Indledning

Du bærer din fortid i landskabets mærker,
du furede Danmark, vi synger din sang
og sidder på voldenes grønne i solen,
hvor krige om landet blev kæmpet engang.
Da våbnene gjorde de dødes brigade
så sørgeligt talrig, mens dagen blev lang.

Men glemte vi nu i en sommernats sange,
at galskaben findes i verden som før,
og drømte Europa om menneskets godhed,
om paradisfreden, hvor iskulden tør,
så vågner vi brat med forbløffede øjne,
når våbnene dræber, og stemmerne dør.
Benedicte Hammer Præstholm.
Nr. 504 i Højskolesangbogen, vers 1 og 3.

Kriserne kradser i Europa. Krigen i Ukraine er den største konflikt på europæisk jord siden Anden Verdenskrig, som har medført en energikrise og en inflation, der truer den europæiske økonomi. Trumps valg til præsident i USA har sat det transatlantiske forhold på prøve. Og over det hele ligger klimakrisens skygge. Heller ikke det dansk-tyske grænseland og dets mindretal kan sige sig fri for at mærke krisernes konsekvens.

Hvordan vi evner at imødegå tidens kriser, får en særlig relevans i det dansk-tyske grænseland, hvor man efterhånden har en lang tradition for at åbne sig mod hinanden og slå broer, både mindretal og flertalsbefolkninger imellem. Og spørgsmålet er udslagsgivende for, hvad det er for et samfund vi efterlader de næste generationer.

Men spørgsmålet rejser sig, hvordan vi overhovedet kan slå bro i en tid, hvor krigen igen raser og nationalismen blomstrer mange steder i Europa, ”Når galskaben findes i verden som før … når våbnene dræber, og stemmerne dør”, som Benedicte Hammer Præstholm digter i sangen ovenfor.

I løbet af kurset skitserer vi nogle af de kriser, der de seneste år har påvirket Europa, grænselandet og dets mindretal, og vi bruger anledningen til at pege fremad og undersøge mulige løsninger på tidens udfordringer.

Tidligere ambassadør og direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen indleder kurset med sit foredrag ”Europas udfordringer. Mellem sammenhold og splid”, og chefredaktør Flemming Rose afrunder kurset med et foredrag, hvori han analyserer Vestens aktuelle situation, og hvor nogle siger, at tredje verdenskrig lurer. Chefredaktør Søren Munch, Flensborg Avis, giver en analyse af, hvordan tidens kriser fylder i debatten og håndteres i Danmark og Tyskland, og ikke mindst hvordan de påvirker det danske mindretal.

Mindretallene i grænselandet
Vi stiller på grænselandskurset skarpt på udviklingen i det danske mindretal, både politisk og kulturelt. Annette Lind, der er ny generalkonsul i Flensborg, kommer med sit bud på mindretallets styrkesider, og de udfordringer, de står overfor i et Europa under forandring.

Siegfried Matlok, tidligere redaktør af Der Nordschleswiger, sætter fokus på det dansk-tyske grænseland og dets placering i Europa, når han stiller spørgsmålet om, hvorvidt kontinentets udfordringer også er grænselandets.

Mange mener, at danskheden i Sydslesvig i disse år undergår en identitetsmæssig forandring i takt med, at det danske mindretal åbner sig mod den tyske flertalsbefolkning. Mindretalsforsker Jørgen Kühl giver en analyse af, hvordan det danske mindretal forholder sig til danskheden anno 2025.

Spørgsmålet om identitet er også vigtigt nord for grænsen, hvor den lokale sønderjyske identitet særligt præges af den sønderjyske dialekt. Hvordan det står til med den sønderjyske dialekt, giver sprogforsker Michael Ejstrup et indblik i, når han holder foredraget ”Dansk sprog over sø og Sønderjylland”.

Du vil også møde Mirco Reimer-Elster, der er formand for Grænseforeningen og opvokset i Sydslesvig som en del af det danske mindretal. I dag bruger han sin baggrund, når han kommenterer tysk politik på TV2.

Udflugter
Et grænselandskursus på Rødding Højskole rummer altid ture i grænselandet. Der er indlagt to heldagsture. Den ene går til Flensborg med besøg på Flensborg Avis, hvor chefredaktør Søren Munch fortæller om at bedrive kritisk journalistik i et mindretal, man selv er en del af. På Flensborghus møder vi Anke Spoorendonk, der fortæller om sangen som fællesskabsmarkør i Sydslesvig. Vi skal også besøge Helligåndskirken og Istedløven. Den anden heldagstur går til Dannevirke og Dannevirke Museum. På hjemturen besøger vi Harreslev danske kirke, hvor sognepræst Susanne Böll fortæller om den dansk-tyske salmebog.

Kulturelt indslag
Sanger og sangskriver Jule Sösemann, der har tysk baggrund, men er kommet til det danske mindretal i børnehavealderen, giver koncert og fortæller sin personlige historie.

70 året for København-Bonn-erklæringerne
København-Bonn-erklæringerne kaldes grænselandets grundlov. I år er det 70 år siden – den 29. marts 1955 – at erklæringerne blev vedtaget. De fastslår rettigheder og principper for det danske og det tyske mindretal i grænselandet og giver mindretallene en beskyttelse mod blandt andet diskriminering og sindelagskontrol.
1955 markerede med København-Bonn-erklæringerne og Vesttysklands indtræden i NATO et nybrud i forholdet mellem dansk og tysk i grænselandet. Således indledtes en afspændingsproces, som formelt gjorde op med den nationalitets- og grænsekamp, der havde præget regionen siden 1800-tallet. København-Bonn-erklæringerne har således dannet ramme om fredelig sameksistens mellem flertals- og mindretalsbefolkning i Nord- og Sydslesvig fra 1950’erne og frem, og de er ofte blevet fremhævet som en mønsterløsning til inspiration for lignende regioner.
København-Bonn-erklæringerne vil blive behandlet i foredrag af blandt andre Siegfried Matlok og Jørgen Kühl.

Grænseforeningen
Det er 18. år, vi sammen med Grænseforeningen arrangerer grænselandskurset på Rødding Højskole. Foreningen opstod i 1920 for at styrke danskheden blandt de dansksindede, der blev ladt tilbage i Sydslesvig efter genforeningsafstemningen, og den indtager en betydelig plads i danmarkshistorien som en af Danmarks største og mest indflydelsesrige græsrodsorganisationer, der en overgang havde over 200.000 medlemmer.

Velkommen til Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og livsoplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere