Det meningsfulde liv
Erik Lindsø
Journalist, foredragsholder og forfatter
Pia Dahl
Cand.pæd., blokfløjtenist, organist, dirigent og foredragsholderIndledning
På en stille times afstand fra al livets og verdens forvirring forstår ethvert menneske, hvad det højeste er.
Søren Kierkegaard i Kærlighedens Gerninger.
Det er godt, at vi har fået det bedre, men det var bedre, om vi havde fået det godt.
Villy Sørensen.
Filosof er ikke noget, man bliver, det er noget, man holder op med at være.
Jostein Gaarder.
Velkommen til en højskoleuge, hvor vi går bag om livets og verdens forvirring og sætter meningsfylde op mod meningstab. Et menneske kan føle, at det er meningsfuldt at bruge sit liv på at jagte evig ungdom, rigdom, magt og berømmelse. Men er det godt og sundt at bruge sit liv på denne jagt? Det er spørgsmål som disse, vi stiller på kurset.
Håbet står som et centralt tema på kurset. Vi lever midt i en tid, hvor frygt og angst, bekymring og stress rammer os. Accelerationen i arbejdslivet stiger, samtidig med at krig i Europa og klimaforandringer ændrer på den gammelkendte verden.
Kurset tager afsæt i den eksistentielle forvirring, der præger nutiden – pga. krig, klimaforandringer, stigende problemer med stress og angst – for at vise, hvor håbet muligvis findes.
Forstander Mads Rykind-Eriksen holder åbningsforedraget: Sat her i forvirringstiden. Hvad er værnet mod den forvirring, mange føler, og som har stemplet tidens ungdom som sårbare?
Fornyelse er blevet et mantra for myndigheder såvel som for borgere. Enhver ny regering måles på dens reformiver. Tempoet sættes op, og vi skal hele tiden være i proces og vækste på alle parametre, som det hedder i tidsåndens sprog. Vi skal være forandringsparate og kompetenceudrustede, robuste og handlingskraftige, effektive og ressourcestærke.
Den tyske sociolog Hartmut Rosa er netop nu et varmt navn, fordi han sætter forundringsparat over forandringsparat, resonansoplevelser over succesoplevelser, det ukontrollerbare over alt det, vi vil kontrollere. Psykolog og post.doc ved Aalborg Universitet Peter Clement Lund uddyber Hartmut Rosas tanker.
Gør gode tider bedre blev lanceret som slogan for velfærdsstaten. Og vi har på mange områder fået det bedre, men har vi også fået det godt? Vi kåres periodevis som verdens lykkeligste folk, men er vi det sammen eller hver for sig? Danmark er et af verdens rigeste lande. Alligevel er stress, angst og depression blevet folkesygdomme.
Kurset behandler problemer og etiske dilemmaer, vi bakser med som samfund og enkeltmenneske. Men vi gør det fra en filosofisk vinkel.
Vi får besøg af Kristian Massey Møller, der har været feltpræst i både Iran og Afghanistan. Hvad betyder det set fra en etisk vinkel, at Danmark har været i krig i nu snart 25 år? Hvordan ser verden ud fra den danske soldats øjne? Hvordan håndteres frygt, angst, død og sorg? Hvordan lever man med at have set krigens grusomheder?
En aften går vi i Rødding Bio og ser Thomas Vinterbergs prisbelønnede film Druk om fire mænd, der forsøger at drikke sig til mening. Filmen følges op af Morten Skov Mogensen, der er generalsekretær i Blå Kors og har mange års arbejdsliv bag sig blandt mennesker på kanten.
Hvor der er håb, er der liv. Hvordan bevares håbet i en tid, hvor vi trues af krige og klimaforandringer? Det spørgsmål har vi bedt bioetiker og forfatter Mickey Gjerris besvare.
Og på mange måder er det også, hvad der gives svar på, når vi i ugens løb skal høre om store tænkere som Søren Kierkegaard, K.E. Løgstrup, Hannah Arendt, Fjodor Dostojevskij og Grundtvig.
Med Højskolesangbogen som afsæt vil vi en aften sætte fokus på den livstolkning, der gives gennem poesi og sange. Det følges op af en koncert med Mads Granum Kvintet – en koncert, kvintetten kalder Du spør’ om håbet.
