I 2011 tog jeg på Rødding Højskole for at finde ud af, hvad jeg ville være. Der gik ikke lang tid, før jeg fandt ud af at med den rette del nørderi, et stort engagement og en kæmpe interesse for formidling, var det nok lærer-vejen, jeg skulle gå. Derfor har jeg læst på den gymnasierettede linje med historie som hovedfag og engelsk som tilvalg på Københavns Universitet. Jeg har altid interesseret mig for det overraskende, det skæve, det unikke ved historien. Det som vi ikke tror på er rigtigt, fordi vi i dag har en anden sandhed at leve ud fra. Det, som får os til at spærre øjnene op. Det er især kulturhistorie, jeg har beskæftiget mig med og emner som medicin, kroppen, velfærd, kulturmøder og amerikansk historie.

Jeg har aldrig været god til at kede mig og begyndte derfor tidligt at sy, strikke, hækle, klippe, bore, lime, sømme og skrue. Derudover har jeg altid været opslugt af frivilligt arbejde med udsatte børn i Danmark gennem Ungdommens Røde Kors.

Jeg har et højt energiniveau og det kommer især til udtryk i alle de ting, jeg drages mod at forstå samt gennem de ting, der har opslugt mig, og som jeg brænder for at fortælle videre. Når jeg læser noget historisk, kan jeg ikke vente med at fortælle det til andre. Det er på den måde min viden får værdi.

Jeg er meget interesseret i, hvordan vores samfund ser ud, og hvor det er på vej hen. Jeg søger tit svar på samfundets nutidige problematikker i historien. Måske gentager historien sig ikke, men der er noget tilfredsstillende ved at være historiker, når man kan sige, at det, der sker, på nogle punkter minder om en anden tid. Det er her, vi kan lære af historien.

Det bedste, jeg ved, er at grine og blive grint af. Jeg er et legebarn uden lige og prøver ofte at implementere både leg og humor i andre dele af hverdagen som for eksempel i min undervisning.