Løb for livet
Løb for, med og i livet – vejen til åndelig, sjælelig og fysisk frelse. Selvfølgelig skal vi løbe – hver gang, men vi skal også se på, hvorfor vi løber … eller burde løbe. Vi kommer til at løbe både kort og hurtigt, langt og langsomt – men altid i eget tempo. Det skal være sjovt, men det bliver også lidt `hårdt` – så man kan mærke, at man ikke blot er hoved, hjerne og sjæl på Rødding Højskole – men også krop. Imaginært rejser vi indimellem til Afrika – hvorfor løber de så hurtigt og er så udholdende, og andre steder på kloden for at udforske løbekulturer. Og hvem ved, måske bader vi også i en sø, løber på en strand og/eller arrangerer en art løb for de andre på højskolen og i byen?
Mød friske op – alle kan løbe!