En eftermiddag flytter vi højskolen ud i landskabet – til Ballum midt i marsk og vadehav – og sætter fokus på Jens Rosendals sange og naturdigte. Jens Rosendals digtning har udgangspunkt i naturen som det basale grundlag for den menneskelige eksistens.
Det overfladiske må ikke stikke for dybt, sagde Johannes Møllehave. Velkommen til en uge, hvor vi går et spadestik dybere.
Velkommen til filosofisk uge på Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere
Medvirkende
Kursusværter
- Erik Lindsø, højskolelærer, forfatter og foredragsholder.
- Pia Dahl, cand.pæd., blokfløjtenist, organist, dirigent og foredragsholder.
Medvirkende
- Peter Clement Lund, cand.psych., ph.d., post.doc. ved Aalborg Universitet.
- Elizabeth Xiao-An Li, ph.d., adjunkt i etik og religionsfilosofi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.
- Bjørn Rabjerg, mag. i filosofi og dansk og ph.d. i systematisk teologi, højskolelærer ved Hadsten Højskole.
- Peter Aaboe Sørensen, idéhistoriker og adjunkt ved Aarhus Universitet og K.E. Løgstrup Forskningscentret.
- Morten Skov Mogensen, cand.scient.pol., tidl. generalsekretær for KFUM’s Sociale Arbejde, nu generalsekretær ved Blå Kors.
- Mickey Gjerris, bioetiker, forfatter, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
- Morten Fester Thaysen, cand.theol., domprovst ved Ribe Domkirke, medlem af styrelsen for Grundtvigsk Forum.
- Mette Geil, cand.theol., præst ved Rødding Frimenighedskirke.
- Kristian Massey Møller, cand.theol., sognepræst ved Odden Kirke, tidligere feltpræst i Afghanistan og Iran.
- Mads Granun Kvintet: Jesper Bodilsen (kontrabas), Regitze Glenthøj (sang), Mads Hansen (saxofon og klarinet), Ricco Victor (trommer) og Mads Granum (klaver og orgel).
- Jannik Lorentzen, ejer af Klægager – Den Gamle Digegreves Gård i Ballum.
- Else Kirsten Ehmsen, pianist, mangeårig akkompagnatør for Jens Rosendal.
- Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.
Program
Lørdag den 15. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 17.15: Introduktion til ugen med gennemgang af programmet v/ Erik Lindsø.
Kl. 19.30-21.00: Sat her i forvirringstiden. Om at finde ro i en urolig tid v/ Mads Rykind-Eriksen.
“Sat her i forvirringstiden” er titlen på en sang, som Jens Rosendal digtede til en efterskole. På mange måder kan nutiden opleves på den måde – som en ”forvirringstid”.
I det gamle landbrugssamfund havde man kun få valgmuligheder. Hvad man skulle, og hvilke forventninger der var til en, var dikteret af traditionen og familien. Man boede på landet, og det var inden for landbruget, man skulle arbejde.
Med overgangen til industri- og senere informations- og videnssamfundet fra midten af forrige århundrede flyttede danskerne fra land til by, og der skete et kolossalt opbrud i vores kultur. Med velfærdssamfundet blev vi sat fri til at vælge det liv, vi ønskede at leve. Der blev frit valg på de fleste hylder – af uddannelse, job, religion, partner, køn, subkultur og politisk parti. Det betød, at det enkelte menneske kom til at stå med ansvaret for, at livet lykkedes. En kæmpe frihed med et kæmpe ansvar – med eksistentiel uro til følge.
Hvor i det moderne samfund kan uro veksles til ro? Er der steder at finde fodfæste? Det forsøger forstander Mads Rykind-Eriksen at give svar på i dette åbningsforedrag, hvor han vil trække på sin 26-års erfaring blandt unge inden for højskoleverdenen og sin uddannelse som cand.mag. i historie og filosofi nyere tids historie.
Søndag den 16. november
Kl. 9.00-9.30: ”Glædelig er hver en dag”. Morgensang v/ Erik Lindsø.
Kl. 9.40-11.50: Livets poesi. ”Så selv en sten kan blomstre”. Om poesien som livsfortolker v/ Erik Lindsø.
”Vi kan ikke forstå verden længere, end vi har sprog til,” har den svenske forfatter Kerstin Ekmann sagt.
