Nybrud i Tyskland, Europa og grænselandet

Billede af Mads Rykind-Eriksen

Mads Rykind-Eriksen

Forstander og cand.mag. i historie og filosofi

3. september - 9. september

I samarbejde med Grænseforeningen.

Folkeligt skal alt nu være
trindt om land fra top til tå,
noget nyt der er i gære,
det selv tosser kan forstå;
men kan alt, hvad brister, bødes
med det ny, som først skal fødes?
Véd man også, hvad man vil
mer end “brød og skuespil”?
N.F.S. Grundtvig, 1848.

Der er opbrudsstemning i Europa. Storbritannien har forladt det europæiske samarbejde i EU. Tyskland har valgt en ny regering, og efter 16 år med Angela Merkel ved roret i Europas største og mest indflydelsesrige land er en æra, der har sat sit præg på hele kontinentet, forbi. Heller ikke det dansk-tyske grænseland og dets mindretal kan sige sig fri for at mærke forandringens vinde.

Der var også opbrudsstemning i Europa i midten af 1800-tallet, da N.F.S. Grundtvig forfattede ovenstående verslinjer. I det europæiske forår krævede befolkningerne rundt om i Europa frie forfatninger. Demokratiet holdt sit indtog, og med det fulgte spørgsmålet: Hvordan udvikles den sammenhængskraft, der sikrer et demokrati? Folkelighed og folkeligt engagement, lød Grundtvigs svar. Men folkelighed skal næres og gro. Man skal vide, hvad man vil – for sig selv, sit folk og sin nation.

Det spørgsmål, der dengang førte Danmark ud i de to slesvigske krige i 1848-51 og i 1864, har den dag i dag stor relevans. For hvor er Danmarks – og ikke mindst det danske mindretals – plads i et Europa, der synes spændt ud mellem britisk nationalisme og tysk verdensåbenhed? Det er dette spørgsmål, vi tager op på grænselandskurset 2022. Fremtiden skal fyldes med ånd, og det kræver indsats. Netop det har Hans Vilhelm Kaalund formuleret i årene efter Danmarks nationale katastrofe med nederlaget i 1864:

Kamp må der til, skal livet gro,
ej kamp blot for dagligt brød,
men kamp for frihed i liv og tro –
thi evig stilstand er død!

I løbet af kurset skitserer vi nogle af de nybrud, der de seneste år har påvirket Europa, grænselandet og det danske mindretal, og vi bruger historien til at pege fremad. Du vil møde fhv. ambassadør og fhv. direktør i Udenrigsministeriet Friis Arne Petersen, der holder foredrag med titlen ”Et nybrud i Tyskland er et nybrud i Europa.”; lektor ved Syddansk Universitet, forfatter Moritz Schramm fortæller om udviklingen i tysk politik efter Merkel og det danske mindretals indtog i den tyske Forbundsdag; og fhv. chefredaktør ved Der Nordschleswiger Siegfried Matlok giver en analyse af, hvad der bedst kan betale sig: at bedrive mindretalspolitik på regionalt, nationalt eller europæisk niveau.

Det danske mindretal
Vi stiller skarpt på udviklingen i det danske mindretal. Du vil møde Stefan Seidler, der i september 2021 blev valgt ind i den tyske Forbundsdag for mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Han vil fortælle om sine konkrete erfaringer med at bedrive mindretalspolitik på forbundsniveau.

