Det meningsfulde liv
Erik Lindsø
Journalist, foredragsholder og forfatter
Pia Dahl
Cand.pæd., blokfløjtenist, organist, dirigent og foredragsholderIndledning
På en stille times afstand fra al livets og verdens forvirring forstår ethvert menneske, hvad det højeste er.
Søren Kierkegaard i Kærlighedens Gerninger.
Det er godt, at vi har fået det bedre, men det var bedre, om vi havde fået det godt.
Villy Sørensen.
Filosof er ikke noget, man bliver, det er noget, man holder op med at være.
Jostein Gaarder.
Velkommen til en højskoleuge, hvor vi går bag om livets og verdens forvirring for at forstå, hvad det højeste i livet er. En uge, hvor vi sætter meningsfylde op mod meningstab. Et menneske kan føle, at det er meningsfuldt at bruge sit liv på at jagte evig ungdom, rigdom, magt og berømmelse. Men er det godt og meningsfuldt at bruge sit liv på denne jagt? Det er spørgsmål som disse, vi stiller på kurset.
Johannes Møllehave sagde en gang: ”Vi må gerne være overfladiske, men det må ikke stikke for dybt.” Sammen med filosoffer og tænkere stikker vi et spadestik dybere.
Vi lever i en tid, hvor den mest sikre konstant er forandring. Derfor har det gamle motto ’Intet nyt er godt nyt’ mistet betydning, for ’Alt nyt er godt nyt’.
Cand.mag. Christoffer Emil Bruun, vært på DR P1’s program ”Tidsånd”, og forstander Mads Rykind-Eriksen trækker de historiske linjer op til forståelse af den modernitet, vi er blevet en del af.
Fornyelse er blevet et mantra for myndigheder såvel som for borgere. Enhver ny regering måles på sin reformiver. Tempoet sættes op, og vi skal konstant være procesorienterede og vækste på alle parametre, som det hedder i tidsåndens sprog. Vi skal være forandringsparate og kompetenceudrustede, robuste og handlekraftige, effektive og ressourcestærke.
’Gør gode tider bedre’ blev lanceret som slogan for velfærdsstaten. Og vi har på mange områder fået det bedre, men har vi også fået det godt? Vi kåres periodevis som verdens lykkeligste folk, men er vi det sammen eller hver for sig? Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel er stress, angst og depression blevet folkesygdomme.
Lektor ved Søren Kierkegaard Forskningscenter René Rosfort har aktualiseret Søren Kierkegaard ved at tage ham med ind i psykiatri og sundhedsvæsen med filosoffens beskrivelse af at glæde sig ved lidelse og kunne holde angsten i hånden.
Cand.mag. i litteraturvidenskab Rasmus Vangshardt fortæller om det mørke og livsmod, den afmagt og guddommelighed, der er på spil i Dostojevskijs forfatterskab.
Idéhistoriker Peter Aaboe Sørensen sætter fokus på ånd som en bærende kraft i tilværelsen, når han tager os med på opdagelse i den tankeverden, der er udfoldet af den tyske filosof Hannah Arendt og den danske teolog K.E. Løgstrup.
Hvor der er håb, er der liv. Hvordan bevares håbet i en tid, hvor vi trues af krige og klimaforandringer? Forfatter og journalist Bjørg Tulinius fortæller om de interviews, hun har foretaget med en række af verdens førende filosoffer og tænkere om håb og handling som forbundne kar.
Om aftenen vil vi med Højskolesangbogen som afsæt sætte fokus på den livstolkning, der gives gennem poesi og sange. Det følges op af en koncert med den svenske multiinstrumentalist Perry Stenbäck, der spiller nyckelharpa (nøgleharpe) og guitar i et sprudlende samspil med organist Bjørn Elkjer.
Med den prisbelønnede norske film ’Verdens værste menneske’ som udgangspunkt bruger vi en dag på en debat om de eksistentielle valg, der er det moderne menneskes store udfordring.
