arne Petersen.
Den regelbaserede, internationale orden er under pres med Brexit og Trumps “America First” og et voksende spænd mellem nationale politiske landskaber. Globaliseringen har gjort verden til et rigere og tryggere sted at leve, men den har også skabt stigende utryghed blandt store samfundsgrupper. Udviklingen gør, at Danmark og Tyskland mere end nogensinde må holde sammen i forsvaret for mere internationalt samarbejde, europæisk sammenhængskraft og fælles demokratiske kerneværdier. 100-året for Genforeningen fandt sted samme år, som vi afviklede dansk-tysk venskabsår. Har det betydet noget?

Kl. 20.00-21.30: “Den største dag i mit liv”. En sønderjyllandshistorie v/ Erik Lindsø.
Margrethe og Peter voksede op på Als i begyndelsen af 1900-tallet i den preussiske tid, men i dansksindede familier. De var begge med til afstemningen den 10. februar 1920 og til genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli, og de trykkede Christian 10. i hånden, da han dagen efter besøgte Als. Margrethe var fra Asserballe, og Peter var fra Kettingskov. De levede et langt liv som bønder på Als som aktive medborgere, der voksede ved at håndtere de store forandringer, som otte årtier bragte dem. Men tabene i familierne under Første Verdenskrig og Genforeningen i 1920 var det, der gav deres liv mening og retning. Erik Lindsø lærte dem begge at kende, og de er hovedpersoner i hans grænselandsfortælling, der trækker tråde op til i dag.

Lørdag den 5. juni – Grundlovsdag
Kl. 10.15-12.45: “Det tyske mindretal – historie og aktuelle udfordringer” v/ Harro Hallmann.
Folkeafstemningen og grænseflytningen i 1920 resulterede også i dannelsen af de to nationale mindretal. Harro Hallmann ser på grænselandets og det tyske mindretals historie. Derudover vendes aktuelle udfordringer, herunder mindretallets politiske repræsentation, sprogpolitiske krav og forsøget på at blive anerkendt som UNESCO immateriel kulturarv.

Grundlovsmøde på Højskoleengen i samarbejde med Rødding by
Igen i år inviterer Rødding Højskole i samarbejde med Rødding by til grundlovsfest på Højskoleengen

Program for Grundlovsdag
Kl. 13.00: Velkommen til grundlovsmødet ved Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole.

Kl. 13.10: “Sigurd fortæller om Genforeningen” ved Sigurd Barrett.

Kl. 14.00: Grundlovstale ved Lotte Rod, MF, Radikale Venstre og medlem af Rødding Højskoles bestyrelse.

Kl. 14.45: Alsang 2021 i 76-året for Danmarks befrielse og 101-året for Genforeningen. Grundlovshilsner og danmarkssange. Mette Geil, præst ved Rødding Frimenighed, introducerer, og vi synger sange, der er valgt og motiveret af lokale kræfter og stemmer.

Kl. 15.45: Grundlovsgudstjeneste – Rødding Frimenighed i fællesskab med Rødding Sognekirke.

Kl. 16.30: Grundlovstale ved Simon Faber, projektleder for Genforeningen 2020 og tidligere overborgmester i Flensborg fra det danske mindretalsparti SSW.

Kl. 17.00: Fællessang og afrunding.

I løbet af dagen kan du købe:
- pølser og toast lavet af økologiske råvarer af Landsforeningen BROEN
- øl og sodavand

Tag familien, tæpper samt kaffe og kage med!

Coronapas er et krav til arrangementet.

Tirsdag den 8. juni
Forandringerne kommer: 
Konference om Mellemøsten og Nordafrika i en brydningstid med Danmark som aktør 8. - 9. juni

Kl. 14.30-15.00: Velkomst ved forstander Mads Rykind-Eriksen og konferencens vært Steen Nørskov

Kl. 15.00-15.20: Åbningstale ved udenrigsminister Jeppe Kofod (Socialdemokratiet) efterfulgt af en samtale med Steen Nørskov (virtuelt via Skype)

Hvorfor overhovedet markere 10-året for begivenheder, der fandt sted langt fra vore breddegrader? I sin åbningstale fortæller Jeppe Kofoed om de frø, der blev sået dengang, og hvad vi fra dansk side har gjort – og fortsat kan gøre – for at vande, pleje og passe det spirende håb og den tro på forandring, der slog rod i befolkningens bevidsthed.

Kl. 15.30-16.45: Fremtiden for dansk-arabiske partnerskaber. Paneldebat

Vi lever i en verden, der er under konstant forandring, men samtidig er tæt forbundet. Begivenheder ét sted påvirker begivenheder et andet sted på kloden. I de sidste 10 år har Mellemøsten og Nordafrika været centrum for store omvæltninger, og regionens befolkninger kæmper stadig med efterdønningerne. Hvordan agerer man i en kontekst præget af opbrud? Hvordan kan danske aktører spille ind i arbejdet med at fremme demokrati – sikre lige rettigheder og økonomiske muligheder i disse lande – og ultimativt nå Verdensmålene?

Deltagere:

  • Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam IBIS
  • Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Lone Bildsøe Lassen, konsulent og fhv. direktør, Det Danske Hus i Palæstina
  • Kurt Mørck Jensen, DAPP-teamleder, Udenrigsministeriet

Kl. 17.00-18.00: Øjenvidner til Det Arabiske Forår. Samtale

Da indbyggerne i Mellemøsten og Nordafrika gik på gaden med krav om bedre muligheder, reformer og forandring, blev deres sejre, drømme og nederlag fulgt tæt af journalister, der på godt og ondt dokumenterede, hvad de så. Tre danske mellemøstkorrespondenter går på scenen og deler beretninger fra og perspektiver på udviklingen i regionen de sidste 10 år.

Deltagere:

  • Waleed Safi, mellemøstkorrespondent for Information
  • Carolina Kamil, mellemøstkorrespondent for Berlingske (deltager via Skype)

Kl. 19.15-20.45: AMAL – egyptisk dokumentarfilm fra 2017 i Rødding Bio

Der er fokus på unge kvinder og deres kamp for anerkendelse, ligestilling og retten til at deltage på lige fod med mænd, når Mohamed Siams dokumentarfilm ’Amal’ indtager lærredet. Inden filmen er der et kort oplæg ved Rasmus Steen og Patricia Drati fra IMS (International Media Support), der igennem mange år har støttet dokumentarfilmproduktioner i Mellemøsten og Nordafrika.

Kl. 21.00: Yukka Shahin – egyptisk rapper

Yukka Shahin er aktivistisk rapper af den slags, der sætter ord på sin generations drømme og udfordringer. Shahins aktivisme og musik betød, at hun måtte finde andre himmelstrøg at leve under, og siden 2015 har hun boet i Danmark. Musikken og de skarpe tekster tog hun heldigvis med.

Onsdag den 9. juni

Kl. 9.15-10.45: Ligestilling i en brydningstid. Paneldebat

Debatten om kønsroller og kampen for ligestilling har fyldt meget i Mellemøsten og Nordafrika de sidste 10 år. Hvor langt er vi nået? Hvordan kan man fra dansk side effektivt arbejde med og understøtte krav om ligestilling i lande, der gennemgår store sociale, kulturelle og politiske forandringer?

Deltagere:

  • Henriette Laursen, direktør for KVINFO
  • Khawla Bouaziz, LGBT-aktivist fra Tunesien (deltager via Skype)
  • Lone Ilum Christiansen, leder af programafdelingen, Ulandssekretariatet – DTDA

Kl. 11.00-12.00: Demokrati og menneskerettigheder i den arabiske verden. Paneldebat

Små sejre og voksende udfordringer. Sådan kunne et kort resumé af de sidste 10 års arbejde for menneskerettigheder og demokratiske reformer i Mellemøsten og Nordafrika lyde. Hvilke fremskridt for menneskerettigheder og demokrati i regionen er der opnået? Hvad er næste skridt? – Og med Verdensmålene in mente: Hvad er udsigterne på den længere bane?

Deltagere:

  • Rasmus Boserup, direktør for EuroMed Rights
  • Søs Nissen, programleder, DIGNITY
  • Amal Loubani, projektleder, Institut for Menneskerettigheder

Kl. 13.00-13.55: Unge arabiske forandringsagenter. Samtale

Den arabiske befolkning er en af verdens yngste. Mere end 60 procent af befolkningen i Mellemøsten og Nordafrika er under 30 år, men de mange unge har få muligheder for at kunne bestemme over deres eget liv og præge udviklingen i deres samfund. Gennem korte videoer kommer vi tæt på nogle af de arabiske unge, som har sat sig for at skabe en positiv udvikling i deres lokalsamfund og i deres land, og vi hører dem fortælle om, hvad der inspirerer dem til handling, og hvad de drømmer om at ændre.

Derefter går repræsentanter fra gadeidrætsorganisationen GAME, CCPA (Cross Cultures Project Association), Oxfam IBIS og Dansk Ungdoms Fællesråd på scenen og taler om udfordringer og potentialer i arbejdet med at understøtte de unges aktive deltagelse i regionen. Alle organisationer er en del af ungepuljen under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

Kl. 14.00-14.30: Interview med Per Stig Møller (Det Konservative Folkeparti)

For 18 år siden tog daværende udenrigsminister Per Stig Møller initiativ til det, der i dag hedder Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Hvilke overvejelser lå der bag beslutningen dengang? Hvordan ser han på udviklingen i regionen siden da? Hvilke tanker har han gjort sig om fremtiden for dansk støtte i den arabiske verden? Steen Nørskov interviewer.

Kl. 15.00-16.15: Fremtiden ligger i den arabiske ungdoms hænder. Paneldebat

Næsten halvdelen af befolkningen i den arabiske verden er under 24 år. På trods af massiv arbejdsløshed og manglende muligheder har en del af de arabiske unge ikke mistet gejsten og troen på en bedre fremtid. Hvad kan danske aktører gøre, for at ungdommen i Mellemøsten og Nordafrika bliver set som en ressource frem for et problem i forhold til regionens udvikling og velfærd?

Deltagere:

  • Marie Traasdahl Staal, chef for udvikling og sociale programmer, GAME Denmark
  • Tim Whyte, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke
  • Tobias Simonsen, programmedarbejder, KFUM-Spejderne

Kl. 16.30-17.30: Brændpunkter i den arabiske verden. Oplæg

Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, tegner de store linjer i regionen: Fra interne spændinger og staters magtspil til de store bevægelser og tendenser, der gør sig gældende på tværs af den arabiske verden. Hvem har magten, og hvordan ser fremtiden ud?

Kl. 19.30: "Fede so" v/ Ida Rud.
Ida har kæmpet det meste af sit liv for at holde af sin krop og bevare stolthed og værdighed på trods af grimme tilråb på gaden, selvhad og usikkerhed.
I TV-udsendelser, radioindslag, artikler og posts på sociale medier har hun fortalt åbent og ærligt om kampen, men også om hvordan hun lærte at holde af sin krop og til sidst fik vendt de grimme oplevelser til en styrke, som hun kunne trække på. Hvordan hun gjorde det og hvad hun har lært undervejs, vil hun fortælle om i det her foredrag, som hun håber, også kan være med til at inspirere andre til at holde lidt mere af sig selv.

Undervejs i foredraget viser Ida billeder fra sit liv, fortæller om sin opvækst og indgår i en dialog med publikum om, hvordan andre der har brug for det, selv kan slutte fred med deres krop og måske leve livet lidt mere.
Foredraget har fået titlen “Fede So”, som en kommentar til nogle af de tilråb som Ida har oplevet gennem årene.

