Fem år i Fremmedlegionen v/ Simon F. Nielsen, ex-legionær


onsdag den 23. september Pris 75 kr. (gratis for kursister) arrangementer

Fra 2013 til 2018 var Simon F. Nielsen en del af Fremmedlegionen. Denne aften fortæller han om årene; hvordan det er at være Fremmedlegionær i et stærkt broderskab sammen med 140 andre nationaliteter, og hvordan det er at lære sig fransk på en alt andet end pædagogisk metode. Han fortæller om benhård fysisk træning, om at holde humøret højt og være elitesoldat i en af verdens hårdeste militærenheder, 2e Régiment Étranger de Parachutistes, på øen Korsika, og om at være ude på specialmissioner i Afrika og Sydamerika. For at kunne klare fem år i Fremmedlegionen skal man have en stærk fysik og psyke – og en umanerlig stor stædighed. Sidst men ikke mindst forklarer Simon F. Nielsen, hvorfor han overhovedet vælger at træde ind i Fremmedlegionen.