Litteratur & Horisont

Hvad enten du ønsker at gå en humanistisk vej, arbejde med litteratur, kunst eller sprog, eller du blot vil have udvidet din kulturforståelse og dine horisonter, så kan Litteratur & Horisont være noget for dig. Og så tager vi på en fascinerende studietur til Istanbul!

Vil du have en bredere forståelse for litteratur og herigennem det samfund, vi lever i? Vil du blive bedre til at sætte ord på dine læseoplevelser, og vil du læse noget, du ikke troede fandtes? Så er Litteratur & Horisont på Rødding Højskole noget for dig!

Det vidunderlige ved at beskæftige sig med litteratur er, at så meget af arbejdet allerede er gjort for os. Gennem århundreder har forfattere, læsere og teoretikere arbejdet på at udvide mulighederne for, hvordan vi kan tænke. Nu er det vores job at fortsætte det arbejde, og det gør vi bedst sammen. Selvom læseakten ofte kan virke ensom, er det faktisk vores overbevisning, at litteratur er en kollektiv kunstart. Det handler om sprog og om vores fælles forestillingsverden. Det handler med andre ord om det, der forbinder os.

Litteraturen kan være smuk, og den kan være hidsig; den kan være rolig og klog. Den kan være fuld af billeder, eller den kan være nøgternt beskrivende. Den kan være alt muligt. Der er lige så mange litterære temperamenter, som der er læsere og forfattere. Vi har alle prøvet at læse noget, hvor vi føler os udelukket eller ikke rigtig føler, at vi kan finde ind til, hvad det handler om. Det kan føles skamfuldt, men faktisk er det helt naturligt. Det er vigtigt, at det ikke får os til at sukke og lægge bogen fra os. Vi skal hellere undres, spørge og lade nysgerrigheden råde. På den måde kan vi arbejde os gennem noget, som vi ikke kender, og udvide vores horisont.

Det kræver, at vi har et fælles sprog til at snakke om litteraturen med, og det henter vi fra litteraturvidenskaben, lingvistikken, retorikken og filosofien – som nævnt: alle de kloge, der har arbejdet med læsningen før os. Men det kræver lige så meget, at vi tør dele vores individuelle læsninger af teksterne med hinanden – at vi tør tænke og tale om litteraturen i fællesskab.

Litteratur & Horisont er et læsefag, og det er vi glade for, for vi mener, at mødet om litteraturen, om den fælles tekst, er lige så vigtigt i dag, som dengang højskolen begyndte. Med et læsefag mener vi altså ikke, at vi skal sidde i hver vores lænestol og læse. Tværtimod handler det om at have en samtale om teksterne, at læse højt for hinanden og at lære ved at låne hinandens øjne.

At læse er en måde at bruge øjnene på, og når man så ser op fra bogen, kan verden godt se anderledes ud. Det er, tænker vi, skønlitteraturens grundlæggende berettigelse: Den giver os alternative perspektiver på verden. Dem gælder det om at udforske sammen.

I uddannelsessystemet findes en tradition for at bruge nogle udmærkede værktøjer til at analysere tekster med, men samtidig nå frem til nogle ret snævre fortolkninger, der ender med at gøre værkerne mindre, end de var i forvejen. Det vil vi ikke her: Vi skal ikke præstere inden for en uddannelsesmæssig ramme, og vi tror ikke på, at god litteratur er en slags indviklet gåde med et ‘rigtigt’ svar. Vi vil i stedet gå i dialog med teksterne og åbne værkerne op for at opdage, at der var mere på færde, end vi troede til at begynde med.

Målet med Litteratur & Horisont er at give dig redskaber til selvstændigt og kritisk at analysere og diskutere litteratur. Faget giver dig et grundlæggende kendskab til noget af den bedste litteratur, der nogensinde er skrevet, til nogle af de største forfattere gennem tiden og til bredere kunstneriske og kulturelle strømninger.

Men vi er ikke kun interesserede i den store kanon og vil ofte bevæge os vidt omkring; du vil blive introduceret til litteratur fra mange forskellige steder og tider. Alt fra romantikkens dystre og groteske fortællinger til samfundskritisk tyrkisk poesi og prosa til den allernyeste litteratur fra Danmark og Skandinavien.

Når vi læser, sørger vi løbende for at sætte litteraturen i perspektiv. Det kan enten være et historisk perspektiv: Hvad for en samtid er denne bog skrevet i? Hvilke litterære og kunstneriske strømninger taler den ind i? Eller vi kan trække paralleller til filosofi og politisk teori: Hvad siger bogen om det at være menneske? Om de samfund, vi har opbygget? Om vores forhold til naturen?

Hvad enten du ønsker at gå en humanistisk vej, arbejde med litteratur, kunst eller sprog, eller du blot vil have udvidet din kulturforståelse og slippe læselysten fri, så kan faget være noget for dig.

