Anna Kirstine Havdal Pedersen

Jeg har altid tænkt, at en højskole ville være stedet for mig, da jeg selv har gået på friskole i mange år, hvor læringsmiljøet er frit og hvor fællesskabet er i fokus. Sådan et læringsmiljø er jeg vildt beæret over at være en del af, og jeg finder det meget inspirerende at undervise unge mennesker, der selv har valgt de fag, de brænder for.

Jeg læser kandidat i Nordisk sprog og litteratur med tilvalg i psykologi på Aarhus universitet. Jeg interesserer mig for litteratur, og er især glad for nyere dansk litteratur. Derudover kan jeg godt lide at lege med sproget og skriften, og har også skrevet lidt selv.

Jeg går meget op i klima og miljø og elsker at være ude i naturen. Det er i naturen, at jeg kan finde ro og lade op. Jeg er frivillig i foreningen Verdens Skove og engagerer mig meget i deres lokalforening i Aarhus, når jeg ikke er på højskolen.