Uanset om du har arbejdet med sangskrivning før eller aldrig har gjort det tidligere, vil du i dette fag blive i stand til at sætte dig ned og komponere eller skrive en sang, når du har lyst.

Sangskrivning

I sidefaget Sangskrivning undersøger og afprøver vi forskellige konkrete værktøjer og metoder til sangskrivning. Hvis du har skrevet sange eller musik før, har du måske oplevet, at man kan “løbe tør” for idéer eller have svært ved at færdiggøre kompositioner. Eller du har oplevet, at inspirationen andre gange kan komme ud af det blå. Men hvad så, hvis den ikke gør!

Uanset om du har arbejdet med sangskrivning før eller aldrig har gjort det tidligere, vil du i dette fag blive i stand til at sætte dig ned og komponere eller skrive en sang, når du har lyst. Med andre ord vil du kunne færdiggøre arbejdet uden at skulle vente på inspiration et eller andet ukendt sted fra.

I Sangskrivning kan du desuden dyrke dine genremæssige præferencer, som du har lyst til. Metoderne vi lærer vil kunne bruges i alle stilarter og genrer. Undervejs vil vi naturligvis også komme til at arbejde med tekstskrivning, ligesom skolens eget splinternye studie også kommer i brug, når sangene skal indspilles. De færdige værker vil vi spille sammen og for hinanden samt optræde med, når lejligheden byder sig.

Lyder det som noget for dig?

Ønsker du mere information, om hvad vi kan tilbyde dig, så kan du sende os en uforpligtende besked, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.