Instagram

Vi kan endelig løfte sløret for, at den danske kunstner Jens Settergren skal stå i spidsen for et omfattende kunstprojekt i foredragssalen og den tilstødende atriumgård på Rødding Højskole ✨

Foredragssalen er rummet for skolens livs- og folkeoplysning og danner rammen om morgensamlinger, højskoleaftener og kurser året rundt – det er, med andre ord, et helt essentielt rum på højskolen. Jens Settergren er i sit kunstneriske virke optaget af idéen om billedets rolle som en portal til nye forestillinger og andre verdener – og manipulationens magt i et hyperkapitalistisk samfund, hvor billedet knyttes til magt, drømme og teknologi.

“Højskolen er et mødested for fri, nysgerrig og kritisk samtale, og det rum glæder jeg mig til at udfolde min praksis i. Som kunstner arbejder jeg med, hvordan teknologiske systemer former vores forståelse af verden og vores handlerum i det hyperkapitalistiske samfund. I dette projekt undersøger jeg krydsfeltet mellem historiske og samtidige billedtraditioner, og hvordan de kommer til udtryk i vores kollektive forestillinger”, udtaler Jens Settergren.

Vi glæder os til at tage jer med i processen omkring kunstprojektet – følg med på vores hjemmeside 👀✨

Kunstprojektet er doneret af Ny Carlsbergfondet.
Foto: David Stjernholm.

    Lyder det som noget for dig?

    Ønsker du mere information, om hvad vi kan tilbyde dig, så kan du sende os en uforpligtende besked, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.