Ud over de politiske omvæltninger er det danske mindretal også berørt af en identitetsmæssig forandring. For danskheden i Sydslesvig forandrer sig i takt med, at det danske mindretal åbner sig mod den tyske flertalsbefolkning. Det er i hvert fald konklusionen i ph.d. Rejhan Bosnjaks undersøgelse af mindretallet, ”Danskhed under forandring”, som han vil fortælle om på kurset. Ph.d. Levke Bittlinger, der med tysk baggrund har undersøgt det danske mindretal i Frederiksstad, vil endvidere tegne et billede af de tyske familier, der vælger det danske mindretal til. Du vil også møde Andrea Heimrath, tysk mor til fire, der har valgt at sende sine børn i dansk skole og lære sig selv dansk. Skoleleder og formand for Sydslesvigsk Forening (SSF) Gitte Hougaard-Werner vil vise rundt på Vestermølle Danske Skole og fortælle om hverdagen og skolelivet i Sydslesvig. Der inviteres til debat i Flensborg om mindretallets fremtid med deltagelse af rektor Alexander von Oettingen, UC SYD, næstformand Sybilla Lena Nitsch, SSW, formand Jonas Kopf, Grænseforeningen Ungdom, og direktør Anders Kring, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger.

Grænseforeningen
Det er 15. år, vi sammen med Grænseforeningen arrangerer grænselandskurset på Rødding Højskole. Foreningen opstod i 1920 for at styrke danskheden blandt de dansksindede, der blev ladt tilbage i Sydslesvig efter genforeningsafstemningen, og den indtager en betydelig plads i danmarkshistorien som en af Danmarks største og mest indflydelsesrige græsrodsorganisationer, der en overgang havde over 200.000 medlemmer.

Vi får besøg af direktør Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, der har skrevet Grænseforeningens historie. Hvordan har Grænseforeningen og dens forhold til det danske mindretal og Sydslesvig forandret sig gennem et århundrede? Hans foredrag følges op af Grænseforeningens nye generalsekretær, der giver sit bud på, hvor den gamle, traditionsrige forening er på vej hen.

Udflugter
Et grænselandskursus på Rødding Højskole rummer altid ture i grænselandet. Vi tager på en heldagstur til Ejderen, med besøg på Vestermølle Danske Skole, gåtur langs Ejderen og byvandring i Frederiksstad. Turen slutter med aftensmad på en af Frederiksstads mange hyggelige restauranter. Kursets anden heldagstur går til Flensborg. Dagen vil byde på møder med det danske mindretal, byvandring til Istedløven og debat på Flensborghus.

Kulturelle indslag
Der er to aftener i vente med spændende kulturelle indslag. Standupkomiker Anders Bonde, der er kommet til Sydslesvig fra Danmark, vil give sit humoristiske bud på, hvordan fremtiden tegner sig for det danske mindretal, og sanger og sangskriver Jule Sösemann, der har tysk baggrund, men er kommet til det danske mindretal i børnehavealderen, giver koncert og fortæller sin personlige historie.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Grænseforeningen.

Velkommen til Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og livsoplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere

Kursusvært
Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.

 

Medvirkende

  • Stefan Seidler, medlem af den tyske Forbundsdag for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).
  • Siegfried Matlok, Tysklands-kommentator ved danske medier, studievært på programmet Dansk-Tysk på dk4, tidl. chefredaktør ved Der Nordschleswiger.
  • Rejhan Bosnjak, ph.d. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter til bogen ”Danskhed under forandring. Det danske mindretals selvopfattelse”, der udkom i 2021.
  • Gitte Hougaard-Werner, formand for Sydslesvigsk Forening (SSF) og leder af Vestermølle Danske Skole.
  • Levke Bittlinger, ph.d. i socialantropologi fra Göttingen Universitet. Har undersøgt det danske mindretal i Frederiksstad. Hendes undersøgelse, ’Dänischwerden und Dänischsein im Landesteil Schleswig’ udkom i 2020.
  • Axel Johnsen, ph.d., historiker, afdelingsleder ved Museum Sønderjylland, Viden & Samlinger. Forfatter til bogen “Grænsen, folket og staten” om Grænseforeningens historie.
  • Moritz Schramm, lektor i tysk ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen ”Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede”.
  • Anders Bonde, standupkomiker, tekstforfatter og radiovært. Bosiddende i Sydslesvig.
  • Johan Varning Bendtsen, journalist ved Kristeligt Dagblad; dækker Norden.
  • Andrea Heimrath, næstformand i Dansk Skoleforening for Sydslesvig og landbrugskonsulent. Har tysk baggrund, men har valgt det danske mindretal til.
  • Alexander von Oettingen, rektor for UC SYD. Bor i Sydslesvig, tilhører det danske mindretal.
  • Sybilla Lena Nitsch, næstformand i Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), kandiderer til landdagen i Kiel.
  • Anders Kring, direktør i Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU).
  • Jonas Kopf, formand for Grænseforeningen Ungdom.
  • Friis Arne Petersen, fhv. dansk ambassadør i Tyskland, USA og Kina samt fhv. direktør i Udenrigsministeriet.
  • Jule Sösemann, sanger og sangskriver, student fra Duborg-Skolen.
  • Mette Geil, cand.theol., præst i Rødding Frimenighed.
  • Hanne Sundin, Grænseforeningens nye direktør.

