Det svenske eksperiment – mellem foregangsland og skræmmebillede v/ Johan Varning Bendtsen

onsdag den 8. april 75 kr. (gratis for kursister) Arrangementer

Sverige står i et vadested. Efter årtier som humanitær stormagt, demokratisk duks og feministisk forbillede sker der i disse år gennemgribende forandringer i det svenske samfund. Banderne skyder, militæret opruster, og identitetspolitikken vinder frem. Vores blågule broderland er ikke længere et ubekymret glansbillede med IKEA møblement, majstænger og hjemmekogt blåbærsuppe. Men hvad er Sverige så? Dét spørgsmål er udgangspunktet i foredraget Det svenske eksperiment – mellem foregangsland og skræmmebillede, hvor Kristeligt Dagblads Norden-korrespondent Johan Varning Bendtsen beretter om et land og en udvikling, som på en og samme tid er både fascinerende, inspirerende og skræmmende.