Syng, spis og snak: Høstmarked kommer til højskolen
Den 9. oktober inviterer vi endnu en gang til Syng, spis og snak på højskolen, og i denne omgang med helt særlige gæster fra lokalområdet.
Aftenen starter sædvanligvis ud med sang og fællesspisning kl. 17.00, hvorefter en række lokale leverandører sætter op og præsenterer deres produkter; ost, honning, øl, pølser, kød og grøntsager. Her vil der være mulighed for smagsprøver, imens vi synger fra højskolesangbogen.
For de mindste vil der være mulighed for kreativt værksted og leg, som bliver arrangeret af eleverne på højskolen.
Aftenen rundes af med kaffe, te, saft og kage.
Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest mandag den 7. oktober ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen ved MobilePay eller kontant. Mulighed for køb af øl, vin og vand.