Botanisk print
Charlotte Buch
KursusværtIndledning
På dette kursus skal vi være nysgerrige sammen og lære af hinandens erfaringer og kreativitet. På holdet vil I opleve en mangfoldighed af udtryk.
Du bliver introduceret til de grundlæggende teknikker og processer inden for botanisk print såsom at fremstille og anvende forskellige bejdser og oplægningsteknikker samt at arbejde med garvesyre og baggrundsfarver fra plantefarve.
Gennem en kombination af teori, praksis og fælles erfaringsudveksling vil du lære at skabe smukke og præcise botaniske tryk ved hjælp af naturlige materialer og en bred vifte af teknikker. Hovedfokus vil være på vegetabilske fibre som bomuld, hør m.m., men vi arbejder med forskellige stofkvaliteter, som I selv medbringer. Både nyt og gammelt tekstil er velkomment.
Kurset henvender sig til nybegyndere og let øvede.
Materialeudgifter
Du vil modtage en materialeliste inden kursusstart. Det vil være muligt at købe enkelte ting hos kursusværten. Der vil blive en materialeudgift på ca.150 kr.,som afregnes direkte med kursuslederen til dækning af forskellige kemikalier, plantefarver, garvesyre samt et kompendie.
Velkommen til Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere
Medvirkende
Underviser: Charlotte Buch
Charlotte Buch er en passioneret tekstildesigner uddannet fra Danmarks Designskole, hvor hun dykkede ned i tekstilernes verden med særligt fokus på fibrenes og filtens taktile kvaliteter. I dag arbejder hun hovedsagligt med botaniske print og alkymi, hvor hun søger at forene sanseligheden fra naturens farver og former med kunstens transformative kraft.
Charlotte har eget værksted i Kunstnerfløjen i Anneberg Kulturpark i Odsherred.
Medvirkende
- Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
- Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
- Pia Dahl, cand.pæd., organist og korleder.
- Moesbøllerne – en trio bestående af Jesper Moesbøl, klaver; Louis Mogensen, guitar og bas; Steffen Jonassen, trommer.
Program
Søndag den 29. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Charlotte Buch.
Mandag den 30. juni
Kl. 9.00: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.
Tirsdag den 1. juli
Kl. 9.00-9.30: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Sangaften. ”Man kan ikke blive sur på den, man synger sammen med.” En glædesrejse i Højskolesangbogen v/ Pia Dahl.
Onsdag den 2. juli
Kl. 9.00: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 13.00-17.30: Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.
Kl. 19.30-21.00: Koncert. En glad syng sammen-aften med Moesbøllerne.
Det er tre hærdede og musikalske højskolefolk, der gæster os – en syng-sammen trio bestående Jesper Moesbøl på klaver, Louis Mogensen på guitar og bas og Steffen Jonassen ved trommerne. De har det med at stikke af med både Elvis og Birthe Kjær, men de kommer altid tilbage til rødderne i Højskolesangbogen. Trioen har optrådt på de månedlige sangaftener i Aarhus, Maratonsangsang på Aarhus Festugen og på andre sangarrangementer.
Torsdag den 3. juli
Kl. 9.00: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.
Fredag den 4. juli
Kl. 9.00: Morgensang.
Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-11.50: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Charlotte Buch.
Kl. 19.00: Afslutningsmiddag.
Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.
Lørdag den 5. juli
Kl. 7.45: Morgenmad.
Kl. 8.45-9.10: “Gå da frit enhver til sit.” Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afsked og afrejse.
Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8,
frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.
Kreativ sommerhøjskole 2025 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:
- Billedvævning – et farverigt univers.
- Deflected doubleweave & dobbeltvævning 2.0 – ny inspiration til vævede strukturer.
- Frit maskinbroderi – er træstammer altid brune?
- Botanisk print – en kreativ opdagelsesrejse.
Kreativ sommerhøjskole 2025 forløber parallelt med to andre kurser:
- I Vadehavets vidunder og marskens mystik.
- Livsglædens nødvendighed.
Morgensang, koncert og enkelte foredrag er fælles for kurserne.
Praktisk information
Tilmelding og betaling
Betalingsopgørelse modtages pr. mail ca. en uge efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Efter modtagelsen af betalingsopgørelsen indbetales depositum. 2. rate forfalder til betaling ca. 4 uger før kursusstart. Depositum refunderes ikke. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart, refunderes 2. rate ikke.
OBS! Vi beder om dit cpr-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle cpr numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.
Ca. 14 dage før kursusstart vil der blive udsendt velkomstbrev med praktiske oplysninger i forbindelse med ankomsten til højskolen.
Vedr. transport til højskolen
Det er muligt at komme med fællestransporten fra/til Vejen station på ankomst- og afrejsedagen. På ankomstdagen kører bussen fra Vejen Station kl. 15.20. På afrejsedagen afgår bussen 9.15 fra Højskolen og man kan nå tog videre efter 9.45 fra Vejen Station.
Det er kun muligt at komme med bussen, hvis man har reserveret plads inden kursusstart.
Afbestillingsforsikring
Hvis du ønsker at tilmelde dig ovennævnte kursus, kan du vælge at tegne en afbestillingsforsikring. Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring, som gør opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med tilmelding, men inden betaling af depositum.
Spørgsmål vedrørende forsikring bedes stillet direkte til Europæiske Rejseforsikring, da det er et privat anliggende mellem kursist og forsikringsselskabet.
Kontakt til Europæiske Rejseforsikring:
www.europaeiske.dk
Rødding Højskole
Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning.
Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet.
I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer.
Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgel tønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret – et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m.
Skolens bygninger har sjæl – både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende under- visningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design.
Priser
Dobbeltværelse uden eget bad og toilet
5.950 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).
Dobbeltværelse med eget bad og toilet
6.650 kr.
(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).