Mønster på skaftevæv (AFLYST)
Berthe Forchhammer
Mangeårig underviser på bl.a. Laugets Vævekurser og Kunstakademiets DesignskoleVi arbejder med mønstrede vævninger i forskellige væveteknikker – både enkle teknikker såvel som lidt mere komplicerede. Ved at ændre på trampning, farver og garnvalg eksperimenterer vi, så nye mønstre fremstår.
De valgte væveteknikker kaldes ofte bindetrådsteknikker såsom kuvikas og lampas. Der er der mange muligheder for at variere disse teknikker, så de får meget forskellige udtryk. Der vil også blive vist eksempler på partimønstrede vævninger i enkeldrejl og halvdrejl.
I alle opsætninger vil der være mulighed for at eksperimentere, og kvaliteterne vil kunne anvendes til forlæg for vævning af stof til puder, tasker, dækkeservietter m.m.
Kurset henvender sig både til den let øvede og den mere erfarne væver.
Underviser: Berthe Forchhammer
Mangeårig underviser på bl.a. Laugets Vævekurser og Kunstakademiets Designskole. Arbejder med store billedtæpper til udstillinger sammen med Dansk Gobelinkunst men også med mindre brugsting, såsom tørklæder i crepegarn, plaider og gulvtæpper.
Kirketekstiler fylder også i Berthe Forchhammer repertoire: antependier, kortæpper, alterduge og messehageler.
Berthe Forchhammer er næstformand i Laugets Vævekurser, suppleant i Garnindkøbsforeningen af 1998 og i NTA (Nordic Tekstile Art). Bor og arbejder i København og er med i et dejligt værkstedsfællesskab på Frederiksberg.
Hvis du vil læse lidt inden kurset, anbefales to bøger: ”Väv gamla och glömda tekniker” af Mariana Eriksson, Ulla Getzmann, Gunnel Gustavsson og Kerstin Lovallius og ”Pattern and loom” af John Becker, Forlaget Rhodos.
Medvirkende
- Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
- Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
- Pia Dahl, foredragsholder, blokfløjtenist, organist, dirigent. Se mere på plus50.nu
- Josephine Nielsen-Bergqvist, museumsinspektør ved Ribe Kunstmuseum, cand.mag.
- Mette Geil, cand.theol., frimenighedspræst i Rødding Frimenighed.
- Erik Lindsø, højskolelærer, forfatter og foredragsholder.
Søndag den 3. juli
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Berthe Forchhammer.
Mandag den 4. juli
Kl. 9.00-9.30: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: ”Man kan ikke blive sur på den, man synger sammen med”. På glædesrejse i Højskolesangbogen med Pia Dahl.
Den 12. november 2020 udkom 19. udgave af Højskolesangbogen. I løbet af det første år solgte den 200.000 eksemplarer og røg ind som den mest solgte bog i 2021. Der er 151 nye sange med, bl.a. sange af ganske unge forfattere og komponister. Nogle af de nye er også gammelkendte sange, der ikke har været med før. Pia Dahl præsenterer en række af sangene. Og vi synger, så taget letter.
Tirsdag den 5. juli
Kl. 9.00-9.30: ”Se, nu stiger solen” v/ Mette Geil.
Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og kirkens præst, Mette Geil, fortæller den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: “Marskens maler. Om Emil Nolde” v/ Josephine Nielsen-Bergqvist.
Nolde er født i det sælsomme, flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Hans kunstneriske udtryk er mange. Han er kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse billeder. Forskellige rejser, blandt andet til Ny Guinea, kan spores i hans kunst. Emil Nolde er en af de fremmeste ekspressionister, og han var en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen Die Brücke. En stor udstilling i Berlin 2019 gjorde op med det entydige billede af Emil Nolde, som den forfulgte kunster, der af nazi-regimet fik maleforbud. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime? Hvilke forbindelser havde han, og hvordan gav det sig udtryk? Hvordan skal vi i dag med denne nye viden forholde os til hans kunst? Foredraget er en optakt til onsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.
Onsdag den 6. juli
Kl. 9.00-9.30: ”Morgenstund har guld i mund. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 13.00-17.30: Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.
Torsdag den 7. juli
Kl. 9.00-9.30: “Denne morgens mulighed”. Morgensang v/ Pia Dahl.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.
Fredag den 8. juli
Kl. 9.00-9.30: ”Tit er jeg glad…” Morgensang v/ Erik Lindsø.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Berthe Forchhammer.
Kl. 19.00: Afslutningsmiddag.
Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.
Lørdag den 9. juli
Kl. 9.00: “Gå da frit enhver til sit”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afsked og afrejse.
Alle dage er der morgenmad kl. 8, frokost kl. 12,
aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.
Kreativ sommerhøjskole 2022 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:
- Billedvævning – et værkstedskursus. At tegne og male med tråden.
- Mønster på skaftevæv. Gamle og nye teknikker.
- Papirmarmorering – et værkstedskursus Ebru- og suminagashi-marmoreringsteknikker.
- Frit maskinbroderi – et værkstedskursus. Magiske naturbilleder.
Morgensang, foredrag og udflugt er fælles for de fire hold.
Kreativ sommerhøjskole 2022 forløber sideløbende med to andre kurser:
- Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.
- Naturvandringer. Vadehavets vidunder og marskens mystik.
Morgensang, enkelte foredrag og måltider er fælles for alle hold.
Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet.
I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer.
Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgel tønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret – et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m.
Skolens bygninger har sjæl – både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende under- visningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, jour- nalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design.
Tilmelding og betaling
Betalingsopgørelse modtages pr. mail ca. en uge efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Efter modtagelsen af betalingsopgørelsen indbetales depositum. 2. rate forfalder til betaling ca. 4 uger før kursusstart. Depositum refunderes ikke. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart, refunderes 2. rate ikke.
OBS! Vi beder om dit cpr-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle cpr-numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.
Ca. 14 dage før kursusstart vil der blive udsendt velkomstbrev med praktiske oplysninger i forbindelse med ankomsten til højskolen.
Vedr. transport til højskolen
Det er muligt at komme med fællestransporten fra/til Vejen station på ankomst- og afrejsedagen. På ankomstdagen kører bussen fra Vejen Station kl. 15.20. Det er kun muligt at komme med bussen, hvis man har reserveret plads inden kursusstart.
Afbestillingsforsikring
Hvis du ønsker at tilmelde dig ovennævnte kursus, kan du vælge at tegne en afbestillingsforsikring. Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring, som gør opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med tilmelding, men inden betaling af depositum.
Spørgsmål vedrørende forsikring bedes stillet direkte til Europæiske Rejseforsikring, da det er et privat anliggende mellem kursist og forsikringsselskabet.
Kontakt til Europæiske Rejseforsikring:
www.europaeiske.dk
Tlf: 70 10 60 30
Pris: 5.250 kr. på dobbeltværelse uden bad
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).
5.750 kr. på dobbeltværelse med bad.
Tilmelding HER
Materialeudgifter
Der vil være en materialeudgift på 400 kr., der dækker garn til trende og islæt.