Indsamlingen til Højskolebækken runder 150.000 kroner

Udgivet d. 20. maj 2022

Indsamlingen til naturgenopretningsprojektet Højskolebækken er i fuld gang og har netop rundet 150.000 kroner.

Vi drømmer om at føre Rødding Bæk tilbage til dens oprindelige bugtede forløb. Det vil skabe et vådområde langs bækkens slyngninger til glæde for fisk, fugle og insekter.  

Derfor lancerede vi i sidste måned en lokal indsamling, der skal rejse 500.000 kroner til naturgenopretningsprojektet på området bag højskolen. I forbindelse med indsamlingen har borgere og virksomheder mulighed for at købe folkeaktier og et stykke af den nye bæk. Det har mange allerede gjort, så nu runder indsamlingen altså de første 150.000 kroner. 

Projektet og indsamlingen er et samarbejde mellem Forum Rødding, Vejen Kommune, Vejen Forsyning og  Rødding Højskole. 

Læs mere om projektet her.

p