Søndag den 27. juni
Kl. 19.30-21.00: ”Sprækker af håb” v/ Henrik Stubkjær.
Leonard Cohen synger: “There is a crack, a crack in everything/That’s how the light gets in.” Det er de sprækker, hvor lyset trænger ind, det handler om, når vi skal høre om FN’s verdensmål – om hvordan lyset og andre gode ting kommer ind i verden og menneskers liv – med håb.

Mandag den 28. juni
Kl. 9.40-11.50: ”Den moderne familie – i lyst og nød” v/ Per Schultz Jørgensen.
Tallene taler for sig selv, flere og flere vælger at leve alene, og halvdelen af alle ægteskaber bliver opløst. Samtidig har samlivseksperter og datingtjenester kronede dage. Er familien i krise? Per Schultz Jørgensens svar er, at vi skal se familien i lyset af det moderne opbrudssamfund og den enorme individualisering, som præger samfundet. Vi er på vej ind i en familieform, der nok er baseret på parforhold, men med symmetriske roller. En forhandlingsfamilie med vægt på kærlighed og lykke, men også en sårbar familie. For børnene kan familien i værste fald blive et løst netværk. Men er familien stærk, kan den noget med struktur og nærhed, der lægger vægt på fællesskabet og opdragelsen. Her kan børnene tilegne sig den nødvendige robusthed. Om familien er i krise, er et langt stykke hen ad vejen op til os selv.

Kl. 14.00-16.30: ”At fortælle menneskene. Og om evnen til at lytte”. Forfattermøde med Svend Åge Madsen – og med forfatterens egne ord: ”Det er en forvirret tid og en forvirret verden. Ved du hvorfor? Fordi ingen gider lytte mere. Ingen har tid til at lytte længere. Derfor får man aldrig styr på sig selv, fordi man aldrig får fortalt sit liv. Det tager nemlig lang tid, man må prøve sig frem, indtil ens liv tager sin rette form. Hvis man ikke får tid og lejlighed til det, bliver det hele usammenhængende, uforarbejdet, uforståeligt. Lyt – og der vokser eventyr ud af os alle sammen.
I gamle dage kunne man sætte sig og fortælle sit liv i løbet af aftenen og have taknemmelige, opmærksomme tilhørere. Også selv om man ikke mestrede sin egen fortælling. Nu om dage må de mest splittede mennesker i stedet for betale en fremmed for at lytte.

Kl. 19.30-21.00: Midsommerkoncert i Frimenighedskirken med Mikkel Crone trio.
Musikalsk befinder vi os i spændingsfeltet mellem roots, singer-songwriter og folkemusik, alt sammen med iørefaldende melodier som den røde tråd.
Mikkel Crone, der har sit daglige virke som præst i Ryslinge på Fyn, udgav i 2018 EP’en ”Arnakke”. Sangene kredser om liv og død, erindring og glemsel, lys og mørke, om hjemløshed og den helt basale længsel efter at finde hjem. Theis Juul Langlands står med benene solidt plantet i den nye bølge af dansk folkemusik, og Poul Amaliel har baggrund i den alternative rock. Poul Amaliel har bl.a. været medlem af “New Politics”, men udgiver og turnerer i disse år med sit eget soloprojekt.

Tirsdag den 29. juni
Kl. 9.40-11.50: ”Kamp og kærlighed!” Om Chr. Ulrik Hansen og kampen for frihed v/ Finn Tarpgaard.
Et foredrag om mod og handlekraft i en svær tid, hvor magten i Europa lå hos nazismen. Nazismen regerede i Danmark, og ondskab og løgn var en del af forsøget på at holde fast i magten. Chr. Ulrik Hansen var ung student under krigen, men blev en betydningsfuld leder af modstandsgrupper, som forsøgte at spænde ben for nazismens magtudøvelse. Det krævede mod og viljestyrke og ikke mindst en stærk tro på, hvad der virkelig betyder noget – og så kæmpe for det. Han var parat til ”at sætte livet ind for sandheden”.

Chr. Ulrik Hansen var belæst inden for både historie, religion og filosofi, men var samtidig den praktiske og handlingsprægede. Derfor følger vi ham både i hans svære overvejelser over, hvilken vej han skulle vælge i livet og i hans livsfarlige opgaver som modstandsmand.

Chr. Ulrik Hansen var en lederfigur, som havde stor betydning for sine kammerater. Efter tilfangetagelsen forsøger de at befri ham, hvilket mislykkes. I celle 2 i Vestre fængsel bliver han dømt til døden. Hans afskedsbreve er nogle af de stærkeste og mest tænksomme breve, vi har fra den tid. Historien om Christian Ulrik Hansen lader os møde et menneske i kampen for sandhed, retfærdighed og kærlighed – uden at hade sine modstandere.

Kl. 14.00-16.30: ”I Kim Larsens ånd” v/ Klaus Lynggaard.
Kim Larsen sang sig ind i danskernes hjerter, og hjalp sang og samtale om tro, håb og kærlighed på gled. Danskerne samlede sig på tværs af alt i forbindelse med troubadourens død – han kunne nu være fyldt 75 år, og det markeres bl.a. med Klaus Lynggaards bog: “Værsgo! Den ultimative guide til Kim Larsens plader”. Vi vil med Klaus Lynggaard glæde os over Kim Larsens gave til det danske folk!

Onsdag den 30. juni
Kl. 19.30-21.00: ”Skønheden, længslen og legen” v/ Else Mathiassen.
Højsangen – Sangenes Sang – er en hyldest til kærligheden gennem alle tider. Med recitation, dans, musik og sang føres vi ind i et poetisk, orientalsk univers. ”Salomons Højsang” fra Det Gamle Testamente er en samling af vers, som for flere tusind år siden blev digtet af de stammer, der boede og vandrede mellem Tigris og Eufrat, de syriske bjerge og Nil-deltaet. Det er smukke, sanselige kærlighedsdigte udformet som vekselsang mellem Salomo og Shulamit. Højsangen besynger kvindens og mandens skønhed i kærligheden til hinanden. I overført betydning kan versene også opleves som en hyldest til kærligheden mellem Gud og mennesket. Musikken tager udgangspunkt i den stemningsfulde jødisk-sefardiske tradition, der er inspireret af det orientalske og som knytter tråde tilbage til bibelsk tid. Teksterne fra Højsangen bliver sunget på dansk og hebræisk.

Juli

Torsdag den 1. juli
Kl. 9.40-11.50: “Det tror jeg på.” v/ Mette Bock.
Tro kan flytte bjerge. Men kan bjerge også flytte tro? Den tidligere kirkeminister giver her sit bud på, hvordan troen som livsfundament kan føre både håbet og kærligheden med sig. Vi skal åbne sind og øje for broen mellem evangelium og levet liv i en tid, hvor individualisme og sekularisering kan gøre mennesket ensomt.

Kl. 14.00-16.30:  ”Hvad er det, min Marie!/som gør det, at vi to,/vi tale eller tie,/på færde og i ro,/os føle viet sammen,/som kirken og dens amen,/som præst og menighed!” v/ Lisbet Christoffersen.
Forholdet mellem stat og kirke er blevet sammenlignet med et ægteskab, hvor det knirker i kærligheden, skønt vi med Grundtvig også synger: ”det er at vore munde,/vi våge eller blunde,/dog mødes i et kys”. Her kommer det også til at handle om udfordringer i Folkekirken og om stærke bånd mellem folk og kirke: “Men nu har vi opdaget,/i hjerte-favnetaget/vort liv er fælles lyst!”

Kl. 19.30-21.00: Aftengudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Vi synger bl.a. Johannes Møllehaves “Nåden er din dagligdag”. Tro og håb og kærlighed får vi kun af nåde. Efter gudstjenesten serveres der en kop aftenkaffe i kirkedøren, og der inviteres til aftenvandring på frimenighedens smukke kirkegårdsarealer og i præstegårdshaven.

Fredag den 2. juli
Kl. 9.40-11.50: ”Mad og kærlighed – fra sagogrød til smoothie” v/ Inger Abildgaard.
En appetitlig fortælling om danskernes omskiftelige kærlighed til mad fra 1940’erne til i dag.
Det siges, at vi bliver, hvad vi spiser. Men hvorfor spiser vi det, vi gør? Og hvorfor elsker vi forskellig mad til forskellige tider? Mad er også en form for kærlighed. Vi taler om livretter og mad vi elsker. Historien om vores mad er samtidig historien om os selv.

Kl. 14.00-16.00: ”Håb for verden og dens folk” v/ Anna Kolind.
Hvordan forestiller du dig det gode liv set i lyset af klimaforandringerne? Hvilke oplevelser eller erfaringer forbinder du med naturen? Hvad får dig til at handle? Hvornår giver forskellige syn på en klimavenlig livsstil en god debat? Hvad skal et demokratisk samfund kunne i en verden, der kræver hurtig handling på klimaområdet? Hvad kunne du tænke dig at ændre?

”Kloden kalder” er titlen på årets samtalekort, som Grundtvigsk Forum står bag. Samtalekortene tager udgangspunkt i 32 spørgsmål om de store, de nære, de svære og de kantede forhold til de faktuelle klimaforandringer, vi står overfor. Der er mange væsentlige samtaler at tage for at blive klogere på hinanden og på, hvordan vi opfatter fællesskaber, samfund, verden – og fremtiden. Efter oplæg er det samtalekortene, der sætter samtalen i spil.

Kl. 16.30-17.30: ”Sang under kirketag” i Rødding Frimenighedskirke v/ Anna Kolind.
“Op, al den ting, som Gud har gjort”. I fyraftensstunden er der forfriskninger i præstegårdshaven.

Søndag den 4. juli
Kl. 19.30-21.00: “Et jævnt og muntert virksomt liv. Grundtvig og livsglæden” v/ Erik Lindsø.
Livet skal være til glæde, slår Grundtvig fast. Livets grundstemning er glæden, og den skal man arbejde på. Grundtvig kalder det ligefrem ”dødbideri”, når vi henfalder til sortsyn over dagens mulighed. Vi bider i døden i utide, når vi ikke tager glæden på os. Grundtvig så det som sin livsopgave at fremme og vække lysten til at leve og glæden ved livet samt tilsvarende bekæmpe det, der til alle tider vil true med at kvæle livslysten. Med Grundtvig som vejviser handler foredraget om glæden ved at være til.

Kl. 19.30-21.00: ”Vadehav og verdensarv” v/ Klaus Melbye.
Kunsten at lade noget gå i arv er en styrke for nationens identitet. Derfor har man gjort Vadehavet til verdensarv. Noget af det stærkeste og smukkeste er hermed sikret for kommende generationer. Vadehavet er et af Danmarks mest unikke naturområder, som rangerer blandt den ypperligste natur på verdensplan. I mere end 28 år har Klaus Melbye formidlet Vadehavet, og han vil tage os med ud i det, gå i dybden og sætte området ind i et globalt perspektiv.

Mandag den 5. juli
Kl. 9.40-11.50: “Glæden ved at være til”. Et livsfilosofisk foredrag, der indkredser glæden v/ Aage Augustinus.
Det er ikke så let med den glæde. Nutidens tankegang gør, at talen om de gode ting er svær, mens talen om elendighed tilsyneladende falder os let. Glæden er ligesom blevet overladt til børn, spejdere, tumper og naturfolk, nærmest som om man skal være dum for at være glad og naiv for at tale om glæden. Eller som Mark Twain siger: ”Er du glad i dag, er det dit eget problem, der er nok at være ked af.”
Med afsæt i filosoffen K.E. Løgstrup, der hævder, at det er vort livs alvorligste forsyndelse, hvis vi går det glædelige forbi, vil temaet blive belyst gennem fortællingen om tilblivelsen af den færøske forfatter Jørgen Frantz Jacobsens roman Barbara.
Såvel romanen som omstændighederne ved romanens tilblivelse illustrerer, at livet er stort og godt. Nok indeholder det modgang og lidelse, der modsiger det, men det sætter ikke livet ud af kraft. Selve livsmiraklet er, at livet findes.

