Mandag den 29. juli

Kl. 9.00-9.30: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-11.50: Studiekredse. Vælg mellem:

“Myte, politik og kunst. Om maleren Emil Nolde” v/ Andreas Ullum.
En af de fremmeste ekspressionister og blandt de største tyske malere i det 20. århundrede. Forfulgt idealistisk kunstner, der af naziregimet fik maleforbud. Opportunist, der lod sig forføre af nationalsocialismen og ændrede sin kunst for at tækkes den. Fortællingen om Emil Nolde har gennem tiden taget flere drejninger. Vi ser nærmere på en af malerkunstens allerstørste skikkelser: Emil Nolde er født i det særprægede marskland nær den nuværende dansk-tyske grænse og er blandt andet kendt for sine farvemættede landskaber med brusende storme og store himmelhvælv. I en kort periode var han medlem af den berømte kunstnersammenslutning Die Brücke. Efter Anden Verdenskrig fremstillede han sig selv som et offer for nazismens kulturpolitik, og efter sin død i 1956 blev han, via Siegfried Lenz’ roman Tysktime (1968), gjort til selve emblemet for den frie kunsts modstand mod totalitarismen. Det ændrede en stor udstilling i Berlin i 2019 på. Hvordan blev Emil Nolde forført af det nazistiske regime? Gør det nogen forskel for vores syn på hans værker, at vi kender hans politiske sympatier? Hvordan opstod myten om Nolde, og hvad kan vi lære af den i dag?

“Det bliver ved med at være det” v/ Johannes Fogtmann.
Vi stiller skarpt på Inger Christensens kritikerroste, men ikke hyppigt læste gennembrudsdigtsamling fra 1969 Det. Tre af dens tekster er med i Højskolesangbogen, men at læse den hele er lidt som at træde ind i et meget systematiseret virvar, så det er godt, vi har hinanden. Vi skal danne os et overordnet billede af, hvad denne digtsamling – der også er et af systemdigtningens hovedværker – forsøger at gøre, når den på hidsig, men også på vildt omstændelig vis sætter sig for at vise, at hele verdens sprog findes i det simple ord: det. På samme tid næsten uvirkeligt smuk og gennemblæst af sin egen helt konkrete samtid (demonstranter, krig, Marx, John og Yoko) er Det en meget usædvanlig – og virkelig fjollet – digt-oplevelse: “Hej hej jeg er et kæmpe lyn der lyner / En stærk elektrisk gnist fra jeres dyner”. Vi læser bredt fra samlingen og diskuterer, hvad den vil os den dag i dag.

“En anden slags fortælling” v/ Jakob Damgren Nielsen.
Den amerikanske forfatter Ursula K. Le Guin skrev nogle af de mest banebrydende science fiction-værker i det 20. århundrede. De seneste par år har hendes forfatterskab oplevet noget af en renæssance herhjemme, og hun bliver i disse dage oversat og nyoversat i stor stil. Hendes værker opfordrer os til at tænke i nye baner, forestille os alternative måder at leve sammen og interagere med vores omverden på. Her bliver vi eksempelvis præsenteret for verdener, hvor mennesket koloniserer andre planeter, hvor dyr og planter kommunikerer og skaber kunst, hvor der ikke er fastlagte køn, og hvor vores gængse forventninger til, hvem der er helte og skurke, sættes på alvorlig prøve. Med andre ord fortæller Le Guin om virkeligheden. Og hvis det lyder langt fra virkeligheden, er det måske vores blik på virkeligheden, som trænger til en finpudsning. Le Guins science fiction er alt andet end underholdende eskapisme. Det, der er på spil, er selve vores måde at skabe fortællinger på, og den må gentænkes, hvis vi vil nære noget håb om en bedre verden. Vi læser et udpluk af hendes vidtfavnende forfatterskab, blandt andet nogle af de kortere prosatekster samt det berømte essay Bæreposeteorien om fiktion.

“Naturens genkomst i tænkningen og kunsten” v/ Anders Kjeldgaard Hansen.
I århundreder har man i den vestlige tænkning defineret mennesket og naturen som hinandens modsætninger. Hvor mennesket er blevet set som frit, fornuftigt og handlende, er naturen blevet reduceret til et mekanisk, bevidstløst og passivt bagtæppe for menneskets udfoldelse. Naturen er således blevet anskuet som en ressource, der skulle udnyttes, et objekt, der skulle undersøges videnskabeligt, eller et fremmed sted, som kunstneren kunne lade sig inspirere af. Men med klimakrisen er det, som om naturen slår igen, som om det dige, vi har opstillet mellem menneske og natur, er ved at bryde sammen for de stigende vandmasser. Dette tvinger os til at gentænke alt, hvad vi troede, vi vidste om naturen – og om os selv. Vi skal læse uddrag af moderne naturfilosofi, der forsøger at finde nye måder at tænke forholdet mellem menneske og natur på, samt diskutere kunstværker, der problematiserer det traditionelle, vestlige syn på naturen.