Litteratur & Horisont har fået sit navn på grund af det, litteraturen forhåbentlig kan give dig: en bredere horisont. Det er fagets ydmyge hensigt at give dig et mere nuanceret blik på sagerne – litteraturen, kunsten og herigennem livet.

Måske kender du oplevelsen af at blive bedt om at tvinge en analysemodel ned over en skønlitterær tekst? Værsgo, her har du en strukturalistisk aktantmodel eller en psykoanalytisk model for menneskelig udvikling, og så skal du død og pine få den til at passe med teksten. Sådan arbejder vi ikke.

Litteraturen skal selv invitere til, at vi anvender de forskellige litteraturvidenskabelige eller sprogvidenskabelige begreber. De er til for litteraturen, ikke omvendt. Denne indstilling farver vores brug af dem. Ofte vil vores undervisning tage udgangspunkt i en prima vista-læsning, det vil sige at vi møder en tekst, der er ukendt før timens begyndelse. Den læser vi så sammen, og efterfølgende starter vi en samtale om det, vi har læst. Med andre ord er vi først og fremmest interesseret i den umiddelbare oplevelse af teksten; først herefter tager vi modeller og begreber i brug.

Vi skal også læse længere tekster, alt fra digtsamlinger og teaterstykker over essays til hele romaner, men det vigtigste vil stadig være den situation rundt om bordet, hvor vi laver læsninger i fællesskab. Det væsentlige er ikke, at vi ved slutningen af opholdet blot kan en masse nye ord, men at vi er blevet bedre til at underbygge vores betragtninger om litteratur.

Hvert forår og efterår tager vi på studietur til Istanbul, Tyrkiets største by, som er en sand guldgrube for kulturinteresserede. Byen er en kulturel smeltedigel placeret mellem øst og vest, mellem det sekulære og det religiøse og mellem det ultramoderne og det yderst traditionsbundne. På samme gade oplever man ruiner fra byens årtusindlange historie som imperiehovedstad og danser til den lyse morgen på en af verdens smarteste technoklubber. Med en sejltur over Bosporus eller op ad Det gyldne Horn tilbagelægger man ikke bare nogle hundrede meter; man rejser gennem verdener. Fra den hektiske basar til det muslimske refugium, fra det fattige slumkvarter til de hippe kunstgallerier. Intet under at mange af verdens største forfattere gennem tiden – og stadig i dag – er valfartet til denne by for inspiration.

På vores tur skal vi vidt omkring og opleve hele paletten af sanse- og tankeindtryk. Vi skal overvældes af byens svimlende kulturelle fortid, og vi skal udforske dens moderne litteratur- og kunstscene. Vi skal møde yngre forfattere og andre kreative sjæle til snakke om litteratur og kunstnerisk ytringsfrihed. Vi skal tale med politikere og journalister, imamer og ortodokse præster. Vi skal ind i verdens smukkeste moskebyggerier, til fredagsbøn og i helt klassisk, lokal tyrkisk hamam. Vi skal på udflugter ud af byen – til den smukke og historisk meget betydningsfulde Gallipoli-halvø og til det sagnomspundne Troja – og vi skal nyde det enestående tyrkiske køkken og naturligvis smage den berygtede tyrkiskeraki, landets nationaldrik, der gør tyrkiske romankarakterer så omtågede.

Gennem litteraturen og kunsten sætter vi os grundigt ind i den tyrkiske kultur og ruster os til det kulturmøde, som turen bliver. Inden turen kommer vi til at læse helt aktuel litteratur i verdensklasse som eksempelvis forfatteren Orhan Pamuk, som på fascinerende vis beskriver, hvordan det er at bo i Istanbul. Han bruger billedet af at stå på midten af Bosporusbroen, som forbinder byens europæiske og asiatiske del. Man tilhører hverken den vestlige eller den østlige kulturtradition, men alligevel er man forbundet med begge. Sådan er Istanbul: det bedste fra begge verdener.

Hvis jorden var én eneste stat, skulle kejser Napoleon Bonaparte have sagt, ville denne by være dens hovedstad. Her skal vi hen!

I fbm. corona-situationen kan indhold og destination af hovedfagsrejsen blive ændret.

Som højskole er vi lykkeligt befriet fra et fast pensum, og vi sørger for at variere fra elevhold til elevhold, hvilke forfattere vi læser. Vi lærere er heldigvis også selv nysgerrige og ønsker at læse noget nyt. Vi kan altså ikke på forhånd sige, hvilke bøger vi kommer til at læse, men vi har nogle forløb, du som oftest vil møde:

Europæisk litteraturhistorie
Her møder du et udpluk af de helt store klassikere, vores kulturs største fortællinger, og får en solid litteraturhistorisk forståelse og et solidt fundament at stå på som læser. Oplev Paris’ smudsige gader med Baudelaire, besøg de udstødte og ensomme eksistenser i Gogols og Dostojevskijs Sankt Petersborg, og tag med Woolf til middagsselskab i mellemkrigstidens England.