Kl. 9.40-11.50: ”Vadehav, klima og stormfloder” v/ Klaus Melbye.
For 30 år siden lyttede man med ved radioen over hele Danmark, når der blev varslet storm over Vadehavet. I dag er det blevet dagligdag at høre om klimaændringer og naturkatastrofer. Men hvor er Vadehavet i denne fortælling? Den nyeste prognose for havspejlsstigningen siger, at havspejlet vil stige en meter de næste 80 år, de sidste 100 år er havet steget 11 cm. Hvad vil der ske med Vadehavet? Hvad kan vi gøre? Vil vores børnebørn opleve Vadehavet? Klaus Melbye vil se tilbage og se frem.

Kl. 14.00-16.30: ”Tankens glæde – Søren Kierkegaard og Hannah Arendt” v/ Peter Aaboe Sørensen.
Når man skal forsøge at tænke nærmere over, hvad glæde er, erfarer man i selvsamme forbindelse, at det, man tænker over, samtidig er det, man tænker med. At tænke over glæden er i en og samme bevægelse at tænke med glæden. Dette forhold finder sit sammenfattende udtryk i det, vi kunne kalde for tankens glæde. Tankens glæde er på den ene side udtryk for en kærlighed til selve udfoldelsen af tænkning som tænkning. På den anden side er det udtryk for en grundlæggende taknemmelighed over det, som tænkningen angår, nemlig selve det at livet findes. Foredragets hensigt er at oplyse denne dobbelthed under inddragelse af to betydningsfulde og oplivende tænkere, nemlig Søren Kierkegaard og Hannah Arendt.

Kl. 19.30-21.00: "Derfor kan musik gøre dig glad i låget". Om musikken som glædesformidler v/ Pia Dahl.
At musik kan øge vores glæde og velvære, har man vidst gennem århundreder. Men det er et mysterium, hvordan musik udløser vores belønningssystem, og hvorfor musik kan få hårene til at rejse sig. Forskere har studeret og studerer til stadighed, hvilke faktorer, der spiller ind. Luther var optaget af fællessangens betydning. Den katolske kirke var optaget af, om den gode, den flerstemmige musik tog fokus fra budskabet i kirken. Grundtvig producerede salmer til fællessang under gudstjenesterne i et tempo, så komponisterne ikke kunne følge med. Kirkegaard ville give sin højre arm for at kunne skrive musik som Mozarts til operaen Don Juan. Musikkens nærmest dæmoniske virkning har altid optaget os. I foredraget bevæger vi os fra sang ved kuvøsen til en sidste dans – en hyldest til musikken gennem tiderne og musikken gennem livet.

Tirsdag den 6. juli
Kl. 9.40-11.50: “Når lyset er gået ud, nytter det ikke at lede efter flammen”. Om Aksel Sandemose og hans opgør med janteloven v/ Erik Lindsø.
De fleste danskere kender jantelovens bud bedre, end de kender grundloven. Men lader vi janteloven regere, forsvinder glæden. Vi brænder ikke for noget, men vi brænder ud. Foredraget er historien om Aksel Sandemose og den jantelov, han er ophavsmand til med sin roman ”En flygtning krydser sit spor” (1933).
Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne – hvor glædesløst livet bliver, når snæversyn og smålighed tager overhånd. Men foredraget er også en aktualisering af janteloven: Når fordomme trives, når vi stikker halen mellem benene eller går uden om trolden. Jante lever, når vi ikke udlever vores potentiale og vores drømme, men i stedet propper vores mening i andres lommer og gør, hvad de synes, i stedet for hvad vi selv finder rigtigt.

Kl. 14.00-16.30: “Som et strejf af en dråbe. Kim Larsen som troubadour og livsfortolker” v/ Erik Lindsø og Mads Granum.
Da Kim Larsen døde 30. september 2018 blot 73 år gammel, blev der landesorg. Der blev spontant afholdt mere end 50 mindekoncerter rundt om i landet. I ugerne efter hans død var hans sange de mest aflyttede på Spotify. DBU besluttede, at i resten af efterårssæsonen skulle Kim Larsen-sange spilles på samtlige stadioner før superligakampe. Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer. I Højskolesangbogen er han nu repræsenteret med syv sange. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl, og i foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at den plads indtog han på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Undervejs synges nogle af hans sange – kendte og et par mindre kendte.

Kl. 19.30-21.00: “Lyrisk jazz”. Koncert med Mads Granum Kvintet i Rødding Frimenighedskirke.
En koncert med Mads Granum Kvintet er en rejse ind i et dragende salmeunivers, hvor genkendelighed og nytænkning går hånd i hånd. Repertoiret er kendte nordiske salmer tilsat jazz og nykomponerede salmer. Det hele bundet sammen med underholdende, informative og overraskende introduktioner. På cv’et kan Mads Granum Kvintet skrive tre anmelderroste salmejazz-cd’er og over 200 kirkekoncerter i Danmark, Norge og Tyskland. Kapelmester Mads Granum er uddannet på Berklee College of Music og til daglig komponist og organist, pianist for Thomas Eje, keyboardspiller for Linie 3, Per Nielsen m.fl.

Onsdag den 7. juli
Kl. 19.30: “Livet er det bedste, vi har”. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: Livet, døden, det gode, det onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget, meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom og en glæde ved at være til, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens glædelige spændingsfelter.

Torsdag den 8. juli
Kl. 9.40-11.50: Kærtegn – om glæden ved kærlighedstegn, der står tilbage efter afsked v/ Helle Skaarup.
Peter Bastians bog “Altid allerede elsket” (2017) blev til ved en samtale på Arresødal Hospice, hvor forfatteren Tor Nørretranders var på besøg i 11 dage før Peter Bastians død. De to venner talte sig gennem alt det, Peter Bastian havde på hjerte. Bogen handler om den daglige dans med det skabende. Helle Skaarup var gift med Peter Bastian indtil hans død i 2017. Hun fortæller om de kærlighedstegn, der giver en glæde at leve på efter den uundgåelige afsked.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Pia Dahl i Rødding Frimenighedskirke: “10 blokfløjter og 1 blokfløjtespiller. Koncert med fortællinger”.
Hvor mange blokfløjter har Pia Dahl? Det ved hun knapt selv. Men de ti bedste og mest forskellige i hele samlingen får lov at komme med til denne spændende musikfortælling. Den største blokfløjte er på størrelse med Pia selv, og den mindste bor i hendes dametaske. Pia fortæller om blokfløjterne, ”ur-instrumentet”, og hun viser os forskellen på klange, muligheder, vaner og traditioner. Der er folkemusik på programmet og musik fra forskellige tider.

Fredag den 9. juli
Kl. 9.40-11.50: “Længsler og drømme” v/ Kræn Christensen.
Der er al mulig grund til at gribe livet, som man har fået og få det bedste ud af det. Det ved enhver, men det bliver det ikke mindre vanskeligt af. Et forsøg på at finde retning og mål i sit liv involverer ikke bare en selv, men også andre. Vi har ganske enkelt brug for hinanden, hvis vi skal have et værdigt og værdifuldt liv. Jeg er, fordi vi er. Vi er skabt til fællesskab, til familie, til et folk. Vi er skabt til at komplimentere hinanden. Vi er skabt til at være i et netværk af relationer, til en indbyrdes afhængighed med vores medmennesker, med resten af skaberværket. Foredraget vil sætte skub i tankerne om de længsler og drømme, som vi altid må bære med os.

Kl. 14.00-16.00: Fællessang med fart over feltet og klaverspil, der rykker v/ Jacob Vestager Tybjerg.
Vi skal på rundtur i den nye, 19. udgave af Højskolesangbogen. Jacob Tybjerg ynder at fortælle historier undervejs og komme med betragtninger om, hvad det er, musik og sang kan, og ikke mindst hvorfor det kan være med til at skabe liv og glæde. Han spiller selv på klaver til. Den glæde, Jacob Tybjerg selv har ved sang og musik, giver han videre på underholdende vis.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke.
I den grundtvigske frimenighedskirke, der er nabo til skolen, har man en tradition for at slutte arbejdsugen af med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger nogle af sommerens sange udvalgt af Erik Lindsø.

Søndag den 11. juli
Kl. 19.30-21.00: “Advarsel! Fællessang kan virke stærkt vanedannede”. På opdagelse i den nye Højskolesangbog, kap. 1. v/ Mette Marie Toftdahl og Erik Lindsø.
Det er fællessangen, der har lært os, at “hver fugl synger med sit næb”. At synge sammen er ikke nogen nødvendighed. Mennesker kan godt eksistere uden at synge, og et samfund kan nok også få hjulene til at løbe rundt uden sang. Men én ting er sikkert: Uden sangen ville både livet og samfundet blive fattigere – og det uanset, hvor mange velfærdsgoder, vi plastrer det til med. At fornemme hverdagen som noget festligt og farverigt, at se det store i det små og løfte sløret for hverdagens små mirakler – det er den fortryllende oplevelse, som en god sang kan give os. Det giver vi eksempler på.

Mandag den 12. juli
Kl. 9.40-11.50: “Kunsten at være en glædesspreder. Eller: Hvordan man undgår at blive en langtidsskuffet, bekymringsparat levebrødspessimist” v/ Erik Lindsø.
Nogle skaber glæde, hvor de går – andre når de går. De sidste har Erik Lindsø døbt de langtidsskuffede eller de bekymringsparate. Det er, når den tilstand rammer os, at vi har behov for, at en glædesspreder kigger forbi. Livet skal ikke bare lykkes. Man skal tage imod det, opsøge det. Hvis man lukker sig inde, bliver man indestængt. Men glæden lukker op. Sorgen kan man dele med andre – glæden fordobles sammen med andre. Men glæden kommer ikke af sig selv. Den kræver opsøgende virksomhed. Storm P. siger: “Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til.” Man må bøvle for glæden, og uden bøvl ingen begejstring. Foredraget er et mentalt kurbad – en poetisk rundrejse i livsglædens, smilets og den muntre alvors univers.

Kl. 14.00-16.30: “En røvet datter dybt begrædt er kommet frelst tilbage”. Det sønderjyske drama v/ Asser Amdisen.
Nederlaget i 1864 er malet ind i vores nationale fortælling og selvforståelse. Tilbagetoget fra Dannevirke i februar 1864 er danmarkshistoriens Via Dolorosa. Tabene på Dybbøl Banke to måneder senere reducerer Danmark fra mellemmagt til småstat. Der findes ikke ord for, hvor dyb smerten var over nederlaget i 1864 og tabet af hertugdømmet Slesvig. Derfor var glæden så stor, da man 56 år senere fik betydelige dele af det tabte land tilbage og formede det danmarkskort, vi kender i dag. Asser Amdisen er de seneste par år trådt ind på mediescenen som en moderne historieformidler. I foredraget fortæller han på sin begejstrede facon om nederlag og sejr. Han beretter om, hvordan det påvirkede sønderjydernes og alle danskeres selvforståelse. Foredraget er også optakt til heldagsturen tirsdag.

