Jazzkoncert v/ Søren Østergaard Kvartet
Pianisten Martin Schack, trompetisten Jesper Riis, bassisten Søren Østergaard og trommeslager Søren Pedersen spiller jazz fra øverste hylde. I et jazzkvartet-format vil de spille et udvalg af deres favorit jazzstandarder, fortolkninger af danske sange og en håndfuld af deres egne melodier.
Martin Schack arbejder til daglig som professionel freelancemusiker og har en omfattende karriere og turnevirksomhed i Danmark samt i udlandet. Han er desuden indehaver af spillestedet “Termansens” samt ophavsmand til Ribe Jazzfestival og daglig lektor på Syddansk Musikkonservatorium. Jesper Riis har udviklet sig til en musiker, komponist, dirigent og arrangør i mesterklassen! Han medvirker som trompetist og arrangør på knap hundredvis af cd-udgivelser og modtog i 2002 prisen Django D’Or-prisen som »Jazz-performer«. Søren Østergaard Pedersen medvirker på flere prisnominerede CD’er, og med gruppen Trias modtog han i 2012 prisen “Årets Nye Talent” ved Danish Music Award Folk. Søren har bl.a. spillet på Fredericia Teater, og så er han til daglig underviser på Holstebro Musikskole & MGK. Søren Pedersen er trommeslager, og det er især inden for jazz, blues, funk og rock and roll, som det spilles i New Orleans, at Søren har gjort sig bemærket på den danske scene. Han har spillet med et hav af danske og udenlandske navne.