Strik op! Fra restegarn til unika

Stine Hoelgaard Johansen
KursusværtIndledning
Alle strikkere med respekt for sig selv har alt for meget garn liggende. Rester fra tidligere projekter. Fejlkøb. Garn fra projekter, der ikke blev til noget, og garn man ikke kan huske, hvorfor man ejer. Men nu skal de bruges! Så i denne uge strikker vi med rester.
Vi starter ugen med at lægge resterne frem og udvælge farver og kvaliteter til vores egen og helt unikke udgave af Restetrøjen Topdown, som er et design der findes både som kort og lang trøje. Restetrøjen Topdown kan strikkes med 2 og op til 5 tråde, alt efter tykkelsen på garnerne, hvilket også gør det muligt at lave ”glidende” overgange.
Undervejs får du masser af inspiration til, hvordan garnresterne kan sættes sammen så trøjen får sit helt eget unikke udtryk.
Der bliver også mulighed for at strikke en pung eller en taske af rester. Kun fantasien sætter grænserne her.
I ugens løb krydres undervisningen med andre sjove og farverige teknikker som tofarvet rib og løkkestrik, som begge er velegnet til restestrik.
Find dine garnrester frem og kom til et inspirerende kursus med masser af restestrik.
Kurset henvender sig både til begyndere og øvede.
Materialer
Til trøjen medbringer du mellem 500-650 g rester i uld, alpaca, kid mohair, glimmer- og andre sjove garner til pind nr. 2 til 7.
Medbring desuden:
Pinde: rundp og strømpep nr. 5½ og 7.
Strikkefasthed: 12 m x 17 p/omg på p nr. 7 i glat = 10 x 10 cm.
Tilbehør: 7 knapper, strikkes en længere trøje, så flere.
Derudover medbringes garn til
En lille pung i tofarvet rib.
Ca. 50 gr blandet garn, uld, alpaca bomuld, glimmer og kid mohair. Rundpind nr. 4/80 cm med blød wire.
En fancy taske i Løkkestrik.
Ca. 150 gr blandet garn, uld, alpaca, bomuld og kid mohair. Rundpind nr. 6/80 cm med blød wire.
Velkommen til Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere
Underviser: Stine Hoelgaard Johansen
Stine Hoelgaard Johansen er uddannet strikke- og hækledesigner fra Hellerup Håndarbejdsseminarium i 1994. Hun har sit eget firma, hvor hun arbejder alsidigt med en kombination af strikke- og hækledesigns til forskellige garnfirmaer og ugeblade. Desuden underviser hun. i fritiden eksperimenterer hun gerne med de garnrester, hun har tilovers fra diverse opgaver. Det bliver både til restedesigns i strik og hækling, men også til spændende, og eksperimenterende arbejde med sammensætning af forskellige strikketeknikker til unikastrik
Medvirkende
- Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
- Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
- Erik Lindsø, højskolelærer, forfatter og foredragsholder.
- Mads Granum Kvintet: Jesper Bodilsen (kontrabas), Regitze Glenthøj (sang), Mads Hansen (saxofon og klarinet), Ricco Victor (trommer) og Mads Granum (klaver og orgel).
Program

Lørdag den 15. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Stine Hoelgaard Johansen.

Søndag den 17. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Mandag den 17. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Livets poesi. Så selv en sten kan blomstre. Foredrag om poesien som livsfortolker v/ Erik Lindsø.
”Vi kan ikke forstå verden længere, end vi har sprog til,” har den svenske forfatter Kerstin Ekman sagt. Ordet poesi kommer af det græske ord ’poiesis’, der har med sprogets skaberkraft at gøre – det sprog, der gør noget ved nogen, fordi det forklarer det store i livet, som vi ofte ikke selv har ord for. Vi behøver det poetiske sprog for at kunne undre os over livet og for at udforske åndelige dybder og højder, der ligger uden for vores tankes umiddelbare rækkevidde. Grundtvig kalder det poetiske sprog for hjertesproget.

Tirsdag den 18. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 13.00-17.30: Ekskursion. Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Onsdag den 19. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Koncert med Mads Granum Kvintet: Du spør’ mig om håbet.
“Musik giver kun mening, hvis det rører en. Og det gjorde koncerten i den grad.” Sådan skrev pressen efter en koncert med Mads Granum. Mads Granum Kvintet har udgivet flere albums, senest Med favnen fuld af kærlighed og Stille eksplosioner. Og det er blevet til flere hundrede velbesøgte koncerter i ind- og udland.

Torsdag den 20. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Stine Hoelgaard Johansen.
Kl. 19.00: Afslutningsmiddag.
Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Fredag den 21. november
Kl. 7.45: Morgenmad.
Kl. 8.45-9.10: “Gå da frit enhver til sit.” Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.
Alle dage, hvor ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8,
frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.
Værkstedsugen 2024 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:
- Båndvævning – et værkstedskursus. Bånd i lange baner.
- Filtning – et værkstedskursus. Filt i rummelige former.
- Skaftevæv – et værkstedskursus. Eget produkt med magiske garner.
- Uld og spinding – et værkstedskursus. Spind dit eget garn på rok og håndten.
Foredrag og udflugter er fælles for de fire hold.
Kurset forløber sideløbende med ”Det meningsfulde liv. En filosofisk uge”. Morgensang og koncert onsdag aften er fælles med dette kursus.
Praktisk information
Materialeudgifter
Der må forventes et materialeforbrug, der betales til underviseren på kurset.
Tilmelding og betaling
Betalingsopgørelse modtages pr. mail ca. en uge efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Efter modtagelsen af betalingsopgørelsen indbetales depositum. 2. rate forfalder til betaling ca. 4 uger før kursusstart. Depositum refunderes ikke. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart, refunderes 2. rate ikke.
OBS! Vi beder om dit cpr-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle cpr numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.
Ca. 14 dage før kursusstart vil der blive udsendt velkomstbrev med praktiske oplysninger i forbindelse med ankomsten til højskolen.
Vedr. transport til højskolen
Det er muligt at komme med fællestransporten fra/til Vejen station på ankomst- og afrejsedagen. På ankomstdagen kører bussen fra Vejen Station kl. 15.20. På afrejsedagen afgår bussen 9.15 fra Højskolen og man kan nå tog videre efter 9.45 fra Vejen Station.
Det er kun muligt at komme med bussen, hvis man har reserveret plads inden kursusstart.
Afbestillingsforsikring
Hvis du ønsker at tilmelde dig ovennævnte kursus, kan du vælge at tegne en afbestillingsforsikring. Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring, som gør opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med tilmelding, men inden betaling af depositum.
Spørgsmål vedrørende forsikring bedes stillet direkte til Europæiske Rejseforsikring, da det er et privat anliggende mellem kursist og forsikringsselskabet.
Kontakt til Europæiske Rejseforsikring:
www.europaeiske.dk
Rødding Højskole
Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning.
Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet.
I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer.
Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgel tønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret – et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m.
Skolens bygninger har sjæl – både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende under- visningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design.

Priser
Dobbeltværelse uden eget bad og toilet
5.950 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).
Dobbeltværelse med eget bad og toilet
6.550 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).