Engang var der trøst at hente i, at selv om man blev bundet på mund og hånd, kunne man ikke binde ånd. Men ånden er trængt, fordi det poetiske sprog og det religiøse sprog ikke længere er samfundets sprog.
I ordbøger forklares det poetiske sprog ofte som romantisk eller følelsesladet, blomstrende og stemningsfuldt. Men det er meget mere end det. Ordet ’poesi’ kommer af det græske ord ’poiesis’, der har med sprogets skaberkraft at gøre – det sprog, der gør noget ved nogen, fordi det forklarer det store i livet, vi ofte ikke selv har ord for. Vi behøver det poetiske sprog for at kunne undre os over livet og for at udforske åndelige dybder og højder, der ligger uden for vores tankes umiddelbare rækkevidde. Grundtvig kaldte det poetiske sprog for hjertesproget.
Kl. 14.00-16.30: Giv plads til det ukontrollerbare. Om sociologen Hartmut Rosa v/ Peter Clement Lund.
Vi lever i et accelerationssamfund med stigende fremmedgørelse og ulighed, og mange har en fornemmelse af, at udviklingen går hurtigere og hurtigere. Politiske bevægelser, modetendenser, sociale forandringer – det virker, som om alting skifter med stigende hast. Samtidig står vi over for en klimakrise, der presser sig på, og hvor vi kan få en følelse af afmagt, og som følge heraf hører vi om stigende mistrivsel, særligt hos unge mennesker. Hvordan kan vi lære at leve og agere midt i denne udvikling? Den tyske sociolog Hartmut Rosa har i sin analyse af samtiden et svar, der har vakt stor opmærksomhed. Og hans diagnose er klar. Hans svar på disse problemer er et begreb, han kalder resonans – genklang – og som dækker over det, der giver os liv, glæde og mening med tilværelsen, og som kan styrke vores følelse af at høre til i verden i fællesskab med andre.
Kl. 19.30-21.00: Eksistensfilosofiske efterklange. Højskolesangbogen som livsfortolker. Fortælling og sang v/ Pia Dahl.
En god højskolesang skal have eksistensfilosofisk efterklang og give en poetisk tolkning af vores fælles skæbne. Ikke en politisk kommentar eller en videnskabelig kommentar, men netop en poetisk kommentar. Pia Dahl laver nedslag i nogle af Højskolesangbogens sange, der giver livet fylde – sange om tro, håb og kærlighed, dagens og årets rytme, om fortid, nutid og fremtid, om liv og død. Og med eksempler på hvordan tradition og fornyelse kan gå hånd i hånd. Hvad er det eviggyldige ved disse sange, der gør, at de har holdt i flere århundreder og stadig holder midt i en tid, hvor alt kontinuerligt skal reformeres, og gammelt skal erstattes med nyt?
Mandag den 17. november
Kl. 9.00-9.30: ”Denne morgens mulighed”. Morgensang v/ Pia Dahl.
Kl. 9.40-11.50: Elskov, angst og frihed. Kierkegaard og kærligheden v/ Elizabeth Xiao-An Li.
Den romantiske kærlighed opleves ofte som noget glædesfyldt, men også noget angstpræget. Denne tvetydighed kommer også til udtryk i filosofien, hvor kærligheden karakteriseres som både noget universelt og noget foranderligt, noget sammenholdende og noget adskillende, noget frigørende og noget afhængighedsskabende, og som værende både selvopofrende og selvisk. I foredraget undersøger Elizabeth Xiao-An Li derfor Kierkegaards syn på den romantiske kærlighed for at vise, hvordan denne kan bidrage til de nutidige filosofiske diskussioner. Gennem nedslag i Kierkegaards pseudonyme forfatterskab samt hans mange kærlighedsbreve til Regine Olsen vil foredraget indkredse Kierkegaards undersøgelse og brug af den romantiske kærlighed som et eksistens-begreb, der kan belyse vigtige aspekter af vores oplevelse af tilværelsens problematikker. Og det kommer frem, at hos Kierkegaard er der en sammenhæng mellem angst og kærlighed.
Kl. 14.00-16.30: Menneskets ondskab og livets godhed. K. E. Løgstrups tænkning v/ Bjørn Rabjerg.