Lørdag den 3. september
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst og introduktion til ugen v/ Mads Rykind- Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: ”Et år efter det tyske valg: Mindretalspolitik på regionalt, nationalt og europæisk plan – hvad batter mest?” v/ Siegfried Matlok.
Ved det tyske valg den 26. september 2021 blev det dansk-frisiske mindretalsparti SSW for første gang i 60 år valgt ind i den tyske Forbundsdag. Her et år senere giver Siegfried Matlok en analyse af, om mindretalspolitikken har mest gennemslagskraft på regionalt, nationalt eller europæisk plan.

Søndag den 4. september
Kl. 9.00-9.30: ”Sat her i forvirringstiden”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-11.50: ”Lille mindretal – hvad nu? Potentialer og faldgruber i Forbundsdagens arena” v/ Stefan Seidler.
Stefan Seidler blev som spidskandidat for det dansk-frisiske mindretalsparti SSW valgt ind i den tyske Forbundsdag med over 55.000 stemmer. Stefan Seidler har kaldt det stort for det danske mindretal. Men fra kritikere har det lydt, at et enkelt mandat blandt Forbundsdagens over 700 medlemmer ikke vil give mindretallet nogen særlig indflydelse. Her et år efter valget gør Stefan Seidler status over den indflydelse, som pladsen i den tyske Forbundsdag har givet, og opridser potentialer og faldgruber i den politiske arena på forbundsniveau i Tyskland.

Kl. 14.00-16.30: ”Et nybrud i Tyskland er et nybrud i Europa” v/ Friis Arne Petersen.
Det seneste forbundsdagsvalg i Tyskland markerede et nybrud: Efter 16 år var æraen med Merkel som kansler forbi. Her et år efter valget sætter Friis Arne Petersen sig i helikopteren for at tegne de store linjer for, hvilken betydning nybruddet i Tyskland har haft for udviklingen i Europa. På trods af den betragtelige flyvehøjde holder han i foredraget også øjnene stift rettet mod Danmark og ikke mindst grænselandet.

Kl. 19.30-21.00: ”Jeg ser de bøgelyse øer”. Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Mandag den 5. september
Heldagstur til Ejderen med besøg på Vestermølle Danske Skole og i Frederiksstad.
Kl. 7.15: Morgenmad.
Kl. 8.00-22: Vi skal besøge Vestermølle Danske Skole, hvor skoleder og formand for Sydslesvigsk Forening, SSF, Gitte Hougaard-Werner viser rundt og fortæller om det danske skoleliv i Sydslesvig. Herefter skal vi på vandretur langs Ejderen.
Fra Ejderen kører vi til Frederiksstad – en af de sydligste byer i Sydslesvig, og en af de smukkeste. Her har tyske Levke Bittlinger, der oprindeligt kommer fra Husum, foretaget et feltstudie, hvor hun har undersøgt byens danske mindretal og spurgt til, hvilke forventninger de har til det at være og forblive danske. Hvad hun fandt ud af, fortæller hun om, mens hun viser rundt i byen. Aftensmaden indtages på en af Frederiksstads mange hyggelige restauranter. Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