Kl. 19.30-21.00: “Grundtvig og kvinderne”. Et performanceforedrag med musik og fællessange v/ Else Mathiassen, Karen Sørensen og Søren Lassen.
Grundtvigs betydning for sin egen tid og inspirationen fra hans indsats siden hen kan næppe overvurderes. Hans liv og tanker blev i høj grad formet af de mennesker, der omgav ham, og her spillede de mange forskellige kvinder en afgørende rolle. Fortæller Else Mathiassen og musikerne Karen Sørensen og Torben Lassen vil gennem tekster fra Grundtvigs sange, musik samt fortællinger fra hans liv frembringe billeder af mennesket Grundtvig set i lyset af de meget forskellige kvinder, der inspirerede ham. Performanceforedraget former sig som en fortælling med indlagte fællessange og musik.

Tirsdag den 13. juli
Kl. 19.30-21.00: “Fra Grundtvig til Kim Larsen”. På opdagelse i den nye Højskolesangbog, kap. 2. v/ Mette Marie Toftdahl og Erik Lindsø.
I den nye Højskolesangbog er der 601 sange, og 150 af dem er nye. Vi sætter fokus på nogle af de gamle sange, der er så slidstærke, at de har været med, siden første udgave af Højskolesangbogen udkom i 1894. Og vi sammenligner dem med nogle af de nye – af Kim Larsen, Anne Linnet og Alberte Winding. Hvilke kriterier er opfyldt, når vi siger: Det er en god sang? Stilles der særlige krav til en sang, når den skal kunne bruges som fællessang? Hvad betyder melodien? Når en sang skal med i Højskolesangbogen, er kravet bl.a., at den skal have “eksistensfilosofisk efterklang”, og den skal give “en poetisk kommentar til vores fælles skæbne”. Det kommer vi med eksempler på.

Onsdag den 14. juli
Kl. 9.40-11.50: “Men størst er kærligheden” v/ Bodil Toftdahl.
Livet igennem sker der forandringer. Nogle af dem har man selv valgt, andre ikke. Nogle af dem gør én stærkere og klogere, andre finder plads som en smerte, man aldrig helt slipper af med. Læringen om kærligheden er måske den af livets gaver, der er mest dyrebar, fordi den er så dyrt købt. Foredraget handler om parforhold, livserfaring, livsmål og viljen til at overleve på den gode måde, uanset hvad livet nu engang er blevet til. Paulus skrev, at man skal iføre sig kærligheden. Man skal vælge at lade sig elske, tage kærligheden om sig som en kappe. Det er en fascinerende mulighed, som ikke alle griber, af den ene eller anden grund. Kærligheden tager farve efter det sted, hvor man er i sit liv. Det er aldrig for sent at finde glæde ved kærligheden i en ny farve. Hvad er det, vi gerne vil vide? Vi vil gerne vide om det virkelig er muligt at finde en ny vej med kærligheden, selv om tiden bliver kortere.

Kl. 19.30-20.30: “Livligt og virtuost”. Koncert med Perry Stenbäck og Bjørn Elkjer.
En aften, hvor vi læner os tilbage og slår ørerne ud. Vi skal høre den svenske multiinstrumentalist Perry Stenbäck spille nyckelharpa (nøgleharpe) og guitar i et sprudlende samspil med pianist Bjørn Elkjer. Koncertens program vil bestå af gamle svenske og danske folkemelodier og salmer, som fremføres på nye, spændende måder. Perry Stenbäck binder morsomt og interessant det hele sammen med historier om musikkens oprindelse. Mange af folkemelodierne er hundrede år gamle og er ofte blevet til med inspiration fra datidens store komponister som Vivaldi og Bach – altså livligt og virtuost.

Torsdag den 15. juli
Kl. 9.40-11.50: “Livet er i det mindste en historie værd. Om erindringens betydning” v/ Erik Lindsø
En gang da Storm P. stod og malede et portræt, blev han spurgt af en ven, om han ikke kunne tegne billeder, så de lignede. ”Jo,” svarede Storm P., ”det kan jeg godt, men det nænner jeg ikke.” Sådan er det med historier: De vil os det godt. En historie er aldrig så slem som virkeligheden. Det er menneskets særegne opfindelse at lave historier og fortælle historier. En historie bærer verdens formildelse i sig. En historie er trøstende. I fortællinger og historier finder tilværelsen form, og når noget finder form, mister det kaotiske sin trussel.

Der er i disse år en eksplosiv interesse for erindringer og biografier. Det er vigtigt, at vi får vores personlige historie med os. Vi læser om andres liv for heri at spejle vores eget. Historier knytter sammen og skaber forbindelser. Foredraget giver eksempler på livsfortællinger krydret med muntre historier fra hverdagslivet i Danmark.

Kl. 14.00-16.30: “Han er da noget af en viking!” Om vikingetidens symbolværdi v/ Laura Luise Løkke Berg.
Eftermiddagens foredrag varmer op til aftenens vikingespil i Jels. Vikingetiden har en enorm symbolværdi for det at være dansker. Vi siger om ham, der har overvundet sig selv, at “han er da noget af en viking.” Om en svækling derimod: “Der er ikke meget viking i ham.” De danske roligans klæder sig ud som vikinger, og Stryhns sælger leverpostej på, at man bliver viking af at spise det. Historiker og journalist Laura Luise Løkke Berg vil med et billedforedrag fortælle om, hvordan brugen af vikinger og vikingetiden – den korte periode fra ca. år 800 til 1050 – har været og er fortsat en central del af den danske, nationale selvforståelse. Vikinger er efterhånden ligeså meget et globalt fænomen, som det er et nationalt, fordi vikinger er blevet brugt i alt – fra kunst og undervisning over reklamer og logoer, tv-serier og populærkultur til politik og propaganda.

Fredag den 16. juli
Kl. 9.40-11.50: “Hvor der er vilje, er der vej”. Historien om udbryderkongen og pengeskabstyven Carl August Lorentzen v/ Niels Ole Frederiksen.
Natten mellem den 22. og 23. december i 1949 undveg udbryderkongen Horsens Statsfængsel via en 18 meter lang tunnel. Det var en sensation, som gav genlyd i hele Danmark. Det er fortællingen om en mand, der besad store kreative evner, og hvis opfindsomhed ingen grænser kendte, når det gjaldt om at finde egnede flugtveje ud af fængslet. Niels Ole Frederiksen er opvokset i Horsens Statsfængsel, hvor hans far var fængselsinspektør. Han fortæller en forrygende og morsom historie om en af de mest sensationelle fanger i danmarkshistorien.

Kl. 14.00-16.00: “Hellere dø af grin end dø af stress. Humor som medicin.” V/ Erik Lindsø.
Når livet er allerbedst, siger vi: ”Jeg var lige ved at dø af grin.” Når livet er værst, siger vi: ”Jeg er ved at dø af stress.” Men hellere dø af grin end af stress. Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Humor fornyr og forynger vores livssyn. Humor gør os finurlige og eventyrlige. Med humor styrker vi sammenholdet. Som Dostojevskij siger: ”Hvis vi alle turde være lidt mere latterlige, ville vi holde mere af hinanden.” Man kan ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Med humoren bliver vi alvorlige på en sund måde. Som Dario Fo siger: “Vil du proppe alvor i en mand, må du først få ham til at åbne munden af grin.” Når vi griner, udløser hjernen sit lykkestof dopamin. Det er et stof, der øger vores motivation, og som udløses af den berusende glæde, vi kan rammes af, når vores forventninger indfries. Humor er kongevejen til et godt liv og en smuk død. Vi slutter kurset af med at få lattermusklerne rørt.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag.
I den grundtvigske frimenighedskirke, der er nabo til skolen, har man en tradition for at slutte arbejdsugen af med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger nogle af sommerens sange udvalgt af Georg Bendix.

August

Søndag den 1. august
Kl. 19.30-21.00: “Myte, politik og kunst. Om maleren Emil Nolde” v/ Andreas Ullum Kristensen.
Emil Nolde er en af de fremmeste ekspressionister og blandt de største tyske malere i det 20. århundrede. Forfulgt idealistisk kunstner, der af naziregimet fik maleforbud. Opportunist, der lod sig forføre af nationalsocialismen og ændrede sin kunst for at tækkes den. Fortællingen om Emil Nolde har gennem tiden taget flere drejninger. I dette foredrag fortælles historien om en af malerkunstens allerstørste skikkelser. Emil Nolde er født i det særprægede marskland nær den nuværende dansk-tyske grænse og er blandt andet kendt for sine farvemættede landskaber med brusende storme og store himmelhvælv. I en kort periode var han medlem af den berømte kunstnersammenslutning Die Brücke. Efter Anden Verdenskrig fremstillede han sig selv som et offer for nazismens kulturpolitik, og efter sin død i 1956 blev han, via Siegfried Lenz’ roman ”Tysktime” (1968), gjort til selve emblemet for den frie kunsts modstand mod totalitarismen. Det ændrede en stor udstilling i Berlin i 2019 på. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime, og gør det nogen forskel for vores syn på hans værker, at vi kender hans politiske sympatier? Hvordan opstod myten om Nolde, og hvad kan vi lære af den i dag? Foredraget er en optakt til besøget på Nolde-museet tirsdag.

Kl. 19.30-21.00: Højskolesang og fortælling v/ Aage Augustinus.

Mandag den 2. august
Kl. 9.40 11.50: ”Glæden ved at være til” v/ Aage Augustinus.
Et livsfilosofisk foredrag, der indledningsvis og helt bredt vil forsøge at indkredse glæden – ikke glæden ved dette eller hint, men glæden ved at være til.

Det er ikke så let med glæden: Nutidens tankegang gør, at talen om de gode ting er svær, mens talen om elendighed tilsyneladende falder os let. Glæden er ligesom blevet overladt til børn, spejdere, tumper og naturfolk, nærmest som om man skal være dum for at være glad og naiv for at tale om den. Eller som Mark Twain lader en person sige: ”Er du glad i dag, er det dit eget problem, der er nok at være ked af.”

Med afsæt i filosoffen K.E. Løgstrup, der hævder, at det er vort livs alvorligste forsyndelse, hvis vi går det glædelige forbi – at glæden med andre ord er at betragte som en forpligtelse – vil temaet blive belyst gennem fortællingen om tilblivelsen af den færøske forfatter Jørgen Frantz Jacobsens roman ”Barbara”.

Kl. 14.00-16.30: “Det, du ikke vil vide” v/ Birgithe Kosović og Andreas Ullum Kristensen.
Forfatter Birgithe Kosović fortæller i denne samtale om sin seneste roman ”Det du ikke vil vide”, som handler om at vokse op i et hjem præget af farens vrede. Undersøgelsen af denne vrede har sendt hende på opdagelse i historierne fra sin jugoslaviske familie, som er fyldt med folk, der slår ihjel eller selv bliver slået ihjel. En af disse myrdede er hendes far opkaldt efter. I hendes danske familie er der tilsyneladende aldrig sket noget, men også her gør hun en opdagelse med rædsel. Det hele bliver sat i perspektiv, da terroren rammer Danmark, og hun selv står som forfatter og er en af det frie ords forfægtere.

Er dette en historie om mislykket integration? Eller er det fortællingen om en helt almindelig familie, hvor hemmeligheden blev sagt højt? Og i sidste ende: Hvad gør rædslen ved mennesker? Og hvordan knytter man sig til nogen, der bliver ved med at være vred? ”Det du ikke vil vide” udkom i august 2020.

Kl. 14.00-16.30: ”Tro mod politik” v/ Anders Gadegaard.
Med udgangspunkt i bogen af samme navn indkredses tre begreber: Tro, mod og politik og forholdet imellem dem. Foredraget vil endvidere have tre anliggender:

  1. at påvise kristendommens mulighed for at bidrage til samfundets værdidannelse.
  2. at opgradere respekten for den politiske diskurs.
  3. at gøre op med tendensen blandt teologer i Danmark til at reducere den kristne forkyndelse til ren eksistens-tale.

