Frit maskinbroderi

Billede af Alice Frost

Alice Frost

Underviser i 'Frit maskinbroderi'

30. juni - 6. juli

Et billede af naturen. Et værkstedskursus – en del af Kreativ sommerhøjskole 2024

Indledning

Kom og prøv kræfter med tekstile landskabsbilleder i en naturalistisk udtryksform. Vi arbejder i frit maskinbroderi på en helt almindelig symaskine. Du medbringer dine egne fotos, så du får skabt netop det, du ønsker. Du lærer at opbygge et billede lag på lag, og du lærer at bruge de grundlæggende teknikker. Men vi kommer også omkring andre teknikker, som med fordel kan anvendes til at opnå det bedst mulige udtryk i netop dit billede. Vi vil arbejde i enkle materialer som stof, tyl og sytråd. Er du til håndbroderi, er en kombination også en mulighed.

Alle kan være med, begyndere som øvede, da der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og øvelse. For den mere øvede vil der på kurset blive gået i dybden med nogle af de processer, der anvendes til fremstilling af tekstile billeder.

Dog kræver kurset, at du kender din symaskine, og at du har en stoppefod til den.

Materialeudgifter
Du vil modtage en materialeliste inden kursusstart, og enkelte ting vil det være muligt at købe hos underviser.

Velkommen til Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere

Medvirkende

Underviser: Alice Frost
Alice Frost har syet naturbilleder i frit maskinbroderi de sidste 18 år, afviklet udstillinger, holdt kurser og foredrag. At kombinere den kreative tanke og den håndværksmæssige kunnen er hver eneste dag en udfordring, hun værdsætter. Hun er autodidakt – har lært gennem alle de kreative udfordringer, hun altid har givet sig selv – se mere på Instagram: AliceFrost1040.
Vil du lære hende lidt bedre at kende, kan du læse et engelsk interview med hende på www.textileartist.org/alice-frost-fabric-collage-the-natural-way/

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • TrioenFlyvende Breve bestående af Jakob Kiørboe (sang), Johannes Madsen (piano) og Jens Albert Nielsen (guitar).
  • Kasper Støvring. Forfatter og foredragsholder.

Program

Søndag den 30. juni
Frit maskinbroderi på Rødding Højskole
Frit maskinbroderi på Rødding Højskole

Søndag den 30. juni

Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 17.15: Præsentation af program og deltagere.

Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Alice Frost.

 

Mandag den 1. juli
Frit maskinbroderi på Rødding Højskole
Frit maskinbroderi på Rødding Højskole

Mandag den 1. juli

Kl. 9.00-9.30: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Tirsdag den 2. juli
Frit maskinbroderi på Rødding Højskole
Frit maskinbroderi på Rødding Højskole

Tirsdag den 2. juli

Kl. 9.00-9.30: Morgensang.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag. ”Glæden ved provinsen. Om at finde hjem i en urolig verden” v/ Kasper Støvring.
Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og sø. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.

Onsdag den 3. juli
Frit maskinbroderi på Rødding Højskole
Frit maskinbroderi på Rødding Højskole

Onsdag den 3. juli

Kl. 9.00-9.30: Morgensang.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 13.00-17.30: Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 4. juli

Torsdag den 4. juli

Kl. 9.00-9.30: Morgensang.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Koncert. Trioen Flyvende Breve fortolker Benny Andersen.
Benny Andersen og Povl Dissing er her ikke mere, men deres sange lever. Trioen Flyvende Breve giver dem tilmed nyt liv. Med ydmyghed og respekt kaster trioen sig ud i egne fortolkninger af Benny Andersens kendte og mindre kendte sange, bl.a. fra Svantes Viser.

Fredag den 5. juli
Ostebuffet på Rødding Højskole
Ostebuffet på Rødding Højskole

Fredag den 5. juli

Kl. 9.00-9.30: Morgensang.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Alice Frost..

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag.

Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 6. juli

Lørdag den 6. juli

Kl. 7.45: Morgenmad.
Kl. 8.45: Morgensang.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvor ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

 

Kreativ sommerhøjskole 2024 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:
1) Billedvævning.
2) Skaftevævning.
3) Frit maskinbroderi.
4) Bindingsværk.
Morgensang, foredrag og udflugt er fælles for de fire hold.

Kreativ sommerhøjskole 2024 forløber parallelt med to andre kurser:

  • I Vadehavets vidunder og marskens mystik.
  • Livsglædens nødvendighed.Morgensang, koncert og enkelte foredrag er fælles for alle kurserne.

Praktisk information

Materialeudgifter

I slutningen af ugen afregnes der for brug af materialer med underviser. Pris: omkring 300 kr.

 

Tilmelding og betaling

Betalingsopgørelse modtages pr. mail ca. en uge efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Efter modtagelsen af betalingsopgørelsen indbetales depositum. 2. rate forfalder til betaling ca. 4 uger før kursusstart. Depositum refunderes ikke. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart, refunderes 2. rate ikke.

OBS! Vi beder om dit cpr-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle cpr numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.

Ca. 14 dage før kursusstart vil der blive udsendt velkomstbrev med praktiske oplysninger i forbindelse med ankomsten til højskolen.

 

Vedr. transport til højskolen

Det er muligt at komme med fællestransporten fra/til Vejen station på ankomst- og afrejsedagen. På ankomstdagen kører bussen fra Vejen Station kl. 15.20. På afrejsedagen afgår bussen 9.15 fra Højskolen og man kan nå tog videre efter 9.45 fra Vejen Station.
Det er kun muligt at komme med bussen, hvis man har reserveret plads inden kursusstart.

 

Afbestillingsforsikring

Hvis du ønsker at tilmelde dig ovennævnte kursus, kan du vælge at tegne en afbestillingsforsikring. Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring, som gør opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med tilmelding, men inden betaling af depositum.

Spørgsmål vedrørende forsikring bedes stillet direkte til Europæiske Rejseforsikring, da det er et privat anliggende mellem kursist og forsikringsselskabet.

Kontakt til Europæiske Rejseforsikring:
www.europaeiske.dk

Rødding Højskole

Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning.
Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet.

I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer.

Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgel tønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret – et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m.

Skolens bygninger har sjæl – både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende under- visningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design.

Rødding Højskole

Priser

Dobbeltværelse uden eget bad og toilet

5.800 kr.

(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).

Dobbeltværelse med eget bad og toilet

6.400 kr.

(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).