 

Tirsdag den 6. september
Kl. 9.00-9.30: ”Verdens skabelse ifølge den nordiske mytologi”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-11.50: “Uden Grænseforeningen havde der ikke været noget dansk mindretal” v/ Axel Johnsen.
100-året for Genforeningen i 2020 var også 100-året for oprettelsen af Grænseforeningen. Museumsdirektør Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, er forfatter til storværket ”Grænsen, folket og staten: Grænseforeningens historie 1920-2020”. I dette foredrag kortlægger han Grænseforeningens betydningsfulde plads i danmarkshistorien som en af nationens største og mest indflydelsesrige græsrodsorganisationer. Han giver en fortælling om udviklingen i danskernes forhold til grænsespørgsmålet og Sydslesvigs mindretal, og han giver en status på, hvor den 102-årige forening står i dag, og et bud på hvor den er på vej hen.

Kl. 14.00-16.30: ”Grænseforeningen har sejret på alle fronter i spørgsmålet om Sydslesvig. Men hvad nu?” v/ Hanne Sundin.
Grænseforeningen har til formål at støtte det danske mindretal og har gjort dette gennem mere end 100 år. Men i dag har mindretallet det så godt som aldrig før. Og det dansk-tyske grænseland står som en modelregion for mindretalsbeskyttelse i Europa. Har Grænseforeningen sejret sig selv ihjel? Eller hvilken vej skal der udstikkes for foreningen nu? Grænseforeningens nye generalsekretær giver sit bud på Grænseforeningens fremtidige rolle.

Kl. 19.30-21.00: ”Grænselandet i år 3020. En spids spådom i humorens tegn” v/ Anders Bonde.
Hvordan ser grænselandet ud, når 1000-året for Genforeningen skal fejres – eller markeres – i 3020? Det og andre vigtige spørgsmål vedrørende grænselandets og dets mindretals udvikling går Anders Bonde til med et skarpt analytisk blik og en hel del humoristisk sans.

 

Onsdag den 7. september
Heldagstur til Flensborg
Kl. 7.15: Morgenmad.
Kl. 8.00-17.45: Vi kører til Flensborghus, hvor vi ved formiddagskaffen møder Andrea Heimrath, der fortæller under overskriften: ”Det er mig, der har indført det danske i familien”.
Andrea Heimrath, kommer oprindeligt fra Bayern, men fandt kærligheden i Nørre Haksted i Sydslesvig. Hun fortæller sin personlige historie, om hvordan hun kom til Sydslesvig, og hvorfor hun valgte dansk børnehave og skole for sine børn. Hvorfor hun har lært sig selv dansk. Og hvorfor hun har engageret sig i Dansk Skoleforening for Sydslesvig, hvor hun i dag er næstformand.
Efter frokosten går vi gennem Flensborgs smukke gader op til Istedløven, hvor Mads Rykind-Eriksen fortæller om løvens symbolske status og dens mærkværdige rejser.
Vi går tilbage til Flensborghus, hvor vi drikker eftermiddagskaffe og bagefter stiller om til debat: ”Bindestreg eller bindegal. Det danske mindretal under tysk indflydelse. Kan danskheden bevares?” I panelet sidder Alexander von Oettingen, Sybilla Lena Nitsch, Jonas Kopf og Anders Kring. Ordstyrer: Siegfried Matlok. Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: ”Jeg er pæretysk”. Koncert og personlige fortællinger med Jule Sösemann.
Jule Sösemann er for længst et kendt navn i Sydslesvig, hvor hun har begejstret publikum med sine stille sange til guitar-akkompagnement. Den unge musiker er oprindelig tysk, men valgte selv det danske mindretal til, da hun for 20 år siden overbeviste sine forældre om at sende hende i dansk børnehave. I dag kalder hun sig med et smil på læben ”pæretysk”, men hun er bestemt også meget dansk.