En anden dag flytter vi højskolen ud i landskabet. I Kannikegården i Ribe møder vi biskop Elof Westergaard til foredrag og debat om tro og eksistens. Senere i Ballum – midt i marsk og vadehav – sætter vi med Jens Rosendals naturdigte og sange fokus på naturen som det basale grundlag for den menneskelige eksistens.
Ugen slutter med et foredrag af filosof Kasper Lysemose, der går på sporet af den tabte smag for livet – glæden ved livet – som går tværs igennem livets mere påfaldende pendulering mellem lykke og ulykke.
Velkommen til filosofisk uge på Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere
Medvirkende
Kursusværter
- Erik Lindsø, højskolelærer, forfatter og foredragsholder.
- Pia Dahl, cand.pæd., blokfløjtenist, organist, dirigent og foredragsholder.
Medvirkende
- Christoffer Emil Bruun, cand.mag. og trosredaktør i DR.
- René Rosfort, cand.theol. og lektor ved Søren Kierkegaard Forskningscenter.
- Rasmus Vangshardt, litteraturforsker ved Oxford University og litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad.
- Elof Westergaard, cand.theol., forfatter og biskop over Ribe Stift.
- Perry Stenbäck, international kendt guitarist. Fik i 2019 Danish Music Award som årets musiker, berømt for at holde den svenske nøgleharpetradition i hævd.
- Bjørn Elkjer, pianist og organist, kapelmester og underviser på Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i rytmisk og klassisk klaver.
- Peter Aaboe Sørensen, idéhistoriker og adjunkt ved Institut for Filosofi og Idéhistorie ved Aarhus Universitet.
- Georg Bendix, cand.theol., tidligere højskoleforstander for Båring Højskole og lærer på Rødding Højskole.
- Sophie Bygballe, arkitektstuderende og tidligere elev på Rødding Højskole.
- Bjørg Tulinius, forfatter og journalist ved Kristeligt Dagblad.
- Kasper Lysemose, lektor og filosof.
- Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.
Program
Lørdag den 16. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 17.15: Introduktion til ugen med gennemgang af programmet v/ Erik Lindsø.
Kl. 19.30-21.00: Det moderne. ”Da verden blev moderne og mennesket blev glemt” v/ Christoffer Emil Bruun.
Med nedslag i en række af de store gennembrud i Europas åndshistorie siden midten af 1800-tallet, kigger historiker, trosredaktør og radiovært i DR Christoffer Emil Bruun nærmere på, hvordan det moderne samfund er blevet til, og hvordan vi kan forstå kritikken af det. Vi kommer blandt andet forbi Fjodor Dostojevskij, Georg Brandes, Henrik Pontoppidan, Bodil Koch, Tøger Seidenfaden og patriarken Kirill på vores vandring gennem den nyere tids historie.
Søndag den 17. november
Kl. 9.00-9.30: ”Der findes en livstid for alting på jorden”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 9.40-11.50: Jagten på lykken. ”Gentagelsen – eksistentiel livgiver eller kedsommelighedens trummerum?” v/ Mads Rykind-Eriksen.
I landbrugssamfundet frem til omkring 1950 var gentagelsen indlejret i selve kulturen. Man vidste, hvad man skulle i de enkelte måneder hvert år. Året havde sin rytme: At man i marts måned skulle tilså markerne, at man i august skulle høste osv. Men med overgangen til industrisamfundet – og i dag videns- og informationssamfundet – er en fortsat accelererende forandring blevet en del af udviklingen. Gentagelsen kommer til at repræsentere det langsomme og det genkendelige. Det moderne menneske skal være forandringsparat, og alt gammelt skal skiftes ud, ikke repareres. Men har det givet os et lykkeligere liv?
I sit svar på spørgsmålet trækker Mads Rykind-Eriksen tråde til Søren Kierkegaard. Den danske filosof var nemlig en af de første til at problematisere den modernitet, der præger os i dag.Æstetikeren, kalder Kierkegaard personen, for hvem det betydningsfulde ligger i travlheden, hvor frihed består i ikke at binde sig, og som i sin uendelige stræben efter at tilfredsstille lysten løbende må skifte sin partner ud. Etikeren, betegner Søren Kierkegaard personen, der har fundet roen og glæden ved at vedligeholde, og hvor frihed også rummer ansvar for næsten. Hvor står vi selv i diskussionen om gentagelsen?