Den danske teolog og filosof K. E. Løgstrups tænkning var i høj grad præget af det 20. århundredes historie, og den satte et tydeligt aftryk på dansk og skandinavisk ånds- og kulturliv. For Løgstrup (1905-1981) var det en grundtanke, at den etiske situation – hvor man handler af etiske grunde – ikke er den ønskelige. Det er nemlig først, når noget er gået galt i vores almindelige, mellemmenneskelige liv – grundlaget for at vores liv lykkes – at det etiske trænger sig på. I dette foredrag giver Bjørn Rabjerg en introduktion til Løgstrups liv og samtid og til hovedbegreberne i hans tænkning: Den etiske fordring og de suveræne livsytringer.
Kl. 19.30-21.00: Stille bøn i Helmand. Blandt danske soldater i krig v/ Kristian Massey Møller.
Kristian Massey Møller har flere gange været udsendt som feltpræst i Afghanistan og Irak med det formål at støtte og hjælpe de danske soldater, når de har stået med eksistentielle problemer som angst, tvivl og sorg. Foredraget handler om den danske indsats og om de danske soldaters erfaring og samvittighed. Om soldaten mellem krig og savn. Om mod, fokus og tillid. Om angst og frygt. Om kammeratskab, fremtidshåb og overlevelse. Om mål og virkning. Om ”det særlig danske” i at være samfundsbygger. Om soldatens liv, der for altid er forandret. Om hjemkomsten til hverdagen. Hvordan lever vi som samfund med, at unge mennesker ofrer sig i krig et andet sted i verden?
Tirsdag den 18. november
Kl. 9.00-9.30: ”Fredens engel”. Morgensang v/ Erik Lindsø.
Kl. 9.40-11.50: Båret af ånd. Hannah Arendts tænkning v/ Peter Aaboe Sørensen.
Den tyske filosof Hannah Arendt (1906-1976) er en af vor tids mest omtalte filosoffer. Idéhistoriker Peter Aaboe Sørensen belyser hendes tænkning.
For Arendt er det vigtigt, at tænkning bæres af ånd, ikke mindst som modstykke til en moderne tid, hvor Gud, metafysikken og filosofien hævdes at være bortgangen.
Det bliver ofte – og med rette – hævdet, at Arendt er politisk tænker; men måske er hun først og fremmest tænker, inden hun bliver politisk tænker. Hendes værk Åndens liv rummer en befordrende nedblænding af handlingsbegrebet, når dette udmønter sig i overdreven geskæftighed. Forholdet mellem tænkning og handling er, at tænkningen rummer muligheden for at udskyde handlingen for en stund. Herved kan samvittigheden og etikken vinde indpas under devisen: Etik tager tid!
Arendts tænkning er en lang afsked med selvet, og hvor grækerne lærte os: Kend dig selv! replicerer Arendt: Glem dig selv! I selve det at tænke ligger således selvforglemmelsens ophøjede mulighed. At tænke selv er at tænke ud over sig selv.
Arendt inspirerer til eftertanke. Er vi dybest set altid alene? Og retter vores tænkning sig først og fremmest mod at finde fodfæste i en meningsløs verden? Eller bliver vi allerede ved fødslen føjet ind i en betydningsfuldhed, som vi deler med andre mennesker?
Halvdagstur til Vadehavet og marsken – at undres og betages. Naturfilosofi
Kl. 13.00-17.30: Vi kører gennem Ribe og videre langs digerne, og vi hører historien om menneskets århundredlange kamp for at leve med og mod naturen, om stormfloder og katastrofer, og vi drager paralleller til vores nutidige møde med de klimaskabte vandmasser.
Vi ankommer til vadehavslandsbyen Ballum, hvor marskens digter Jens Rosendal boede midt i det marskland, som inspirerede hans digtning. Vi går en tur i den smukke landsby. Vi får eftermiddagskaffe på Klæger – Den Gamle Digegreves Gård, og under kaffen hører vi historien om det unikke sted. Herefter fortæller Erik Lindsø historien om Jens Rosendal, og vi synger nogle af hans sange. Jens Rosendal har i sine digte og sange på fineste vis sat ord på det skabte og det naturgivne – at når det skabte vakler i sin skrøbelighed, konfronteres vi med det grundlæggende for vores eksistens.
Kl. 19.30-21.00: Filmaften. Vi går i Rødding Bio og ser filmen Druk.
Vi skal se Thomas Vinterbergs internationalt belønnede film (2020) med en stjernerække af de bedste danske skuespillere på rollelisten.
