Folket & Magten den 11.-13. september 2022
FOLKET & MAGTEN 2022: En forandret verden
Verden er forandret – også Danmark – af coronaen, Ukraine-krigen og andre globale forhold. Igen i 2022 står Rødding Højskole og nyhedsmagasinet RÆSON bag en tredages konference, hvor vi har samlet nogle af landets mest markante politikere, eksperter og kunstnere – og med god tid til deres oplæg og til de mange spørgsmål, ikke mindst fra publikum.
Mød oplægsholderne:
- Allan Olsen, musiker
- Anders Agger, tv-vært
- Kristian Thulesen Dahl, tidl. MF og fhv. formand for Dansk Folkeparti
- Pelle Dragsted, medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, tidl. MF for Enhedslisten
- Lars Bangert Struwe, formand, Atlantforbundet
- Carsten Jensen, forfatter og debattør
- Mirco Reimer-Elster, TV 2’s USA- og Tysklandsanalytiker
- Trine Pertou Mach, politisk chef for Oxam IBIS og folketingskandidat for Enhedslisten
- Niels Jespersen, chefredaktør for Pio
- Stine Bosse, formand for Europabevægelsen
- Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet
- Simon Fendinge Olsen, formand for Liberal Alliances Ungdom
- Thomas Funding, chefredaktør på TV 2 Nyheder
- Rasmus Nordqvist, MF for Socialistisk Folkeparti
- Leila Stockmarr, folketingskandidat for Enhedslisten
- Kristina Stoltz, forfatter
- Morten Pape, forfatter
- Mads Silberg, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Solrød og folketingskandidat, kaptajn, tidl. udsendt til Afghanistan
- Henrik Dahl, MF for Liberal Alliance
- Isabella Arendt, tidl. formand for Kristendemokraterne
- Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole
- Clement Kjersgaard, studievært, redaktør m.v., udgiver af RÆSON
Der tages forbehold for ændringer, ligesom flere navne kommer til.
For priser og tilmeldinger: Se under programmet.
Program
Søndag den 11. september
Kl. 9.30-10.30: Ankomst, kaffe og indkvartering.
Kl. 10.30: Velkomst og introduktion til konferencen v/ Mads Rykind-Eriksen og RÆSON.
Kl. 11.00-12.30: Rygter fra Randområderne – en samtale med Allan Olsen
I mere end tre årtier har Allan Olsen gennem sine sange tegnet et ganske særligt billede af Danmark. Hvordan har det forandret sig? Derefter spørgsmål og svar. Ordstyrer: Clement Kjersgaard.
Kl. 12.45: Frokost.
Kl. 14.00-15.30: Det rigtige Danmark – en samtale med Anders Agger
Med sine tv-programmer har Anders Agger en kolossal gennemslagskraft i den danske offentlighed. Hvordan arbejder han? Og hvornår er han selv blevet overrasket over de historier, han fortæller? Derefter spørgsmål og svar. Ordstyrer: Clement Kjersgaard.
Kl. 15.30: Pause.
Kl. 16.00-18.00 Hvilke idéer virker? Debat med:
- Pelle Dragsted (EL)
- Simon Fendinge Olsen (fmd., LAU)
- Isabella Arendt (tidl. fmd., KD)
- Franciska Rosenkilde (politisk leder, ALT)
I en række vigtige samfundsanliggender er udfordringerne enorme og uenighederne dybe. Er idealerne og ideologien på vej tilbage til politik? Og hvis ja, hvilke idéer virker? Ordstyrer: RÆSON.
Kl. 18.15: Aftensmad.
Kl. 19.00-20.30: De lange linjer – en samtale med Kristian Thulesen Dahl
I årtier har Kristian Thulesen Dahl spillet en central rolle i toppen af dansk politik. Hvordan har politik forandret sig – og hvordan har politik forandret ham? Derefter spørgsmål og svar. Ordstyrer: Clement Kjersgaard.
Kl. 20.30: Pause.