Kl. 19.30-21.00: “Erindring og tid” v/ Dorthe Nors.
Dorthe Nors er en af Danmarks mest anerkendte, nulevende forfattere. Hendes fjerde bog er novellesamlingen ”Kantslag”, og med den fik hun sit store gennembrud i USA, da hun som den første danske forfatter nogensinde i 2013 fik udgivet novellen ”Hejren” i det fornemme magasin The New Yorker. Forlaget Graywolf udgav “Kantslag” med titlen ”Karate Chop”, og Washington Post sammenlignede hende med Karen Blixen. Siden fulgte den anmelderoste roman ”Spejl, skulder, blink”, som i 2017 bragte hende i finalen til The International Booker Prize. Året efter fulgte novellesamlingen ”Kort over Canada”.

Da dette program udarbejdedes, vidste vi, at Dorthe Nors’ næste bog vil udkomme den 7. maj 2021. ”En vestkystvandring fra Skagen gennem Vadehavet til Den Helder i Holland” er blevet til en større litterær essaysamling om erindring og tid – illustreret af fotografen Henrik Saxgren. Det er denne bog, hendes foredrag tager afsæt i.

Onsdag den 4. august
Kl. 9.40-11.50: “Svig og kærlighed i Martin A. Hansens Løgneren” v/ David Bugge.
Martin A. Hansens roman ”Løgneren” er ikke blot en af de mest solgte danske romaner nogensinde. Bogen er tillige en nøgle til forståelsen af forfatterens syn på kærlighed, digt og løgn. Med udgangspunkt i beretningen om Johannes Vig, hvis navn man ikke skal sige for hurtigt, og med udblik til det øvrige forfatterskab vil foredraget vise løgnens forskellige omkostninger. Men det vil også løfte sløret for, hvordan løgnen undertiden kan indtage en positiv rolle, når den stilles i kærlighedens tjeneste. Foredraget bliver holdt i en let tilgængelig form og forudsætter ikke, at man har læst Martin A. Hansen.

Kl. 14.00-16.30: “Anna Anchers rum” v/ Lilian Munk Rösing.
For litteraturlektor Lilian Munk Rösing var Anna Ancher den bærende akse i kolonien af skagensmalere og den, i hvis værker dens vilde energi i højeste grad blev koncentreret til et malerisk nybrud. I dette foredrag fortæller hun om at få sit eget rum og at ‘lære at se’. Det handler om farver og om, hvordan Anna Ancher formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg. Hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte. Hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren, og hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum, mens hun krydser gennem sine – og mange andres – forskellige livsrum.

Lilian Munk Rösing har udgivet den særlige, personlige og meget anmelderroste kunstbog ”Anna Anchers rum”. I foråret 2020 nåede den populære udstilling om Anna Ancher på Statens Museum for Kunst at være åben i lidt over en måned, inden store dele af Danmark måtte lukke ned. Efter i mellemtiden at have været vist på Skagens Museum, kom den tilbage på Statens Museum fra 4. november 2020 til 31. januar 2021. “Verdensklasse” og “årets største” er udstillingen blevet kaldt.

Kl. 14.00-16.00: ”Den store frisættelse. Hvem er vi efter Gud?” v/ Henrik Jensen.
Det 20. århundredes to verdenskrige var katastrofer, der på afgørende vis svækkede kristendommens sandheder, og i Vesten skulle vi for første gang i historien til at lære at leve i verden uden Gud, kulturelt forstået. De forskellige generationer – mellemkrigstidens ideologiske generation, efterkrigstidens ‘kætterske’ generation og 68-generationen – tacklede dette med at finde meningen meget forskelligt.

Også i dag har vi problemer med at finde meningen, og specielt ungdommen kender til identitetsproblemer: Hvem er jeg, og hvad laver jeg her? Hvor man tidligere mest var, som omgivelserne så én, altså nærmest identificeret med et ‘ydre selv’, vil det i dag ofte blive set som en krænkelse. Man vil definere sig selv, og det skal ske indefra, fra ‘et indre selv’: Hvem er jeg ”dybest set”? Det kan være en svøbe, for det er ikke altid, man finder noget godt eller anerkendelsesværdigt ved sig selv, og man ender med en offer-identitet: Hvorfor er det gået sådan?

Kl. 19.30-21.00: ”Babettes Gæstebud – en musikalsk fortælling” i Rødding Frimenighedskirke v/ Helle Erdmann Frantzen og Steen Jørgensen.
I 14 år laver Babette øllebrød og klipfisk til to fromme provstedøtre i Berlevåg. Hvad søstrene ikke ved, er, at Babette har været køkkenchef på den fineste restaurant i Paris. En dag vinder hun hovedgevinsten i det franske lotteri, og hun bruger alle pengene på at tilberede et guddommeligt måltid til søstrene og deres lille menighed i Berlevåg. Et måltid, der får englene til at synge, og hvor kærligheden og lykken vokser frem, efterhånden som retterne glider ned. Karen Blixen skrev ”Babettes gæstebud” for over 60 år siden. Selve fortællingen foregår for 140 år siden, men de temaer, som Karen Blixen har skrevet ind i fortællingen, er evigt gyldige og kan stadig berige os.

Torsdag den 5. august
Kl. 19.30-21.00: “Det autentiske landbrugsdrama” v/ Frelle Petersen.
Instruktøren bag den prisbelønnede film ”Onkel” fra 2019 Frelle Petersen fortæller om tankerne bag det at skabe et underspillet og langsomt drama ud af det stille liv, der leves på et sønderjysk familielandbrug. Han fortæller om betydningen af de valg, han har truffet med filmen, blandt andet at filmens to hovedpersoner også i virkeligheden er onkel og niece, at filmen er optaget på onklens rigtige gård i Sønderjylland, og at alle skuespillere har deres rødder inden for en radius af 15 kilometer fra denne gård. ”Onkel” modtog ved sin premiere femstjernede anmeldelser fra bl.a. Politiken, B.T., Berlingske og DR, og filmen har vundet hovedprisen på Tokyo International Film Festival og er nomineret til Nordisk Råds Filmpris.

Fredag den 6. august
Kl. 9.40-11.50: ”Filosofien bag god mad” v/ Anita Kajhøj Ibsen.
Det nordiske køkken er efterhånden blevet ret populært, og handler i sin enkelhed om at lave mad med råvarer, der naturligt findes i Norden. Anita Kajhøj Ibsen vil fortælle om sit arbejde med det nordiske køkken og give tips og ideer. På afslutningsaftenen vil vi indtage en nordisk menu kreeret af Anita i samarbejde med højskolens køkken.

Kl. 14.00-16.30: “Vaniljehuset” v/ Mich Vraa og Andreas Ullum Kristensen.
I samtalen fortæller forfatter Mich Vraa om sin seneste roman, den historiske slægtsroman ”Vaniljehuset”, der handler om krydderi- og husholdningsartikel-kongen Dusinius, der fra trange kår arbejder sig op og formår at grundlægge et af Danmarks førende handelsfirmaer. Romanen lægger sig tæt op ad virkelige personer og hændelser i datidens Odense og er inspireret af Mich Vraas egen familiehistorie. Han brød igennem som forfatter i 2016 med den historiske roman ”Haabet”, første bind i en trilogi om Dansk Vestindien, og med ”Vaniljehuset” er han således fortsat i det historiske spor denne gang med en fortælling, der delvis stammer fra hans egen slægt.

Kl. 14.00-16.00: ”Etik er valget af det gode” v/ Ole Hartling.
Dette etiske valg kan være resultatet af overvejelser om at ”rangordne det gode”, idet vi ønsker at sætte ”det gode” i relation til ”det absolut gode”. F.eks. kan jeg fravælge det gode, som er at tale sandt, og vælge det i sig selv mindre gode at lyve, hvis jeg herved opnår det overordnet gode. I livet prøver vi at vælge rigtigt, og generelt søger vi at nå frem til nogle principper for, hvordan det bedste fremmes godt, og det gode fremmes bedst. Det er nærliggende at sige, at vi finder frem til det overordnet gode ved at ”lade kærligheden råde”. Men kærligheden er efter sit væsen større end vore regnestykker om godt og mindre godt.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag. En tradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor byens folk indbydes til at afslutte ugen med sange fra Højskolesangbogen.

September

Søndag den 5. september
Kl. 20.00-21.30: “Giv mig Gud en salmetunge”. Om salmerne i den nye højskolesangbog v/ Erik Lindsø.
Danmark har fået en ny højskolesangbog. Den rummer flere salmer end nogen anden udgave, siden første udgave udkom i 1894. Mange af de kendte salmer er udgået for at give plads til nye salmer. Blandt andet fordi der i de sidste to årtier er digtet flere salmer, end nogen sinde før siden 1800-tallet. Hvad afspejler disse nye salmer? Hvad adskiller gamle salmer fra nye salmer? Hvad er forskellen på en folkelig sang og en salme? Noget tyder på, at vi ikke længere skelner så nøje. Hvorfor ikke?

Mandag den 6. september
Kl. 10.15-12.45: “Billedbibelen.” Kunsten og kirken v/ Hans Jørgen Frederiksen.
I dette foredrag præsenteres en række forskelligartede eksempler på inspirerende kirkelige kunstværker fra forskellige perioder. Vi vil især interessere os for spørgsmål om, hvad kunsten kan og ikke kan både generelt og i en specifik kirkelig sammenhæng. Hvad karakteriserer kunst som kunst, og hvad skal kirken med kunsten? Kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen er en af vores førende eksperter på forholdet mellem kunst og kirke.

Kl. 15.00-17.30: “Da vikingerne blev kristne. Trosskiftet i Danmark” v/ Ditte Kroner Gaarde.
I år 965, da vikingetiden var på sit højeste, samlede Harald Blåtand Danmark og gjorde danerne kristne – står der på den store Jellingsten. Men gjorde han nu også det? Hvornår og hvordan blev den nye kristne tro implementeret i et samfund, hvor man ellers havde en gud til enhver lejlighed? Med udgangspunkt i arkæologiske fund og skriftlige kilder vil Ditte Kroner Gaarde diskutere vikingernes tro og verdensbillede.

Kl. 20.00-21.30: “Tonens himmelstige. Om sangen og fællessangen i kirken” v/ Pia Dahl.
Med tre nedslag – Gregor, Luther og Grundtvig – ser vi på, hvordan den musikalske udvikling har præget og stadig præger vores opfattelse af kirken.
Gregor 1. den Store (pave fra år 590-604) lagde navn til den gregorianske sang, som vi kender helt op til i dag. Han prægede udviklingen af liturgi og salmesang i hele Europa.
En anden, der har sat sig afgørende spor, er Luther. Hans holdning til musik og fællessang har haft enorm betydning for salmesangen i den danske folkekirke. Grundtvig har som vores største salmedigter sat sit helt eget præg på den danske folkekirke og kirkeliv generelt. Han producerede tekster så hurtigt, at komponisterne ikke kunne følge med. De kom samtidig i åben strid om melodiernes grundtone og musikalske stemning. Hvad skulle der til, for at en salmemelodi stemte sindet på den rigtige måde?

