Nytårskur 2025

Nytårskur på Rødding Højskole

For første gang afholder Rødding Højskole i samarbejde med tv-vært Clement Kjersgaard og nyhedsmediet RÆSON nytårskur. Det sker lørdag den 18. – søndag den 19. januar 2025.

Med foredrag, debat, fællessang, champagne, gourmetmad og formiddagsjazz byder vi det nye år velkommen og ser ind i året, der kommer. Hvad kan vi forvente, der vil ske herhjemme og ude i den store verden?

Mød: Clement Kjersgaard, Henrik Dahl (MEP, LA), Kira Marie Peter-Hansen (MEP, SF) og Mikkel Vedby Rasmussen (professor og tidl. seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier).

Vi giver inspiration og gåpåmod til året, der kommer.
Vi ser fremad.

Velkommen til nytårskur på Danmarks første højskole
– leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere

Der tages forbehold for ændringer.

For priser og tilmeldinger: Se nedenfor, efter programmet.

 

Program

Lørdag den 18. januar

Kl. 14.00-14.45: Ankomst, indkvartering og kaffe

Kl. 15.00-15.30: Velkomst og fællessang fra Højskolesangbogen med forstander Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 15.30-16.30: Hvad bringer verden os i 2025? Foredrag med Mikkel Vedby Rasmussen, professor og tidl. seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Kl. 16.30-17.00: Pause med champagne

Kl. 17.00-18.00: Politiske udfordringer i 2025. Rundbordsduel med bl.a. Henrik Dahl, Liberal Alliance, og Kira Marie Peter-Hansen, SF, – begge medlemmer af Europa-Parlamentet

Kl. 18.15: 3-retters gourmetmenu

Kl. 20.00: Foredrag med Clement – de næste 25 års verdenshistorie

Kl. 21.30: Ostebuffet, kaffe og snak ved bordene

Søndag den 19. januar

Kl. 9.00-11.00: Lækker brunch med formiddagsjazz

Herefter hjemrejse

 

Priser og tilmelding

Du kan tilmelde dig nytårskur på flere måder. Vi tilbyder følgende pakker:

Deltagelse lørdag inkl. forplejning uden overnatning: 1000 kr.
(velkomstkaffe, 3-retters gourmetmenu, champagne samt aftenkaffe og ostebuffet).

Deltagelse lørdag og søndag inkl. forplejning uden overnatning: 1.150 kr.
(velkomstkaffe, 3-retters gourmetmenu, champagne samt aftenkaffe, ostebuffet og brunch søndag).

Fuld deltagelse, inkl. forplejning og overnatning (UDSOLGT)
(Velkomstkaffe lørdag eftermiddag til og med brunch søndag)
Priser er per person:
1.700 kr. på enkeltværelse m/bad på gangen (UDSOLGT)
1.500 kr. på dobbeltværelse m/bad på gangen (UDSOLGT)
1.900 kr. på dobbeltværelse med eget bad (UDSOLGT)

 

Sådan kommer du til og fra Rødding

Lørdag den 18. januar
Du kan tilmelde dig bus fra Vejen Station til Rødding Højskole – afgang kl. 13.10.
Pris: 50 kr.

Søndag den 19. januar
Du kan tilmelde dig bussen, der kører fra Rødding Højskole til Vejen Station kl. 11.15.
Pris: 50 kr.

Rødding Højskole
Rødding Højskole – Danmarks første folkehøjskole, grundlagt i 1844 – er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om livs- og folkeoplysning. Vi lægger vægt på både uddannelse og dannelse. Hvor uddannelse retter sig mod studie- og arbejdsliv, handler dannelse om at skabe sammenhæng og mening i den komplekse tilværelse, vi som mennesker er en del af.
Forår og efterår har vi et langt kursus på hhv. 24, 18 og 13 uger med hovedfagene Politik, Journalistik, Litteratur, Musik, Tekstil, Design og Selvforsyning. Herudover har vi et bredt udvalg af korte kurser inden for bl.a. filosofi, sang, litteratur, natur, religion, tekstil og familiekurser.
Rødding Højskole er engageret i samfundsdebatten. Hvert år fejrer vi grundlovsdag med et stort arrangement, ligesom vi deltager på Folkemødet på Bornholm med flere debatarrangementer.

RÆSON
RÆSON er et uafhængigt nyhedsmagasin om politik i Danmark og i verden, skrevet af landets mest anerkendte eksperter, politikere og journalister. Magasinet blev grundlagt på nettet i 2002 og blev i 2007 lanceret i en trykt udgave, der sælges over hele landet.
Årsabonnement på RÆSON: 250 kr./pris for studerende + pensionister: 200 kr.
Læs mere på raeson.dk/abonnement.

Politiken om RÆSON
“Wow! […] Her er et politisk kvalitetsmagasin, man bare må have i hænderne. […] Vi taler om et magasin fyldt med indsigtsfulde artikler om tendenser i dansk og international politik, der går i dybden og giver perspektiv på udviklingen. Kort sagt det tætteste, man kan komme på Newsweek, Time og Foreign Policy. Og så trækker det bestemt ikke ned, at det er et non-profit projekt, som er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.”