Kl. 14.00-16.30: Foredrag og debat. ”At bebo en syngende verden”. Foredrag om den tyske sociolog Hartmut Rosa v/ Erik Lindsø.
Samtalen tager afsæt i den tyske sociolog Hartmut Rosa, der beskriver, hvordan fart og acceleration som det moderne livs kendetegn har medført, at vi har mistet evnen til resonans – de øjeblikke, hvor vores tråd til verden begynder at vibrere af iver og glæde. Det moderne menneske er præget af tristesse, siger Hartmut Rosa. Hvad er det, vi skal nære livet med for at bevare livsmod, livslyst og livsglæde?
Under eftermiddagskaffen er der indlagt samtale i mindre grupper.
Kl. 19.30-21.00: Eksistensfilosofiske efterklange. ”Højskolesangbogen som livsfortolker”. Fortælling og sang v/ Mads Rykind-Eriksen og Pia Dahl.
En god højskolesang skal have eksistensfilosofisk efterklang og give en poetisk tolkning af vores fælles tilværelse. Ikke en politisk kommentar eller en videnskabelig kommentar, men netop en poetisk kommentar. Mads Rykind-Eriksen og Pia Dahl laver nedslag i nogle af Højskolesangbogens sange, der giver livet fylde – sange om tro, håb og kærlighed, dagens og årets rytme, om fortid, nutid og fremtid, om liv og død. Og med eksempler på, hvordan tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd. Hvad er det eviggyldige ved disse sange, der gør, at de holder i flere århundreder, midt i en tid, hvor alt kontinuerligt skal reformeres, og gammelt skal erstattes med nyt?
Mandag den 18. november
Kl. 9.00-9.30: ”Langt mere værd end det røde guld det er sin Gud og sig selv at kende”. Morgensang v/ Erik Lindsø.
Kl. 9.40-11.50: Hvad er et menneske? ”At glæde sig i lidelse”. Om Søren Kierkegaard og kunsten at tage angsten ved hånden v/ René Rosfort.
Søren Kierkegaard skrev om vanskeligheden ved at leve med angst, sorg og fortvivlelse. Derfor er han værd at fremhæve i en tid, hvor mange – også børn og unge – oplever tristhed og fortvivlelse over tilværelsen, og mere end 300.000 danskere har fået diagnosen angst.
René Rosfort, teolog og filosof, har udmærket sig ved at trække Søren Kierkegaard med indenfor i psykiatri og lægevidenskab. Der er meget, der adskiller filosofi og teologi fra sundhedsvidenskaben; men lykke er et tema, der over tusinder af år har forenet dem. Filosofien har siden Aristoteles været på jagt efter en systematisk forståelse af lykken, og lægekunsten har siden Hippokrates arbejdet på at mindske vores lidelse. René Rosfort vil med nedslag i denne historie og med udblik til aktuelle problemstillinger vise, hvordan Søren Kierkegaards arbejde med lidelse kan sætte det at være menneske ind i nye og overraskende perspektiver.
Kl. 14.00-16.30: Når alt er på spil. ”Mørke, mure og mod”. Afmagt og guddommelighed hos Dostojevskij v/ Rasmus Vangshardt.
Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij (1821-1881) er den forfatter i verdenslitteraturen, der er trængt dybest ned i det menneskelige indre og herfra beskrevet både det geniale og det gale. I hans prosaværker vrimler det med karakterer, som plages af tvivl om egen væren. Tvivlen udgør en vigtig komponent i det almenmenneskelige, men er for Dostojevskij på samme tid også kimen til det unormale, det gale. I foredraget fortælles der om den sære blanding af afmagt og mod, der møder os i mange af Dostojevskijs store og små skikkelser: Hvordan de kan gå fra selvmordstrang, menneske- og verdenshad samt druk til pludselig at vise en vilje til selvopofrelse, til næstekærlighed og til kristentro. Rasmus Vangshardt lukker en dør op indtil et ufatteligt forfatterskab, hvor alt er på spil.
