Croquis
I faget croquis vil vi arbejde med den hurtige skitse efter levende nøgenmodel – det er en meget levende og udtryksfuld tegneform, hvor der ikke rigtig er en facitliste, men plads til masser af eksperimenter og lærerige øvelser. Vi vil afprøve en masse forskellige øvelser, teknikker og materialer, og der vil være rigtig meget “learning by doing”.
Der vil også blive tid til fordybelse i lidt længere modelstudier, og vi vil helt sikkert få skærpet både iagttagelsesevnen og øjemålet samt den kreative sans undervejs i forløbet, som også vil bære præg af at være en workshop, hvor gode ideer og indfald kan afprøves.
Vi har fokus på processen og måske lidt mindre fokus på resultatet.
Så kom med et åbent sind – så får vi helt sikkert nogle hyggelige og lærerige eftermiddage.