 

Torsdag den 8. september
Kl. 9.00-9.30: ”Se, nu stiger solen”. Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig v/ Mette Geil.

Kl. 9.40-11.50: ”Kampen om midten. Tysk politik efter 16 år med Merkel” v/ Moritz Schramm.
Moritz Schramm er vokset op i det, han selv kalder et venstreorienteret miljø i 1970’ernes Berlin. I dag efter 16 år med Merkel som kansler er det venstreorienterede rykket ind på den tyske politiske midte, og det er her kampen om magten i Tyskland udkæmpes. For selvom der i Danmark er meget fokus på yderfløjene i tysk politik og særligt på det nationalpopulistiske Alternative für Deutschland, er den politiske midte kun blevet styrket over de seneste årtier – også under den konservative Merkel, der måske var mere socialdemokratisk end visse socialdemokrater. Med udgangspunkt i sin bog ”Kampen om midten. Tysk politik i det 21. århundrede” kortlægger Moritz Schramm i dette foredrag det tyske politiske landskab et år efter forbundsdagsvalget og udpeger, hvor det danske mindretals parti SSW står.

Kl. 14.00-16.00: ”Det danske mindretal er dansk i sind men tysk i handling” v/ Rejhan Bosnjak.
I løbet af de seneste årtier har forholdet mellem det danske mindretal og det omkringliggende tyske flertalssamfund ændret sig fra fjendskab til venskab og nært samarbejde. Mange med tysk baggrund er blevet en del af mindretallet, og det har stor indflydelse på mindretallets syn på sig selv som dansk nationalt mindretal. Rejhan Bosnjak, der for nylig har udgivet en undersøgelse af det danske mindretals selvopfattelse, giver i dette foredrag et øjebliksbillede af mindretallets syn på sig selv og sit eget dansk-nationale ståsted i et tysk flertalssamfund.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag.” Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mads Rykind-Eriksen.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag med sang. Mulighed for gåtur, mens solen går ned i vest. Derefter ostebord.

Fredag den 9. september
Kl. 9.00: “Gå da frit enhver til sit”. Morgensang og afrunding v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning. Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet.

I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer.

Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgel tønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret – et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m.

Skolens bygninger har sjæl – både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende under- visningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, jour- nalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design.

Tilmelding og betaling
Betalingsopgørelse modtages pr. mail ca. en uge efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Efter modtagelsen af betalingsopgørelsen indbetales depositum. 2. rate forfalder til betaling ca. 4 uger før kursusstart. Depositum refunderes ikke. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart, refunderes 2. rate ikke.

OBS! Vi beder om dit cpr-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle cpr-numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.

Ca. 14 dage før kursusstart vil der blive udsendt velkomstbrev med praktiske oplysninger i forbindelse med ankomsten til højskolen.

 

Vedr. transport til højskolen
Det er muligt at komme med fællestransporten fra/til Vejen station på ankomst- og afrejsedagen. På ankomstdagen kører bussen fra Vejen Station kl. 15.20. Det er kun muligt at komme med bussen, hvis man har reserveret plads inden kursusstart.

 

Afbestillingsforsikring
Hvis du ønsker at tilmelde dig ovennævnte kursus, kan du vælge at tegne en afbestillingsforsikring. Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring, som gør opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med tilmelding, men inden betaling af depositum.

Spørgsmål vedrørende forsikring bedes stillet direkte til Europæiske Rejseforsikring, da det er et privat anliggende mellem kursist og forsikringsselskabet.

Kontakt til Europæiske Rejseforsikring:
www.europaeiske.dk
Tlf: 70 10 60 30

Pris: 5.450 kr. på dobbeltværelse uden bad
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse)
5.950 kr. på dobbeltværelse med bad.

Tilmelding HER