Billedvævning

Billedvæv på Rødding Højskole
Billede af Gina Hedegaard Nielsen

Gina Hedegaard Nielsen

Mesterlært væver og uddannet billedkunstner

30. juni - 6. juli

Konkrete former i 3D med blød tekstur og abstrakte kompositioner. Et værkstedskursus – en del af Kreativ sommerhøjskole 2024

Indledning

På kurset vil der blive undervist i billedudtryk med konkrete former og abstrakte mønsterbilleder. Disse kan væves med ”blød tekstur” i form af 3D-teknikker som rya, knuder, flotteringer m.m. Eller mønsterbilleder, der kan væves med helt almindelige billedvævningsteknikker, som typisk er flad vævning og med traditionelle vævegarner.

Kurset starter med lidt studier af geometriske vævemønstre, suppleret med inspiration fra maleriet og de konkrete billedudtryk. Herefter prøver alle kræfter med at skabe en skitse efter metoden at tegne i grid eller efter den japanske metode notan. Underviser har skitser med, der kan væves efter, hvis det kniber med at skabe sin egen arbejdsskitse.

Alle kan deltage, uanset om man er nybegynder eller garvet væver. Man definerer selv sin opgave og sværhedsgrad i dialog og samarbejde med underviser.

Medbring gerne en væveramme, hvis du ønsker at påbegynde et større arbejde, der kan fortsættes efter endt kursus. Har du særlige garner/materialer, som du gerne vil væve med, kan disse også medbringes.

Materialeudgifter
Underviser medbringer væverammer og garn. Der afregnes for forbrug af garn ved endt undervisning – ca. 150 kr.

Velkommen til Rødding Højskole
– leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844
Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere

Medvirkende

Underviser: Gina Hedegaard Nielsen

Gina Hedegaard Nielsen er mesterlært væver og uddannet billedkunstner. Hun arbejder som tekstil- og billedkunstner på eget værksted, og har mere end 35-års undervisningserfaring. Gina har været formand for Danske Kunsthåndværkere, har været aktiv i bestyrelsen Dansk Tekstillaug siden 1982, primært som redaktør for bladet Rapporter – fra tekstilernes verden.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • TrioenFlyvende Breve bestående af Jakob Kiørboe (sang), Johannes Madsen (piano) og Jens Albert Nielsen (guitar).
  • Kasper Støvring. Forfatter og foredragsholder.

Program

Søndag den 30. juni
Billedvæv på Rødding Højskole
Billedvæv på Rødding Højskole

Søndag den 30. juni

Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 17.15: Præsentation af program og deltagere.

Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Gina Hedegaard Nielsen

 

Mandag den 1. juli
Billedvæv på Rødding Højskole

Mandag den 1. juli

Kl. 9.00-9.30: Morgensang.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Tirsdag den 2. juli
Billedvæv på Rødding Højskole
Billedvæv på Rødding Højskole

Tirsdag den 2. juli

Kl. 9.00-9.30: Morgensang.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag. ”Glæden ved provinsen. Om at finde hjem i en urolig verden” v/ Kasper Støvring.
Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og sø. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.

Onsdag den 3. juli
Billedvæv på Rødding Højskole
Billedvæv på Rødding Højskole

Onsdag den 3. juli

Kl. 9.00-9.30: Morgensang.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 13.00-17.30: Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 4. juli
Trioen Flyvende Breve fortolker Benny Andersen
Trioen Flyvende Breve fortolker Benny Andersen

Torsdag den 4. juli

Kl. 9.00-9.30: Morgensang.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Koncert. Trioen Flyvende Breve fortolker Benny Andersen.
Benny Andersen og Povl Dissing er her ikke mere, men deres sange lever. Trioen Flyvende Breve giver dem tilmed nyt liv. Med ydmyghed og respekt kaster trioen sig ud i egne fortolkninger af Benny Andersens kendte og mindre kendte sange, bl.a. fra Svantes Viser.

Fredag den 5. juli
Ostebuffet på Rødding Højskole
Ostebuffet på Rødding Højskole

Fredag den 5. juli

Kl. 9.00-9.30: Morgensang.

Kl. 9.40-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-11.50: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Gina Hedegaard Nielsen.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag.

Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 6. juli

Lørdag den 6. juli

Kl. 7.45: Morgenmad.
Kl. 8.45: Morgensang.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvor ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

 

Kreativ sommerhøjskole 2024 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:
1) Billedvævning.
2) Skaftevævning.
3) Frit maskinbroderi.
4) Bindingsværk.
Morgensang, foredrag og udflugt er fælles for de fire hold.

Kreativ sommerhøjskole 2024 forløber parallelt med to andre kurser:

  • I Vadehavets vidunder og marskens mystik.
  • Livsglædens nødvendighed.Morgensang, koncert og enkelte foredrag er fælles for alle kurserne.

Praktisk information

Materialeudgifter

I slutningen af ugen afregnes der for brug af materialer med underviser. Pris: omkring 300 kr.

 

Tilmelding og betaling

Betalingsopgørelse modtages pr. mail ca. en uge efter tilmelding eller pr. post, hvis der ikke er angivet en mailadresse. Efter modtagelsen af betalingsopgørelsen indbetales depositum. 2. rate forfalder til betaling ca. 4 uger før kursusstart. Depositum refunderes ikke. Ved afbud senere end 4 uger før kursusstart, refunderes 2. rate ikke.

OBS! Vi beder om dit cpr-nummer, da det er et krav fra Kulturministeriet. Alle cpr numre behandles fortroligt og kun i lukkede systemer.

Ca. 14 dage før kursusstart vil der blive udsendt velkomstbrev med praktiske oplysninger i forbindelse med ankomsten til højskolen.

 

Vedr. transport til højskolen

Det er muligt at komme med fællestransporten fra/til Vejen station på ankomst- og afrejsedagen. På ankomstdagen kører bussen fra Vejen Station kl. 15.20. På afrejsedagen afgår bussen 9.15 fra Højskolen og man kan nå tog videre efter 9.45 fra Vejen Station.
Det er kun muligt at komme med bussen, hvis man har reserveret plads inden kursusstart.

 

Afbestillingsforsikring

Hvis du ønsker at tilmelde dig ovennævnte kursus, kan du vælge at tegne en afbestillingsforsikring. Vi henviser til Europæiske Rejseforsikring, som gør opmærksom på, at afbestillingsforsikringen skal tegnes samtidig med tilmelding, men inden betaling af depositum.

Spørgsmål vedrørende forsikring bedes stillet direkte til Europæiske Rejseforsikring, da det er et privat anliggende mellem kursist og forsikringsselskabet.

Kontakt til Europæiske Rejseforsikring:
www.europaeiske.dk

Rødding Højskole

Rødding Højskole er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om folkeoplysning.
Skolen blev som Danmarks første folkehøjskole grundlagt i 1844 i kampen for dansk sprog og kultur i grænselandet.

I dag har vi med respekt for historien og traditionen blikket rettet mod nutiden og dens udfordringer.

Skolen ligger i Rødding, midt i det smukke Sønderjylland med den rige historie, natur og kultur. Mod vest Danmarks ældste by Ribe, marsken og Vadehavet. Mod øst Kolding og Koldinghus. Mod syd Tønder, Møgel tønder, Sønderborg og Dybbøl. Der er 2-3 minutters gang ned til byen, der har et varieret udbud af butikker, og ca. 5 minutters gang til Rødding Centret – et sports- og kulturcenter, der huser biograf, bibliotek, cafeteria, bowlingbaner, fitnesscenter og svømmehal m.m.

Skolens bygninger har sjæl – både den smukke hovedbygning og den nyistandsatte stald og lade, der er blevet ombygget til inspirerende under- visningslokaler vha. en donation fra A.P. Møller Fonden på 20 mio. kr. Foruden de korte kurser afholdes lange kurser med vægt på politik, journalistik, litteratur, design og musik samt en række klassiske højskolefag som tegning, livsanskuelse, keramik, historie, skriveværksted og grafisk design.

Rødding Højskole

Priser

Dobbeltværelse uden eget bad og toilet

5.800 kr.

(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).

Dobbeltværelse med eget bad og toilet

6.400 kr.

(tillæg 1.200 kr. for enkeltværelse).