Kl. 21.00-22.00: Om verden – foredrag (1:2) med Clement Kjersgaard
Hvis nogen havde forventet, at nogle stærkt dramatiske år skulle afløses af en tilbagevenden til hverdagen, tog de fejl. Og ifølge Clement Kjersgaard er turbulensen kun lige begyndt. Derefter spørgsmål og svar.
Aftenkaffe.
Mandag den 12. september
Kl. 8.15-9.00: Morgenmad.
Kl. 9.15-9.45: Morgensang og fortælling om Rødding Højskole v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 10.00-11.50: Vejen til det næste folketingsvalg – foredrag med Thomas Funding
Thomas Funding er chefredaktør på TV 2 Nyheder (tidligere Christiansborg-redaktør og politisk redaktør på Avisen Danmark). Derefter spørgsmål og svar. Ordstyrer: RÆSON.
Kl. 12.00: Frokost.
Kl. 13.00-14.15: Om Tyskland og USA, hjemme og ude - foredrag med Mirco Reimer-Elster
På få år har Mirco Reimer-Elster slået sig fast som en af landets skarpeste iagttagere af politik i både USA og Tyskland. Hvordan forandres de to lande i disse både – både når det gælder indenrigs- og udenrigspolitik? Derefter spørgsmål og svar. Ordstyrer: RÆSON.
Kl. 14.15-14.30: Pause.
Kl. 14.30-16.00: Interview og diskussion med Carsten Jensen
”Hvis du tror, at politikerne har en større horisont end næste valg, tager du fejl” sagde forfatteren Carsten Jensen (f.1952) til åbningen af organisationen Extinction Rebellions aktionsuge 2022. Jensen har i årtier været en markant stemme i samfundsdebatten. Hans forfatterskab tæller bl.a. essaysamlingen ”Jeg har set verden begynde” (1997), som vandt De Gyldne Laurbær, og de meget roste og storsælgende romaner ”Vi, de druknede” (2006) og ”Den første sten” (2015). Ordstyrer: RÆSON.
Kl. 16.00-16.15: Pause.
Kl. 16.15-17.45: Hvad skal Danmark i verden? Debat med:
- Lars Bangert Struwe (fmd. for Atlantforbundet)
- Mads Silberg, byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Solrød og folketingskandidat, kaptajn, tidl. udsendt til Afghanistan
- Stine Bosse (formand for Europabevægelsen)
- Rasmus Nordqvist (MF, SF)
- Leila Stockmarr (EL)
Da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar i år, blev verden forandret. Hvad er det for en verden, Danmark skal forholde sig til? Og er de institutioner, vi kender – NATO, EU, FN – klar til de nye udfordringer? Derefter spørgsmål og svar. Ordstyrer: RÆSON.
Kl. 18.00: Aftensmad.
Kl. 19.00-20.30: Forfatternes aften – med Kristina Stoltz og Morten Pape
Morten Pape (f. 1986) debuterede i 2015 med romanen “Planen” (1. bind af hans Amagertrilogi), som han vandt BogForums debutantpris for; for 2. bind, ”Guds bedste børn”, vandt han i 2019 DR Romanprisen, og 3. bind, ”I ruiner”, er nomineret til Læsernes Bogpris 2022.
Kristina Stoltz (f. 1975) debuterede i 2000 med digtsamlingen ”Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse”; har bl.a. skrevet romanerne ”Paradis først” (2020) og "Som om” (2017), der blev nomineret til DR’s Romanpris.
Hvordan ser de på kunstens og kulturens rolle i samfundet – og på det Danmark, de beskriver? Ordstyrer: Clement Kjersgaard.
Kl. 20.30: Pause.
Kl. 21.00-22.00: Om Danmark – foredrag (2:2) med Clement Kjersgaard
Hvordan ser Danmark – og dansk politik – ud om 10 år? Derefter spørgsmål og svar.
Hygge og ostebuffet med ost og vin.
Tirsdag den 13. september
Kl. 8.00-8.45: Morgenmad.
