Søndag den 29. september

Kl. 9.00-9.30: Morgensang v/ Anette Jensen.

Kl. 9.40-11.50: ”Og solen står med bonden op”. Grundtvigs politiske filosofi og tanker om folkeoplysning med nordisk udblik v/ Aage Augustinus.
Grundtvigs betydning for eftertiden er utrolig vidtrækkende – og når langt videre ud end til de kredse og bevægelser, der kalder sig grundtvigske. Man kan med nogen ret påstå, at de fleste danskere (med eller mod deres vidende) er påvirket af grundtvigske tanker. Dansk kultur, pædagogik, politik og kirkeliv ville ikke have været det samme uden ham. Hans tænkning har også haft stor betydning i Norden, navnlig i Norge og Sverige.
Foredraget vil med udgangspunkt i Grundtvigs liv og værk søge at indkredse det grundlæggende og blivende i hans tænkning. Især vil hans politiske filosofi og hans tanker om folkeoplysning blive behandlet, og vi vil følge folkeoplysningens vej til højskolerne i Danmark og det øvrige Norden.

Kl. 13.00-13.45: ”Fra kultur til arkitektur”. Højskolevandring v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: ”Et unikt nordisk samarbejde”. Nordatlantisk gymnasieklasse v/ Kristoffer Høy Sidenius.
Nordatlantisk Gymnasieklasse på Gribskov Gymnasium er et unikt tilbud til elever fra Danmark, Færøerne, Island og Grønland, som er interesseret i at opleve hele Nordatlanten, imens de tager en almen studentereksamen (stx). Nordatlantisk Gymnasieklasse (NGK) består af elever fra de fire nordatlantiske lande, som skal gå i klasse sammen i tre år. NGK har sin helt egen naturvidenskabelige studieretning, bl.a. med faget arktisk teknologi.
I NGK går eleverne i 1.g i Danmark på Gribskov Gymnasium, i 2.g i første semester på Færøerne på Miðnám á Kambsdali og i andet semester i Island på Verzlunarskoli Islands og i 3.g i Grønland på GUX Sisimiut.
Hør rektor fortælle, og hvis muligt medvirker også enkelte elever, som har taget studentereksamen på NGK.

Kl. 19.30-21.00: Filmaften i Rødding Bio. Vi skal se den islandske film fra 2013 ”Om mænd og heste”, instrueret af Benedikt Erlingsson.
Filmen er en beretning om forholdet mellem islændinge og deres heste – men også en fortælling om livet islændinge imellem. I den første historie møder vi alfahan Kolbeinn ridende på sin hvide hoppe, som alle i byen misunder ham. Solveig er forelsket i Kolbeinn og inviterer ham til middag. Men ved den romantiske afsked går det galt: Solveigs sorte hingst bryder igennem hegnet og kaster sig over den smukke, hvide hoppe, alt imens Kolbeinn sidder i sadlen. Hjemturen bliver en ”walk of shame” for Kolbeinn, der med knækket stolthed rider på sin nu befrugtede hoppe. Hoppen må lade livet, og mange drabelige optrin sættes i gang, førend hverdagen igen indfinder sig i det lille samfund.

Tirsdag den 1. oktober

Kl. 9.00-9.30: Morgensang v/ Eva Bach.

Kl. 9.40-11.50: ”Hvorfor er Åland finsk?” Nyt lys på Ålands særstatus v/ Villy Dall.
På trods af 700 års sprogligt, kulturelt og (indtil 1809) politisk-administrativt fællesskab med Sverige bestemte Folkeforbundet i 1921, at Åland skulle forblive finsk. Indbyggerne er stadig entydigt svensksprogede, men føler, at deres selvstyre er presset af den finske regering og rigsdag i Helsingfors. Åland har siden Krimkrigens slutning 1857 været demilitariseret, og med selvstyreloven i 1922 erklæret neutral. Alligevel blev Åland inddraget i begge verdenskrige. I dag er Ålands demilitarisering og neutralitet udfordret af, at Finland er blevet medlem af NATO, og det diskuteres, om indbyggerne fortsat kan være fritaget for værnepligt.