Kl. 19.30-21.00: Musikkens poesi. Om musik og poesi som tankens forlængelse v/ Pia Dahl.
Vi har ikke sprog til at udtrykke alt, så nogle gange må vi tage musikken til hjælp.
Engang var der trøst at hente i, at selv om man blev bundet på mund og hånd, kunne man ikke binde ånd. Men ånden er trængt, det poetiske sprog og det religiøse sprog er ikke længere samfundets sprog. Kan vi hente andre udtryksmuligheder andre steder? Hvad sker der med musikken, melodier og harmonier, i de nye sange i højskolesangbogen?
Musikalitet er ikke bare evnen til at synge rent og holde en rytme. Musikalitet er noget, som vi alle har iboende. Musikken er en hjælp til at forstå livet poetisk, så vi bliver bedre til at undre os over livet og udforske vores åndelige dybder og højder. Gennem musikken og vores fælles sange kan vi nå det, der ligger uden for vores tankes umiddelbare rækkevidde.
Tirsdag den 19. november
Kl. 9.00-9.30: ”Kaos i min hjerne”. Morgensang om nr. 168 i Højskolesangbogen v/ Erik Lindsø.
Kl. 9.40-11.50: Liv og tænkning. ”Tankens åndfulde indfald.” Om Hannah Arendt og K.E. Løgstrup v/ Peter Aaboe Sørensen.
Foredraget handler om hændelse og indfald som livets og tænkningens kendetegn. Peter Aaboe Sørensen forklarer: ”Det, at livet overhovedet findes, at det viser sig for os, og at vi har fået det skænket til at leve det, kan udtrykkes ved, at det har karakter af hændelse. Denne tænkning over det selvsamme liv, har også karakter af hændelse i form af indfaldet. Der er således en forbindelse mellem liv og tænkning i kraft af hændelsen.” Peter Aaboe Sørensen vil med afsæt i den tysk-jødiske politolog og filosof Hannah Arendt og den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup udlægge, hvad der menes med tankens indfald. Hos begge tænkere gælder det, at tanken om noget skal være båret af ånd.
Det eksistentielle valg. Eftermiddag og aften med film og debat
Kl. 14.00-14.30: Oplæg. ”Fortabt i muligheder”. Introduktion til eftermiddagens film om ”Verdens værste menneske” v/ Erik Lindsø.
Hvilke konsekvenser får det for vores liv, når mulighederne står i kø, og vi ikke tør vælge? Når vi bliver bange for at miste de fravalg, tilvalg medfører? Når mulighederne drukner min evne til at vælge mig selv, som den jeg er?
Erik Lindsø introducerer eftermiddagens film og aftenens debat.
Kl. 15.00-17.30: Filmeftermiddag. Vi går i Rødding Bio og ser den norske film fra 2022 ”Verdens værste menneske”.
Julie fylder tredive, og hendes liv er et eksistentielt rod. Hun har endnu ikke fundet ud af, hvad hun vil, eller hvem hun vil være. Hun er kommet ind på sit drømmestudie, men opdager, at noget andet passer hende bedre, så hun skifter retning – igen og igen. Langsomt ser hun sine talenter gå til spilde, samtidig med, at hendes ældre kæreste Aksel presser på for, at de skal flytte sammen og få børn. Men hun vil ikke binde sig, og slår op med Aksel for sammen med Eivind at få nye perspektiver på sit liv. Langsomt erkender hun, at nogle af hendes store valg i livet allerede ligger bag hende.
Filmen er en tidløs og almengyldig skildring af menneskelivets vilkår med en perlerække af humoristiske, romantiske og gribende øjeblikke – en film, der bider sig fast i erindringen, og som bliver ved med at stille spørgsmål.
Kl. 19.30-21.00: Samtalesalon. ”At få livet til at bære frugt”. Generationsmøde om at have livet bag sig og livet for sig.
