Litteratur skal læses sammen! Og litteratur er for alle! Der er få ting i verden så skønne som et fællesskab omkring læsning. Der sker noget forunderligt og magisk, når en tekst åbner sig op gennem samtalen – når vi fælles kan snakke os frem til, hvad den vil sige os som mennesker. Derfor er en højskole det ideelle sted at læse litteratur. Her er intet facit, intet pensum, men plads til, at vi sammen kan betages af de største fortællinger i verden.
I mit korte liv har jeg præsteret at flytte til Rødding intet mindre end fem gange. Først kom jeg som helt almindelig højskoleelev, så vendte jeg tilbage som praktikant, og senere blev jeg ansat som lærer på deltid. Så fik jeg den enestående mulighed at oprette hovedfaget Litteratur & Horisont, og nu er jeg vendt tilbage som hovedfagslærer for anden gang. I mellemtiden har jeg uddannet mig i litteraturvidenskab og har boet i København, i Paris og i Boston, men Rødding er og bliver – tro det eller ej – verdens navle, det dejligste sted at arbejde i landet.
Jeg læser bredt, og jeg læser meget. Rigtig meget! Alt fra gamle franske og russiske værker til det nyeste danske; romaner, noveller, digte og dramatik – jeg er ikke kræsen. Jeg har – ad nogle af de mange omveje, som et liv består af – fået specialiseret mig i tyrkisk litteratur. Jeg har rejst meget i Tyrkiet, mødt et hav af tyrkiske forfattere og sågar skrevet en bog om dem. Det taler jeg gerne meget og længe om.
Når jeg har fri, læser jeg endnu mere. Ellers bor jeg med min dejlige kæreste Jakob i det fineste lille hus bag højskolen. Han læser også meget. Men vi laver selvfølgelig også andet – film og museer, mad, vin, rejser – og ikke mindst elsker jeg teater. Den argentinske forfatter Jorge Luis Borges har smukt forestillet sig Himlen som en form for bibliotek. Det vil jeg gerne tilslutte mig, hvis jeg må tilføje, at der bør være en teaterforestilling hver aften. Helst bare med franske absurde stykker fra 1950’erne, men andet kan nok også gå an.