Kl. 14.00-16.30: ”Island set fra hesteryg – udfordringer til hest gennem Island” v/ Pia Dahl.
Der er to gamle postruter gennem Island; Sprengisandur og Kjølur. Man siger, at Kjølur er den smukkeste tur, mens Sprengisandur er turen med de største udfordringer – 300 km og seks dages ridt gennem øde landskab.
De islandske heste er direkte efterkommere af de heste, vikingerne tog med til Island. De er formet af den islandske natur og er en del af den islandske urkraft. Hver sommer tager de 60 bedste af disse islandske heste og 20 ryttere fra hele verden Sprengisandur-turen, der er karakteriseret ved skønhed og overvældende natur, og hvor der er inspiration til at tænke store tanker og tid til at klare lavpraktiske småproblemer. Pia Dahl har reddet turen.

Kl. 19.30-21.00: ”Nordpolen erobret fra luften”. En dramatisk fortælling v/ Naja Mikkelsen.
Nordpolen har altid stået som det ultimative mål i udforskningen af polare egne. I 1897 forsøgte den svenske ingeniør S.A. Andrée at erobre Nordpolen fra luften. Han fløj mod nord fra Svalbard sammen med to andre, men ballonen nødlandede, og den forulykkede ekspedition blev først fundet 33 år senere. Den norske polarforsker Roald Amundsen ville også prøve at erobre Nordpolen, men da amerikaneren Robert Peary til Amundsens store fortrydelse i 1909 proklamerede at have nået Nordpolen med hundeslæde, måtte Amundsen prøve en anden taktik. Det skete i 1926 med et italiensk bygget luftskib. Luftskibets kaptajn var den italienske ingeniør Umberto Nobile, og Roald Amundsen var ekspeditionens leder. Turen over polpunktet gik efter planen, men Nobile og Amundsen blev rygende uvenner. Derfor ville Nobile gentage flyvningen over Nordpolen og konstruerede et nyt luftskib. Nobile var selv kaptajn og ekspeditionsleder, og Nordpolen blev nået i 1928. På returrejsen forulykkede luftskibet, hvilket medførte en storstilet redningsaktion. Den sygdomssvækkede og økonomisk forgældede Roald Amundsen ville også være med i redningskapløbet. Trods modstand fra mange sider fløj han mod Svalbard med en besætning på fem personer, men flyet forsvandt. Siden har ét spørgsmål stået tilbage: Var det en ulykke?

Torsdag den 3. oktober

Kl. 9.00-9.30: Morgensang v/ Aage Augustinus.

Kl. 9.40-11.50: ”En grønlandsk fortælling”. Trilogien om Tabita og Vittu v/ Iben Mondrup.
I ”Bjørn”, tredje og sidste bog om Tabita og Vittu, er Tabita på vej til Grønland for at blive genforenet med sin mor. Hun ved ikke, at hendes bror Vittu er i live og også befinder sig i landet. I Humlebæk er Tabitas adoptivfar Berthel ved at gøre sit ægteskabs regnestykke op. Hans liv har været defineret af den skæbnesvangre beslutning, han tog om at tage de to grønlandske børn med til Danmark. Nu vil han finde Tabita og Vittu igen.
”Bjørn” handler om at finde sin vej i livet. Om at kunne leve med de valg, man træffer. Og ikke mindst om at kunne overleve de valg, som andre træffer på ens vegne.
I foredraget dykker Iben Mondrup ned i en periode i den dansk-grønlandske historie, hvor mange børn blev bortadopteret til danske familier mere eller mindre lemfældigt. Det havde store konsekvenser, ikke mindst for børnene.

Kl. 14.00-16.00: ”Finsk design på verdensscenen” v/ Anne Blond.
Fiskars-saksen, Marimekkos Unikko-blomst, Alvar Aaltos Savoy-vase, Kone-elevatoren; alle kender finsk design og bruger det i hverdagen. Men hvordan og hvorfor har finsk design fået så stor en gennemslagskraft ikke kun i Finland og Norden, men også internationalt?
Det vil foredraget se på i en historisk gennemgang af Finlands designhistorie samt en række nedslag i de tendenser, der har formet finsk design igennem de seneste 15-20 år.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag.” Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

Kl. 19.00: Festmiddag med sang og ostebord.