Georg Bendix er 87 år, cand.theol. og tidligere højskoleforstander for Båring Højskole og lærer ved Rødding Højskole. Georg har nået en alder, hvor han bærer rundt på den livserfaring, hans valg har givet ham. Sophie Bygballe er 25 år og står foran livets mange valg. Hun er tidligere elev fra Rødding Højskole, højskoleentusiast og studerende ved arkitektskolen i Aarhus, hvor hun bruger de fleste af sine timer på at undersøger mulighederne for en bæredygtig fremtid. De to generationer lægger op til debat, hvor Erik Lindsø er ordstyrer og lader mikrofonen vandre til indlæg fra salen.
Onsdag den 20. november
Kl. 9.00-9.30: ”Hold håbet op”. Morgensang om nr. 233 i Højskolesangbogen v/ Pia Dahl.
Tanker ved havet. Heldagstur til Ribe, Vadehavet og marsken
Formiddag: Et spørgsmål om tro
I Kannikegården i Ribe møder vi biskop Elof Westergaard til foredrag og debat om tro og eksistens.
Tro betyder på dansk mange ting – lige fra usikker viden til blind tro. Tro har med troskab at gøre, trofasthed, tillid. Den fodrer vores samvittighed og hjælper os til at sætte en etisk retning. At tro på et andet menneske er den største hædersbevisning, man kan give en anden. At tro på Gud er at stole på en anden magt end sig selv. Som Luther siger: ”Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud.” Tro er at læne sig ind til den, man tror kan bære. ”Tro er fast tillid til det, der håbes på,” siger Det Nye Testamente. Men troen er ikke kun noget indre i vores sjæl, hjerte eller hjerne. Den sætter sine aftryk på bygninger, ritualer, landskaber og institutioner. Vi kan ligefrem tale om troens geografi, billeder, tider og steder.
Eftermiddag: At undres og betages. Naturfilosofi
Fra Ribe kører vi ned langs digerne og hører historien om menneskets århundredlange kamp for at leve med naturen og mod naturen, om stormfloder og katastrofer. Og vi trækker paralleller op til vores nutidige møde med de klimaskabte vandmasser.
Vi ankommer til vadehavslandsbyen Ballum, og i Ballum Multihus hører vi fortællingen om marskens digter Jens Rosendals sange om naturen som livgiver. Jens Rosendal har i sine digte og sange på fineste vis sat ord på det skabte og naturgivne – at når det skabte vakler i sin skrøbelighed, konfronteres vi med det grundlæggende for vores eksistens.
Kl. 19.30-21.00: Koncert. “Livligt og virtuost”. Koncert v/ Perry Stenbäck og Bjørn Elkjer.
En aften, hvor vi læner os tilbage og slår ørerne ud. Vi skal høre den svenske multiinstrumentalist Perry Stenbäck spille nyckelharpa (nøgleharpe) og guitar i et sprudlende samspil med organist Bjørn Elkjer. Koncertens program vil bestå af gamle svenske og danske folkemelodier og salmer, som fremføres på nye, spændende måder. Perry Stenbäck binder morsomt og interessant det hele sammen med historier om musikkens oprindelse. Mange af folkemelodierne er hundrede år gamle og er ofte blevet til med inspiration fra datidens store komponister som Vivaldi og Bach – altså livligt og virtuost.
Torsdag den 21. november
Kl. 9.00-9.30: ”Du skal plante et træ”. Morgensang om nr. 104 i Højskolesangbogen v/ Erik Lindsø.
Kl. 9.40-11.50: Håbet som mulighed. ”There is a crack in everything / That’s how the light gets in” v/ Bjørg Tulinius.