Grønlandsk litteratur
De fleste ved alt for lidt om den grønlandske kultur. Her bliver du introduceret for den grønlandske selvstændighedsbevægelses historie som udtrykt i lyrikken hos rockbandet SUME og møder både noget af det ældste og noget af det nyeste grønlandske litteratur: fra den navnkundige “Poul Grønlænder”, der i 1700-tallet undrer sig over volden i den kristne kultur, til en ny stemme som Niviaq Korneliussen, som i Homo Sapienne rejser spørgsmål om national, seksuel og kønsmæssig identitet hos unge nuumiutter (personer fra Nuuk).

Økokritik
Her handler det om forholdet mellem litteratur og den fysiske verden omkring os – og dermed naturen og den miljø- og klimakrise, vi som menneskehed står i. Vi læser både tekster, der kritiserer det liv, vi fører, og tekster, der udfolder utopier om de liv, vi kunne leve. Litteraturen vil ofte fortælle os, at krisen ikke bare løses med et teknologisk fix, men at vi skal et spadestik dybere, at vi skal arbejde med vores forestillingsevne og udfordre de historier, vi fortæller os selv, hvis vi vil leve i en verden, der ikke bryder sammen.

Science fiction
Alternative virkeligheder, dystopiske eller utopiske fremtider og mulige interplanetære humanitære kriser – denne genre kan virke vild og uoverskuelig. Men frygt ej: Vi får her mulighed for at opridse forholdet mellem fiktion og videnskab i nogle af genrens klassiske tekster og skal blandt andet se på, hvordan de på forskellige måder tematiserer, hvad henholdsvis mennesker og menneskeskabte uhyrer eller androider har af drømme, behov, rettigheder og ansvar. Således bekendt med de større traditioner inden for genren går vi til læsningen af nyere sci-fi-tendenser i dansk litteratur.

Nyere tendenser i nordisk litteratur og litteraturarrangementer
Hvert forår og efterår vil der være en weekend med et større litteraturarrangement, hvor vi inviterer en række forfattere og litterater indenfor til samtaler om en aktuel strømning i dansk litteratur. Vi forbereder os naturligvis og læser de forfattere, vi skal møde. Ligesom vi også på hvert elevhold kigger ud over resten af Norden og ser på, hvad der rører sig her og nu i den litterære verden.

Mellemøstlig litteratur
Inden vores studietur til Istanbul læser vi en række tyrkiske og mellemøstlige forfattere, der skal ruste os til turen. Her vil du både støde på ældre, kanoniserede værker fra hele Mellemøsten og på tyrkisk samtidslitteratur skrevet af forfattere, vi skal møde. For litteraturen kan, når den er allerbedst, give os et unikt indblik i andres liv og vise os, hvor rig og mangfoldig en kultur kan være.

Ud over disse forløb får vi på hvert elevhold besøg af en række gæsteundervisere – forfattere, forskere og formidlere – og skal ud i landet og møde forlæggere, redaktører og andre, der arbejder med litteratur til daglig. Vi skal arrangere oplæsningsaftener og bogcaféer både for højskolens andre elever og for lokalsamfundet i Rødding. Og så vil der naturligvis altid være plads til de skæve indslag, til den litteratur, som ingen af os troede, vi skulle læse, og til den nyudgivne roman, som ingen havde set komme.

Billede af Andreas Birk Olesen

Som elev på Rødding Højskole udviklede jeg min sans for fællesskab og samfundssyn. Jeg nød at være en del af den historiske og lokalt forankrede institution, Rødding er. Nysgerrigheden på mig selv og verden omkring mig fik lov at blomstre igennem mødet med de andre spændende højskoleelever og lærerne. På mit hovedfag ’Litteratur og horisont’ fik jeg øjnene op for kulturelle forhold verden over og gennem historien. De inspirerende lærere Andreas og Mette bød os på en masse interessante tekster og diskussioner.

Andreas Birk Olesen, Litteratur & Horisont, Forår 2020

Billede af Astrid Thysen

Mit højskoleophold gav mig plads til at lære og fordybe mig uden at blive bedømt og til at drømme og få ideer uden at blive begrænset. Jeg elskede de mange timer i litteraturlokalet, hvor læsningen blev løftet til noget helt særligt og hvor ordene fik lyd og liv. Litteraturlærerne lagde utrolig meget engagement og personlighed i deres undervisning, og vi arbejdede både med gammel, ny og fremmed litteratur, som viste mig verden med vidt forskellige øjne og klart var med til at udvide min horisont.

Astrid Thysen, Litteratur & Horisont, Efterår 2018

Lyder det som noget for dig?

Ønsker du mere information, om hvad vi kan tilbyde dig, så kan du sende os en uforpligtende besked, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.