Kl. 9.00-9.45: Sat her i forvirringstiden. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 10.00-11.50: Værdier og visioner. Debat med:
- Trine Pertou Mach (politisk chef for Oxam IBIS og folketingskandidat for EL)
- Henrik Dahl (MF for LA)
- Niels Jespersen (chefredaktør på Pio)
Det afsluttende arrangement handler om de helt store linjer i samfundsudviklingen. Hvilke værdier og visioner vil vi tale om det næste årti?
Kl. 12.00-12.45: Frokost.
Kl. 13.25: Afgang med bus til Vejen Station, hvorfra der er forbindelse videre mod Aarhus og København.
Priser og tilmelding
Du kan tilmelde dig konferencen på flere måder. Vi tilbyder følgende pakker:
Deltagelse i et enkelt arrangement: 100 kr.
Arrangementet med Anders Agger og Allan Olsen koster hver 200 kr.
(inkl. kaffe og kage/frugt.)
Tilmelding ikke nødvendig.
Deltagelse søndag inkl. forplejning: 250 kr.
(velkomstkaffe, aftensmad og aftenkaffe).
Dagsdeltagelse mandag inklusiv forplejning: 600 kr.
(Morgenmad, formiddagskaffe, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og aftenkaffe samt ostebuffet og rødvin).
Deltagelse tirsdag inklusiv forplejning: 200 kr.
(Morgenmad, formiddagskaffe og frokost).
Fuld deltagelse, inkl. forplejning og overnatning
(Velkomstkaffe søndag formiddag til og med frokost tirsdag)
2.000 kr. på enkeltværelse.
1.800 kr. på dobbeltværelse.
2.300 kr. på dobbeltværelse med bad.
1000 kr. for studerende og unge under 30 år på sovesal.
Sådan kommer du til og fra Rødding
Søndag den 11. september: Tog fra Aarhus og København ankomst Vejen Station hhv. kl.8.43 og kl. 9.07.
Du kan tilmelde dig bus fra Vejen Station til Rødding Højskole – afgang kl. 9.10.
Pris: 50 kr.
Tirsdag den 13. september: Tog fra Vejen Station mod København og Aarhus hhv. kl. 13.51 og kl. 14.14.
Du kan tilmelde dig bussen, der kører fra Rødding Højskole kl. 13.20.
Pris: 50 kr.
Rødding Højskole
Rødding Højskole – Danmarks første folkehøjskole, grundlagt i 1844 – er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om livs- og folkeoplysning. Vi lægger vægt på både uddannelse og dannelse. Hvor uddannelse retter sig mod studie- og arbejdsliv, handler dannelse om at skabe sammenhæng og mening i den komplekse tilværelse, vi som mennesker er en del af.
Forår og efterår har vi et langt kursus på hhv. 24, 18 og 13 uger med hovedfagene Politik, Journalistik, Litteratur, Musik, Tekstil, Design og Selvforsyning. Herudover har vi et bredt udvalg af korte kurser inden for bl.a. filosofi, sang, litteratur, natur, religion, tekstil og familiekurser.
Rødding Højskole er engageret i samfundsdebatten. Hvert år fejrer vi grundlovsdag med et stort arrangement, ligesom vi deltager på Folkemødet på Bornholm med flere debatarrangementer.
RÆSON
RÆSON er et uafhængigt nyhedsmagasin om politik i Danmark og i verden, skrevet af landets mest anerkendte eksperter, politikere og journalister. Magasinet blev grundlagt på nettet i 2002 og blev i 2007 lanceret i en trykt udgave, der sælges over hele landet.
Årsabonnement på RÆSON: 250 kr./pris for studerende + pensionister: 200 kr.
Læs mere på raeson.dk/abonnement.
Politiken om RÆSON:
“Wow! […] Her er et politisk kvalitetsmagasin, man bare må have i hænderne. […] Vi taler om et magasin fyldt med indsigtsfulde artikler om tendenser i dansk og international politik, der går i dybden og giver perspektiv på udviklingen. Kort sagt det tætteste, man kan komme på Newsweek, Time og Foreign Policy. Og så trækker det bestemt ikke ned, at det er et non-profit projekt, som er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser.”