Onsdag den 8. september
Kl. 10.15-12.45: “Da bygmesteren kom til landsbyen for at bygge en kirke”. Middelalderens kirkebyggeri belyst med lokale eksempler v/ Lars Chr. Bentsen.
På den store runesten i Jelling hævder Harald Blåtand at have gjort danerne kristne. Udover den åbenlyst religiøse betydning fik det afgørende betydning for politik, samfund og arkitektur, at Danmark blev et katolsk, kristent samfund. Kristendommen fik en tydelig manifestation i form af kirkerne, og de første stenkirker i landet kan dateres fra omkring år 1050. Foredraget tager udgangspunkt i kristningen af Danmark og forsøger at skitsere, hvilken betydning kirken fik, både den enkelte kirke lokalt i landsbyen og som institution i samfundet. Omkring år 1100 bygges stenkirker i hele landet, og inden år 1250 er der opført et sted mellem 1500 og 2000 landsbykirker. Hertil kommer domkirker, klosterkirker, købstadskirker og mindre kapeller. Det er de samme kirker, som i dag præger landskabet. Herudover skal vi se på, hvordan man i middelalderen byggede en stenkirke – fra grøfterne til fundamenterne blev gravet, til taget blev lagt og kirken indrettet.

Torsdag den 9. september
Kl. 10.15-12.45: “… til jord skal du blive”. Kirkegårdshistorie – tradition og fornyelse v/ Elof Westergaard.
Vores kirkegårde og gravsteder har gennem generationer været erindringssteder, og for mange mennesker har et gravsted stor betydning som et mindested. Men gravskikke og kirkegårdskultur ændrer sig drastisk i disse år. Flere bliver brændt, nogle begraves som ukendte, atter andre begraves slet ikke på en kirkegård. Og gravstederne slettes hurtigere, hvis vi ikke betaler for dem. Det gælder også kendtes gravsteder.
Biskop Elof Westergaard er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, og han har en indgående viden om kirkegården, gravstedet og kirkegårdens udvikling som erindringssteder, og hvordan begravelsesskikke er tæt knyttet til samfundsudviklingen. Får kirkegården mindre betydning for os? Og i så fald: Hvad betyder det?

Kl. 20.00: Gudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift og formand for Grænseforeningen.

Fredag den 10. september
Kl. 10.15-12.00: “Hvad er tro” v/ Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns Stift og formand for Grænseforeningen.
Tro betyder på dansk mange ting – lige fra usikker viden til blind tro. Tro har med troskab at gøre, trofasthed, tillid. At tro på et andet menneske er den største hædersbevisning, man kan give en anden. At tro på Gud er at stole på en anden magt end sig selv. Som Luther siger: ”Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud”. Tro er at læne sig ind til den, man tror, kan bære. ”Tro er fast tillid til det, der håbes på,” siger Det Nye Testamente. Hvordan præger tro vores samfund og vores liv?

Kl. 15.00-17.00: “Lyset og glæden. Kirken og kunstneren” v/ Maja Lisa Engelhardt.
Det er sagt om Maja Lisa Engelhardt, at hendes kirkekunst er en utrættelig stræben efter at gøre det guddommelige nærværende eller det hemmeligt åbenbarede synligt. Maja Lisa Engelhardt har udsmykket mere end 30 danske kirker med altertavler, altertæpper, glasmosaikker og meget andet. Med eksempler vil hun berette om, hvilke tanker hun gør sig, når en kirke beder hende om hjælp. Hvordan adskiller kirkekunst sig fra anden kunst – for kunstneren?

Kl. 17.30-18.30: “Sang under kirketag”. En tradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor man mødes og med sang runder ugen af. Mette Geil præsenterer sangene.

Oktober

Søndag den 3. oktober
Kl. 20.00-21.30: Højskolesang og fortælling v/ Anette Jensen og Aage Augustinus.

Mandag den 4. oktober
Kl. 10.15-12.45: “Jørgen Bukdahl – en europæer i Norden” v/ Aage Augustinus.
Et foredrag om højskolemanden, forfatteren, litteraturkritikeren Jørgen Bukdahl –”den hvide elefant”, som han yndede at kalde sig selv. Jørgen Bukdahl, der døde i 1982, boede i Askov og er med en vis ret blevet kaldt det 20. århundredes højskolefilosof.
Det nordiske stod centralt i hans rigt facetterede virke – det nordiske fællesskab som et eksempel på, hvordan et mellemfolkeligt spørgsmål kan løses, sådan at friheden og freden tjenes. Han understregede gang på gang, at Norden kun betyder noget i det omfang, det nordiske kan bidrage til det europæiske. Det nordiske forstået som vores måde at forvalte de europæiske grundidéer på.

Kl. 15.00-17.30: Margrete I – unionsdronningen v/ Vivian Etting.
Margrete I blev født i 1353 og beskrives ofte som et af danmarkshistoriens største talenter og den suveræn mest magtfulde kvinde i dansk middelalder. Hun var hovedarkitekten bag Kalmarunionen (1397-1523) – et fællesskab mellem de tre kongeriger Danmark, Norge og Sverige – og det var også under hendes ledelse, at unionen fungerede bedst. Vivian Etting har skrevet bogen ”Dronning Margrete den første”, og hun kalder hende også for en pragmatiker med sans for befolkningens ve og vel.

Tirsdag den 5. oktober
Kl. 10.15-12.45: “Norden lige nu” v/ Henrik Willén.
For det nordiske samarbejde var coronavirus et wake up call. I krisetider er de forskellige lande som regel sig selv nærmest, men fraværet af fælles fodslag har været et tilbageslag for det nordiske fællesskab. Det så vi med det mislykkede samarbejde i forbindelse med flygtningekrisen i efteråret 2015, og det har vi nu set med coronakrisen.
Vi plejer at anse tillid til hinanden og til myndighederne for at være særlige nordiske værdier – tillid er Nordens guld, står der i Nordisk Ministerråds rapport fra 2017. Tilliden til de nationale myndigheder har været stærk i hvert af de nordiske lande, siden krisen brød ud, mens tilliden de nordiske lande imellem – såvel stater som befolkninger – er kraftigt svækket. Er det muligt at genetablere denne tillid og styrke det nordiske fællesskab?

Kl. 15.00-17.30: Forfattereftermiddag med den finske forfatter Rosa Liksom.
Rosa Liksom er pseudonym for Anni Ylävaara. Hun slog med ét slag igennem med novellesamlingen ”Stoppested for en nat” (dansk 1988). Siden har hun udgivet flere romaner på dansk, bl.a. ”Crazeland” og ”Kupé nr. 6” (indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris). Hendes seneste roman på dansk er ”Oberstinden”, som udkom 2018. Forfatteren er en mester i at blande det blide og poetiske med det vilde og voldsomme. Rosa Liksom har boet på Christiania og taler et glimrende dansk.

Kl. 20.00-21.30: Kunstneraften med Rosa Liksom.
Rosa Liksom er også billedkunstner. Hun fortæller, at hun skriver om formiddagen og maler om eftermiddagen. Hendes kunst er farverige og fantasifulde installationer med dyr og dukker. Kunstneren maler også på glas og porcelæn.

Torsdag den 7. oktober
Kl. 10.15-12.45: Halldór Laxness – Islands store skjald v/ Anette Jensen.
Halldór Laxness (1902-1998) var en stor og kontroversiel forfatter. Han var i sit lange liv både katolik og socialist. Hans forfatterskab favner bredt og stikker dybt. Det er på én gang særligt islandsk og internationalt i sit tilsnit. Han skildrer personer, der drager ud for at finde meningen og forklaringen på livsgåden. Halldór Laxness er den eneste islandske forfatter indtil nu, som har modtaget Nobelprisen i Litteratur (1955). Foredraget behandler både hans omfattende forfatterskab og hans farverige liv.

Kl. 15.00-17.30: ”Norden til Ejderen: Skandinavisme, højforræderi og krig” v/ Rasmus Glenthøj.
Krigen i 1864 handlede ikke blot om, hvorvidt Sønderjylland skulle være dansk eller tysk. Den var også en del af en politik, hvis mål det var at skabe en skandinavisk union fra Nordkap til Ejderen. På baggrund af ny forskning fortæller Rasmus Glenthøj den politiske skandinavismes historie. En historie om europæisk, skandinavisk og dansk politik samt om krig, konspirationer og højforræderi, der kulminerede i 1864.

Kl. 20.00: Nordic Stories – koncert med Dorthe Højland Group.
Nordic Stories er et enestående samarbejde på tværs af de nordiske lande. Dorthe Højland Group er en dansk-norsk kvartet, og sammen med den svenske fotograf Fredrik Holm præsenterer den en kontrastfyldt koncert med nykomponeret nordisk jazz og islandske billeder som visuel baggrund. Spektakulære fotos fra den islandske natur har været inspiration for de musikalske kompositioner og bidrager som visuel stemningsskaber til koncerten. Dorthe Højland Group spiller flydende i et nærmest filmisk og eftertænksomt univers.

Fredag den 8. oktober
Kl. 10.15–12.45: Nordisk mad v/ Anita Kajhøj Ibsen.
Det nordiske køkken er efterhånden blevet ret populært, og handler i sin enkelhed om at lave mad med råvarer, der naturligt findes i Norden. Anita Kajhøj Ibsen vil fortælle om sit arbejde med det nordiske køkken og give tips og idéer. På afslutningsaftenen vil vi indtage en nordisk menu kreeret af Anita i samarbejde med højskolens køkken.

Kl. 15.00-17.00: ”Pasfotos” og #Til rette vedkommende” v/ Einar Már Gudmundsson.
Einar Már Gudmundsson er en af Islands største, nulevende forfattere. Hans samlede værker omfatter både prosa, poesi, essays og filmmanuskripter. I foredraget vil han tage udgangspunkt i sine to seneste bøger – romanen ”Pasfotos” (2018) og digtsamlingen ”Til rette vedkommende” (2019).

Kl. 17.15-18.00: “Sang under kirketag”. En tradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor byens folk indbydes til at afslutte ugen med sange fra Højskolesangbogen.

November

Søndag den 14. november 
Kl. 20.00: Aftengudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke, hvor Mette Bock prædiker, og vi synger Jørgen Gustava Brandts ”Tænk, at livet koster livet!”:
Godt, at livet
koster livet!
Godt at synge dagens pris.
Det er glæde,
alt til stede,
i ét nu er paradis!
Tørstende når roden ned
i evighed.

Mandag den 15. november
Kl. 10.15-12.45: Store danskere: ”Julius Bomholt – fra ide til handling” v/ Jørn Henrik Petersen.
Formand for Radiorådet, to gange formand for Folketinget, undervisnings- og socialminister, landets første minister for kulturelle anliggender, folkeoplyser og digter. Så ved – i alle tilfælde de ældre – at talen er om Julius Bomholt. Jørn Henrik Petersen tager os med på en rejse gennem Bomholts univers – ideer og handlinger – gennem et langt liv. Specielt kaster vi et blik på hans ”livsanskuelse”, thi teolog var han, men ikke præst! Hvad kan det skyldes? En spændende mand, en tænksom politiker med rod i dansk kultur- og åndsliv, en spændingsfyldt tilværelse. Mød Bomholt, inden har går i glemmebogen.

Kl. 15.00-17.30: Store danskere: ”N.F.S. Grundtvig – med rod i poesien” v/ Lise Korsgaard.
Når vi skal forklare vores særkende, siger vi nogle gange, at “vi lever i Grundtvigs fædreland.” Hvad menes med det? Noget af det vigtigste, der er gået i arv til os fra Grundtvig, er hjertesproget – det poetiske sprog. Selv digtede han mere end 4000 salmer og sange, og han udformede mange af sine største tanker i sange, vi synger i dag. Men kan Grundtvigs tanker fortsat bruges, når vi skal drømme om og forme verden af i morgen?