Kl. 14.00-16.30: “Trilogien om Tabita og Vittu” v/ Iben Mondrup.
Over tre romaner har forfatter Iben Mondrup fortalt historien om de to grønlandske børn Tabita og Vitus, der bliver adopteret af et dansk ægtepar og taget med til Danmark. I dette foredrag kaster hun et blik tilbage på hele trilogien og dykker ned i en periode af den dansk-grønlandske historie, hvor mange børn blev bortadopteret til danske familier – placeret mere eller mindre lemfældigt – med store konsekvenser, ikke mindst for børnene. Foredraget kommer også omkring spørgsmålet om, hvem der fortæller historien. Hvordan bliver en roman til, hvor kommer idéerne fra, og hvem er personerne i teksten? Iben Mondrup fortæller om sin arbejdsmetode som romanforfatter. Om at gå tæt på virkeligheden i fiktionens tjeneste, om samarbejdet med kilder og om de overvejelser, der nødvendigvis følger med, når man omsætter andre menneskers fortællinger til litteratur.

Kl. 19.30-21.00: “Musikalsk genfortælling af Selma Lagerlöfs legender” v/ Helle Erdmann Frantzen og Steen Jørgensen.
Det var absolut velfortjent, da Selma Lagerlöf som den første kvinde modtog Nobels litteraturpris i 1909. Al hendes litteratur er gennemsyret af stor fortællekunst og eviggyldige temaer om skyld, selvopofrelse og forsoning, der giver tanker til overvejelse. Det oplever man, når man læser hendes romaner, noveller og legender. Allerstærkest bliver oplevelsen dog, når hendes litteratur fortælles, fordi fortællingen er den naturlige og urgamle vej direkte ind til vores sind, hvor ordene vækker minder, skaber associationer og gør fortællingen personlig og betydningsfuld for hver enkelt tilhører. Når Helle Erdmann Frantzen fortæller Selma Lagerlöfs legender, ledsager Steen Jørgensen historierne med musik, som understreger fortællingernes stemning på akkurat samme måde, som underlægningsmusikken åbner oplevelsen, når vi ser en god film

Onsdag den 31. juli

Kl. 9.00-9.30: Se, hvilken morgenstund”. Morgensang v/ Aage Augustinus.

Kl. 9.40-11.50: “I begyndelsen var historien” v/ David Bugge.
Hvad vil det sige, at menneskelivet er en historie? Hvem fortæller i sidste instans vores historie? Og hvordan kan opdigtede historier påvirke vores eget liv? Med eksempler fra litteraturens, filmens og filosofiens verden reflekterer foredraget over fortællingens styrker (og svagheder) med hovedfokus på løgnens og sandhedens forbandelser og velsignelser. Foredraget kommer blandt andet omkring Karen Blixen, K.E. Løgstrup, Astrid Lindgren, Lars von Trier og Karl Ove Knausgård og ind på eksistentielle temaer som død, kærlighed, trøst og livsmod.

Kl. 14.00-16.30: “Enheduanna: Verdens første digter” v/ Sophus Helle.
Den første forfatter, vi kender til, er den akkadiske prinsesse og præstinde Enheduanna. Hun levede for over 4200 år siden i det område, vi i dag kalder Irak. Det var en turbulent historisk periode, hvor Enheduannas far Sargon af Akkad, skabte historiens første kejserrige. Enheduanna er blevet tillagt en række digte, der med stor intensitet beretter om hendes eksil fra byen Ur og hendes hengivenhed for Inanna – identisk med Ishtar, gudinden for krig, kærlighed og kaos. Sophus Helles gendigtning af Enheduannas hovedværk Dronning over verdens magter blev af anmelderne kaldt “en verdenssensation af en udgivelse” og “en mesteroversættelse”. Helle fortæller i dette foredrag om Enheduannas dramatiske liv og rørende digte, og om hvordan man kan oversætte fra sumeriske lertavler til levende dansk.

Kl. 19.30-21.00: “Den virkelige verden” v/ Malene Ravn.
Forfatter Malene Ravns fortæller om sin nyeste roman Den virkelige verden (2023), en beretning om magt og ansvar, frigørelse og håb – inspireret af virkelige begivenheder på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, hvor omkring 400 patienter blev behandlet med høje doser af det hallucinogene stof LSD. Året er 1960. I en kælder under Frederiksberg Hospital skal den unge læge Edith Christiansen behandle psykiatriske patienter med LSD. Edith arbejder hårdt og tror på overlægens visioner om, hvordan LSD kan kurere det syge sind. Men snart viser det sig, at patienterne plages af angst og syner, der ikke vil forsvinde. Edith selv begynder at forandre sig, og hele den konstruktion, det psykiatriske hospital udgør, begynder at vakle.

Fredag den 2. august

Kl. 9.00-9.30: ”Denne morgens mulighed”. Morgensang v/ Pia Dahl.