Fire gymnasielærere og venner, som midt i livet er ramt af rutiner, trummerum og ligegyldigheder, beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er opsigtsvækkende. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogle og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser. Filmen er et drama om venskab, frihed, kærlighed – og alkohol.
Onsdag den 19. november
Kl. 9.00-9.30: ”Hold håbet op”. Morgensang v/ Pia Dahl.
Kl. 9.40-11.50: I skyggen af lykken. Livet på samfundets kanter v/ Morten Skov Mogensen.
Danmark er et velfungerende velfærdssamfund med en af de højeste levestandarder i verden. Vi har høj tillid til vores medmennesker, og år efter år ligger Danmark i top 3 på det globale lykkeindeks. Men samtidig er vi et land med kanter og mellemrum, hvor mennesker lever og overlever i skyggen af den gennemsnitlige lykke.
Morten Skov Mogensen har i mange år arbejdet blandt de mennesker, som velfærdsstaten ikke kan rumme. Han tager os med på en rundtur blandt disse mennesker og sætter perspektiver på det meningsfulde og lykkelige liv. Levet liv blandt mennesker, hvor det for nogen er et spørgsmål om blot at overleve med håb om at finde fodfæste til at leve videre. En udsathed der både har mønstre og tilfældigheder, som kan ramme os alle i morgen.
Kl. 14.00-16.30: Håb i en håbløs tid. Om klima, værdier og livsmod v/ Mickey Gjerris.
“There is a crack in everything, that’s how the light gets in”, synger Leonard Cohen i en sang om håbet som mulighed.
Håb og handling hører sammen. Men hvordan kan vi finde vilje til at handle i en tid, hvor klima- og biodiversitetskriserne hærger, og den enkeltes bidrag samtidig er så uendeligt lille? I en tid hvor politikerne bliver ved at hævde, at de voksne har styr på det, og firmaerne greenwasher forbrugssamfundet for øjnene af os, så vi kan leve videre i illusionen om, at alt kan blive ved det gamle. Bioetiker og teolog Mickey Gjerris vil tage udgangspunkt i disse spørgsmål og udfolde, hvorfor han mener, at det ikke alene giver etisk, men også åndelig mening at handle, når jorden brænder, selvom man kun er en dråbe i havet. For også en dråbe har et ansvar for at se situationen i øjnene uden at lyve for sig selv. Og selv en dråbe kan ændre sin forståelse af menneskets forhold til naturen og sin forståelse af, hvad ”det gode liv” er – og måske få øje for, at det at tage ansvar ikke er at miste noget, men at finde hjem til et mere-end-menneskeligt fællesskab båret af naturforundring og respekt.
Kl. 19.30-21.00: Koncert. ”Du spørg’ mig om håbet”. Koncert med Mads Granum Kvintet.
“Musik giver kun mening, hvis det rører en. Og det gjorde koncerten i den grad”. Sådan skrev pressen efter en koncert med Mads Granum Kvintet. Komponist og jazzpianist Mads Granum er en af Danmarks mest markante fornyere af den kirkemusiske tradition, hvor han med udgangspunkt i sine jazzrødder leverer egne fortolkninger af kirkemusik og den nordiske salmetradition. Han har komponeret en lang række nye melodier, som er at finde i Højskolesangbogen, salmebogstillægget 100 salmer, Kirkesangbogen, friskolesangbogen, Den islandske salmebog m.fl.
Mads Granun Kvintet består af Jesper Bodilsen (kontrabas), Regitze Glenthøj (sang), Mads Hansen (saxofon og klarinet), Ricco Victor (trommer) og Mads Granum (klaver og orgel).
Mads Granum Kvintet har udgivet flere albums, senest Med favnen fuld af kærlighed og Stille eksplosioner, og det er blevet til flere hundrede velbesøgte koncerter i ind- og udland. Mads Granums jazz-orgelstykker er blevet spillet i USA, Australien, New Zealand og Europa, og han har turneret i bl.a. Rusland og Norge.
Torsdag den 20. november
Kl. 9.00-9.30: ”Fredens engel”. Morgensang v/ Erik Lindsø.
Kl. 9.40-11.50: Der er altid en solopgang. Fra mørke til lys. Om Dostojevskijs roman ”Forbrydelse og straf” v/ Morten Fester Thaysen.