Tirsdag den 16. november
Kl. 10.15-12.45: ”Generalprøven”. Om coronakrisen og 10 ting vi kan lære af fortidens epidemier v/ Poul Duedahl.
I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden. For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi – en såkaldt pandemi. Men frygten for epidemierne er ældgammel, og det er da også helt uden sammenligning sygdomme – og ikke krige – der udgør verdenshistoriens største dræbere. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under – eller har givet nye muligheder for de overlevende. Det bør vi tage ved lære af, i tilfælde af at coronakrisen ikke bare var generalprøven på noget langt værre.
Foredraget bygger på bogen “Den fjerde rytter. 10.000 års epidemihistorie”, som fortæller hele historien fra de første epidemier til i dag, hvor hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

Kl. 15.00-17.30: “Historien om augustenborgerne” v/ Maria Helleberg.
Maria Helleberg, som kaldes den historiske romans dronning, beretter i sit litterære, historiske foredrag om augustenborgerne – centrale personer i Danmarks og Sønderjyllands historie. De blev opfattet som forrædere og tyske overløbere. Men de opfattede sig selv som danske prinser. Hvordan kunne det gå så galt? Et billede af en slægts deroute, fra Struensees revolutionære datter til landflygtige landsforrædere. Foredraget er optakt til heldagsturen til Augustenborg Slot, Sønderborg Slot og Dybbøl.

Kl. 20.00-21.30: Store danskere: ”Hal Koch – demokrati er samtale. Kristendom, historie, demokrati. Hal Koch 1932-1945” v/ Tine Ravnsted-Larsen Reeh.
Hal Koch (1904-1963) var en af det 20. århundredes danske teologer, der fik størst folkelig gennemslagskraft. I dag er det dog ikke så meget hans teologi som hans demokratiopfattelse, der huskes. Foredraget tager imidlertid udgangspunkt i, at Hal Koch var teolog, og at det motiverede hans arbejde med demokrati. Hvad var Hal Kochs ærinde, roden i hans tænkning og arbejde? Er der en sammenhæng mellem hans forståelse af kristendommen og hans bidrag til udviklingen af et moderne demokratisk samfund? Og hvad kan vi bruge Hal Kochs demokratiopfattelse til i dag?

Onsdag den 17. november
Kl. 20.00-21.30: “Billeder af folkets historie – med nedslag i billedkunsten fra middelalderen til i dag” v/ Hans Jørgen Frederiksen.
I 1500-tallet udførte Pieter Bruegel den Ældre en lang række malerier med folkelige motiver, især fra bøndernes hverdag. I 1800-tallet tolkede guldaldermalerne folkelivet i udprægede genrescener, og fra samme århundrede støder vi på jævne folk i såvel realismens udtryk for politisk indignation som i impressionisternes udforskning af den nære visuelle virkelighed. Selv helt tilbage i middelalderen titter det folkelige frem, f.eks. i månedsbilleder og i moraliserende fremstillinger af dyder og laster, og rødder i nationalitet og kultur. Kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen fortæller underholdende om kunstens danmarkshistorie.

Torsdag den 18. november
Kl. 10.15-12.45: Store danskere: ”Dronning Margrete den Første” v/ Anne Lise Marstrand-Jørgensen.
Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman “Dronning Margrete den Første” er et psykologisk drama om middelalderens mest magtfulde kvinde. Allerede som tiårig blev Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte Danmark og Norge tættere sammen. Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen. Historien om Margrete den Første rækker ud over hendes samtid.

Kl. 15.00-17.30: ”Statsministeren – Danmarks statsministre fra 1848 til i dag” v/ Tim Knudsen.
Statsministre som Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har indtaget en langt mere magtfuld post, end tilfældet var for den første statsminister i 1848. Samtidig har de personificeret deres regering og parti – og sammen med deres finansministre har de stået for en meget stærk ledelse.
Tim Knudsen har begået fembindsværket ”Statsministeren”, en historisk fremstilling af de 42 statsministre, der har siddet på posten, fra nutidens regeringsform blev indført i 1848 og frem til i dag. Værket og foredraget skildrer ikke blot de enkelte statsministre og de begivenheder, der formede deres tid, men udgør samtidig en historisk analyse af de dybe rødder, der ligger i landets mest magtfulde, politiske embedes udvikling gennem tiden. Tim Knudsens værk giver et helt nyt perspektiv på danmarkshistorien.

Kl. 20.00-21.00: Koncert i Rødding Frimenighedskirke med Fromseier Hockings.
Ditte Fromseier og Sigurd Hockings har turneret over det meste af verden og opbygget en sjælden intimitet i deres musik. Det er, som om de ved noget, vi andre ikke ved. Som om de har hul igennem til en dimension i musikken, kun søskende og ægtefolk har adgang til – en dimension man ikke kan sætte ord på, og det er heller ikke nødvendigt. Ditte Fromseiers violin og Sigurd Hockings’ guitar spiller virtuost sammen i de tilsyneladende enkle, men dog så sofistikerede numre.

Fredag den 19. november
Kl. 10.15-12.45: ”Syv opgaver på vej mod alderdommen: Om at hvile i og vedkende sig sin egen rod” v / Søren Møller.
De første halvtreds år bruger vi på at blive som de andre, blive voksne, få job og familie, hus og så videre. Men når børnene er fra hånden, er det tid til at være os selv og leve i forventning om det, som kommer, fremfor i vanen af det, som var. Hvordan bruger vi alderen til bedst at hvile i og med vores egen rod, og udvikle os til dem, vi hver især er? På den vej er der syv opgaver, som vi skal løse.

Kl. 15.00-17.30: ”Rakkerne”. Et performanceforedrag v/ Else Mathiassen.
Rakkere, natmandsfolk, hedens beduiner, tatere, skøjere! ’Kært barn’ har mange navne. Rakkernes liv berettes i skikkelse af “Anne Marie Grønning”. Hun levede et barsk liv sammen med Casper Hodde. I 25 år vandrede de sammen, men Anne Marie blev mere og mere bange for mandens aggressive adfærd, og dræbte ham en forårsdag på det, der senere blev kaldt “Casper Hoddes høj”. Historien har sin rod i retsprotokollerne og fra Mylius Eriksen interviews.
Else Mathiassen lægger krop til rakkerkvinden Anne Marie Grønning og fortæller om et liv på kanten. Herfra skabes forbindelser og fælles rodnet til nutidens store spørgsmål om, hvem vi er. Et foredrag med fællessang, fortælling med rod i Blicher, Achton Friis og Carit Etlar; forestilling, dans og samtale.

Kl. 17.15-18.00: Sang under kirketag: ”Danmarkshistorien fortalt og sunget med Højskolesangbogen i hånden” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mads Rykind-Eriksen vælger sange og salmer og reflekterer undervejs over Danmarks og danskernes folkeånd og dybeste rødder. Vi synger bl.a. Anne Linnets ”Barndommens gade” – en sang, der understreger barndommens betydning for vores udvikling og senere liv: ”Jeg er din barndoms gade, jeg er dit væsens rod …”.

Mandag den 22. november
Kl. 19.30-21.00: ”Følelser? Det er noget man syr! Tekstilkunst som talerør” v/ Eva mm Engelhardt.

Søndag den 28. november
Kl. 19.30-21.00: “Så syng da, Danmark”. Højskolesangbogens historie v/ Mads Rykind-Eriksen.
Højskolesangbogen udkom første gang i 1894 som en markering af foreningsfællesskabet mellem landets højskoler. Den er blevet fornyet 19 gange, så den afspejler det samfund og den tid, den er en del af. Mads Rykind-Eriksen fortæller sangbogens historie, og han sætter fokus på de 72 sange, der har været med siden første udgave. Hvad kendetegner sange, der kan holde som fællessang gennem generationer i 125 år? I de seneste 15 udgaver af Højskolesangbogen har den første sang været “Den signede dag” og den sidste sang “I skovens dybe stille ro”. Det er søjlerne, der omkranser fornyelsen. Hvorfor kan vi ikke undvære dem?

Mandag den 29. november
Kl. 9.40-11.50: “Tradition og fornyelse”. Introduktion til Højskolesangbogens 19. udgave v/ Jesper Moesbøl.
Jesper Moesbøl har redigeret Sanghåndbogen, der udkom sammen med Højskolesangbogen, og som rummer en omtale af samtlige 601 sange. Jesper Moesbøl har brugt tre år på at læse sangene og spille dem igennem på sit flygel. Han har således et indgående kendskab til den nye højskolesangbog, og han tager os med på en rejse gennem Højskolesangbogens tradition og fornyelse. Der er 151 nye sange. 450 sange var også med i forrige udgave. 72 sange har været med, siden første udgave udkom i 1894. Hvorfor kan nogle sange holde i århundreder? Hvorfor er det nødvendigt med nye sange? Hvad kendetegner en god sang? Jesper Moesbøl tager os med på en syngende rejse gennem Højskolesangbogen.

Kl. 14.00-16.30: “Al sang er lovsang – et værn mod at ligegyldigheden tager magten i livet” v/ Erik Lindsø.
Sange digtes og komponeres på hjertesproget. Hvad kendetegner dette sprog, og hvad kan det udtrykke? Det eneste, vi ikke kan digte om, er ligegyldigheden. Enhver sang gemmer på en kærlighedserklæring til et eller andet, man sætter højt og vil prise: En årstid, et landskab, morgenstunden, den nedgående sol, sproget, fællesskabet, fortiden, der lever i os, og så meget andet. Sange sætter ord på det store i livet, vi ikke selv har ord for. Erik Lindsø fortæller og introducerer sange, der underbygger hans synspunkter.

Kl. 19.30-21.00: ”Højskolesangbogen i livsoplysningens tjeneste” v/ Mette Sanggaard Schultz.
Højskolesangbogen er om nogen højskolernes og efterskolernes bog. Den tjener ikke alene den folkelige fællessang, men dens sange giver poetiske forklaringer på, hvad vi mener med livsoplysning. Højskolesangbogen er de fleste morgensamlingers naturlige udgangspunkt. I foredraget går vi sammen med Mette Sanggaard Schultz på besøg i en række nye og gamle sange, der kan inspirere unge – og hvem der ellers måtte have brug for det – til livsmod og livtag med tilværelsen i verden af i dag. Ikke mindst vil vi gøre os umage med at falde over sange, der i poetiske vendinger taler tidens selvfølgeligheder imod.

Tirsdag den 30. november
Kl. 9.40-11.50: “Afmægtigheden sat i sang” v/ Simon Lægsgaard.
Sangforedraget tager i særlig grad afsæt i de nye dele af Højskolesangbogen, der præges af de eksistentielle kriser, som fylder i mange danskeres liv i disse år. Undervejs synges et lille udvalg af de nye sange, og temaerne behandles med humor, udfordring og eftertanke iblandet en del poetisk postyr fra Simon Lægaards egen produktion. Vi kommer bl.a. omkring temaer som miljø- og klimakrise, afmagtsfølelse, eksistentiel kedsomhed og perfekthedskultur. Simon Lægsgaard debuterer med to sange i Højskolesangbogen: “Kaos i mine hjerne” (nr. 168) og “Afmagtssang” (nr. 169).

Kl. 19.30-21.00: ”Hvorfor er det nu, vi synger?” Ved Per Krøis Kjærsgaard.
Fællessang forandrer, forundrer, forøger og forener. Hvorfor gør den det? I et par skønne timer sammen med komponisten, sangskriveren og sangformidleren Per Krøis Kjærsgaard synger vi os igennem 12 gode grunde til, at fællessang er så fantastisk og tiltrækkende – og vigtigere end nogensinde før. Med lune og glimt i øjet sættes nye og gamle sange fra Højskolesangbogen ind i historisk kontekst og i perspektiv til dagsaktuelle emner. Det hele krydres med gode historier og anekdoter om sangene og de mennesker, der står bag. Per Krøis Kjærsgaard står bag flere kendte og elskede fællessange, bl.a. “Kære Linedanser” (nr.147) og “Gi’ os lyset tilbage” (nr. 218).