Det kan virke, som om kriserne i vores tid står i kø: Pandemi, klimaudfordringer, økonomisk afmatning og krig trænger sig på, og troen på fremskridtet virker pludselig både banal og illusorisk. Så hvor skal vi søge trøst og opmuntring? Hvor er de sprækker, som lyset trænger ind igennem – som det lyder i Leonhard Cohens kendte verslinjer, der er foredragets titel. Det er det helt store spørgsmål til besvarelse i dette foredrag. Forfatter og journalist Bjørg Tulinius tager udgangspunkt i de to bøger “Mellem frygt og håb” og “Håb og handling i en kriseramt verden”, som hun har skrevet sammen med Michael Bach-Henriksen, hvor hun har talt med en lang række af verdens førende filosoffer og tænkere om håb og handling som forbundne kar. I foredraget fortæller hun om deres mange bud på sprækker af håb og bud på handlinger. Hør blandt andet om den tyske sociolog Hartmut Rosa, den amerikanske forfatter Marilynne Robinson, den amerikanske filosof Charles Taylor, den norske filosof Arne Johan Vetlesen og den canadiske tænker Michael Ignatieff.
Kl. 14.00-16.30: Smag på livet. ”Livsglædens filosofi – på sporet af den tabte smag for livet” v/ Kasper Lysemose.
Tidsånden har sine udsving. Derfor er det undertiden jubelidioterne og til andre tider jammeratleterne, der har vind i sejlene. Men måske er modsætningen mellem optimisme og pessimisme for grovkornet til at udtrykke den erfaring, mennesker gør sig om at være i live og om at skulle føre deres liv? I filosofien findes der en understrøm, som forsøger at adressere en glæde ved livet, som går tværs igennem livets mere påfaldende pendulering mellem lykke og ulykke. Filosof Kasper Lysemose går i filosofiens spor for at finde lysten til livet.
Kl. 19.00: Festmiddag med sang.
Kl. 20.30: Fernisering af udstillinger fra holdene på Værkstedsugen 2024.
Kl. 21.30: Ostebord.
Fredag den 22. november
Kl. 7.45: Morgenmad.
Kl. 8.45: “Gå da frit enhver til sit.” Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afsked og afrejse.
Alle dage, hvor ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.
Kurset forløber sideløbende med Værkstedsugen 2024, der har aktiviteter på fire værksteder:
- Båndvævning – et værkstedskursus. Bånd i lange baner.
- Filtning – et værkstedskursus. Filt i rummelige former.
- Skaftevæv – et værkstedskursus. Eget produkt med magiske garner.
- Uld og spinding – et værkstedskursus. Spind dit eget garn på rok og håndten.
Foredrag og udflugter er fælles for de fire hold.
. Måltider, morgensang og koncert onsdag aften er fælles.
Praktisk information
Materialeudgifter
Der må forventes et materialeforbrug, der betales til underviseren på kurset.
Tilmelding og betaling
Betalingsopgørelse modtages pr. mail ca. en uge efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Efter modtagelsen af betalingsopgørelsen indbetales depositum. 2. rate forfalder til betaling ca. 4 uger før kursusstart. Depositum refunderes ikke. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart, refunderes 2. rate ikke.
OBS! Vi beder om dit cpr-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle cpr numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.
Ca. 14 dage før kursusstart vil der blive udsendt velkomstbrev med praktiske oplysninger i forbindelse med ankomsten til højskolen.
Vedr. transport til højskolen
Det er muligt at komme med fællestransporten fra/til Vejen station på ankomst- og afrejsedagen. På ankomstdagen kører bussen fra Vejen Station kl. 15.20. På afrejsedagen afgår bussen 9.15 fra Højskolen og man kan nå tog videre efter 9.45 fra Vejen Station.
Det er kun muligt at komme med bussen, hvis man har reserveret plads inden kursusstart.
Afbestillingsforsikring
Hvis du ønsker at tilmelde dig ovennævnte kursus, kan du vælge at tegne en afbestillingsforsikring. Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring, som gør opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med tilmelding, men inden betaling af depositum.
Spørgsmål vedrørende forsikring bedes stillet direkte til Europæiske Rejseforsikring, da det er et privat anliggende mellem kursist og forsikringsselskabet.
Kontakt til Europæiske Rejseforsikring:
www.europaeiske.dk
Rødding Højskole
Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning.
Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet.
I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer.
Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgel tønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret – et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m.
Skolens bygninger har sjæl – både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende under- visningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design.
Priser
Dobbeltværelse uden eget bad og toilet
5.800 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).
Dobbeltværelse med eget bad og toilet
6.400 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).