Rødding Højskole er en flot gammel skole med historiske bygninger og spændende muligheder. Man kan leje Rødding Højskole, uanset om I er en gruppe på 15 eller 250 personer.
Vi råder over en lang række lokaler og værksteder, der skaber en perfekt ramme, hvis du vil leje højskolen. Vi har foredragssal, undervisningslokaler og grupperum fra 5-250 personer.
Vi har plads til 120 overnattende gæster på enkelt- og dobbeltværelser. Alle med håndvask på værelset. 33 værelser med bad og toilet.
Køkkenet kan servere alt fra kaffe og kage til sandwich eller en 3-retters festmiddag for 10-250 personer.
Vi har alt i A/V udstyr med projektorer, overhead og trådløst netværk i alle lokaler.
I vores lille skov har vi en bålhytte med bord/bænkesæt og grill til fri afbenyttelse.
Herunder kan I se eksempler på vores lokaler i brug. Ønsker I flere oplysninger
eller ønsker I at booke jer ind, skal I ikke tøve med at kontakte kontoret
på tlf. 7484 2284 eller kontor@rhskole.dk
(Rødding Højskole kan IKKE lejes til private arrangementer).
Foredrag for grupper
Rødding Højskole har over 175 foredrag om året, som primært er henvendt til vores ugekursister. Men mange af foredragene er også åbne for offentligheden (se listen her), og I kan som gruppe deltage til rimelige priser. Kontakt kontoret for nærmere oplysninger.
Højskolens gårdsplads med den flotte hovedbygning
Flors Hus, skolens ældste bygning, som er det første man kommer til ad skolens allé.
Lokaler
Skolens foredragssal, der kan bruges til alt fra foredrag, sangaftener eller koncerter.
Foredragssalen passer til mellem 40-150 deltagere.
Skolens skønne lyse spisesal. Her kan dækkes op til alt fra 15 - 250 personer. Køkkenet laver god mad og kan både servere enkel mad til fornuftige priser og lave flotte 3-retters festmiddage.
Røddingstuen er skolens mest historiske lokale med malerier og buster af tidligere forstandere. Her er god akustik til alt fra sang og foredrag til almindelig undervisning. Røddingstuen passer til mellem 25-45 deltagere.
Vi har adskillige grupperum, der indeholder alt indenfor A/V udstyr som projektor, overhead og trådløst netværk. Lokalerne passer fra 5-25 deltagere.
Biblioteket er et dejligt stemningsfyldt lokale med plads til 15-40 personer.
Teatersalen, der passer til større forsamlinger, er helt nyrenoveret. Den kan bruges til generalforsamlinger, debatter, koncerter eller aktivt samvær. Teatersalen har en scene i den ene ende. Passer til mellem 50-200 deltagere.