December

Onsdag den 1. december
Kl. 9.40-11.50: “Fællessange til en ny tid. En ny generation tager over” v/ Marianne Søgaard.
Kom med ind i komponisten Marianne Søgaards værksted. Hør om tankerne bag de melodier, hun har fået optaget i den 19. udgave af Højskolesangbogen, og om man eventuelt kan spore nye tendenser generelt blandt melodierne i den nye udgave, hvor en ny generation af komponister tager over efter Per Warming, Erling Lindgren, Erik Sommer m.fl., som siden 1980’erne har stået for melodifornyelsen.

Kl. 14.00-16.30: “Jeg kan li’ det land, jeg bor i.” Sange om Danmark fra Oehlenschläger til Trille v/ Erik Lindsø.
“Jeg kan li’ det land jeg bor i,” sang folkesangeren Trille i 1968 på pladen “Hej søster”. Hendes danmarkssang findes nu som fællessang i Højskolesangbogen (nr. 410). I Højskolesangbogen er der mere end 100 sange af de 601 sange, der handler om Danmark – dansk natur, dansk sprog, dansk sindelag, dansk identitet osv. Temaet er kendt tilbage fra Oehlenschläger, Grundtvig og Ingemann over Poul Henningsen op til nulevende sangskrivere som Peter A.G. Nielsen fra Gnags og Sys Bjerre. Erik Lindsø dykker ned i den danske sang om Danmark. Hvad kendetegner disse sange? Hvad betyder det for os, at vores land bliver besunget?

Kl. 19.30-21.00: “I Danmark er jeg født og holder ramadan i København”. Koncert med Isam B. og Anders Greis.
Musikeren Isam B. blev for nogle år siden lovprist for sin storslåede fortolkning af H.C. Andersens “I Danmark er jeg født”. Helt den samme begejstring blev ham ikke til del med sangen “Ramadan i København”. Men begge sange står i Højskolesangbogen og er med på aftenens koncertprogram, hvor Isam B. og guitaristen Anders Greis fortolker danske sange.

Torsdag den 2. december
Kl. 9.40-11.50: “Livet er ikke det værste, man har”. Om Benny Andersen v/ Erik Lindsø.
Benny Andersen og hans makkerskab med Povl Dissing betød i 1970’erne og to årtier frem et nybrud i den folkelige sang. “Svantes viser” bidrog til, at Benny Andersen blev hævet op blandt de få, vi giver betegnelsen nationalskjald. Benny Andersen er en sprogfornyer og en øjenåbner. En unik sprogsans blandet med en hjertevarm humor har givet ham en poetisk særstatus. Foredraget går på opdagelse i Benny Andersens digte og sange – og vi synger nogle af sangene.

Kl. 20.00: Koncert med Sønderjysk Pigekor. Dirigent: Mette Rasmussen.
Sønderjysk Pigekor blev grundlagt i 1994 og består i dag af ca.150 piger i alderen 3-20 år. Koret har turneret over hele verden og opnået flere fine placeringer ved konkurrencer i ind- og udland. Således er det blevet til vinderprisen ved Sangerdysten i 2007, sølvmedalje i Champions Competition ved World Choir Games i Kina i 2010 og to guldmedaljer ved den internationale Johannes Brahms korkonkurrence i Tyskland i 2017. Koret samarbejder ofte med andre ensembler, f.eks. Folk Baltica Ensemblet, Sankt Annæ Pigekor og bandet Efterklang, ligesom koret flere gange har været booket til koncerter af Kongehuset. Mette Rasmussen har ledet koret siden 1997. Koncertens program viser korets mange sange og klange med hovedvægt på julens sange og salmer.

Fredag den 3. december
Kl. 9.40-11.50: “På himlens tonestige”. Salmerne i Højskolesangbogen v/ Morten Skovsted.
Salmerne har fra begyndelsen fyldt meget i Højskolesangbogen, ikke mindst de folkekære, bibelhistoriske salmer fra Grundtvigs hånd. Disse fylder med tiden mindre og mindre, men salmerne har fortsat stor betydning – også i den nye udgave – og man kan argumentere for, at de på en måde fylder endnu mere end tidligere. I dette foredrag skal vi blive klogere på Højskolesangbogens udvikling, og vi skal se nærmere på, hvilke salmer, der er med i den nye højskolesangbog, og hvad man kan udlede af redaktionsgruppens fravalg og tilvalg. Vi skal naturligvis også synge en masse salmer.

Kl. 14.00-16.00: “I dag skal du leve”. Om at digte v/ Iben Krogsdal.
De sange, vi har sunget gennem livet, bliver næsten altid til et dybt, umisteligt sprog. Iben Krogsdal vil fortælle om sit forhold til Højskolesangbogen og til den danske sangtradition som et særligt indre sprog. Med afsæt i en række sange og salmer i den nye højskolesangbog vil hun indvie os i sit arbejde med at digte videre på traditionen, og undervejs skal vi synge om årets rytme, livets overgange og aldre – og om den gode, gamle jul. Iben Krogsdal debuterer i Højskolesangbogen med 10 sange og salmer.

Kl. 16.30: “Sang under kirketag.” Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og synger med.

Tirsdag den 28. december
Kl. 19.30-21.00: ”Er Vesten ved at gå under?” v/ Hans-Jørgen Schanz.
I dag florerer undergangsstemninger i litteratur, filosofi og samfundsteori. Ofte er det Vesten, der ser ud til at gå under. Passer det? Hans-Jørgen Schanz siger klart nej. Tit er undergangsbeskrivelserne forbundet med elendig viden om, hvad Vesten egentlig er for en størrelse. Det vil foredraget rette op på.

Onsdag den 29. december
Kl. 9.40-11.50: “Spurven. Edith Piaf i ord og toner” v/ Lillian Hjort-Westh.
Man husker den franske kabaretsangerinde Edith Piaf, også kendt som Spurven, for en perlerække af evergreens, bl.a. ”La vie en rose”, “Non, je ne regrette rien” og “Milord”. Edith Piaf voksede op i et parisisk fattigkvarter, og tjente allerede i en alder af otte år sine første penge som gadeartist. Lillian Hjorth-Westh fortæller den fascinerende historie om Spurven, krydret med eksempler på hendes sangtalent, og vi følger Lillian igennem Paris’ gader og føler med Edith Piaf og hendes søster på deres færden igennem et barsk miljø i Paris. En uforglemmelig og fantastisk rejse igennem Spurvens hårde liv.

Kl. 14.00-16.30: ”Det arabiske forår: Kommer der en sommer eller isvinter bagefter?” v/ Steffen Jensen.
Der er opbrud i den arabiske verden. Demonstrationer, oprør, revolutioner og konfrontationer. Hvor nogle lande vælter deres diktator, kaster andre sig ud i en blodig borgerkrig. Der er lande, hvor tyrannen anvender magt mod ethvert forsøg på protest, og andre lande hvor man holder sig tilbage, mens man spændt og nervøst venter på det kommende udslag.

Torsdag den 30. december
Kl. 14.00-16.30: “Da lysekronen faldt ned i lagkagen” v/ Niels Ole Frederiksen.
Niels Ole Frederiksen siger om foredraget: “Titlen på foredraget kunne også have været ‘Danmarkshistorier fra de sidste 70 år’. Det handler altså om historie – vores fælles historie. ”Min høje alder har sat mig i mangel på fremtid. Men til gengæld har jeg fået mere fortid at byde på. Foredraget er et muntert tilbageblik med tanker om det liv, jeg har levet.”

Kl. 19.30-21.00: ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale!”. Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Fredag den 31. december
Kl. 9.40-11.50: ”2021 og verden – et tilbageblik på året, der gik” v/ Mads Rykind-Eriksen.
I fællesskab ser vi tilbage på året der gik, og de begivenheder vi vil huske. Vi vil diskutere, om der var ting og hændelser, der har forandret verden – herhjemme såvel som derude.

Kl.14.00-16.30: ”Gaven” v/ Kirsten Rykind-Eriksen.
Ved juletid giver vi hinanden gaver i store mængder som aldrig før. For nogle er det ved at tage overhånd. Gavegivning anses for at være en del af vores forbrugsmønster: Men gaver har en langt dybere betydning. At give en gave kræver en modgave. I foredraget kommer Kirsten Rykind-Eriksen ind på, hvordan gaver er brugt i tidens løb. F.eks. til at skaffe sig en acceptabel partner ved giftermål, politisk – for at skaffe sig venner i et andet land eller for at afvæbne en fjende og undgå krig – eller symbolsk for at vise, hvem der har magt og bestemmer.

Januar 2022

Lørdag den 1. januar
Kl. 13.30-15.30: “Digteren fra Jenle. Jeppe Aakjær i ord og toner” v/ Lillian Hjorth-Westh.
På Jeppe Aakjærs gravsten i Jenle i Salling står der: “Her slutter de glade sange”. Men det er ikke kun de glade sange, vi i dag kender ham for. Han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag. Hvem sidder der bag skærmen. Oles sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokke kommer vrimlende. Nu er det længe siden – og mange flere. Jeppe Aakjær fylder godt i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i vores bevidsthed, selv om vi ikke altid tænker over det. Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bønderne, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I sin samtid var han derfor både elsket og hadet. Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegnes et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed.

Kl. 20.00: “Nytårskoncert i Rødding Frimenighedskirke med Louise Støjberg/Martin Rauff duo.

Søndag den 2. januar
Kl. 9.40-11.50: “Som et strejf af en dråbe”. Kim Larsens univers – i fortælling og fællessang v/ Erik Lindsø.
Kim Larsens sange har i fem årtier præget danskernes liv i lykkelige som ulykkelige stunder. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl – en plads han indtog på grund af en ofte overset eksistentiel dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Da Kim Larsen døde 30. september 2018, blot 73 år gammel, blev der landesorg. Der blev spontant afholdt mere end 50 mindekoncerter rundt om i landet. I ugerne efter hans død var hans sange de mest aflyttede på Spotify. DBU besluttede, at i resten af efterårssæsonen skulle Kim Larsen-sange spilles på samtlige stadioner før superligakampe. Ingen andre har som Kim Larsen kunnet samle tre generationer. I den nye højskolesangbog er han repræsenteret med otte sange. Kim Larsen blev en del af vores folkesjæl, og i foredraget vil Erik Lindsø fremdrage, at han indtog denne plads på grund af en ofte overset eksistentiel og kristen dimension, der er selve klangbunden i hans sangværk. Undervejs synges nogle af hans sange – kendte og et par mindre kendte.

Kl. 19.30-21.00: ”Amerika, hvor er du på vej hen?” v/ David Trads.
Fra det øjeblik Trump blev præsident, er der vendt op og ned på vores syn på USA. Alt det vi i fællesskab havde opbygget af alliancer – NATO, FN, EU – gjorde han fra første færd op med. Det begyndte at være svært at genkende Amerika. Uanset hvem der leder USA fremover, er Europa måske ved at miste en nær allieret. Hvordan i alverden kan det gå til? Hvor bevæger USA sig hen? Hvad sker der nu og hvor står vi efter præsidentvalget i november 2020? Hvad vil coronakrisen og de nye raceopgør få af betydning for et stærkt splittet USA?

David Trads, en af vores mest benyttede USA-analytikere, bringer os i dette medrivende, underholdende og indsigtsfulde foredrag tættere på svarene. David Trads mener, at vi skal se længere tilbage end Trump. Siden 1980’erne, hvor David Trads første gang boede i USA, har forandringerne været så store og voldsomme, at reaktionen kunne blive en Trump, men også et helt andet USA end det, vi har kendt til i efterkrigstiden. Foredraget er baseret på bogen “Amerika, hvor er du?”, som udkom i 2020.