Filtning
Indledning
På dette ugekursus i filtning skal vi fordybe os i forskellige teknikker, der alle gør det muligt at fremstille filt, der kan rumme noget. Tasker og krukker kan rumme ting. Vanter, huer, indesko og veste kan rumme og varme kroppen.
Kurset vil tage udgangspunkt i de forudsætninger, deltagerne hver især kommer med.
Det forunderlige ved filtning er, at man allerede som begynder kan lave fine og brugbare ting. Har man erfaring, kan man med stort udbytte lære mere og fremstille mere avanceret filt med indbyggede og raffinerede detaljer.
Vi vil møde både finfibret merino, grovere karteflor og helt rå uld, der indgår i filten med hver sine særlige egenskaber.
Filtens oprindelse og kulturhistorie vil blive inddraget undervejs, ligesom vi vil komme omkring ulden som mangfoldig ressource.
Medvirkende
Underviser: Mette Østman
Mette arbejder med uld og filtning, fordi hun er fascineret af uldens formbarhed og fibrenes evne til at blande sig. Hun er selvlært filter, men har hentet teknisk og kunstnerisk inspiration på kurser i ind- og udland. Siden 2005 har Mette undervist i filtning – på højskoler, skoler, i fritidsundervisning og på efter- og videreuddannelse for lærere og pædagoger. Hun har udgivet og medvirket til udgivelse af flere bøger om filtning, ligesom hun siden 2018 har drevet værkstedet Filtværket i Odense, som rummer både kunstnerisk produktion og undervisning. Siden 2017 har Mette sammen med billedkunstner Line Eskestad fremstillet filtede urner under navnet UURNA® www.uurna.dk. Læs mere her: www.metteoestman.dk.
Medvirkende
- Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
- Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
- Kristine Mandsberg, tekstildesigner og kunstner med en konceptuel, kontekstbaseret og eksperimenterende tilgang til det at arbejde med form, farver, materialer, overflader og ornamentik. Læs mere på kristinemandsberg.com.
- Perry Stenbäck, internationalt kendt guitarist. Fik i 2009 Danish Music Award/Folk (grammy) som årets instrumentalist. Også kendt for at holde den svenske nøgleharpetradition i hævd.
- Bjørn Elkjer, pianist og organist, kapelmester og underviser på Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i rytmisk og klassisk klaver. Har bl.a. været repetitør ved Gladsaxe Teater, Det Kongelige Teaters Balletskole og været akkompagnatør for en lang række sangere og entertainere – i flæng kan nævnes Jesper Buhl, Lise Nees, Dario Campeotto, Per Nielsen.
Velkommen til Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere
Program
Lørdag den 16. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Mette Østman
Søndag den 17. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: COLOUR + MATERIALS + PATTERN + SURFACE. Foredrag v/ Kristine Mandsberg.
Mandag den 18. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.
Tirsdag den 19. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 13.00-17.30: Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.
Onsdag den 20. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: ”Livligt og virtuost”. Koncert med Perry Stenbäck og Bjørn Elkjer.
En aften, hvor vi læner os tilbage og slår ørerne ud. Vi skal høre den svenske multiinstrumentalist Perry Stenbäck spille nyckelharpa (nøgleharpe) og guitar i et sprudlende samspil med organisten Bjørn Elkjer. Koncertens repertoire vil bestå af gamle svenske og danske folkemelodier og salmer, som fremføres på nye, spændende måder. Perry Stenbäck binder morsomt og interessant det hele sammen med historier om musikkens oprindelse. Mange af folkemelodierne er hundrede år gamle og er ofte blevet til med inspiration fra datidens store komponister som Vivaldi og Bach – altså livligt og virtuost.
Torsdag den 21. november
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Mette Østman.
Kl. 19.00: Afslutningsmiddag.
Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.
Fredag den 22. november
Kl. 7.45: Morgenmad.
Kl. 8.45: Morgensang.
Derefter afrejse.
Alle dage, hvor ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.
Værkstedsugen 2024 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:
- Båndvævning – et værkstedskursus. Bånd i lange baner.
- Filtning – et værkstedskursus. Filt i rummelige former.
- Skaftevæv – et værkstedskursus. Eget produkt med magiske garner.
- Uld og spinding – et værkstedskursus. Spind dit eget garn på rok og håndten.
Foredrag og udflugter er fælles for de fire hold.
Kurset forløber sideløbende med ”Det meningsfulde liv. En filosofisk uge”. Morgensang og koncert onsdag aften er fælles med dette kursus.
Praktisk information
Materialeudgifter
Udgifter til materialer vil afhænge af, hvor energisk og produktiv man er, men 400-500 kr. er et forsigtigt bud. Jeg medbringer uld og andre materialer af god kvalitet, som deltagerne kan købe, men man kan også medbringe egne materialer.
Tilmelding og betaling
Betalingsopgørelse modtages pr. mail ca. en uge efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Efter modtagelsen af betalingsopgørelsen indbetales depositum. 2. rate forfalder til betaling ca. 4 uger før kursusstart. Depositum refunderes ikke. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart, refunderes 2. rate ikke.
OBS! Vi beder om dit cpr-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle cpr numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.
Ca. 14 dage før kursusstart vil der blive udsendt velkomstbrev med praktiske oplysninger i forbindelse med ankomsten til højskolen.
Vedr. transport til højskolen
Det er muligt at komme med fællestransporten fra/til Vejen station på ankomst- og afrejsedagen. På ankomstdagen kører bussen fra Vejen Station kl. 15.20. På afrejsedagen afgår bussen 9.15 fra Højskolen og man kan nå tog videre efter 9.45 fra Vejen Station.
Det er kun muligt at komme med bussen, hvis man har reserveret plads inden kursusstart.
Afbestillingsforsikring
Hvis du ønsker at tilmelde dig ovennævnte kursus, kan du vælge at tegne en afbestillingsforsikring. Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring, som gør opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med tilmelding, men inden betaling af depositum.
Spørgsmål vedrørende forsikring bedes stillet direkte til Europæiske Rejseforsikring, da det er et privat anliggende mellem kursist og forsikringsselskabet.
Kontakt til Europæiske Rejseforsikring:
www.europaeiske.dk
Rødding Højskole
Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning.
Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet.
I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer.
Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgel tønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret – et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m.
Skolens bygninger har sjæl – både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende under- visningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design.
Priser
Dobbeltværelse uden eget bad og toilet
5.800 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).
Dobbeltværelse med eget bad og toilet
6.400 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).