Kl. 9.40-11.50: Studiekredse. Vælg mellem:

“Kærlighed og erindring i Istanbul” v/ Andreas Ullum.
Vi kaster os over Tyrkiets absolut mest anerkendte forfatter, nobelprisvindende Orhan Pamuk, og hans hovedværk Uskyldens Museum (2008), der både er en fængslende, historisk roman og alle tiders største tyrkiske kærlighedsfortælling. Med kærligheden som udgangspunkt udforsker Pamuk erindringens væsen og vores forhold til tingene omkring os og får dermed på elegant vis kommenteret det moderne Tyrkiets forhold til sin egen fortid. Samtidig er romanen en svimlende leg med virkelighed og fiktion, idet dens fiktive univers er blevet virkeliggjort i det mest særegne og originale lille museum, som alle kan og bør opleve, hvis de lægger vejen forbi Istanbul.

“Sara Lidman og livet i den svenske udørk” v/ Selma Rosenfeldt-Olsen.
Sara Lidmans prosa sætter et godstog af tanker i gang i hovedet på sin læser. Hun henter sit stof fra det temmelig øde Västerbotten i Nordsverige, men ikke på sin egen tid; hun tager tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet (hvor der var endnu mere øde!), fortæller kollektivromaner om nybyggerfamilier og fjeldbønder – husmænd, ikke gårdejere! For så pludselig med et 5-binds-epos om jernbanebyggeriet og koloniseringen af Norrland at vende tilbage til sin hjemegn. Hendes karakterer er brutale, ømme, opfindsomme, kærlige og dumme og meget kloge på én gang. Hun skriver om lokalsamfund og fællesskab, jonglerer problemfrit med dialektisk sprogbrug og bibelcitater – bare for at sætte stemningen. Hun kan skildre, hvordan det er at blive set på som et hul i jorden af hovedstaden, og måske, når man har en mørk dag, faktisk selv at føle, at man er det. Hvordan er det at have så stærkt et bånd til sin hest, at man næsten dør af sorg, hvis den dør? Vi dykker ned i Sara Lidmans rige og underlige verden og læser fra forskellige steder i forfatterskabet.

“Den finske digter Pentti Saarikoski” v/ Georg Bendix.
I denne studiekreds læser vi et broget uddrag af finske Pentti Saarikoski, der levede et kort liv i lyntogsfart. Han blev født i 1937 og døde – fem hustruer og mange børn senere – i 1983, 46 år gammel. Alligevel er det kun begyndelsen, for grundet sin intense arbejdsiver fik Saarikoski mange ting sat på papir og dermed et efterliv. Han var, siges det af finner, en fremragende oversætter af alle bogverdenens store – fra Homer til Ho Chi Minh – en selvbiograf i særklasse og en digter, der også i dansk oversættelse er tilgængelig og så original, at han lukker vores lilleverden op og lader os se en ny, for, som han skriver, “en god digter gør ikke digte, han leder dem op,” og, kan det tilføjes, rækker dem til sine åbne læsere med bred hånd. Lad os mødes og tage imod.

“Kants æstetik” v/ Anders Kjeldgaard Hansen.
Hvad er æstetisk erfaring egentlig? Dette spørgsmål har optaget filosoffer helt tilbage fra antikken. Og ingen anden tænker har haft større indflydelse på, hvordan vi i dag behandler dette spørgsmål, end den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Ved at læse uddrag af Kritik af dømmekraften vil vi se, hvordan æstetiske erfaringer ifølge Kant grundlæggende kan inddeles i to typer. For det første erfaringen af det skønne, som opstår i mødet med en genstand, hvis proportioner stemmer overens med sig selv såvel som med vores erkendelsesevner, dvs. oplevelsen af, at en del af den verden, vi lever i, er harmonisk, og at vi er skabt, således, at vi kan sanse og begribe denne harmoni. For det andet det, som Kant kalder det sublime, som er erfaringen af en genstand, der igennem sin enorme kraft eller størrelse ryster os i vores grundvold. Det er erfaringen af, at verden indeholder noget, som vi hverken kan kontrollere eller forstå i dets helhed – en erfaring, som både skræmmer og tiltrækker os. Det er i spændingsfeltet mellem det skønnes harmoni og det sublimes dissonans, at kunsten og litteraturen såvel som beskueren og læseren må navigere.

Til fredagens studiekredse udleveres der i starten af ugen korte uddrag af de værker, der er på programmet, til læsning i løbet af ugen. Det er således ikke en forudsætning at have læst noget på forhånd.

Kl. 14.00-16.00: “Evigt i tiden” v/ Jens Smærup Sørensen.
Tre forskellige epoker, men hele tiden de samme personer. Forfatter Jens Smærup Sørensen fortæller om sin moderne historiske roman Evigt i tiden (2023), som handler om Lone og Jakob, deres familie og andre af folkene i Skovby i årene omkring de seneste tre århundredskifter. Vi følger deres liv, som det formes og udvikler sig under den enevældige konges landboreformer, i højskolernes og andelsforetagendernes storhedsperiode og i vores tid, hvor de som moderne fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed og til den klimakrise, de måske allerede er medskyldige i.

Kl. 16.30-17.30: “Sang under kirketag.” Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi tropper op og er med.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag med sang og fortælling.
Mulighed for aftentur mens solen går ned i vest. Derefter ostebord.