Mad og fællessang samt foredrag med Clement Kjersgaard
Program
Kl. 17.00: Fællesspisning, som indledes med velkomst og sang.
Kl. 17.45: Fællessang hvor lærere, elever og folk fra byen motiverer en sang.
Højskoleelever arrangerer kreativt værksted og leg for børnene.
Kl. 18.30: Kaffe, te, saft og kage.
Kl. 18.45: Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.
Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest søndag den 26. marts ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen kontant eller via MobilPay. Mulighed for køb af øl, vin og vand.
Foredrag
Kl. 19.00-21.00: ”Hvem har magten i verden?” v/ Clement Kjersgaard.
”De sidste år har budt på krise efter krise – og verden over kæmper politikerne
og de andre traditionelle magthavere for at vise, at de har tingene under kontrol.
Fra corona over krigen i Ukraine til klimaet og økonomien – udfordringerne
tårner sig op. I Danmark vil en række af vores fundamentale værdier blive sat
under pres, når verden forandrer sig så grundlæggende, som det sker nu”. Så
alvorlig lyder analysen fra Clement Kjersgaard. Efter foredraget er der god tid til
spørgsmål-og-svar.
Clement Kjersgaard, studievært, redaktør m.v., udgiver af nyhedsmagasinet
RÆSON.
Gratis og reservation ikke nødvendig.
Velkommen!
Næste fællesspisning er torsdag den 4. maj, Danmarks befrielse og bededagsaften, kl. 17-18.45 med mulighed for befrielsesgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke kl. 19 og efterfølgende foredrag kl. 20 på højskolen ved Peter Nejsum. Han fortæller om sin tyske morfar, der gjorde tjeneste i hæren under Anden Verdenskrig. Aftenen rundes af med kaffe, kage og sang i højskolens spisesal. Og som altid på befrielsesaftenen er der levende lys i vinduerne.