Fjodor Dostojevskijs roman om Rodion Raskolnikov er en klassiker, et mesterværk i verdenslitteraturen, der ofte omtales som en af verdens bedste krimier. Det skyldes, at man får indblik i, hvad forbryderen tænker og gør. Både når han begår forbrydelsen, og – ikke mindst – i tiden indtil han bliver afsløret. Det er som at gå igennem et stort mørke for at komme til en solopgang. Dostojevskij er en mester i at skildre menneskets mørkeste afkroge. Samtidigt kan ingen som han skildre vandringen ud af mørket til det lys, der som det eneste kan bryde mørket. Der er nemlig altid en solopgang. Morten Fester Thaysen fortæller om Dostojevskijs forfatterskab med udgangspunkt i Forbrydelse og straf.
Kl. 14.00-16.30: Åndens løsen er bedrifter. Grundtvig som livsfortolker v/ Erik Lindsø.
Oplysning er et kodeord for Grundtvig. Kun det oplyste menneske er i stand til at deltage i det, som et menneskeliv kræver: At tage vare på sig selv og – ikke mindst – forstå nødvendigheden af at indgå i fællesskabet med andre. For at mennesket kan udfolde sig rigtigt, skal der være åndsfrihed. Kun det menneske, der åndeligt bevidstgøres, kan finde mening med livet. Det kæmpede Grundtvig for det meste af sit liv. Tvang i åndelige, religiøse og samvittighedsmæssige spørgsmål skaber hykleriske mennesker og sætter al sund, samfundsmæssig udvikling i stå, mente han. Med afsæt i begrebet åndsfrihed forklarer Erik Lindsø i foredraget, hvordan en grundtvigsk tilværelsestolkning kan give mening i et nutidigt liv.
Kl. 17.00-18.00: På en stille times afstand. ”Sang under kirketag”. Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.
Kl. 19.00: Afslutningsaften med festmiddag og sang.
Kl. 20.30: Fernisering af udstillinger fra holdene på Værkstedsugen 2025.
Kl. 21.30: Ostebuffet.
Fredag den 21. november
Kl. 7.45: Morgenmad.
Kl. 8.45: “Gå da frit enhver til sit.” Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afsked og afrejse.
Alle dage, hvor ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.
Kurset forløber sideløbende med:
Værkstedsugen 2025
– et værkstedskursus, hvor det undervises på fire værksteder.
Morgensang, måltider og koncerten onsdag aften er fælles.
Praktisk information
Materialeudgifter
Der må forventes et materialeforbrug, der betales til underviseren på kurset.
Tilmelding og betaling
Betalingsopgørelse modtages pr. mail ca. en uge efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Efter modtagelsen af betalingsopgørelsen indbetales depositum. 2. rate forfalder til betaling ca. 4 uger før kursusstart. Depositum refunderes ikke. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart, refunderes 2. rate ikke.
OBS! Vi beder om dit cpr-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle cpr numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.
Ca. 14 dage før kursusstart vil der blive udsendt velkomstbrev med praktiske oplysninger i forbindelse med ankomsten til højskolen.
Vedr. transport til højskolen
Det er muligt at komme med fællestransporten fra/til Vejen station på ankomst- og afrejsedagen. På ankomstdagen kører bussen fra Vejen Station kl. 15.20. På afrejsedagen afgår bussen 9.15 fra Højskolen og man kan nå tog videre efter 9.45 fra Vejen Station.
Det er kun muligt at komme med bussen, hvis man har reserveret plads inden kursusstart.
Afbestillingsforsikring
Hvis du ønsker at tilmelde dig ovennævnte kursus, kan du vælge at tegne en afbestillingsforsikring. Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring, som gør opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med tilmelding, men inden betaling af depositum.
Spørgsmål vedrørende forsikring bedes stillet direkte til Europæiske Rejseforsikring, da det er et privat anliggende mellem kursist og forsikringsselskabet.
Kontakt til Europæiske Rejseforsikring:
www.europaeiske.dk
Rødding Højskole
Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning.
Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet.
I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer.
Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgel tønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret – et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m.
Skolens bygninger har sjæl – både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende under- visningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design.
Priser
Dobbeltværelse uden eget bad og toilet
5.950 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).
Dobbeltværelse med eget bad og toilet
6.550 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).